MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om oversigt over de samlede årlige nettoudgifter til det konventionelle landbrug m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 23. januar 2019

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 150 (MOF alm. del) stillet 31. oktober 2018

efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål nr. 150

”Vil

ministeren udarbejde en skematisk oversigt over de samlede årlige nettoudgifter til det

konventionelle landbrug i Danmark og beregne et årligt gennemsnit for den nuværende

regeringsperiode. Direkte og indirekte støtte, tilskud samt afgifts- og skattelettelser bedes

medregnet som udgifter.

Herudover bedes oversigten inkludere et overslag over de samfundsøkonomiske omkostninger ved

udledninger af eksempelvis ammoniak og drivhusgasser samt forurening af drikkevand, vandmiljø og

tab af biodiversitet. De samfundsøkonomiske omkostninger, udgifter og indtægter skal alene opgøres

for det konventionelle landbrug i Danmark - og dermed ikke for den samlede fødevareklynge eller

havbrug.”.

Svar

Nedenfor følger besvarelsen af dit spørgsmål, der er baseret på en samstilling af allerede tilgængelig

information.

Til brug for dit spørgsmål om nettoudgiften for den direkte og indirekte støtte samt tilskud er der

indhentet oplysninger fra Landbrugsstyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Til brug for

besvarelsen af spørgsmål vedr. skattemæssige forhold er der indhentet svar fra Skatteministeriet. Jeg

henholder mig til disse svar.

Landbrugsstyrelsen oplyser følgende:

"Der lægges til grund, at der med støtte henvises til midler

–

nationale og fra EU

–

som enten direkte

eller indirekte går til landbrugs- og fødevaresektoren fx via klassisk landbrugsstøtte, frivillige

tilskudsordninger, forskningsmidler o.lign.

Tabel 1 viser relevante, landbrugsrelaterede foranstaltninger under Miljø- og Fødevareministeriets

ressort. Udgangspunktet for tabellen har været den direkte landbrugsstøtte, indsatser under EUs

Landdistriktsprogram samt midler i den nationale ordning for målrettede efterafgrøder/målrettet

regulering.

Hvor det er muligt, er betalingerne opdelt i konventionelle og økologiske bedrifter."

Miljø-

og Fødevareministeriet •

Slotsholmsgade 12

• 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om oversigt over de samlede årlige nettoudgifter til det konventionelle landbrug m.m., til miljø- og fødevareministeren

Tabel 1. Støtte til landbrugssektoren

Mio. kr.

R 2016

Konv.

Direkte betalinger*

Landdistriktsprogrammet

(LDP)**

Målrettede

efterafgrøder/regulering

Landbrugets

Promilleafgiftsfonde

GUDP***

MUDP****

Øvrigt *****

I alt

5.738,67

826,20

Økologer

523,63

290,4

R 2017

Konv.

5.417,18

1.021,50

Økologer

510,92

295,9

Konv.

5.582,65

892,20

100,8

252,8

36,4

209,9

104,4

843,22

7.206,75

868,05

2018

Økologer

610,75

257,3

Konv.

5.490,20

1.175,00

80,1

262,8

198,9

24,9

103,2

7.335,10

1.511,90

2019

Økologer

644,10

867,8

232,8

110,7

100,3

117,3

7.125,97

30,0

252,8

79,2

106,7

844,03

6.958,38

* Fordelingen mellem konventionelle og økologer i 2019 er skønnet pba. udviklingen af det økologiske areal.

Vedr. LDP er det en opdatering af bevillinger ift. FLP’s Bilag 1. Der er angivet bruttotilsagn, dvs. der er ikke taget forbehold

for annulleringer. For vådområder, Lavbund og Natura 2000 er tilsagn baseret på de interne statslige overførsler. Der er

ligeledes taget højde for fremrykninger af diverse ansøgningsrunder.

** I 2019 er der en stor udgift til økologisk arealstøtte under Landdistriktsprogrammet, som skyldes, at der skal ske en

gentegning af hovedparten af femårige tilsagn fra 2015. Dette følger almindelige regnskabsprincipper for, at udgiften afholdes

(udgiftsføres) i det år, det juridisk bindende tilsagn afgives. I gennemsnit er der årligt afsat 1.278 mio. kr. under

Landdistriktsprogrammet i perioden 2017-2020, jf. aftale om Fødevare- og landbrugspakken.

*** For GUDP i årene 2016 og 2017 har det været muligt at give et bud på støtte tildelt primærlandbruget. Midlerne er ikke

færdiguddelt i 2018 og 2019, hvorfor det er Finanslovsrammen, der er angivet.

**** MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram §24.53.15.70 er ikke direkte målrettet fødevare- og

landbrugssektoren, men kan potentielt søges af fødevarevirksomheder ifm. relevante projekter til udvikling af miljøteknologier.

**** For MUDP har det ikke været muligt at give et bud på støtte tildelt primærlandbruget, hvorfor det er Finanslovsrammen,

der er angivet.

***** Øvrigt dækker over bl.a. over midler til Madkulturen (§ 24.32.30), midler til aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler

(§24.52.31.10) og midler til økologiindsats til fremme af produktion og afsætning (§24.24.51.18).

Anmærkninger:

Der er tale om bruttotal. Det vil sige, at både EU-midler og national finansiering er opgjort i tabellen. Hvor begge kilder indgår,

er tallene summeret.

I opgørelsen af midler til direkte betalinger er der i opgørelsen taget højde for overførsel af midler til Landdistriktsprogrammet

over perioden (flex-beslutning fra juli 2014). Ligeledes indbefatter opgørelsen over direkte betalinger såvel grundbetaling som

betaling for grønne krav.

Alle opgørelser, Landdistriktsprogrammet undtaget, i årene 2016-2020 hviler på Forslag til Finanslov for 2019. Hvad angår

Landdistriktsprogrammet i årene 2018-2020, er der indført tal fra aftaleteksten om Fødevare- og Landbrugspakken. Disse tal er

dog opdateret, hvor der har været fremrykninger mv., men tilsagnsbeløbene svarer til bevillingen. For 2016 og 2017 er de anførte

tilsagnsbeløb regnskabstal. Der er ligeledes taget højde for fremrykninger af diverse ansøgningsrunder. Der er ikke medtaget

medfinansieringssatser.

Opgørelsen over udgifter under Landdistriktsprogrammet indeholder støtte til lokale aktionsgrupper (LAG), da LAG er en del af

aftalen om LDP. Det bemærkes, at LAG er støtte til udvikling af landdistrikter og ikke landbrug. I 2016 var der afsat 90,3 mio.

kr. til LAG, mens der i perioden 2017-2020 årligt er afsat i gennemsnit 63 mio. kr. til LAG, jf. aftalen om Fødevare- og

landbrugspakken.

Foruden de i tabel 1 opgjorte midler afholdes der også udgifter til forskningsbaseret myndighedsbetjening under Miljø- og

Fødevareministeriets finanslovsparagraf (§ 24). Miljø- og Fødevareministeriet indgår hvert år aftaler med universiteterne om

forskningsbaseret myndighedsbetjening. Denne sektorunderstøttende forskning udgør i størrelsesordenen 500 mio. kr. årligt i

forhold til landbrugs- og fødevaresektoren (fiskeri og akvakultur undtaget). Myndighedsbetjeningen omfatter ud over forskning

bl.a. beredskabs-, overvågnings- og udviklingsopgaver, som er centrale for ministeriets opgavevaretagelse, herunder for

politikudviklingen og for sikringen af fødevaresektorens rammevilkår.

For Landdistriktsprogrammet udgøres fordelingen til økologiske bedrifter alene midler til Økologisk Arealtilskud. Der vil være

øvrige ordninger under LDP, hvor det ikke umiddelbart muligt at udskille, hvor stor en andel de økologiske arealer. For disse

ordninger er hele rammen således opgjort under konventionelle."

Kilde: Landbrugsstyrelsen, Forslag til Finanslov for 2019 samt aftaleteksten om Fødevare- og Landbrugspakken

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser følgende:

"Inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets område findes der ikke direkte statsstøtte til

landbruget. Der foregår dog forskning, der vedrører landbruget.

Gennem Danmarks Innovationsfond udmøntes forskningsbevillinger til projekter på universiteterne

og andre forskningsinstitutioner, der kan kategoriseres som forskning vedrørende landbruget. Heri

indgår midler fra forskningsreserven, som forhandles årligt i forbindelse med

finanslovforhandlingerne.

Herudover er der en række ordninger på forsknings- og innovationsområdet, der også vedrører

landbrugssektoren, men hvor der ikke er fastsat et specifikt beløb til netop forskning inden for

landbruget. Det drejer sig om de godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsnetværkene

og Danmarks Frie Forskningsfond.

Endvidere er der på Uddannelses- og Forskningsministeriets område afsat basismidler til

universiteterne. Det er universiteternes selvstændige beslutning, hvordan disse midler prioriteres til

specifikke forskningsområder."

Skatteministeriet oplyser følgende:

"Landbruget skønnes i 2018 at modtage erhvervsstøtte via skattesystemet på godt 2,4 mia. kr. (2018-

niveau), jf. tabel 2. Det skal understreges, at de konkrete skøn er forbundet med nogen usikkerhed.

Det baserer sig på en opgørelse af skatteudgifter, som helt eller i overvejende grad er målrettet

landbruget. En skatteudgift er defineret som en begunstigende afvigelse fra de generelle skatte- og

afgiftsregler, der medfører lavere umiddelbar skattebetaling fra bestemte typer af aktiviteter eller

grupper af skatteydere. Det skal bemærkes at der i tabellen fremvises skatteudgifter for hele

landbruget og derfor ikke kun det konventionelle landbrug. "

Tabel 2. Erhvervsstøtteordninger gennem skattesystemet (skatteudgifter) for landbruget

Umiddelbar virkning, mio. kr. (2018-niveau)

Lavere ansættelse af grundværdi på

produktionsjord (bondegårdsreglen)

Lempelser og fritagelser for energiafgift for

jordbruget mv. og diverse processer

Skatteudskydelse gennem andelsselskaber

Nedskrivning af husdyrbesætning i

skattepligtig indkomst

Landbrug, i alt

2016

1.150

1.200

2.440

2017

1.150

1.200

2.440

2018

1.150

1.200

2.440

2019

1.150

1.200

2.440

2020

1.150

1.200

2.440

Anmærkning: Skatteudgifterne for 2017 findes på Skatteministeriets hjemmeside. Der er tale om et skøn for

skatteudgifterne, som er behæftet med nogen usikkerhed, derfor er tallene afrundet. Tallene for 2017 er

opregnet til 2018-niveau og fremskrevet med udviklingen i BNP. Der er benyttet tal for BNP fra Danmarks

Statistik for årene 2016-2017 og fra Opdateret 2025-forløb, august 2018, for 2018. Skatteudgifterne er

beregnet før tilbageløb og adfærd. Derved opgøres de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville

have fået, hvis skatteudgiften blev

fjernet. Skatteudgiften for ”andelsselskaber” og ”lempelse af energiafgift

til diverse processer omfatter kun delvist landbruget.

Kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 samt Skatteministeriet

For så vidt angår besvarelsen den del af dit spørgsmål, der vedrører de samfundsøkonomiske

omkostninger ved diverse udledninger fra landbruget, skal det bemærkes, at det er ganske vanskeligt

at kvantificere sådanne omkostninger.

Miljø- og Fødevareministeriet anvender en række nøgletal for samfundsøkonomiske

konsekvensvurderinger af nye politiktiltag. Disse nøgletal angiver marginale effekter og er således ikke

egnede til at opgøre den samfundsøkonomiske omkostning af de samlede udledninger, da der vil være

tale om et betydeligt overkantsskøn, idet den marginale skadesvirkning er højere end den

gennemsnitlige skadesvirkning.

Det er dog muligt at give et bud på de sundhedsøkonomiske omkostninger ved den samlede

ammoniakudledning fra landbruget. Århus Universitet har i 2018 opdateret beregningspriserne for

luftemissioner og de medfølgende sundhedsøkonomiske skadesomkostninger (se rapporten

"Miljøøkonomiske

beregningspriser for emissioner 2.0").

Disse er beregnet som

skadesomkostningerne pr. udledningsenhed på baggrund af de nuværende emissioner. Disse

beregningspriser kan anvendes til et estimat af de samlede sundhedsøkonomiske konsekvenser af

landbrugets udledning af ammoniak.

Den samlede udledning af ammoniak fra landbruget som helhed opgøres i 2016 til 70,77 kiloton ud af

en samlet dansk udledning på 75,37 kiloton (jf. Danmarks

afrapportering

iht. NEC-direktivets artikel

8, stk. 1). De sundhedsøkonomiske omkostninger som følge af denne udledning kan derfor opgøres til

ca. 4 mia. kr. for dansk område og ca. 19,5 mia. kr. uden for Danmark, i alt ca. 23,5 mia. kr. i 2016-

niveau, når de ovennævnte beregningspriser lægges til grund.

Det har ikke været muligt at opgøre de samfundsøkonomiske effekter af andre udledninger.

Jakob Ellemann-Jensen

Sofus Rex