MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 210
Offentligt

Evaluering af handlingsplan for

bedre dyrevelfærd for svin

oktober 2018

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Indhold

1. Resumé ..................................................................................................................................... 3

2. Indledning .................................................................................................................................. 5

3. Evaluering ................................................................................................................................. 6

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

Større overlevelse blandt pattegrise ........................................................................................... 6

Større overlevelse blandt søer .................................................................................................. 14

På sigt skal alle søer gå i løsdrift .............................................................................................. 18

Stop for kastration af pattegrise ................................................................................................ 21

Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise ................................................................ 26

En styrket indsats mod mavesår ............................................................................................... 31

Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet ........................................................................... 34

Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd ........................................... 35

Undervisning i dyrevelfærd ....................................................................................................... 37

Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau ...................................................................... 40

4. Bilag .......................................................................................................................................... 43

Bilag 1. VIPiglets - Low mortality through birth of vital piglets .............................................................. 43

Bilag 2. Ornelugt

–

hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon .................................... 45

Bilag 3. Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt.................................................................... 47

Bilag 4. HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet? .......................................... 48

Bilag 5. Stikoncept til grise med lange haler (special-H) ....................................................................... 50

Bilag 6. Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact ............... 52

Bilag 7. Månegrisens Netværk .............................................................................................................. 54

Bilag 8. Aftale om overlevelse af pattegrise mellem DDD og SEGES .................................................. 55

Kolofon

Evaluering af handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin

Denne evaluering er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2018

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tlf.: 33 92 33 01

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

1. Resumé

”Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin” indeholder en række mål med tilhørende

initiativer fordelt på 10 indsatsområder. En nedsat følgegruppe til handlingsplanen følger

løbende fremdriften samt diskuterer disse indsatsområder og initiativer ved halvårlige møder.

Denne rapport er tredje evaluering af svinehandlingsplanens 10 indsatsområder. Ved

udarbejdelsen af evalueringen har Fødevarestyrelsen indhentet bidrag fra Landbrug &

Fødevarer, SEGES Svineproduktion

, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen

. Det indhentede

materiale er derefter bearbejdet af Fødevarestyrelsen, som har udarbejdet denne rapport.

Evalueringen er efterfølgende sendt i høring i følgegruppen.

Evalueringen af fremdriften i svinehandlingsplanens indsatsområder er kort opsummeret i

nedenstående.



Handlingsplanens mål er at hæve overlevelsesraten med én pattegris per kuld i 2020.

Ud fra totaldødeligheden for pattegrise svarer det til, at dødeligheden skal falde til ca.

16 % i 2020. Der har det sidste år været en stigning i den totale pattegrisedødelighed

for første gang i 10 år fra 21,3 % i 2016 til 21,7 % i 2017. Det vurderes, at målet ikke

nås. Stigningen understreger, hvor vanskeligt det vil blive at nå målet i 2020, selvom

det forventes, at dødeligheden fremadrettet vil falde igen. Dette underbygges af, at avl

for LG5 vil medvirke til at reducere dødelighed i produktionsbesætningerne de

kommende år. Endvidere forventes forbedret management at kunne bidrage til en

fortsat reduktion i dødeligheden. Herudover har branchen nedsat en ekspertgruppe,

som skal bidrage med at bringe udviklingen tilbage på sporet.

Der er ikke i handlingsplanen fastsat et egentligt mål vedrørende sodødelighed.

Branchen har selv en målsætning om, at sodødeligheden skal ned under 9 % inden

2018. Det har været besluttet at følge den målsætning til og med 2018. Fra 2016 til

2017 er der modtaget 1.400 færre søer til destruktion svarende til en sodødelighed på

11 %. Der er tale om et fald fra 11,3 % i 2016. Følgegruppen er optaget af, at der sker

et fortsat konstant fald i sodødeligheden. Dog vurderes det, at en dødelighed på 11 %

på landsplan i 2018 kan blive vanskeligt at nå. Det forventes, at den positive udvikling

vil forsætte, og det er afgørende, at indsatsen med at reducere sodødeligheden

fastholdes.

Tilskudsordningen til løsdrift i farestalde har indtil videre resulteret i 2.320 stipladser

mod 1.200 stipladser ved sidste evaluering. Derudover var der etableret 2.000

løsdriftsstier til diegivende søer, inden ordningen startede. Målsætningen om, at 10 %

af de diegivende søer skal gå i løsdrift i farestalden i 2020, svarer til 26.000 stipladser i

2020. Det vurderes, at det, da støtteordningen nu også omfatter de såkaldte

kombistier, som giver mulighed for at fiksere soen i dagene omkring faring, vil være

mere attraktivt for svineproducenterne at søge midlerne. Der er i øjeblikket 1,7 % af

stipladserne, som er til løsgående søer. Det estimeres, at hvis rammen for 2016, 2018

og 2019 bliver fuldt udnyttet, kan det samlede stiantal komme op på ca. 13.300

pladser, svarende til at 51,2 % af målsætningen bliver nået. Samtidig vil det betyde, at



Tidligere SEGES, Videncenter for Svineproduktion.

GUDP sekretariat.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

5,1 % af det totale antal stipladser i farestaldene vil være til løsgående søer. Udover

dette antal løsdriftsstier kan der, sideløbende med farestaldsordningen, være etableret

løsdriftsstier til diegivende søer, hvor der ikke er modtaget tilskud fra ordningen. Dertil

vurderer Fødevarestyrelsen, at Det statslige Dyrevelfærdsmærke vil motivere flere

producenter til at lægge om til løsdrift i farestalden.



Vedrørende kastration er målet, at kastration uden bedøvelse skal ophøre senest i

2018. Som følge af de igangværende initiativer med indførsel af lokalbedøvelse forud

for kastration forventes målet at blive opfyldt.

Indsatsområdet vedrørende en øget hangriseproduktion har indtil videre haft begrænset

fremdrift med en mindre stigning i antallet af slagtede hangrise de seneste år. Ifølge

branchen er Danish Crown ved at nå loftet for, hvad der kan håndteres og afsættes

markedsmæssigt. Følgegruppen finder det vigtigt, at der arbejdes videre med tiltag, der

kan øge produktionen af hangrise, så kirurgisk kastration på sigt kan undgås.



Hverken myndigheder eller branche foretager systematisk registrering af, om

besætninger har halekuperede svin eller ej. EU-Kommissionen estimerer, at 98,5 % af

grisene i Danmark halekuperes. Fremadrettet vil udviklingen i forekomsten blive fulgt

med stikprøvebaserede undersøgelser på slagterierne. Det vurderes ikke, at der er

kommet væsentligt flere grise med intakte haler i de danske svinestalde siden sidste

evaluering. Grise, som ikke halekuperes, findes stort set kun i specialproduktioner

såsom Antonius, økologisk- og frilandsgrise samt hos grise produceret under Det

statslige Dyrevelfærdsmærke. Det vurderes dog, at de mange initiativer, der er

iværksat i regi af handlingsplanen samt EU-Kommissionens øgede fokus på at få

medlemsstater til at træffe foranstaltninger for at begrænse behovet for halekupering

alt sammen vil bidrage til at nedbringe antallet af halekuperede grise. Det er

Fødevarestyrelsens vurdering, at indførsel af et krav om en risikovurdering i relation til

halekupering vil være med til at sætte øget fokus på, om det er nødvendigt at

halekupere i den enkelte besætning.

Indsatsen for at reducere forekomsten af mavesår fokuserer på en screening af søer.

Screeningsprogrammet er på plads og er nu indarbejdet i erhvervets DANISH-ordning.

Det er dog blevet forsinket, men målet forventes at kunne opnås. Resultaterne fra

screeningen offentliggøres løbende på SEGES Svineproduktions hjemmeside.

Umiddelbart betragtes andelen af besætninger, hvori mavesår anses som et

besætningsproblem ikke som stor.

Indsatsområdet, der sætter fokus på staldindretning, der tilgodeser dyrevelfærden, har

resulteret i, at GUDP tidligere har givet tilsagn om støtte til to udviklings- og

demonstrationsprojekter under ansøgningsrunden om Månegrisens modelstald.

Derudover er der bevilliget fem projekter af GUDP om udvikling af ny teknologi, der

tager højde for dyrevelfærd. Det ene udviklings- og demonstrationsprojekt i form af en

modelstald er lukket ned. Øvrige projekter er endnu ikke afsluttede, og der foreligger

derfor ikke et samlet overblik over resultaterne. Projekterne gennemføres i henhold til

betingelserne i deres tilsagn fra GUDP.

Det statslige Dyrevelfærdsmærke er etableret for fersk svinekød samt tilberedt kød og

kødprodukter med svinekød, og der er nu dyrevelfærdsmærkede produkter i

detailhandelen. Dyrevelfærdsmærket medvirker til indsatsen om markedsbaseret



MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

forbedring af dyrevelfærd for svin. Mærket er kendt af halvdelen af forbrugerne, og 2

ud af 3 har tillid til mærket, hvilket betegnes som et rigtig godt niveau efter så kort tid

på markedet. Det dyrevelfærdsmærkede grisekød udgør 25 % af det ferske danske

grisekød, der omsættes i danske butikker. Antallet af besætninger, der leverer til

ordningen, er steget siden lanceringen fra 155 til ca. 190 medio 2018.



Handlingsplanens initiativ om, at landbrugsuddannelserne kunne udvikles og forbedres

med hensyn til dyrevelfærd anses som at være opfyldt. Der er nu uddannelseskrav til

besætningsansvarlige. Dyreværnsloven er ændret, og en ny bekendtgørelse om

uddannelseskrav trådte i kraft i juli 2018.

Med hensyn til afdækning af mulighederne for et uddannelseskrav til

landbrugsmedarbejdere anses dette punkt også opfyldt. Baseret på en samlet vurdering

er der ikke fra myndighedsside fundet behov for at indføre decideret myndighedskrav

om uddannelse af landbrugsmedarbejdere. Derimod har SEGES Svineproduktion

udarbejdet undervisningsmateriale og udbudt et kursus rettet mod

landbrugsmedarbejdere.



Målet med at fremme på internationalt niveau omfatter indsatsområder, der skal løfte

dyrevelfærden på tværs af EU. Positionspapiret er underskrevet og sendt til EU-

Kommissionen Der arbejdes for at fremme en ændring af svinedirektivet, hver gang

lejligheden byder sig. Fødevarestyrelsen deltager i EU-Kommissionens arbejde med

dyrevelfærdsplatformen og arbejder fortsat sammen med Nederlandene og Tyskland på

at finde løsninger på de problematikker, der kan opstå i forbindelse med kontrollen,

herunder fortolkning af direktivbestemmelser. En større forståelse for andre landes

fortolkning af EU-regler kan bidrage til højere dyrevelfærd og forbedre

konkurrenceevnen.

2. Indledning

Handlingsplanen blev til efter et svinetopmøde den 13. marts 2014 mellem daværende

fødevareminister, Dan Jørgensen, og repræsentanter fra dansk landbrug, slagterierne,

dyreværnsorganisationerne, forbrugerorganisationer, dyrlæger og detailhandlen. På mødet

blev der underskrevet topmødeerklæring om at arbejde for markante forbedringer i

dyrevelfærden, der samtidig tilgodeser dansk landbrug og fødevaresektorens høje anseelse og

fremtidige vækstmuligheder. Underskriverne af erklæringen var Landbrug & Fødevarer, SEGES

Svineproduktion, Dyrenes Beskyttelse, DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation

(DOSO), Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Danske Slagtermestre, COOP Danmark, De

Samvirkende Købmænd, Salling Group

og Forbrugerrådet Tænk.

På baggrund af topmødeerklæringen blev der iværksat en

”Handlingsplan for bedre

dyrevelfærd for svin”. Handlingsplanen indeholder en række

mål med tilhørende initiativer

fordelt på følgende indsatsområder:

Tidligere Dansk Supermarked.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

1. Større overlevelse blandt pattegrise

2. Større overlevelse blandt søer

3. På sigt skal alle søer gå i løsdrift

4. Stop for kastration af pattegrise

5. Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise

6. En styrket indsats mod mavesår

7. Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

8. Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd

9. Undervisning i dyrevelfærd

10. Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau

Af handlingsplanen fremgår det, at Fødevareministeriet skulle nedsætte en følgegruppe

bestående af repræsentanter fra: Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, DOSO,

Landbrug & Fødevarer, SEGES Svineproduktion, Danske Slagtemestre og Økologisk

Landsforening.

Ud over ovennævnte deltager Danske Svineproducenter og Landbrugsstyrelsen i følgegruppen.

Formålet med følgegruppen er at overvåge fremdriften i og implementeringen af de enkelte

initiativer i handlingsplanen, evaluere effekten af handlingsplanens initiativer med hensyn til at

opfylde mål, der er sat i handlingsplanen samt årligt afrapportere til miljø- og

fødevareministeren. Denne rapport er tredje evaluering af handlingsplanens initiativer.

3. Evaluering

Evalueringen af initiativernes effekt er foretaget på baggrund af data indhentet fra erhvervet

og fra Landbrugsstyrelsen. For hvert indsatsområde i handlingsplanen vil nedenstående blive

gennemgået:



Målet med det enkelte indsatsområde

Initiativer iværksat for at nå målene

Tiltag der ligger udenfor den oprindelige handlingsplan

Indsatsområdets fremdrift

3.1

Større overlevelse blandt pattegrise

Målet med dette indsatsområde er, at overlevelsesraten for pattegrise bliver hævet med én

gris pr. kuld i 2020.

Målet for pattegriseoverlevelsen er defineret både som en rate

og et konkret antal. Som

konsekvens heraf er der ikke taget stilling til det faktum, at antallet af grise, der overlever i et

kuld, påvirkes af, at kuldstørrelsen øges. Det vil sige, forudsætningen for at nå målet ændres

løbende.

Det kan forstås både som en del af en sum, hvor kuldstørrelsen er den sammen eller den

”talværdi, som angiver fx

en mængde, en stigning eller en hyppighed, og som indgår i en sammenligning, en statistisk beregning el.lign. ofte

angivet i procent af en bestemt størrelse” (fra Den Danske Ordbog),

hvor kuldstørrelsen ændrer sig.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Målet vurderes i evalueringen ved at se på udviklingen af den totale pattegrisedødelighed i

procent. Denne metode svarer til den måde, branchen opgør det på i deres årlige opgørelser

om landsgennemsnit for svineproduktionen

. Dødeligheden pr. kuld udtrykkes relativt, og

antallet af fravænnede grise i procent af totalfødte giver et indtryk af de avls- og

managementmæssige forbedringer. Der kan således være det samme antal grise, der dør i de

enkelte kuld, men såfremt kuldene bliver større, vil der også overleve flere grise. Der bliver

dermed tale om et procentuelt fald i dødelighed.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

1. Handlingsplaner på besætningsniveau for dødelighed

2. Avlsarbejdet og LG5

3. Økologisk indsats for forbedring af dyrevelfærd mv. i svineproduktionen

1. Handlingsplaner på besætningsniveau for dødelighed (pattegrise)

I henhold til den oprindelige handlingsplan tilsigter initiativet, at producenten, i besætninger

hvor pattegrisedødeligheden overstiger 25 % (total dødelighed), sammen med

besætningsdyrlægen tager initiativ til at inddrage pattegrisedødeligheden i besætningens

sundhedsrådgivning.

Vejledningen om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger

indeholder et afsnit om

dyrlægens rådgivning om pattegrisedødelighed. Heri lægges der overordnet op til at sætte

fokus på pattegrisedødelighed i alle besætninger med pattegrise (uanset niveauet af

dødelighed), og at der, som en fast del af dyrlægens rådgivning om dyrevelfærd, skal indgå

rådgivning om, hvordan besætningens pattegrisedødelighed kan reduceres.

I den målrettede dyrevelfærdsindsats

, der indgår som en del af sundhedsrådgivningen, er der

lagt op til, at der skal laves en problemorienteret indsats, der er tilpasset den enkelte

besætning. Her kan besætningsdyrlægen sammen med den besætningsansvarlige identificere

op til 3 indsatsområder vedrørende dyrevelfærd, som er relevant for den pågældende

besætning. I den forbindelse er det præciseret i vejledningen om sundhedsrådgivningsaftaler,

at især besætninger med en pattegrisedødelighed på over 25 % bør fokusere på dødelighed,

som et indsatsområde og lave en handlingsplan herfor. Formålet er, at de praktiserende

dyrlæger anvender dette, når de diskuterer pattegrisedødelighed med producenten i de

besætninger, hvor den totale pattegrisedødelighed overstiger 25 %.

Fødevarestyrelsens kontrol med overholdelse af bestemmelserne vedrørende den målrettede

dyrevelfærdsindsats vil primært ske i form af kampagnekontroller. I andet halvår af 2018 laves

Notat nr. 1819 landsgennemsnit for svineproduktion 2017, SEGES Svineproduktion.

Vejledningen om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger er opdateret i december 2016;

https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Dyrevelfaerd%20og%20veterinaermedicin/Veterinærme

dicin/Sundhedsrådgivning/Vejledning%20om%20sundhedsrådgivningsaftaler%20for%20svinebesætninger_14122016.

pdf.

Den 14. december 2016 blev bekendtgørelse nr. 1464 af 7. december 2015 om egenkontrol med dyrevelfærd

ophævet. Dermed bortfalder dyrlægernes audit af egenkontrollen. Samtidig blev bekendtgørelserne om

sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger med tilhørende vejledninger ændret. Besætningsansvarlige og

dyrlæge skal nu i fællesskab lave en målrettet dyrevelfærdsindsats indenfor de områder i besætningen, hvor der er

mest brug for det.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

en administrativ gennemgang af den målrettede dyrevelfærdsindsats. Gennemgangen skal se

på, om indsatsen har medført tilstrækkelige tiltag og identificere eventuelle problemområder,

hvor der er behov for af følge op.

Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion har oplyst, at der er lagt en ny strategiplan, hvor

dyrevelfærd og samfundsaccept sættes i højsædet. Det betyder blandt andet, at der justeres

på kravene i DANISH-ordningen. Pattegrisedødelighed er et af de områder, hvor der vil ske en

opstramning. Svinehandlingsplanens oprindelige initiativ var primært rettet mod besætninger

med en dødelighed på over 25 %. Med de nye DANISH-krav skal der i alle besætninger

foreligge en målsætning med initiativer, der øger pattegriseoverlevelsen.

2. Avlsarbejdet og LG5

Antal levende grise per kuld opgjort 5 dage efter faring (LG5) har været avlsmålet siden 2004,

hvor dette mål erstattede antal fødte pr. kuld.

Det nye avlsmål blev til på grundlag af en stor dataopsamling i avlssystemet med

efterfølgende analyse gennemført i tæt samarbejde med Aarhus Universitet. LG5, som

avlsmålet blev ”døbt”, kombinerer på enkel vis avl for såvel øget kuldstørrelse som for øget

overlevelse. Indførelsen af LG5 som avlsmål betød, at der kom fokus på overlevelse af grisene

de første dage efter faring, hvor hovedparten af dødeligheden for pattegrise forekommer.

Statistisk set er LG5-registreringen

–

ligesom kuldstørrelse ved faring

–

normalfordelt, hvilket

gør, at den opfylder forudsætningerne i de metoder og modeller, som anvendes i

avlsprogrammet. Antagelsen om normalfordeling er afgørende for at få effekt af den

avlsmæssige indsats.

Den oprindelige statistiske model, der blev frembragt, er løbende holdt ajour og forbedret med

henblik på at sikre en så høj effektivitet i avlsmålet som muligt. Det betyder, at branchen

arbejder på at blive bedre til at forudsige, hvilke avlsdyr, der genetisk er bedre med hensyn til

LG5 og dermed større kuldstørrelse i kombination med pattegriseoverlevelse.

Siden indførelse af avlsmålet for LG5 er andelen af døde grise i avls- og

opformeringsbesætninger reduceret betydeligt fra omkring 21 % til det nuværende niveau på

ca. 14 % (se figur 1). Reduktionen var størst de første år efter indførelsen af avlsmålet for

LG5. De seneste år er reduktionen i dødelighed stagneret ved omkring 14 %.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Figur 1. Udvikling i den årlige gennemsnitlige andel af døde grise hos henholdsvis alle

DanBred Landrace og DanBred Yorkshire søer i danske avl og opformeringsbesætninger, som

får deres første kuld (Kilde SEGES, Svineproduktion).

Evalueringen af LG5

Følgegruppen besluttede på et møde den 13. juni 2016, at LG5 skulle undergå en uvildig

evaluering af sammenhængen mellem avl for LG5 og udviklingen i pattegrisedødelighed. Det

blev besluttet, at denne evaluering skulle gennemføres af Aarhus Universitet, idet der er tale

om en kompliceret analyse. Evalueringen er nu afsluttet.

Formålet med undersøgelsen var at evaluere effekten af avl for LG5 på pattegrisenes

overlevelse. Undersøgelsen var primært baseret på data fra avls- og opformerings-

besætninger, men indeholdt desuden en oversigt over udviklingen i krydsningsproduktion

(produktionsbesætningerne), og en vurdering af, hvordan effekten af avl for LG5 forventes at

være blevet udbredt fra avlsbesætninger til produktionsbesætninger. Evalueringen lavede

ydermere en sammenligning af avl for LG5 med mulige alternativer til avl for LG5.

Avl for LG5 har bidraget til at reducere dødeligheden til dag 5 i avls- og

opformeringsbesætninger, og det tyder på, at faldet i dødeligheden for pattegrise i

produktionsbesætninger til dels skyldes avl for LG5. Forventningen til den fremtidige udvikling

ved fortsat avl for LG5 er, at antallet af totalfødte per kuld og antallet af døde til dag 5 begge

vil stige, således at overlevelsen til dag 5 i procent forventes at være cirka konstant for første

lægs kuld i avls- og opformerings-besætninger i den nærmeste fremtid

. Det betyder, at

forholdet mellem døde og levende grise i de enkelte kuld i avl og opformeringsbesætningerne

ikke vil ændres de kommende år til trods for at der forventes flere grise i kuldene. Ifølge

evalueringen fra Aarhus Universitet er forventningen til udbredelsen af genetikken fra avl til

SEGES Svineproduktion har oplyst, at det kan forklares med den lave dødelighed på 14 % i avls- og

opformeringsbesætninger.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

krydsningsproduktion, at den sker gradvist med en forsinkelse på 2 år til 15-20 år med et

gennemsnit på ca. 6,1 år. Og at der genetisk set er 1,6 % reduktion i dødelighed til dag 5,

som endnu ikke er nået frem til produktionen. Det betyder, at der fortsat kan forventes et fald

i dødeligheden frem til fravænning i produktionen i den nærmeste fremtid. Flere alternativer

til avl for LG5 er præsenteret i evalueringen fra Aarhus Universitet. Avl for overlevelse, det vil

sige reduktion i antallet af døde grise per kuld til dag 5, forventes at ville forøge overlevelsen

(både per kuld og i procent) til dag 5, men have en svagt negativ effekt på LG5. Avl for en

kombination af høj LG5 og lavt antal døde pattegrise per kuld til dag 5 forventes at ville give

både en forøgelse af pattegriseoverlevelsen (i procent) og en forøgelse i LG5, hvor sidstnævnte

dog er mindre end forøgelsen i LG5 ved avl for LG5.

Evalueringen af LG5 peger på således på, at der er muligheder for at nedbringe dødeligheden i

at ændre på avlsmålene.

3. Økologisk indsats for forbedring af dyrevelfærd mv. i svineproduktionen

Den økologiske svineproduktion har også udfordringer omkring pattegrisedødelighed, hvor den

gennemsnitlige dødelighed er højere end i den konventionelle produktion

Den høje pattegrisedødelighed i de økologiske besætninger antages at være relateret til fødsel

af flere grise, end soen kan passe, hvor nogle grise samtidig er små og svage. Det anvendte

avlsmateriale synes mindre egnet til økologisk produktion, hvor soen farer i svært tilgængelige

hytter, har lange laktationer, og hvor det er sværere at håndtere overskydende grise i et kuld

ved at bruge ammesøer.

I et 4-årigt GUDP projekt (VIPiglets), som startede 1. januar 2014, og som skulle have været

afsluttet 31. december 2017, ville man via vurdering af risikofaktorer, avlsmål, management,

demonstration mv. søge at reducere pattegrisedødeligheden fra de 33 %, som er fundet i en

undersøgelse fra 2006/2007, til 20 % af totalfødte grise og øge fravænningsvægten med et

kg. pr. gris.

Fremdriften i projektet er vurderet til at være tilfredsstillende til trods for, at det har været

nødvendigt at justere en del på tidsplanerne. Man har fået godkendt en projektforlængelse og

slutrapporten forventes afleveret oktober 2018 (se bilag 1).

Projektet har identificeret, at de væsentlige risikofaktorer for dødfødte grise er ældre tynde

søer og unge fede søer, faring i sommerperioden og fødsel af store kuld. Risikofaktorer for

tidlig død er høj paritet (det antal kuld, som soen har fået), over middel huld, forekomst af

dødfødte grise i kuldet og faring i sommerperioden. Endvidere er risikofaktorer for ihjel–

lægning af pattegrise høj alder hos soen og store kuld.

Der peges på, at løsninger på den høje pattegrisedødelighed kan findes i nye avlsmål og

ibrugtagning af genomisk selektion samt i forbedrede hyttedesign med bedre klima. Projektet

har afholdt demodag, workshop, åbent landbrug og en netværksdag.

Alternativerne har samme vægtning i avlsmål, som LG5 har i det nuværende avlsmål.

DCA RAPPORT NR. 021, juni 2013: Status, årsager og udfordringer i forhold til løsning af forhøjet dødelighed hos

økologiske pattegrise

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Tiltag der ligger uden for den oprindelige handlingsplan

Udover de i handlingsplanen nævnte initiativer har branchen iværksat flere andre projekter,

der støtter op om handlingsplanens mål. Blandt andet kampagnen

”PattegriseLiv”,

som giver

producenter praktiske værktøjer til at reducere eller fastholde en lav dødelighed blandt

pattegrisene. I forbindelse med

”Pattegriseliv” er der

blevet afholdt en række møder, der er

lagt en instruktionsvideo vedr. pasning af den farende og diegivende so samt pattegrise på

YouTube, og i 2016 er der publiceret 6 artikler i relevante fagblade. I 2017 fortsatte

PattegriseLIV i mindre målestok i tre besætninger. I denne forbindelse blev der afholdt et

webinar omhandlende "Håndtering af de mindste grise". Desuden blev der på svinekongressen

2017 gennemført en konkurrence om at finde tiltag, der kunne reducere den totale

pattegrisedødelighed. Facebookgruppen PattegriseLIV lever videre og har 1.600 følgere. Her

offentliggøres viden, der alle relaterer sig til dødelighed blandt pattegrise. I juni 2018 blev der,

som udløber af PattegriseLIV 2017, afholdt et webinar "Kapacitetsudnyttelse i soholdet" om,

hvordan soholdet tilpasses den stigende kuldstørrelse og fastholdelse af en høj overlevelse.

Dyrlægeforeningen og branchen har derudover indgået en aftale om et samarbejde, der skal

hjælpe med at nedbringe pattegrisedødeligheden (bilag 8). Aftalen er baseret på en målrettet

indsats på besætningsniveau. Der er afholdt 7 møder i 2016 med ca. 500 deltagere, hvor

kampagnen er blevet introduceret for producenter, og folk der arbejder i farestalden. Der er

iværksat rådgivningsforløb af 9 måneders varighed i - indtil videre - 30 besætninger.

Erfaringerne er publiceret i tre meddelelser fra SEGES Svineproduktion og viser tydeligt

vigtigheden af: medarbejderfastholdelse, omhyggelig oplæring og konstant og vedholdende

fokus. Den bedste besætning opnåede en reduktion i dødeligheden på op mod 10 %.

Erfaringer herfra vil indgå i nedenstående ekspertgruppes arbejde. SEGES Svineproduktion har

endvidere lanceret Farestaldsguide.dk, der kan bruges som en app på mobiltelefonen. En

guide, som giver råd og vejledning til arbejdet i farestalden før, under og efter faring. Målet

med guiden er at gøre det nemmere for farestaldpersonalet at huske alle de vigtige ting, der

skal være styr på for at øge pattegriseoverlevelsen. Guiden findes på dansk og engelsk.

Ekspertgruppe for pattegriseoverlevelse

På baggrund af at pattegrisedødeligheden i 2017 er steget (se indsatsområdets fremdrift), har

SEGES Svineproduktion besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal hjælpe med at

bringe udviklingen på ret kurs igen.

Ekspertgruppen består af 10 forskere, dyrlæger og rådgivere, som skal gennemgå og

analysere datamaterialet for 2017 og komme med konkrete anbefalinger, initiativer og tiltag,

der primært fokuserer på implementering af eksisterende og ny viden samt vedholdende

fastholdelse af målsætning og indsats samt opfølgning i den enkelte besætning.

SEGES Svineproduktion har desuden oplyst at følgende nye aktiviteter, som understøtter en

større overlevelse blandt pattegrise er sat i gang:

- Varmeudstyr i farestien

- Supplerende mælk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Projekt om økologisk svineavl

I den økologiske produktion er projektet ”styrket beslutningsgrundlag og dyreværd i økologisk

svineavl” ledet af SEGES,

Økologi og finansieret af en særpulje i Fonden for Økologisk

Jordbrug, som skulle understøtte igangværende GUDP-projekter. Projektet er således et

supplerende projekt til GUDP-projektet beskrevet i bilag 1. Bevillingen muliggjorde etablering

af en kontrolleret undersøgelse af moderegenskaber hos søer fra de to avlsselskaber: LY søer

fra Danavl (nu Danbred) og Topigs Norsvin TN70 (Landrace krydset med Large White).

Projektet peger mod, at den økologiske svineproduktion kan have fordele af at anvende

moderdyr der føder færre, men større grise end dem, der i dag udbydes.

Indsatsområdets fremdrift

Handlingsplanens mål om at hæve overlevelsesraten med én pattegris per kuld i 2020 svarer

til, at totaldødeligheden for pattegrise skal falde til ca. 16 %. Den totale pattegrisedødelighed

steg fra 21,3 % i 2016 til 21,7 % i 2017, svarende til en stigning på 0,4 procentpoint. Hvis

målet i handlingsplanen skal nås, skal totaldødeligheden falde med 5,7 procentpoint inden

udgangen af 2020. Der er ikke set en stigning i totalpattegrisedødeligheden siden 2008-2009,

hvor den steg fra 23,9 til 24,2 %. Figur 2 viser udviklingen i den totale pattegrisedødelighed

gennem de seneste år.

24,5

Total pattegrisedødelighed ,%

23,5

22,5

21,5

20,5

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Årstal

2014

2015

2016

2017

2018

Figur 2. Udviklingen i total pattegrisedødelighed i gennem årene (Kilde SEGES

Svineproduktion).

Stigningen i totalpattegrisedødeligheden på 0,4 procentpoint det sidste år var ikke ventet. Det

vurderes, at målet ikke nås. Stigningen understreger, hvor vanskeligt dette vil bliver. Der er

dog en forventning om, at dødeligheden fremadrettet vil falde igen. Det underbygges af, at

evalueringen af LG5 viser, at det tyder på, at avl for LG5 har bidraget til at reducere

dødelighed i produktionsbesætninger. Ydermere er der en del af effekten for avl for LG5 på

dødeligheden, som endnu ikke er nået fra avls- og opformeringsbesætninger frem til

produktionsbesætningerne. Dette kan påvirkes af flere faktorer, men forventes at være i

størrelsesordenen 1,6 %.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Når det gælder management, både hvad angår igangværende og kommende initiativer,

forventes der en udvikling, der vil bidrage til en forsat reduktion i dødeligheden.

Det forventes, at den nye ekspertgruppe og igangværende initiativer vil medvirke til et

yderligere fald de kommende år. Ekspertgruppens arbejde vil forsætte ind i 2019, og effekten

af indsatsen ses formodentlig i løbet af 2019.

Mulighederne for at nedbringe dødeligheden ved ændring af avlsmålene, som evalueringen af

LG5 peger på, synes vanskelige som følge af ændrede markedsforhold på avlsområdet. Hidtil

har DanBred (tidl. DanAvl) været helt dominerende på markedet for avlsmateriale, men fra

2018 er der etableret 2-3 konkurrerende avlsvirksomheder i Danmark. Oprettelsen af nye

aktører på markedet vurderes alt andet lige at gøre det vanskeligere generelt at påvirke

avlsprogrammerne med henblik på at sikre et givent avlsmåls fremme.

Følgegruppen er optaget af, at dødeligheden skal ned, og det vil forsat have høj prioritet.

Selvom det ikke forventes, at målet nås, har følgegruppen ikke taget stilling til, hvorvidt

målsætningen bør revurderes. Dette vil derfor blive drøftet på kommende møder i

følgegruppen.

Interessentbemærkninger til indsatsområdets fremdrift

SEGES Svineproduktion understreger, at avl for LG5 stadig er et stærkt værktøj til at øge

pattegriseoverlevelsen, da LG5 udelukkende fremmer avlssøer, der føder levende grise, og

som overlever de første dage efter fødsel. Der forventes fortsat en reduktion af

pattegrisedødeligheden i produktionen, da den fulde avlsfremgang for LG5 endnu ikke til fulde

er overført hertil. Desuden har SEGES Svineproduktion sat fokus på pattegriseoverlevelsen ved

at iværksætte flere nye projekter, der skal bidrage til at hæve pattegriseoverlevelsen

yderligere. Der er bl.a. fokus på at forbedre overlevelsen i tiden efter dag 5, samt at forbedre

genetikken hos fædrene til pattegrisene. Indtil nu har avl for pattegriseoverlevelse kun været

implementeret gennem mødrene. I fremtidens avlsprogram skal fædre også bidrage til bedre

pattegriseoverlevelse.

SEGES Svineproduktion har gjort opmærksom på, at der er flere konkurrerende aktører på

markedet for genetik i Danmark, og at SEGES Svineproduktion derfor kun har indflydelse på

avlsarbejdet i DanBred.

SEGES Svineproduktion finder, at projektet ”Styrket beslutningsgrundlag og dyrevelfærd i

økologisk svineavl” ikke har opfyldt de forskningsmæssige krav til kvalitet og design af forsøg.

Der kan ikke konkluderes på baggrund af resultatet af projektet, og der er behov for en mere

omfattende undersøgelse for at opnå et validt resultat. Færre grise per kuld kan allerede opnås

i dag bl.a. ved at vælge hundyr med lav indeks for kuldstørrelse. Dette er baggrunden for det

økologiske indeks, der tilbydes til økologisk svineproduktion fra Danbred.

Dyrenes Beskyttelse finder det beklageligt, at det allerede nu står klart, at målet for

pattegrisedødelighed ikke nås. Det skyldes, at søerne fortsat- også med avl for LG5

–

føder

store kuld, hvor en del grise på trods af managementmæssige indsatser er vanskelige at holde

i live. Århus Universitets evaluering af avlen har gjort det klart, at der kun kan ventes

begrænset yderligere effekt af LG5 i produktionsbesætningerne og samtidig peget på, at der

findes mere effektive metoder til avl for overlevelse hos grisene. Dyrenes Beskyttelse finder, at

avlen må omlægges, så søerne føder færre og mere robuste grise, gerne et antal de selv kan

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

passe, så der ikke i vidt omfang skal flyttes rundt på grise og anvendes ammesøer, hvis

dyrevelfærd også er forringet (omtalt andetsteds i denne rapport).

Danske Svineproducenter understreger, at der er sat et meget ambitiøst mål, og at det er

mindre sandsynligt, at det kan opfyldes i 2020.

3.2

Større overlevelse blandt søer

Målet med dette indsatsområde er at reducere sodødeligheden. Erhvervet har en målsætning

om, at sodødeligheden skal ned under 9 % af årssøer

inden 2018. Denne målsætning følges

fortsat i 2018.

Det har været drøftet i følgegruppen, hvordan sodødeligheden skal opgøres. Derfor indeholder

denne evaluering opgørelser af sodødeligheden beskrevet ud fra to metoder. Tidligere

evalueringer samt nuværende mål er fastsat med metode 1. Ved eventuelt fastsættelse af et

nyt mål efter 2018 vil valg af opgørelsesmetode blive inddraget.

Metode 1:

Udviklingen i sodødelighed beregnes på baggrund af Danmarks Statistiks tal for landets

svinebestand samt Dakas opgørelser over antal søer leveret til destruktion. Danmarks

Statistiks kvartalsvise opgørelse af sobestanden anvendes, og i udregningen af den

procentvise sodødelighed anvendes et gennemsnit over de fire kvartaler. Udviklingen følges

ved sodødeligheden i pct. af årssøerne. I 2017 modtog Daka 111.508 søer, og det er 1.400

færre end i 2016. Dødeligheden i 2017 var 11,0 pct. af årssøerne

Metode 2:

Ved denne metode suppleres

det produktionstekniske udtryk ”dødelighed i procent af årssøer”

med oplysning om, hvor mange af de døde søer (andel), der er selvdøde eller aflivede, og

således ikke gennemfører det planlagte produktionsliv.

Dødeligheden i procent af udsættersøer beregnes som: antal søer til Daka

/(antal søer til

Daka + antal søer til slagtning

og eksport

). Nedenstående tabel 1 viser udviklingen fra

handlingsplanen blev igangsat.

Tabel 1. Udviklingen af dødeligheden i procent af udsættersøer siden handlingsplanen blev

igangsat.

År

2014

2015

2016

2017

Dødelighed i procent af

udsættersøer

17,8

16,5

16,4

16,7*

*tal for eksport af levende svin fra december 2017 er ikke endelige, så der er anvendt et gennemsnit af de øvrige

måneder i 2017.

En årsso er en so (ikke en fysisk so), der opdrættes og fodres i 365 dage. Antal grise pr. årsso er udtryk for det

antal (levende) grise en so kan producere på et år.

Notat nr. 1815 2018. Udviklingen i sodødelighed

–

tal fra Daka 2017, Landbrug & Fødevarer, SEGES

Svineproduktion.

Slagtetal fra Fødevarestyrelsens kødkontrol

–

Produktionsindberetninger.

https://www.lf.dk/tal-og-analyser/statistik/svin/eksport-af-levende-svin.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

Kortlægning af årsager til sodødelighed

Bedre sundhedsrådgivning skal sikre færre døde søer

Avlsarbejde fortsætter i regi af erhvervet

Managementforbedringer udvikles af SEGES Svineproduktion og videreformidles

Myndighedsaftale:

”Metoder

til forbedring af søer og pattegrises velfærd i store kuld

som erstatning for brug af amme-søer”

(nyt projekt)

1. Kortlægning af årsager til sodødelighed

I februar 2015 blev der via Miljø- og Fødevareministeriets myndighedsaftale med Aarhus

Universitet, iværksat et projekt med det formål at kortlægge årsager til sodødeligheden i

Danmark, samt mulige tiltag til at reducere dødeligheden. Projektet blev afrapporteret i 2016.

Rapporten konkluderer, at søer, der dør i besætningen, kan deles i to grupper, som er

nogenlunde lige store: søer, der er aflivet og søer, der er selvdøde. De typiske årsager til, at

dyrene dør spontant er mave/tarmproblemer, faringskomplikationer og sygdom. De hyppigste

årsager til, at søer bliver aflivet i besætningerne, er halthed/benproblemer og skader. Søerne

aflives oftest i drægtighedsperioden som følge af ben- og klovproblemer. Hvorimod det er

mere typisk med selvdøde søer i farestalden. Der peges generelt på varmestress samt dårlig

hygiejne som væsentlige risikofaktorer for dødelighed.

Rapporten peger blandt andet på, at der er et behov for mere viden om årsager til selvdøde

søer i diegivningsperioden. Der mangler viden om såvel dødsårsager som besætningsmæssige

tiltag, der kan forebygge dødsfald.

Fødevarestyrelsen bad i forlængelse heraf Aarhus Universitet om at udarbejde en kort

redegørelse, der specificerer, hvilke muligheder der er for at få mere viden på området.

Herunder vurdere, hvilken type undersøgelse/projekt, der ville afstedkomme mest relevant

viden i forhold til at nedbringe dødeligheden i praksis.

Projektet ”Sygdomsmæssige og fysiologiske årsager til spontant døde søer i farestalden”

blev

efterfølgende sat i gang i januar 2018.

Projektet vil ved hjælp af udvidet obduktionsprotokol og brug af metabolomics

fastlægge

årsager til spontan sodødelighed i farestalden. Den opnåede diagnostiske viden relateres til

forhold vedrørende management og opstaldning.

Projektet skal bidrage med ny og unik viden om søers dødsårsager, idet forekomsten af

hjernebetændelse, hjerteproblemer, ikke synlige inflammationstilstande og metaboliske

forstyrrelser vil blive kortlagt. Projektet vil forventeligt udvide og forbedre de praktiserende

dyrlægers værktøjskasse i forhold til at kunne diagnosticere dødsårsagen hos søer.

Projektet afsluttes i september 2019.

Et øjebliksbillede af cellens fysiologi og en metode, der kan systematisk undersøger stofskifteprodukter

(metabolitter) i en organisme.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

2. Bedre sundhedsrådgivning skal sikre færre døde søer

I Veterinærforlig III (2018-2021)

er det vedtaget, at grænseværdien for sodødelighed skal

sænkes fra 16 % til 14 % (i procent af årssøer). Grænseværdien vil blive justeret med

forventet ikrafttrædelse pr. 1. januar 2019

Samtidig med at den nye grænseværdi træder i kraft, suppleres ”vejledning om

sundhedsrådgivning i svinebesætninger” med et afsnit om dyrlægens rådgivning om

sodødelighed under den målrettede dyrevelfærdsindsats. Overskridelse af grænseværdien

medfører, at der skal være et ekstra fokus på reduktion af dødeligheden i de pågældende

besætninger. I disse besætninger bør der udarbejdes en konkret handlingsplan. Dyrlæge og

den ansvarlige for besætningen skal sammen drøfte, hvad der skal til for at sænke

dødeligheden. Der vil blive lagt vægt på, at den ansvarlige for besætningen inddrages og

motiveres blandt andet ved, at gevinsten af at sænke dødeligheden belyses.

Data om sodødeligheden i de enkelte besætninger har siden november 2017 været

tilgængelige for besætningsejeren via Landbrugsindberetning.dk. Data er præsenteret med

farvekoder, der fortæller om den registrerede dødelighed ligger højt eller lavt i forhold til

grænseværdien. Det er på samme måde som data for antibiotikaforbruget, der præsenteres

samme sted. Denne synlighed af data skal hjælpe med at øge opmærksomheden på

dødeligheden.

3. Avlsarbejde fortsætter i regi af erhvervet

Ifølge handlingsplanen skal en reduktion af sodødeligheden realiseres bl.a. gennem

avlsarbejde (styrket holdbarhed og benstyrke). Siden 2006 har holdbarhed været en del af

avlsmålet for Landrace og Yorkshire i Danmark. Holdbarhed defineres i den sammenhæng,

som andelen af søer, der løbes til andet kuld.

4. Managementforbedringer udvikles af SEGES Svineproduktion og videreformidles

SEGES Svineproduktion har iværksat et demonstrationsprojekt, der har til formål at udvikle et

managementredskab, der på en pædagogisk og enkel måde har til formål at sætte fokus på at

øge holdbarheden af de unge søer. Værktøjet vil hjælpe til at synliggøre gevinsten ved at øge

holdbarheden af de unge søer. Det skal dog bemærkes, at styrket holdbarhed ikke

nødvendigvis er ensbetydende med, at færre søer sendes til DAKA, da især unge søer med

dårlig holdbarhed ikke nødvendigvis aflives i besætningen, men sendes tidligere til slagtning

end planlagt.

5. Myndighedsaftale:

”Metoder

til forbedring af søer og pattegrises velfærd i store kuld

som erstatning for brug af amme-søer”

Resultatet af en redegørelse fra Aarhus Universitet i 2015

”Omfanget

af brugen af ammesøer

og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd”

viste, at ammesøer har en større risiko for

forekomst af velfærdsproblemer end ikke-ammesøer i form af længerevarende fiksering,

stress, højere risiko for trykninger på ben og sår på yveret. Dødelighed blandt ammesøer blev

https://www.regeringen.dk/media/4525/aftale_om_vetiii_2018-21_samlet.pdf.

Ændringen følger i bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og

svinebesætninger. Dødelighed for svin beregnes som et 12 måneders simpelt glidende gennemsnit af antal døde svin

pr. måned divideret med antallet af svin registreret på et CHR nummer i den pågældende måned.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

dog ikke undersøgt. Projektet

”Metoder

til forbedring af søer og pattegrises velfærd i store kuld

som erstatning for brug af amme-søer” er taget med i handlingsplanen med den tanke at

skabe fokus på velfærden hos denne gruppe af dyr.

I projektet ville fokus være på optimering af antal grise ved moderso kombineret med øget

pladsforhold i stien og tilskudsfodring af pattegrise, herunder mælkeerstatning.

Projektet påbegyndte i 2016 og skulle have været afsluttet i 2017. Projektet er imidlertid

udvidet, og det har været muligt at lave et Ph.d.-projekt ud af det. Det muliggør, at projektet

kan komme dybere til bunds end oprindelig forventet. Projektet vil derfor i højere grad kunne

adressere de variationer, der er mellem grise inden for kuldet i forhold til vækst og

mælkeoptagelse. Ydermere inddrages også den første periode efter fravænning. Projektet

forventes afsluttet januar 2019.

Tiltag der ligger uden for den oprindelige handlingsplan

Udover de i handlingsplanen nævnte initiativer har branchen iværksat flere andre projekter,

der støtter op om handlingsplanens mål. Især bør det fremhæves, at der i de tidligere

projekter SoLiv og Team SoLiv foreligger værktøjer og vejledninger til at reducere

sodødeligheden. De er fortsat tilgængelige og relevante for de besætningsansvarlige.

Indsatsområdets fremdrift

Der er ikke i handlingsplanen fastsat et egentligt mål vedrørende sodødelighed. Men branchen

har selv en målsætning om, at sodødeligheden skal ned under 9 % inden 2018. Det er på et

følgegruppemøde besluttet at følge dette mål til og med 2018.

Fra 2016 til 2017 er der modtaget 1.400 færre søer til destruktion ifølge tal fra Daka. SEGES

Svineproduktion har oplyst, at Daka i 2017 modtog 111.508 søer svarende til en sodødelighed

på 11 % af årssøerne (mod 11,3 % i 2016, 11,4 % i 2015 og 11,9 % i 2014).

Følges udviklingen i dødeligheden i procent af udsættersøer jf. ovennævnte metode 2 ses også

en nedadgående tendens dog ikke med samme fremdrift i udviklingen som ved at følge

udviklingen af søer til destruktion i procent af årssøer.

Følgegruppen er optaget af, at der forsat arbejdes for et konstant fald i sodødeligheden. Dog

vurderes det, at en dødelighed på 11 % på landsplan i 2018 kan blive vanskeligt at nå. Det

forventes, at den positive udvikling vil forsætte, blandt andet på grund af de ændrede

grænseværdier for sodødelighed i Veterinær forlig III, som vil medføre et større fokus i

besætningernes sundhedsrådgivningsaftale med dyrlægerne. Endvidere vil den enkelte

landmands opmærksomhed øges, hvad angår dyrevelfærd og økonomi som følge af mere

tilgængelige data, der nu er kommet vedrørende besætningens sodødelighed holdt op imod

landsgennemsnittet. Hertil kommer en fortsat forventet effekt af arbejde hos SEGES

Svineproduktion og landbrugets dyrlæger samt rådgivere rettet mod, at dødeligheden skal

blive ved med at falde.

Interessentbemærkninger til indsatsområdets fremdrift

Dyrenes Beskyttelse finder det beklageligt, at det allerede nu må konstateres, at målet om en

sodødelighed på 9 % i 2018 ikke nås. Det skal ses i sammenhæng med, at heller ikke

erhvervets foregående mål om en sodødelighed på 11,5 i 2013 blev nået. Udviklingen går

således for langsomt, og der dør fortsat for mange søer i staldene. Dyrenes Beskyttelse mener,

at dette hænger sammen med det store produktionspres, som søerne er under, hvor de hvert

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

år skal levere flere og flere grise. Det er nødvendigt at lette produktionspresset og i højere

grad bruge dødårsagerne som pejlemærker for, hvordan produktionen kan forbedres for

dyrene.

SEGES Svineproduktion gør opmærksom på, at dødeligheden har været konstant faldende i 10

år, og at den positive udvikling forventes at fortsætte. SEGES Svineproduktion, dyrlæger og

rådgivere arbejder fortsat på at, sodødeligheden falder.

3.3

På sigt skal alle søer gå i løsdrift

Målet med dette indsatsområde er, at mindst 10 % af diegivende søer skal gå i løsdrift i

farestalden i 2020.

Under dette indsatsområde er der iværksat følgende initiativer:

1. Tilskudsordning til brug for omlægning til løsdrift

2. Løbende indsamling af erfaringer med løsdrift for farende og diegivende søer

1. Tilskudsordning til brug for omlægning til løsdrift

Fra 2013 til 2016 har det hvert år været muligt at søge om tilskud under ordningen

’Etablering

af løsdrift i farestalde’. I 2018 har det igen været muligt at ansøge om tilskud til løsdrift i

farestalde, hvor der er afsat 18 mio. kr. Ansøgningsrunden løb fra 15. juni til 30. august 2018.

Der er i det følgende lagt op til at åbne endnu en ansøgningsrunde i 2019 med 10 mio. kr.

Som en del af handlingsplanen for svin, er målet for løsdrift i farestalde, at 10 % af alle

diegivende søer i 2020 skal gå i løsdrift. Ifølge SEGES Svineproduktion er der 260.000

farestipladser på landsplan. Det betyder, at hvis målet med, at 10 % af de diegivende søer

skal gå i løsdrift i farestalden i 2020, skal der være etableret 26.000 stipladser. Det estimerede

antal stipladser med løsdrift i farestalden før tilskud under ordningen

’Etablering

af løsdrift i

farstalde’ var 2.000 pladser.

Nedenstående tabel 2 viser, hvor mange stipladser med løsdrift i farestalden, der ultimo april

2018 er etableret, som følge af udbetalinger til projekter gennemført i forbindelse med

ansøgningsrunder i 2013-2015. Tabellen viser også det potentielle ekstra antal stipladser, der

kan følge af de kommende udbetalinger fra ansøgningsrunden i 2016, samt de kommende

ansøgningsrunder i 2018 og 2019.

Tabel 2. Antal realiserede og potentielle stipladser for farestaldsordningen pr. 30. april 2018

(Kilde Landbrugsstyrelsen).

Realiseret

Andel af

målsætning i

svinehandlingsplan

(pct.)

7,7

4,5

3,0

1,4

16,6

Udestående

potentielle

udbetalinger

(mio. kr.)

Potentiale

Potentielle

ekstra

stipladser

(stk.)

11,0

1.875

5,2

767

15,0

2.213

18,0

2.655

10,0

1.475

59,2

8.984

Potentiel andel af

målsætning i

svinehandlingsplan

(pct.)

7,7

4,5

10,2

4,3

8,5

10,2

5,7

51,2

Tilsagn

Udbetalinger Annulleringer Etablerede

(mio. kr.)

stipladser (stk.)

Runde

Baseline

2.000

2013

10,0

6,4

3,6

1.182

2014

32,3

4,6

16,6

784

2015

12,7

2,4

5,0

354

*2016

15,0

*2018

18,0

*2019

10,0

I alt

98,0

13,4

25,2

4.320

Gennemsnitspris

pr. stiplads (kr.)

5.415

5.867

6.780

*gennemsnitspris for 2015 er anvendt, da der endnu ikke er foretaget udbetalinger på runderne i 2016, 2018 og 2019.

Fra 2016 er ordningen med standardomkostninger med tilskud til nybyg og ombyg på hhv. 7.880 kr. og 5.800 kr. pr.

stiplads.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

På nuværende tidspunkt er der etableret 4.320 stipladser, summeret på baggrund af det

allerede etablerede antal før handlingsplanen og med udgangspunkt i afsluttede og udbetalte

projekter fra Landbrugsstyrelsens tilskudsordning. Det svarer til 1,7 pct. af målsætningen om

26.000 stipladser i 2020.

Det forholdsvis lave antal stipladser skyldes bl.a. begrænset antal ansøgninger i runderne

2014-2016. I 2014 og 2015 var der 50 mio. kr. i begge puljer, og i 2016 var der 25 mio. kr. i

puljen. I 2014 blev der givet tilsagn for 32,3 mio. kr., og der blev givet tilsagn for 12,7 mio.

kr. i 2015, hvorfor rammen langt fra blev brugt. Dertil kommer høje annulleringsprocenter på

runderne fra 2013-2015. Det betyder, at det fulde antal stipladser ikke blev realiseret.

Ovenstående tabel 2 viser også det potentielle antal stipladser, som kan blive realiseret som

følge af ordningen. For ansøgningsrunden 2014 udestår der udbetalinger på 11 mio. kr. Der

udestår udbetalinger for 5,2 mio. kr. for ansøgningsrunden i 2015. Afsluttes disse projekter i

overensstemmelse med tilsagnene, vil antallet af realiserede løsdrifts stipladser stige

betragteligt. Der er fortsat ikke anmodet om udbetaling for projekter fra 2016

ansøgningsrunden.

Det estimeres, hvis gennemsnitsprisen fra 2015 anvendes, og hvis rammen for 2016, 2018 og

2019 bliver fuldt udnyttet, at det samlede antal stipladser kan komme op på 13.304 pladser,

svarende til, at 51,2 % af målsætningen bliver nået. Samtidig vil det betyde, at 5,1 % af det

totale antal stipladser i farestaldene vil være til løsgående søer.

Baseret på ansøgninger og annulleringer fra tidligere runder, vil målopfyldelsen med de

planlagte ansøgningsrunder blive et sted mellem nuværende 16,6 % og maksimalt 51,2 %.

Landbrugsstyrelsen arbejder løbende på at optimere ordningen, så målopfyldelse kan blive så

høj så muligt. Dette sker blandt andet med inddragelse af erhvervet og andre interessenter.

Derudover vil der blive etableret løsdriftsstier udover dem, der bliver etableret som følge af

tilskud fra farestaldsordningen.

2. Løbende indsamling af erfaringer med løsdrift for farende og diegivende søer

Det fremgår af handlingsplanen, at der løbende skal indsamles erfaringer med løsdrift for

farende og diegivende søer - samtidig vil der ske en udvikling af staldsystemerne i forhold til

en kortlægning af, hvilke systemer, der fungerer på den mest hensigtsmæssige måde i relation

til pattegrisedødelighed samt andre konsekvenser for velfærd hos grisene.

Branchen gennemfører projekter og forsøg i stier med løsdrift med farende og diegivende søer.

SEGES Svineproduktion foretager erfaringsopsamling fra disse projekter. Disse erfaringer er

løbende formidlet bredt på kongresser og møder. Derudover er der etableret en

Facebookgruppe for producenter med løsgående søer i farestalden. Endvidere er der etableret

en forening for besætninger med løsgående søer i farestalden. Foreningen har taget initiativ til

dannelse af en ERFA-gruppe for personale i farestaldene. SEGES Svineproduktion er fast

medlem af gruppen, hvorved SEGES Svineproduktion har mulighed for tæt dialog og

implementering af tiltag.

SEGES Svineproduktion har i 2018 været vært ved international workshop ’Loose Lactating

Sows 2018’ (LLS18) med det formål at udveksle erfaring og viden på tværs af landegrænser

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

samt diskutere fremtidens faresti til løsgående søer. Ved workshoppen deltog eksperter og

interessenter fra Australien, USA, Canada og Europa. De kom fra 12 universiteter og tre

vigtige internationale dyrevelfærdsorganisationer (RSPCA, CIWF og WAP). Af danske

dyreværnsorganisationer var DOSO inviteret og deltog. Workshoppen er blandt andet omtalt i

Pig Progress

Efterfølgende har der været afholdt workshop med leverandører af staldinventar til danske

svineproducenter, og samarbejdet med virksomheder om udvikling af farestier med løsdrift er

styrket og intensiveret.

SEGES Svineproduktion gennemførte i 2015-2017 produkttest af ti forskellige fabrikater af

farestier til løsgående søer

– i daglig tale kaldet ’Showroom’. Showroom havde over 700

besøgende heraf primært interesserede svineproducenter. Der var ingen af de testede stier,

som opnåede højeste karakter på alle parametre, og der var en række forhold, der gav

anledning til videreudvikling. I forlængelse af Showroom-aktiviteten, er der derfor gennemført

erfaringsindsamling i 10 besætninger med løsgående søer i farestalden for at vurdere

sammenhæng mellem gulvprofil og skader på henholdsvis søer (skuldersår) og pattegrise

(knæsår). Derudover er der iværksat pilot-forsøg med belægning på gulv med henblik på at

reducere knæsår, samt forbedre rengøringsvenlighed og hygiejne.

Yderligere er der gennemført besøg ved Universitet i Wien med henblik på udveksling af

erfaring og viden fra det store forskningsprojekt, som er gennemført i Østrig vedr. muligheder

for implementering af farestier til løsgående søer.

Indsatsområdets fremdrift

Indtil videre er det realiserede antal stipladser, som følge af tilskudsordningen, 2.320 stk.

Sammen med de estimerede 2.000 stk., der var etableret inden farestaldsordningen, svarer

det til, at 1,7 % af alle farestipladser er etableret med løsdrift. Det er samtidig 16,6 % af

målsætningen om 26.000 stipladser i 2020. Dermed er det ikke realistisk at kunne nå målet

om, at 10 % af de diegivende søer skal gå i løsdrift i 2020.

Idet støtteordningen siden 2016 også har omfattet de såkaldte kombistier, som giver mulighed

for at fiksere soen i dagene omkring faring, vurderes det, at det er blevet mere attraktivt for

svineproducenterne at søge midlerne.

LBST oplyser, at midlerne til farestaldsordningen ikke blev fuldt udnyttet i 2014-2016 på grund

af få ansøgninger og mange annulleringer. På trods af dette blev det prioriteret at afsætte

midler til at opsætte farestaldsordningen igen i 2017. Denne blev så senere flyttet til en 2018-

ordning. Det prioriteres fortsat, via farestaldsordningen, at bidrage positivt til målsætningen

om at flere søer skal gå i løsdrift i farestalden.

Fødevarestyrelsen vurderer, at Det statslige Dyrevelfærdsmærke vil motivere flere producenter

til at lægge om til løsdrift i farestalden.

https://www.pigprogress.net/Sows/Articles/2018/5/Improvement-in-pig-welfare-through-collaboration-281270E/

https://www.pigprogress.net/Sows/Articles/2018/6/Loose-lactation-for-sows--fantastic-and-frustrating-292322E/

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Interessentbemærkninger til indsatsområdets fremdrift

SEGES Svineproduktion gør opmærksom på, at selv om der er finansielle udfordringer, så er

der etableret et forholdsvis stort antal farestier til løsgående søer. I perioden 2012

–

2017 er

der etableret 3.800 farestier til løsgående søer og 13.000 kassestier. Dermed udgør andelen af

etablerede farestier til løsgående søer 23 % i perioden. Endvidere har SEGES Svineproduktion

intensiveret forskningen med farestier til løse søer. Det betyder, at SEGES Svineproduktion

ved udgangen af 2018 indstiller alt arbejde med den traditionelle kassestier, og udelukkende

fokuserer på stier til løse søer.

SEGES Svineproduktion finder det problematisk, at der ikke var afsat midler til denne ordning i

2017 og, at støtterammen for 2018 på 18 mio.

kr. ’kun’ vil føre til cirka 2.400-2.500

nye

stipladser til løsdrift. Dette kan få betydning for, om målet i 2020 kan nås.

Danske Svineproducenter vurderer, at det er en urealistisk målsætning, som i øvrigt strider

imod målet om lavere pattegrisedødelighed.

Dyrenes Beskyttelse finder det særdeles problematisk, at kun 1,7 % af farestipladserne på

nuværende tidspunkt er til løse søer, og at selv den mest positive fremskrivning kun bringer

andelen op på 5,1 %, hvilket er langt fra målet i handlingsplanen. Det er veldokumenteret, at

fiksering er lidelsesvoldende for søer, og det står nu klart, at den ikke ophører gennem

frivillige aftaler og støtteordninger. Dyrenes Beskyttelse finder, at fiksering af søer skal

forbydes sådan som det er tilfældet i en række andre lande, herunder Sverige og Norge.

3.4

Stop for kastration af pattegrise

Målet er, at kastration uden bedøvelse skal ophøre senest i 2018.

Under dette indsatsområde er der iværksat følgende initiativer:

1. Stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018

2. Øget produktion af hangrise

3. GUDP-udviklingsprojekt:

”Ornelugt –

hurtigmetode til samtidig måling af skatol og

androstenon”

4. GUDP-udviklingsprojekt:

”Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt”

5. Afprøvning af nye ornelinjer, der giver mindre ornelugt samt rådgivning af producenter

med henblik på opdræt af hangrise

1. Stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018

Som det fremgår af den første evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin,

2015 er alternativerne til kirurgisk kastration; hangriseproduktion, immunokastration,

kønssortering af sæd og avl mod ornelugt.

I erkendelse af, at det kan blive vanskeligt at finde en løsning for totalt stop med kastration

inden udgangen af 2018, er der i fælles erklæring om dyrevelfærd fra dyrevelfærdsansvarlige

ministre i en række EU-lande

, således åbnet op for, at løsningen kan blive bedøvelse inden

kastration.

se afsnit 3.10 punkt 2.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Lokalbedøvelse før kastration af pattegrise

Siden 1. januar 2018 har det været tilladt (frivilligt) for svineproducenten at lokalbedøve

pattegrise forud for kastration, såfremt producenten har gennemført et kursus, godkendt af

Fødevarestyrelsen, i lokalbedøvelse af pattegrise.

Både økologiske-, frilands- og UK-besætninger har benyttet sig af denne mulighed siden maj

2018.

Branchen har sat målet, at alle danske pattegrise fra 1. januar 2019 skal lokalbedøves før

kastration. Målet gælder for alle svineproducenter, der er medlem af DANISH-ordningen, og

det vil blive kontrolleret gennem DANISH-kontrollen.

SEGES Svineproduktion har, i samarbejde med Udviklingscenter for Husdyr på Friland

udarbejdet undervisningsmateriale for lokalbedøvelse før kastration, som dyrlægerne kan

bruge til undervisning i den teoretiske del af det føromtalte kursus.

I marts 2018 blev der afholdt to workshops for ca. 30 dyrlæger. På workshoppen blev

undervisningsmaterialet præsenteret, og dyrlægerne blev undervist i den praktiske udførelse

af lokalbedøvelse før kastration. SEGES Svineproduktion har i sommeren 2018 besøgt 7

frontrunner-besætninger, som er gået i gang med at indføre lokalbedøvelse før kastration. Ved

besøgene er den praktiske tilgang til lokalbedøvelse observeret og gode råd og erfaringer er

indsamlet. Der er i juni 2018 afholdt en workshop for frontrunner-besætningerne, hvor

udgangspunktet var en fælles drøftelse af udfordringerne ved implementeringen af

lokalbedøvelse. De gode råd og erfaringer kommunikeres ud til de øvrige besætninger, der skal

i gang med at lokalbedøve i forbindelse med kastration.

I januar 2018 igangsatte Fødevarestyrelsen et projekt på DCA

–

National Center for Fødevarer

og Jordbrug, Aarhus Universitet med formålet at vurdere, hvorvidt der findes andre egnede

injektionsmetoder til landmænds lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration. Indtil videre

godkender Fødevarestyrelsen kun kurser, hvor der undervises i en injektionsmetode, som er

den, der primært benyttes i Sverige.

Vidensyntesen er udarbejdet på baggrund af tilgængelig videnskabelig litteratur samt

interviews med udvalgte interessenter.

Overordnet set er der positive praktiske erfaringer med anvendelse af lokalbedøvelse, idet der

opleves en tydelig smertestillende effekt på grisene. Baseret på den tilgængelige litteratur kan

brug af lokalbedøvelse formodentlig reducere smerter ved kastration for mange grise, men det

videnskabelige datagrundlag herfor er ikke solidt.

I projektet er der identificeret tre metodemæssigt forskellige kanylebaserede

injektionsmetoder, som varierer i forhold til, hvor lægemidlet injiceres. Den ene af metoderne

er den, der anvendes til lokalbedøvelse af pattegrise i Danmark i dag. Det kan på det

foreliggende grundlag ikke vurderes, hvilken af metoderne, der giver den største

velfærdsmæssige fordel for grisene, og dermed er mest egnet.

Ejet af Dyrenes Beskyttelse og Friland

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Herudover beskriver projektet muligheden for anvendelse af kanylefri injektion. Metoden

benytter sig af komprimeret luft til at skyde lægemidlet ind i vævet i en ultratynd stråle.

Kanylefri injektion er teoretisk set en lovende metode, men der findes kun meget sparsom

publiceret viden på området.

Med baggrund i vidensyntesen har Fødevarestyrelsen igangsat et opfølgende projekt på

forskningsprojekt på DCA

–

National Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet

vedr. optimering af egnede injektionsmetoder. Projektet vil bl.a. omfatte en optimering af

dosis af lægemiddel, nødvendig ventetid mellem anlæggelse af bedøvelse og kastration og

maksimal tid fra anlæggelse af bedøvelse til kastration for de lægemidler, der er godkendt i

Danmark til lokalbedøvelse af svin.

Ydemere forventes det, at der i 2019 vil blive igangsat et pilotprojekt, der skal undersøge

muligheden for anvendelse af kanylefri injektion yderligere.

2. Øget produktion af hangrise

Produktion af hangrise er indgået som et element i arbejdet om et dyrevelfærdsmærke.

Resultatet af drøftelserne i den nedsatte arbejdsgruppe er imidlertid, at det ikke vil være

muligt at opnå tilslutning hertil fra kunder i ind- og udland, herunder detailkæderne på grund

af manglende muligheder for med sikkerhed at kunne frasortere kød med ornelugt.

Som det fremgår af nedenstående, så ses der dog en stigning i antallet af slagtede hangrise.

Tabel 3. Antal slagtede hangrise på kontrakt i perioden 2013-2018 (Kilde: Danish Crown).

År

2013

2014

2015

2016

2017

2018

1.kvartal

Total for året

56.067

198.131

48.402

206.929

66.775

291.921

81.050

325.994

82.287

355.520

103.338

Baggrunden for stigningen skyldes ifølge branchen en bevidst øgning af antallet af slagtede

hangrise. Et par store leverandører af hangrise er kommet ind i systemet, hvilket for alvor har

flyttet på mængderne. Ifølge branchen er Danish Crown dog ved at nå loftet for, hvad der kan

håndteres og afsættes markedsmæssigt, men afsøger løbende mulighederne. De danske

detailkæder har ikke efterspurgt kød danske grise.

3. GUDP-udviklingsprojekt:

”Ornelugt –

hurtigmetode til samtidig måling af skatol og

androstenon”

Målet med projektet er at udvikle en robust hurtigmetode til samtidig måling af

ornelugtstofferne skatol og androstenon. Metoden vil effektivisere aktiviteter med henblik på at

afdække muligheder for ophør med kastration, og der vil kunne indsamles væsentligt flere

data om indhold af ornelugtstoffer i hangrisene, end nuværende analysemetoder tillader.

Fordelingerne af de to lugtstoffer i den danske hangrisepopulation kortlægges, koncept til

reduktion af ornelugt testes, og genetiske markører for ornelugt belyses. Hurtigmetoden kan

efterfølgende færdigudvikles til et online målesystem til brug på slagterier.

Projektet har blandt andet udviklet en hurtig laboratoriemetode til samtidig måling af

androstenon og skatol i spækprøver fra slagtekroppe.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Der har været forsinkelser, hvilket primært skyldes en forsinket start på produktion af

hangrise, og der har været behov for at ændre rækkefølgen på udvalgte aktiviteter under

udvikling af målemetoden.

Projektet har fået forlængelse til udgangen af juni, 2018, hvorfor slutrapport forventes oktober

2018 (bilag 2).

GUDP-udviklingsprojekt:

”Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt”

I dette projekt genereredes viden om androstenons omsætning i tarmen, som ville blive

anvendt til at teste absorberende materialer, som aktivt kul, for deres potentiale til at reducere

ornelugt og optimere dette potentiale.

Projektet ville teste produkter baseret på restkul alene eller i kombination med diatomeer eller

mineraler, der kan blandes direkte i foderet. Formålet var at teste produkter, som vil kunne

reducere ornelugt til en pris, der ville være rentabel for svineproducenter.

Projektet blev afsluttet i 2017, og det forløb planmæssigt og tilfredsstillende, selvom

projektets resultater ikke blev som forventet. Der var ingen signifikant effekt på

koncentrationen af androstenon i spæk og plasma hos danske orner ved at tilsætte aktivt kul

og andre adsorberende stoffer til foderet. Projektet viste imidlertid, at androstenon bliver

absorberet fra tarmen, hvilket betyder, at en reduktion af androstenonniveauet i spæk hos

orner bør kunne opnås med en målrettet fodringsstrategi; denne er dog ikke fundet endnu

(bilag 3).

5. Afprøvning af nye ornelinjer, der giver mindre ornelugt, samt rådgivning af producenter

med henblik på opdræt af hangrise

SEGES Svineproduktion har gennemført et projekt med sammenligning af svineracerne Duroc

og Piétrain.

Der er slagtet krydsningshangrise af to forskellige krydsningskombinationer. Analyserne pågår

og resultaterne forventes at være klar i efteråret 2018.

SEGES Svineproduktion har oplyst, at selektion af orner/fædre for hhv. høj og lav hangriselugt

har resulteret i en forskel i androstenon på 1,1 ppm imellem de to grupper. Endvidere viste

resultaterne, at fodring med cikorie 4 dage før slagtning reducerede skatolindholdet i spækket.

Tiltag der ligger uden for den oprindelige handlingsplan

SEGES Svineproduktion har oplyst, at følgende initiativer, der støtter op om at undgå

kastration, er i gang:

Hangrise uden lugt i fremtiden.

Et udviklingsprojekt hvor selektion af fædre med høj og lav lugt kombineres med fodring for at

opnå bedst produktivitet og lavest ornelugt. Projektet afsluttes primo 2019.

Økonomisk bæredygtig produktion af hangrise ved anvendelse af immunokastration i

kombination med selektion af fædre for høj/lav ornelugt.

SEGES Svineproduktion har et projekt i gang med sammenligning af svineracerne Duroc og

Piétrain. Det er EU Horizon 2020 projekt SuSI.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Udvikling af metoder til non invasiv kastration.

Der arbejdes på at overvåge og kortlægge mulighederne for non invasiv kastration ved hjælp

af nyere teknologi. Målet er en kastrationsmetode, der er mindre smertefuld og med væsentlig

mindre risiko for infektion og reduceret dødelighed sammenlignet med kirurgisk kastration.

Overvågning af udvikling inden for sortering af ornesæd.

Der er i Canada aktiviteter i gang med at udvikle metoder til kønssortering af ornesæd. På

nuværende tidspunkt er metoderne kun relevante i kvægproduktion, hvor en anden biologi og

metodik gør sig gældende. Udviklingen og aktiviteter på området følges løbende via de

internationale kontakter, der arbejder med sædkvalitet.

Indsatsområdets fremdrift

Handlingsplanen har arbejdet med flere spor i form af både: 1) øget produktion af hangrise og

2) kastration med bedøvelse.

Målet om at stoppe med kastration uden bedøvelse inden udgangen af 2018 forventes opfyldt.

Målopfyldelsen vil primært være et resultat af indførsel af lokalbedøvelse forud for kastration

fremfor en ren hangriseproduktion.

Der arbejdes videre med at optimere metoder til kastration med forudgående lokalbedøvelse.

Formålet er at sikre, at proceduren foretages på en måde, der i videst mulige omfang tager

hensyn til pattegrisenes velfærd.

Følgegruppen synes, at det er vigtigt, at der arbejdes videre med tiltag, der kan øge

produktionen af hangrise, så kirurgisk kastration på sigt kan undgås. De store udfordringer

består både i, at der ikke er en fastsat en international anerkendt detektionsgrænse for

ornelugt og i, at der er manglende accept fra den nationale og internationale detailhandel i

forhold til forbrugergener.

Interessentbemærkninger til indsatsområdets fremdrift

For så vidt angår initiativet om en øget hangriseproduktion, har SEGES Svineproduktion oplyst,

at det indtil videre har haft begrænset fremdrift grundet manglende efterspørgsel fra blandt

andet detailkæderne. Det skyldes bl.a., at der endnu ikke er internationalt enighed om, hvilken

metode der skal anvendes til identifikation af ornelugt, og at der ikke er enighed om

sorteringsgrænserne for Human nose, skatol og androstenon.

Endvidere gør SEGES Svineproduktion opmærksom på, at produktionen af hangrise er

faldende i både Tyskland og Holland på grund af manglende muligheder for afsætning.

Danske Svineproducenter mener, at afsætningsproblematikken skal yderligere i fokus af

hensyn til både produktionsøkonomi og dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at der nu indføres lokalbedøvelse i forbindelse med

kastration, men understreger, at det endelige mål bør være helt at undgå kastration. Dette må

ikke tabes af sigte, fordi grise nu bliver lokalbedøvet. I en række andre lande produceres der i

vidt omfang intakte ukastrerede hangrise, herunder eksempelvis Holland, hvor hele

hjemmemarkedet forsynes med disse. Dyrenes Beskyttelse finder det fortsat uforståeligt, at

tilsvarende ikke kan gennemføres i Danmark.

DDD mener, at alternativer til kirurgisk kastration stadig bør have førsteprioritet.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

3.5

Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise

Målet med indsatsområdet er, at andelen af halekuperede pattegrise skal nedbringes markant.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

Afprøvning i besætninger med hele haler (SEGES Svineproduktion)

GUDP projekt vedr. ”Hele Haler” (AU)

GUDP projekt med titlen

”Stikoncept til grise med lange haler” (KU)

GUDP projektet StraWell (AU)

Kontrolkampagne om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale (FVST)

Netværk for svineproducenter (SEGES Svineproduktion)

Forskningssamarbejde med Nederlandene og Tyskland

1. Afprøvning i besætninger med hele haler

SEGES Svineproduktion har iværksat et storskalaforsøg med ophør af halekupering i

integrerede besætninger. Projektets formål er at undersøge effekten af at undlade

halekupering i besætninger, hvor der i forvejen er en lav forekomst af halebid blandt kuperede

grise. Der gennemføres en afprøvning af henholdsvis ikke-kuperede og kuperede grise

opstaldet under traditionelle opstaldningsforhold og med brug af forskellige

beskæftigelsesmaterialer. Grisene er opstaldet under traditionelle forhold og ved tidlig

identifikation af udbrud af halebid sættes ind med tildeling af forskellige former for

beskæftigelses- og rodematerialer i form af halm, træklodser eller andre materialer, som

svineproducenten har til rådighed. Der er publiceret resultater fra fase 1.

Aktiviteterne er afsluttet og resultaterne er publiceret på SEGES Svineproduktions

hjemmeside

2. GUDP projekt

vedr. ”HeleHaler”

Under GUDP er der i 2013 bevilget midler til projektet

”HeleHaler”.

Projektet blev gennemført

af AU. HeleHaler anvendte forskning fra tidligere og igangværende projekter til at udvikle

brugen af et produktions-styringsværktøj (HeleHaler) til svineproduktionen, der vil være

målrettet mod at reducere halebid og muliggøre et stop for produktion af halekuperede grise.

Projektets formål har været at fremstille et produktions- og styringsværktøj, som vil reducere

frekvensen af halebid til under 3 % og reducere dødelighed med 2,5 % -enheder i en

problembesætning med 20 % halebidte grise.

Projektet har fokuseret på at få færdiganalyseret data omkring ændringer i adfærd op til

haleskade. Der er fokuseret på adfærdstyperne; aktivitetsniveau, objektmanipulation og

halepositur. Mod forventning viste resultaterne, at observationerne skal foretages endnu

længere tilbage end en uge fra haleskade, samt en eventuel mildere definition af haleskade

skal bruges som udgangspunkt. Projektdeltagerne vil frem til projektafslutning fokusere på

analyserne vedr. prædiktionsmodellerne og en evt. udvikling af et produkt vil først hænde efter

projektperioden. Projektet forløber overordnet set efter projektplanen.

Det vurderes, at fremdriften er tilfredsstillende, og projektdeltagerne forventer at blive færdig

til projektets slutdato ultimo marts 2019 (bilag 4).

http://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2018/1128.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

3. GUDP projekt med titlen

”Stikoncept til grise med lange haler”

Projektet ”Stikoncept til grise med lange haler” gennemførtes

på KU og løb fra 1. juli 2014 til

ultimo 2017.

Projektets mål var dels at udvikle en ny slagtesvinesti baseret på svenske erfaringer og svensk

indretning og dokumentere, hvorvidt stien ville give anledning til en lavere forekomst af

halebid end traditionelle danske stier. Svensk stiindretning og opstaldning indeholder nogle af

de elementer, som mindsker risikoen for halebidning, idet der er en stor andel fast gulv i

stierne, brug af halm og en lavere belægningsgrad. Projektet blev forsinket, idet der ikke har

været smågrise nok, da flere søer blev blevet udsat på grund af smitsom yversvamp.

Projektet fik godkendt en projektforlængelse fra ultimo 2017 til den 30. juni 2018, hvorfor en

slutrapport forventes afleveret oktober 2018.

Overordnet har projektet forløbet efter projektets plan, trods sygdomsudbrud og en lille

produktion af svin i besætningen. Gråkjær Staldbyg A/S har ikke igangsat planer for

kommercialiseringen, dog er der indlagt undersøgelser af betydningen for lavere

belægningsgrad og betydningen af tydeligere zoneopdeling af stien (bilag 5).

4. GUDP projektet StraWell

GUDP projektet “Straw application for improved animal

Welfare and reduced environmental

impact” (StraWell) har til formål at udvikle teknologier, som automatisk og

omkostningseffektivt kan tildele halm til svinene og samtidig håndtere halmrig gylle. StraWell-

projektet har fokus på den tildelte halms gavnlige virkning på dyrevelfærd, men derudover vil

den samlede effekt af halmen, og det tilhørende gyllesystem på emissioner af ammoniak, lugt

og drivhusgasser blive afklaret.

Projektet var oprindeligt et 2 årigt projekt, der gennemføres af Aarhus Universitet. Der har

ikke været nogen modning af forretningsplaner i perioden, og projektet har lidt under stor

udskiftning af personer knyttet til projektet, men væsentlige nøglepersoner er stadig med.

Projektet har i november 2017 fået projektforlængelse til 31. december 2018. Projektet har

ikke indsendt statusrapport sommer 2018, hvorfor denne statusrapportering er uændret i

forhold til september 2017. GUDP-sekretariatet er i dialog med ansøger herom (bilag 6).

5. Kontrolkampagne om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale

Der blev senest gennemført en kampagne i 2014. Gældende regler for tildeling af

beskæftigelses- og rodemateriale kontrolleres generelt i forbindelse med alle

Fødevarestyrelsens ordinære velfærdskontroller i svinebesætninger. Manglede eller

utilstrækkelig tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale giver stadig anledning til et højt

antal sanktioner i forbindelse med disse kontroller

. I 2016 blev der givet 36 indskærpelser og

et påbud for ikke at have permanent og tilstrækkelig adgang til beskæftigelse- og/eller

rodemateriale. Dette skal ses ud de i alt 94 indskærpelser og 3 påbud, der blev givet for

overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne for svin.

Fødevarestyrelsens årlige dyrevelfærdsrapport "Dyrevelfærd i Danmark 2017 - med resultater fra velfærdskontrollen

af besætninger;

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/Dyrevelfærdsrapport_2017.pdf

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Det kommende krav om obligatorisk risikovurdering forud for halekupering af pattegrise, som

beskrives nedenfor, betyder, at den besætningsansvarlige skal foretage en gennemgang af en

række risikoparametre for halebid (herunder tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale). De

kommende krav forventes at øge fokus på rode- og beskæftigelsesmateriale i den enkelte

besætning.

6. Netværk for svineproducenter

Der er etableret en ERFA-gruppe med svineproducenter, der producerer grise med lange haler

til ”Et-hjertegrise”. I takt med at besætninger startes op i

projektet

”All in – fuldskala” (se

under

Tiltag der ligger uden for den oprindelige handlingsplan)

udvides gruppen med disse

besætninger.

7. Forskningssamarbejde med bl.a. Nederlandene og Tyskland

Målet med dette initiativ er at udveksle erfaringer med Nederlandene og Tyskland. I regi af

universiteterne foregår dette arbejde bl.a. via det fælles europæiske projekt FareWellDock.

Resultaterne af FareWellDock, herunder et risikovurderingsværktøj for halebidning og en guide

til miljøberigelse, kan findes på følgende link: http://farewelldock.eu/.

På brancheniveau foregår erfaringsudvekslingen bl.a. via et erhvervs Ph.d projekt med titlen

”Halebid

tidlig erkendelse og målrettet forebyggelse” mellem KU og SEGES Svineproduktion

(påbegyndt marts 2015). Som en del af dette projekt skal der udveksles erfaringer om

forebyggelse af halebid og stop med halekupering med relevante aktiviteter i Nederlandene og

Tyskland. Ph.d-afhandlingen afleveres efteråret 2018.

SEGES Svineproduktion var til halebids-workshop i Nederlandene (Sterksel) i november 2016

med deltagelse af forskere og/eller medarbejdere fra interesseorganisationer fra henholdsvis

Nederlandene, Tyskland, Belgien og Frankrig. Tilsvarende workshop blev afholdt i Danmark i

november 2017. Her var bl.a. fokus på vidensdeling landene imellem. Workshoppen

planlægges afholdt i Belgien i 2018 med inviterede deltagere fra

–

Holland, Belgien, Tyskland,

Frankrig, Italien, Spanien og Danmark.

Tiltag der ligger uden for den oprindelige handlingsplan

Kommissionen har i bestræbelserne på at reducere antallet af halekuperede grise i EU iværksat

en række initiativer, som nødvendiggør handling fra medlemsstaternes side. Disse initiativer

omfatter udarbejdelse af en henstilling til alle medlemsstater

gennemførelse af audits i en

række medlemsstater, herunder Danmark i oktober 2017, og krav om, at medlemsstaterne

udarbejder en handlingsplan med henblik på at forbedre deres kontrol af reglerne i

svinedirektivet

vedrørende halekupering.

Kommissionens initiativer løber over en 3-årig periode fra 2016 til udgangen af 2019.

Kommissionen forventes i anden halvdel af 2019 at evaluere resultatet af arbejdsprogrammet.

Dette forventes at ske på baggrund af medlemsstaternes gennemførelse af Kommissionens

Kommissionens henstilling (EU) 2016/336 om anvendelse af Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin for så vidt angår foranstaltninger med henblik på at begrænse behovet

for halekupering.

Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af

svin (kodificeret udgave).

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

henstilling, resultatet af allerede gennemførte audits og en evaluering af medlemsstaternes

handlingsplaner. Det forventes, at Kommissionen vil gennemføre yderligere audits med henblik

på at undersøge effekten af de tiltag, der gennemføres i medlemsstaterne.

Som følge af Kommissionens henstilling vil bekendtgørelsen om halekupering og kastration af

dyr blive ændret, så der stilles krav om en risikovurdering både i besætninger, der halekuperer

pattegrise, og i besætninger, der modtager halekuperede grise. Producenten skal ved

risikovurderingen gennemgå alle de parametre, der fremgår af kommissionens henstilling. Der

vil desuden blive krav om, at modtagere af halekuperede grise skal fremlægge skriftlig

dokumentation for, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise. Det indebærer, at der

ved handel med levende grise skal indhentes dokumentation enten via mellemhandler eller

direkte fra besætningerne. Det gælder også ved handel med andre lande.

Ydermere vil der med bekendtgørelsesændringen blive krav om skriftlig dokumentation for

forekomst af halebidning. Her er tale om, at præcisere et allerede eksisterende

dokumentationskrav. Med bekendtgørelsesændringen vil det blive præciseret, at

dokumentationen skal være skriftlig, og hvad den skal indeholde. De nye krav forventes at

træde i kraft fra 1. januar 2019.

Antallet af halekuperede grise i Danmark registreres ikke på nuværende tidspunkt - hverken af

myndigheder eller branchen. EU-kommissionen vurderer, at 98,5 % af grisene halekuperes. I

forbindelse med indførsel af bekendtgørelsesændringerne vil Fødevarestyrelse gennemføre en

nulpunktsundersøgelse på slagterierne, så det bliver muligt at følge udviklingen. Der bliver tale

om en stikprøvebaseret undersøgelse. Undersøgelsen vil give et øjebliksbillede og fastlægge

andelen af halekuperede grise med en rimelig nøjagtighed. For at følge med i udviklingen over

tid skal undersøgelsen gentages på et senere tidspunkt.

Følgegruppen har påpeget, at det er vanskeligt på slagtelinjen at identificere om halen er

afbidt eller kuperet, og det kan påvirke resultatet af en sådan en nulpunktsundersøgelse.

Dette underbygges af et myndighedsprojekt fra DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og

Jordbrug, juni 2018

”Identifikation af mulighederne

for at minimere forekomsten af læsioner

hos økologiske svin og frilandssvin”.

Undersøgelsen viser, at halebid af et vist omfang

forekommer i de fleste besætninger med grise i de frilandsbaserede systemer, men med stor

variation i omfang. Problemet forekom i undersøgelsen med i stigende grad i takt med grisenes

alder fra i gennemsnit 7 % hos fravænnede og til i gennemsnit 30 % hos slagtesvin. Svære

skader forekom i de tre aldersgrupper (10-20 kg, 25- 50 kg og 70–100 kg) i gennemsnit hos

hhv. 2, 7 og 8 % af de undersøgte grise pr. besætning. Der var således mange haler, der

havde lette til medium skader (manglede det yderste og evt. havde let sårskorpe) ved den

kliniske undersøgelse. Undersøgelsen viste en dårlig overensstemmelse mellem klinisk

registrerede halebid og halebid registreret ved den rutinemæssige kødkontrol. Niveauet af

halebid i besætningerne var gennemsnitligt 20 gange højere end ved kødkontrollen, men

denne forskel varierede markant.

Når det gælder hele haler hele livet i fuldskala i den konventionelle produktion, så har SEGES

Svineproduktion i 2018 igangsat et demonstrationsprojekt med titlen

”All in fuldskala”. På

basis af eksisterende viden er det målet at demonstrere om produktion af grise med hele haler

kan lade sig gøre i 6-8 produktionsbesætninger, der producerer standardgrise. I løbet af en

indkøringsperiode omlægges hele besætninger gradvist til ikke at halekupere. I projektforløbet

understøtter SEGES Svineproduktion besætningerne med råd og vejledning med det mål at

mindske risikoen for halebid mest muligt indenfor de eksisterende rammer.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Indsatsområdets fremdrift

Hverken myndigheder eller branche foretager systematisk registrering af, om besætninger har

halekuperede svin eller ej. Fremadrettet vil udviklingen i forekomsten blive fulgt med

stikprøvebaserede undersøgelser på slagterierne.

Det vurderes ikke, at der er kommet væsentligt flere grise med intakte haler i de danske

svinestalde siden sidste evaluering. Grise, som ikke halekuperes, findes stort set kun i

specialproduktioner såsom Antonius, økologisk- og frilandsgrise samt statens

Dyrevelfærdsmærke.

Det vurderes dog, at de mange initiativer, der er iværksat i regi af handlingsplanen, samt

Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger med henblik på at begrænse behovet

for halekupering af 8. marts 2016, alt sammen vil bidrage til at nedbringe antallet af

halekuperede grise.

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at indførsel af et krav om en risikovurdering i relation til

halekupering vil være med til at sætte øget fokus på, om det er nødvendigt at halekupere i

den enkelte besætning. Kravet forventes i første omgang at betyde, at man i et antal

besætninger vil forsøge at ophøre med at halekupere, initialt i et mindre antal kuld.

SEGES, Svineproduktion har oplyst, at det kommende krav om risikovurdering vil blive

indarbejdet i egenkontrolprogrammet i Danish-ordningen.

Interessentbemærkninger til indsatsområdets fremdrift

SEGES Svineproduktion har oplyst, at de understreger betydningen af en europæisk løsning for

initiativer for halekupering. Særligt på grund af den store omsætning af smågrise på tværs af

europæiske lande.

SEGES Svineproduktion finder det kompliceret og usikkert med den nævnte

nulpunktsundersøgelse på slagterierne. Der vil være udfordringer med hensyn til at skelne

mellem afbidte, beskadigede (aftrådte) og kuperede haler samt logistikken på slagteriet, hvis

data skal kobles til konkrete besætninger.

Dyrenes Beskyttelse finder det stærkt kritisabelt, at der fortsat ikke er flere grise med hele

haler. Rutinemæssig halekupering er forbudt, og alligevel er rutinen ifølge EU kommissionens

inspektionsmyndighed Sante F vidt udbredt i Danmark. Sante F bemærker blandt andet, at

98,5 % af de danske grise halekuperes, og at der på trods af dette, meget sjældent er

udarbejdet handlingsplaner i sundhedsrådgivningen. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at der

fremover udarbejdes handlingsplaner. Desuden bør der i forbindelse med kommende målinger

af omfanget af halekuperede grise fastsættes styringsmål til brug for følgegruppens

evalueringer.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

3.6

En styrket indsats mod mavesår

Målet med indsatsområdet er at reducere forekomsten af mavesår gennem bl.a. styrket

sundhedskontrol.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

1. Udvidet sygdomskontrol (screening)

2. Ændring af fodersammensætning

3. Slagtesvin

–

forskning

1. Udvidet sygdomskontrol (screening)

En arbejdsgruppe bestående af Landbrug & Fødevarer, Den Danske Dyrlægeforening og

Fødevarestyrelsen har udarbejdet en model for screening for mavesår hos søer. Screeningen

var oprindeligt planlagt til at skulle gennemføres i 2017 og 2018 i besætninger med mere end

200 søer. På grund af praktiske problemer i opstartsfasen, er screeningen blevet forsinket,

hvilket betyder, at den først forventes afsluttet i løbet af 1. halvår 2019. Slagterierne udtager

maver fra 20 tilfældigt udvalgte søer i alle de besætninger, der er med i DANISH-ordningen,

og som har mere end 200 søer. Herefter undersøges maverne på Laboratorium for

Svinesygdomme. Besætninger, hvor mere end 50 % af søerne har mavesår af grad 7 eller

derover, vil blive pålagt at udarbejde en handlingsplan for, hvordan mavesundheden i

besætningen kan forbedres. Skæringsgrænsen på mavesår af grad 7 eller mere er fastsat ud

fra en faglig vurdering foretaget af Den Danske Dyrlæge forening, Landbrug & Fødevarer og

Fødevarestyrelsen. Via DANISH-ordningen vil det blive kontrolleret, at eventuelle

handlingsplaner er udarbejdet.

Den praktiske styring sker ved

Landbrug & Fødevarer’s

laboratorium i Kjellerup og på

slagterierne, og selve screeningen finansieres af Svineafgiftsfonden. Resultaterne fra

screeningen som udtryk i andel af besætninger, der ligger over skæringsgrænsen og skal have

en handlingsplan, bliver publiceret på SEGES Svineproduktions hjemmeside hvert kvartal.

Der er efter 2. kvartal 2018 i alt undersøgt 1099 besætninger. Andelen af besætninger, hvori

mavesår anses som et besætningsproblem, er 4,3 %.

Når screeningen er afsluttet i 2019, vil indsatsen blive evalueret, og det eventuelle videre

forløb besluttet.

2. Ændring af fodersammensætning

Der har været drøftelser med Landbrug & Fødevarer, SEGES Svineproduktion og

foderstofbranchen om tilpasning af foder til søer. Der sigtes på grovere formalet foder, fibre og

evt. fodertilskud.

Der er afholdt møde mellem Landbrug & Fødevarer, SEGES Svineproduktion,

foderstofbranchen og Fødevarestyrelsen omkring ændring af fodersammensætningen og

betydning for udvikling af mavesår.

Der eksisterer allerede i dag forskellige fodertyper/produkter, der kan benyttes i forsøg på at

afhjælpe mavesårsproblemer i besætningen. Foderstofbranchen er generelt hurtig til at

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

implementere ny viden i deres produktkatalog. Der vil ikke være ét produkt, der vil være den

rigtige løsning i alle besætninger. Der er flere faktorer, der spiller ind, herunder hvad den

enkelte producent kan håndtere af fodertyper i sit fodringssystem.

Når screeningen for mavesår er gennemført i besætningerne, vil den enkelte svineproducent få

viden om, hvordan det forholder sig med mavesår i dennes besætning. Herefter vil det være

muligt bl.a. ved skift af foder at forsøge at afhjælpe en evt. mavesårsproblematik.

Der er på nuværende tidspunkt et tilstrækkelig bredt udvalg af foder på markedet til brug i

forsøg på at afhjælpe et evt. mavesårsproblem i den enkelte besætning. Det skal dog

understreges, at fodring i mange tilfælde ikke kan stå alene som løsningen på forekomst af

mavesår i en besætning.

3. Slagtesvin

–

forskning

I et samarbejde mellem Københavns Universitet, SEGES Svineproduktion og Scotland Rural

University College er der gennemført et forskningsprojekt vedrørende mavesår hos slagtesvin.

Forskningsprojektet har haft til formål at fastlægge, hvor stort problemet med mavesår for

slagtesvin er, herunder især hvor stort det velfærdsmæssige problem er. Projektet har således

også set på sammenhænge mellem mavesår og fodersammensætning, stress eller sygdom.

Første del af projektet, der omhandler betydningen af mavesår og diarré for tilvækst og

foderforbrug hos slagtesvin, er udført af SEGES Svineproduktion. Projektet er afsluttet og

resultaterne er publiceret på SEGES hjemmeside

. I denne undersøgelse fandt man en

signifikant sammenhæng mellem mavesår, køn og daglig tilvækst. Jo højere en mavesårsscore

hos galtgrise, jo lavere tilvækst. Hos sogrise observerede man ingen reduktion i daglig tilvækst

med stigende mavesårsscore. Ligeledes fandt man en signifikant sammenhæng mellem

diarréforekomst og daglig tilvækst. Hyppige diarrétilfælde resulterede i lavere daglig tilvækst.

Der blev ikke fundet en signifikant sammenhæng mellem mavesårsscore og foderforbrug. Til

gengæld blev der påvist en signifikant sammenhæng mellem diarréforekomst og foderforbrug.

Hyppige diarrétilfælde betød dermed et højere foderforbrug.

Anden del af projektet er udført af adfærdseksperter på Scotland Rural University College, og

har bl.a. taget udgangspunkt i de danske data. Projektet er afsluttet og resultaterne

publiceret

. Konklusionen på projektet er, at der kan være adfærdsmæssige forskelle mellem

slagtesvin med og uden mavesår. Der er behov for mere forskning for at se, om de

adfærdsmæssige forskelle skyldes smerte og ubehag ved mavesår.

I medfør af Miljø- og Fødevareministeriets aftale med Aarhus Universitet, blev der i slutningen

af 2014 bestilt en videnssyntese vedr. omfang og årsagsforhold til mavesår hos slagtesvin,

herunder produktionsformens betydning (konventionel, friland eller økologi) samt om mulige

tiltag til reduktion af forekomsten under hensyntagen til producenternes produktionsøkonomi,

klima og miljøbelastning. Videnssyntesen er offentliggjort og findes på Aarhus Universitets

hjemmeside

http://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2017/1124

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1871141318300829

http://pure.au.dk/portal/files/108305983/Vidensyntese_Gastric_ulcers_in_pigs_231216.pdf

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Indsatsområdets fremdrift

Screening for mavesår hos søer

Det er vurderingen, at målet om screening for mavesår hos søer tilnærmelsesvist vil blive

nået, men det bliver med færre besætninger end først planlagt, idet grænsen for deltagelse i

screeningsprogrammet rykkes fra besætninger med mere end 100 søer til besætninger med

mere end 200 søer. Denne ændring betyder, at omkring 1.553 besætninger vil blive screenet, i

stedet for 1.706. På grund af praktiske problemer i opstartsfasen, er screeningen blevet

forsinket, hvilket betyder, at den først forventes afsluttet i løbet af 1. halvår 2019. For at få

finansieringen af screeningsprogrammet på plads er screeningen overført som en del af

erhvervets DANISH-branchekode.

SEGES Svineproduktion har oplyst, at efter halvandet år har den nationale screening indsamlet

16.958 maver fra 1.099 besætninger, hvoraf de 599 besætninger har fået udtaget alle 20

maver. Andelen af besætninger, der skal have udarbejdet handlingsplaner, er stadig lav med

4,3 pct. efter 2. kvartal 2018. Det forventes, at screeningen af de ca. 1500 besætninger

afsluttes i 2019.

Forskning vedr. mavesår hos slagtesvin

De igangsatte forskningsprojekter er afsluttet og resultaterne publiceret. Der tegner sig ikke et

entydigt billede, men resultaterne tydeliggør et behov for yderligere forskning på området.

Interessentbemærkninger til indsatsområdets fremdrift

Dyrenes Beskyttelse finder det beklageligt, at screening ikke som oprindelig planlagt foregår i

regi af Fødevarestyrelsen, men erhvervet selv, samtidig med at der indgår færre besætninger

og kun pålægges en arbejdsplan for besætninger, hvor hovedparten af dyrene har meget

alvorlige mavesår (50 % af søerne skal have mavesår grad 7 eller derover). Dette er efter

foreningens opfattelse en afspejling af den udbredte forekomst og accept af mavesår i

svineproduktionen. På denne baggrund er det ikke overraskende, at resultatet er blevet, at

kun ganske få besætninger anses for at have et problem med mavesår, selvom tidligere

undersøgelser viser, at problemet er voldsomt udbredt. Efter foreningens opfattelse bør

kriterierne sænkes, så der sættes bredere ind mod mavesår.

Dyrenes Beskyttelse mener, at svin generelt skal fodres med groft foder og fibre, så deres

maver holdes sunde. Dette bør ikke tilsidesættes med henvisning til effektivitet af

foderomsætning eller andre produktivitetshensyn, men være et krav af hensyn til dyrenes

velfærd, også før der påvises alvorlige mavesår hos flertallet af dyrene i en besætning.

DDD mener, at man kontinuerligt må arbejde for at nedbringe andelen af søer med mavesår.

Også i besætninger med under 50 %.

SEGES Svineproduktion finder det positivt, at andelen af besætninger der skal have udarbejdet

handlingsplaner er lavt. Alle besætninger modtager resultatet af screeningen, så landmand og

dyrlæge har i alle tilfælde mulighed for sammen at følge op på resultatet i forbindelse med et

rådgivningsbesøg.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

3.7

Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

Målet med indsatsområdet er, at der i månegrisprojektet sættes fokus på staldindretning, der

tilgodeser dyrevelfærd.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

1. Udvikling af ny teknologi, der tager højde for bl.a. dyrevelfærd

2. Opførelse af en fuldskala modelstald

Udvikling af ny teknologi, der tager højde for bl.a. dyrevelfærd

Der er bevilliget fem projekter af GUDP. Det drejer sig om følgende:



Ornelugt - hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon

Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet?

Stikoncept til grise med lange haler (Special-H)

Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact

(StraWell)

Status for de enkelte projekter er omtalt i bilag 2, 3, 4, 5 og 6 og under de relevante

indsatsområder. Projekterne gennemføres i henhold til projekternes ansøgning til GUDP og de

betingelser, som GUDP i forlængelse heraf har fastsat i projekternes bevillingstilsagn.

Månegrisen følger projekterne, idet de anses at rumme væsentlige potentialer for udvikling af

moderne svineproduktion. Arbejdet med at understøtte udviklingen i de enkelte projekter og

samle resultater på tværs, er samlet i Månegrisens netværk (bilag 7), som er et

netværksprojekt under GUDP.

Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med Månegrisens netværk, som ledes af SEGES

Svineproduktion, afholdt workshop med deltagelse af teknologivirksomheder i december 2014,

og et Månegris-seminar 6. maj 2015. Det har bidraget til at pege på forslag til innovation og

udvikling samt aktuelle muligheder for konkurrencedygtige staldanlæg.

Opførelse af en fuldskala modelstald

GUDP har ultimo 2016 givet tilsagn om støtte til to udviklings- og demonstrationsprojekter,

under ansøgningsrunden om Månegrisens modelstald, hvori der bl.a. indgår tiltag, som tager

sigte på at forbedre dyrevelfærden.

Projektet SPACE har som ambition at vise, at produktion af grise med hele haler er muligt. Det

skal ske ved at demonstrere et system til køling af indblæsningsluften og justering af

lufthastigheder i grisenes opholdszone, så varmestress kan mindskes. Samtidig vil kameraer,

en app og digital billedbehandling blive anvendt til at registrere grisenes trivsel og liggeadfærd

med henblik på indeklimastyring. I kombination med disse teknologier vil der blive gennemført

forsøg med fermenteret foder og halmtildeling. SPACE projektet forventes afsluttet til oktober

2019.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

I projektet Apollo-Thy blev der indrettet en testsektion, hvor der skulle gennemføres forsøg

med at minimere risiko for udbrud af halebid ved hjælp af automatisk halmtildeling og

interventioner med andre rode- og beskæftigelsesmaterialer samt forskellige

belægningsgrader. Derudover skulle der opsamles data om grisenes tilvækst og adfærd ved

hjælp af fotovægte, sensorer og kameraer. Disse data skulle være integreret og behandlet i en

omfattende IKT-platform, der skulle udvikles, så den kunne bruges til beslutningsstøtte, tidlig

varsling af afvigelser og styring af staldklimaet.

Indsatsområdets fremdrift

Projektet SPACE arbejder målrettet med gyllekassetterne samt med forberedelse af

bygningerne og de mange tekniske installationer. Projektet er blevet forsinket, og det er

muligt, at det vil være behov for en projektforlængelse. Projektet viser på nuværende

tidspunkt lovende resultater, og stalden med grise forventes på trods af forsinkelsen at være

klar i efteråret 2018, så målinger og dokumentation kan påbegyndes.

Projektet gennemføres i henhold til betingelserne i tilsagnet fra GUDP.

Projektet Apollo Thy er lukket ned. Beslutningen om at opgive projektet er truffet af partnerne

i juni 2018, da det ikke er lykkedes at finde en alternativ placering af stalden, efter den første

placering måtte opgives.

Interessent bemærkninger til indsatsområdets fremdrift

Ingen bemærkninger fra interessenter.

3.8

Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd

Målet med indsatsområdet er at skabe en markedsbaseret forbedring af dyrevelfærden for

svin.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativ:

1. Undersøge mulighederne for at etablere et dyrevelfærdsmærke

I forbindelse med den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke fra december 2015

blev det besluttet at etablere et statsligt dansk dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme

markedsdreven dyrevelfærd. Samtidig er der bevilget i alt 17 mio. kr. i budgetperioden 2016-

19.

Mærket indføres i første omgang for svin, men kan senere udvides til andre dyrearter.

Formålet er at skabe bedre dyrevelfærd for mange flere grise gennem transparens og en ny

produktion med bedre dyrevelfærd til overkommelige priser.

Der er i 2015 truffet politisk beslutning om at gennemføre et statsligt dyrevelfærdsmærke på

grundlag af Fødevarestyrelsens koncept herunder de heri indeholdte kriterier.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Dyrevelfærdsmærket gennemføres i samspil med en bred kreds af interessenter og aktører i

fødevarekæden

Dyrevelfærdsmærket viser forbrugerne 3 niveauer af bedre dyrevelfærd, der alle ligger klart

over de gældende lovkrav. Dyrevelfærdsmærkets grundkrav omfatter fritgående søer (dog

med mulighed for brug af bøjle i meget begrænset omfang ved faring), hele haler, det vil sige

ingen halekupering og halebid, tildeling af halm, maksimal transporttid på 8 timer og mere

plads.

Indsatsområdets fremdrift

Dyrevelfærdsmærket er etableret for fersk svinekød samt tilberedt kød og kødprodukter med

svinekød, og der er nu dyrevelfærdsmærkede produkter i detailhandelen.

En forbrugeranalyse udført af Landbrug & Fødevarer i 2016 viste, at forbrugerne generelt var

positive overfor et nyt dyrevelfærdsmærke. En YouGov-undersøgelse i 2017 viste, at allerede 7

måneder efter mærkets lancering var det kendt af halvdelen af forbrugerne, og 2 ud af 3

havde tillid til mærket, hvilket betegnes som et rigtig godt niveau efter så kort tid på

markedet.

Tulip oplyser, at det dyrevelfærdsmærkede grisekød nu udgør 25 % af det ferske danske

grisekød, der omsættes i danske butikker. Antallet af besætninger, der leverer til ordningen, er

steget fra 155 til ca. 190 medio 2018. Heraf leverer (pr. 1. juli 2018) 150 besætninger til

niveau 3 (svarende til 65 % af de producerede dyrevelfærdsmærkede grise), 33 besætninger

til niveau 2 (svarende til 28 % af de producerede dyrevelfærdsmærkede grise) og 8

besætninger til niveau 1 (svarende til 7 % af de producerede dyrevelfærdsmærkede grise).

Fødevarestyrelsen gennemførte i 2017 en kontrolkampagne i besætninger

, der leverer til Det

statslige Dyrevelfærdsmærke, på nær de økologiske besætninger. De økologiske besætninger

bliver kontrolleret af Landbrugsstyrelsen og indgik derfor ikke i Fødevarestyrelsens kampagne.

Kampagnen viste, at langt de fleste besætninger havde opfyldt kravene. Der blev dog givet

enkelte indskærpelser, primært på for lidt rode- og beskæftigelsesmateriale i dele af

besætningen.

Interessentbemærkninger til indsatsområdets fremdrift

Dyrenes Beskyttelse finder fortsat, at mærket kommer med statslige anprisninger af for lave

niveauer af dyrevelfærd. Mærket kommer derved til at forvirre forbrugerne i forhold til

eksisterende mærker. Dyrenes Beskyttelse finder, at der ikke har været en åben og

inkluderende tilgang til målsætningen om større valgmulighed for forbrugerne. Det afspejler

sig i, at der også har været andre bevægelser på markedet, som ikke omtales i

evalueringsrapporten. Eksempelvis har COOP, der er underskriver af topmødeerklæringen,

taget initiativ til et dyrevelfærdsmærke for svinekød, der allerede fra sidste år er blevet

forhandlet i forretningerne.

Kredsen omfatter DOSO (Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation), Landbrug & Fødevarer, Danske

Slagterier, Danske Slagtermestre, DDD og 2/3 af detailhandelen omfattende Salling Group (Bilka, Føtex og Netto), De

Samvirkende Købmænd (Meny, Rema1000 og Kiwi m.fl.), Lidl og Aldi.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Kontrolkampagner/Kontrolkampagner_2017/Sider/Kontrol_af_dyrevelfaer

dsmaerkningsordningen_i_besaetninger_Kontrolkampagne_2017.aspx

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

DOSO glæder sig over dyrevelfærdsmærkets succes - ikke mindst fordi det på alle 3 niveauer

opfylder de vigtigste behov for svin, når det gælder dyrevelfærd: frihed til at bevæge sig

rundt, hele haler og beskæftigelses- og rodemateriale i form af halm. Mærket er også med til

at skabe mindre forvirring hos forbrugerne, som tidligere havde svært ved at få rede på

graden af dyrevelfærd i de eksisterende mærker. Dyrevelfærdsmærket er med til at løfte

bunden for rigtig mange dyr, mens COOP’s mærke så godt som udelukkende

præsenterer i

forvejen eksisterende produkter.

Landbrug & Fødevarer finder, at dyrevelfærdsmærket har bidraget til en positiv udvikling af

forbrugerdreven dyrevelfærd, og det er glædeligt, at flere svineproducenter er parate til at

producere under mærket, så snart efterspørgslen stiger.

3.9

Undervisning i dyrevelfærd

Målet med indsatsområdet er at øge viden om og forståelse for dyrevelfærd via undervisning.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende projekter:

1. Uddannelseskrav til besætningsansvarlige

2. Afdække mulighederne for et uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere

1. Uddannelseskrav til besætningsansvarlige

I december 2017 blev hjemmel til at fastsætte krav om uddannelse vedrørende dyrevelfærd

flyttet fra lov om hold af dyr til dyreværnsloven. De to væsentligste bærende elementer i lov

om hold af dyr er dyresundhed og fødevaresikkerhed, mens det bærende element i

dyreværnsloven er dyrevelfærd. Det forekommer derfor mest hensigtsmæssigt at lade et

fremtidigt regelsæt om uddannelse vedrørende dyrevelfærd have ophæng i dyreværnsloven.

Med hjemmel i dyreværnsloven er bekendtgørelse om uddannelseskrav for den

besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner

udarbejdet og trådt i kraft den 1. juli 2018. Af bekendtgørelsen fremgår bl.a.,



at uddannelseskravet gælder for personer, der er ansvarlige for hold af svin, der er

større end eller lig med en eller flere af følgende tærskelværdier: 300 søer, gylte eller

orner, 3.000 slagtesvin (30 kg

–

slagtning) eller 6.000 smågrise (7

–

30 kg),



at uddannelseskravet skal være opfyldt, når den besætningsansvarlige overtager

ansvaret for besætningen. For personer, der fra og med fra og med den 1. juli 2018 til

og med den 30. juni 2019 overtager ansvaret for en besætning, gælder, at de skal have

opfyldt uddannelseskravet senest den 30. juni 2019. Såfremt en mindre besætning

udvides, så ovennævnte tærskelværdier overskrides, skal den besætningsansvarlige

opfylde uddannelseskravet senest efter seks måneder. Det samme gælder, såfremt en

besætningsansvarlig skifter fra en mindre besætning til en besætning, der er omfattet

af uddannelseskravet,



at der i helt særlige tilfælde er mulighed for dispensation, og at kravet til uddannelse

kan opfyldes ved at gennemføre landbrugsuddannelsen, jf. bekendtgørelse om

landbrugsuddannelsen eller en anden selvstændig uddannelse, der er godkendt af

Fødevarestyrelsen, samt at der gælder særlige regler for anerkendelse af udenlandske

erhvervsmæssige kvalifikationer.

Bekendtgørelse nr. 650 af 31. maj 2018.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

2. Afdække mulighederne for et uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere

Idet det ovennævnte uddannelseskrav omhandler uddannelseskrav for

besætningsansvarlige

og ikke landbrugsmedhjælpere ansat i svineproduktionen har der løbende været drøftelser

mellem Fødevarestyrelsen og branchen om udmøntningen af et uddannelsestilbud for disse.

Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at der ikke indføres et decideret krav fra

myndighedsside, men at initiativet ligger i regi af branchen. SEGES Svineproduktion har nu

udarbejdet undervisningsmateriale. Det samlede materiale ligger tilgængeligt på SEGES

Svineproduktions hjemmeside

. Materialet omfatter foder, sundhedsstyring, hygiejnekursus

om MRSA, lærebog i fysiologi, adfærd og velfærd hos grise. Sidstnævnte har i alt 6 moduler,

der dækker over emnerne:

Normal og unormal adfærd

Behandling og aflivning

Daglige rutiner og indgreb

Fysiske rammer for dyrene

Flytning og sammenblanding af dyr

Målsætninger, lovgivning og forbrugere

SEGES Svineproduktion arbejder for at udbyde kurset gennem en af landbrugsskolerne og på

længere sigt udvikle det som e-learningsmateriale.

Indsatsområdets fremdrift

Samlet set vurderes målet for indsatsområdet at være nået både for så vidt angår

uddannelseskrav til besætningsansvarlige og afdækning af mulighederne for et

uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere.

Uddannelseskrav til besætningsansvarlige

Bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold

af svin, malkekvæg og æglæggende høner er trådt i kraft den 1. juli 2018.

Det vurderes, at handlingsplanens initiativ om, at landbrugsuddannelserne kan udvikles og

forbedres med hensyn til dyrevelfærd for nærværende kan anses for opfyldt. FVO

evaluerede

landbrugsuddannelsen for så vidt angår svin i 2015. Auditten viste, at undervisningen på

landbrugsskolerne vedrørende dyrevelfærd, herunder undervisningsmaterialet, er udviklet og

forbedret gennem årene, og at undervisningsmaterialet kort før auditten var opdateret og

forbedret med hensyn til dyrevelfærd. Dyrevelfærd integreres typisk i de forskellige fag, både i

den teoretiske og i den praktiske del af undervisningen, da erfaring viser, at dette er det mest

lærerige.

At undervisning i dyrevelfærd i stigende grad er i fokus på landbrugsuddannelsen, og at der er

sket en udvikling i holdningen til dyrevelfærd hos såvel elever som lærere, fremgår af AU

rapporten ”Kommunikation om dyrevelfærd”

. Rapporten peger imidlertid også på, at der

fortsat er et udviklingspotentiale. Der er således fortsat behov for fokus på dyrevelfærd i

forhold til landbrugsuddannelsen.

http://svineproduktion.dk/Services/Undervisningsmateriale.

Food and Veterinary Office (nu Health and Food Audits and Analysis) under EU-Kommissionens Generaldirektorat for

Sundhed og Fødevaresikkerhed (SANTE). Link til rapporten:

http://ec.europa.eu/food/fvo/audit_reports/details.cfm?rep_id=3544.

Kommunikation om dyrevelfærd

–

En undersøgelse af dyrevelfærds rolle i undervisningen på landbrugsskolerne.

DCA rapport nr. 072, februar 2016.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere

Fødevarestyrelsen har, jf. målsætningen, afdækket mulighederne for et uddannelseskrav til

landbrugsmedarbejdere. Der er krav i lovgivningen

om, at landbrugsdyr skal passes af et

tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og

den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.

Særligt for svin er der derudover fastsat

, at svineproducenter, der beskæftiger eller ansætter

personer til pasning af svin, skal sikre sig, at disse personer har modtaget instruktion og

vejledning om lovgivning om beskyttelse af svin. Disse bestemmelser forudsætter viden om

dyrevelfærd i forhold til de arbejdsopgaver, der skal varetages, men de indebærer ikke i sig

selv et krav om egentlig uddannelse.

Baseret på en samlet vurdering, og da besætningsejer således allerede har et ansvar for, at

medarbejderne har eller bibringes faglige færdigheder, så dyrene kan passes

dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, er der ikke fundet behov for fra myndighedsside at indføre et

decideret uddannelseskrav for landbrugsmedarbejdere. Dette skal også ses i lyset af, at

branchen har udarbejdet undervisningsmateriale henvendt til medarbejdere i

svineproduktionen.

SEGES Svineproduktion oplyser, at de har udbudt et kursus, men antallet af tilmeldte til kurset

ikke var tilstrækkeligt til, at det kunne gennemføres. Det overvejes nu at tilpasse materialet,

så det kan tilbydes og udbredes gennem ERFA-grupper i DLBR regi

Interessent bemærkninger til indsatsområdets fremdrift

Dyrenes Beskyttelse finder det kritisabelt, at der ikke er krav om, at folk der passer grise

modtager undervisning i dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder det på ingen måde godtgjort,

at et frivilligt tilbud med materiale på nettet bliver benyttet og i givet fald giver den fornødne

viden. Det skal understreges, at der blandt de mennesker, der passer grise, i praksis er mange

fra andre lande end Danmark, hvor opfattelsen af dyrevelfærd ikke nødvendigvis er som den

danske, og samtidig oplever folk, der arbejder i svinestalde løbende dilemmaer mellem

dyrevelfærden og produktionshensyn.

DDD finder det beklageligt, at uddannelseskravet kun gælder for større besætninger, da der

kan være lige så mange problemer med i mindre, f.eks. håndtering af syge dyr. Desuden

finder DDD det beklageligt, at der ikke blev indført et uddannelseskrav for medarbejdere, der

håndterer dyrene i det daglige. DDD støtter, at SEGES Svineproduktions kursus inkorporeres i

Erfa-grupper, men DDD holder fast i, at det ville have været bedre, om det var obligatorisk.

§ 3 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr

§ 37 i bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin

DLBR er et branchesamarbejde, bestående af 31 rådgivningsvirksomheder fordelt over hele landet. DLBR-

virksomhederne ejes af de danske landmænd, som også udgør størstedelen af kunderne.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

3.10

Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau

Målet med indsatsområdet er at løfte dyrevelfærden på tværs af EU.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

Afholdelse af international dyrevelfærdskonference

Udarbejdelse af positionspapir om svins velfærd

EU’s platform for dyrevelfærd

Samarbejde med Nederlandene, de to tyske regioner NiederSachsen, Nordrhein-

Westfalen og Danmark

EU’s førstereference center for husdyrvelfærd

International svinevelfærdskonference

Fødevareministeriet har den 29.

–

30. april 2015 afholdt en international konference, som

havde til formål at bidrage til at forbedre velfærden for svin ved at præsentere viden om og

drøfte nye veje for bedre velfærd for svin. Konferencen -

med titlen ”Improving pig welfare –

what are the ways forward” er evalueret i første evaluering af handlingsplan for bedre

dyrevelfærd for svin december 2015.

Udarbejdelse af positionspapir om svins velfærd

En fælles erklæring om dyrevelfærd (Joint Deceleration on Animal Welfare) blev i december

2014 underskrevet af dyrevelfærdsansvarlige ministre fra Tyskland, Nederlandene og Danmark

i Vught i Nederlandene. Som følge af denne erklæring blev et positionspapir om svins velfærd

”Revision of Council Directive 2008/120/EC laying down minimum standards for the protection

of pigs” udarbejdet i foråret 2015. Positionspapiret blev underskrevet af ministrene fra

Tyskland, Nederlandene, Sverige og Danmark ved ovennævnte svinevelfærdskonference.

Positionspapiret peger på følgende væsentlige elementer af relevans for en eventuel ændring

af svinedirektivet

: at reducere antal halekuperede grise, at reducere behovet for kirurgisk

kastration samt gruppeopstaldning af søer i løbe/kontrol afdelingen. Papiret opfordrer

endvidere Kommissionen til at iværksætte initiativer med henblik på, at også farende og

diegivende søer på sigt kan være løsgående.

En ændring af svinedirektivet er en fortsat prioritet for Miljø- og Fødevareministeriet.

Kommissionen har tilkendegivet, at der prioriteres bedre håndhævelse af gældende EU-regler

frem for ny eller ændret lovgivning. Uanset dette skal, der fortsat arbejdes for at fremme

initiativet.

EU’s platform for dyrvelfærd

EU’s platform for dyrevelfærd blev nedsat ved Kommissionens afgørelse af 24. januar 2017 om

nedsættelse af Kommissionens ekspertgruppe ”Platformen for dyrevelfærd” (2017/C31/12).

Kommissionens afgørelse finder anvendelse indtil 31. december 2019, hvorefter der skal tages

stilling til en forlængelse.

Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af

svin (kodificeret udgave).

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Platformen har 75 medlemmer, der repræsenterer kompetente myndigheder i

medlemsstaterne og EØS-lande, erhvervsmæssige og faglige organisationer vedrørende

landbrugsdyr, organisationer fra civilsamfundet med aktiviteter vedr. dyrevelfærd, uafhængige

forskere, internationale mellemstatslige organisationer (f.eks. OIE

og FAO

) og EFSA

Kommissionens afgørelse åbner mulighed for, at der nedsættes undergrupper. Kommissionen

har udnyttet denne mulighed til bl.a. at nedsætte en undergruppe om grise. Undergruppen

blev annonceret ved platformens 3. møde i juni 2018 og nedsat i september 2018.

Undergruppen holder sit første møde den 26. november 2018. Fødevarestyrelsen er

repræsenteret i undergruppen.

Undergruppen skal i første omgang overveje, hvordan halebidning kan reduceres gennem

bedre overholdelseskriterier for relevante regler i direktivet om beskyttelse af landbrugsdyr

og svinedirektivet

under hensyntagen til Kommissionens henstilling

. Undergruppen skal

tage hensyn til og supplere enhver anden aktivitet på området, herunder arbejdet i det første

EU-Referencecenter for dyrevelfærd og Kommissionens treårige projekt om reduktion af

rutinemæssig halekupering. Undergruppen skal gennemgå brugen af indikatorer og

vurderingskriterier i forhold til halebidning i forskellige sammenhænge, f.eks. mærkeordninger,

og rådgive Kommissionen om, hvordan sådanne indikatorer og kriterier kan videreudvikles.

Undergruppen skal endvidere fremme udveksling af information, erfaringer og god praksis.

Samarbejde med Nederlandene samt de to tyske regioner Niedersachsen og Nordrhein-

Westfalen

Fødevarestyrelsen har fået til opgave at samle en arbejdsgruppe om svin i henhold til aftale på

4-Länder Treffen september 2014. Deltagerne i denne arbejdsgruppe kommer, foruden fra

Danmark, fra Nederlandene, Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen. Formålet med

arbejdsgruppen er at udveksle erfaringer mellem de to tyske regioner, Nederlandene og

Danmark på områder såsom håndtering af regler vedr. halekupering, beskæftigelses- og

rodemateriale og kastration.

Første møde i ”working group Pigs” blev afholdt i Danmark i oktober 2015 (se

Evaluering af

handlingsplan for bedre svinevelfærd, december 2015). Der har været afholdt møde i

Hannover i juni 2016, i Utrecht, Holland i marts 2017, i København i marts 2018 og i Bonn i

juni 2018. Mødet i Bonn var udvidet med repræsentanter fra Belgien og Sverige. På dette

møde blev der især diskuteret muligheden for fælles håndtering af Kommissionens henstilling

(EU) 2016/336

. Endvidere blev problematikken vedrørende udførsel af halehalekuperede

grise, herunder dokumentationskrav,

drøftet, ligesom landenes håndtering af EU’s krav om

udarbejdelse af handlingsplan til forbedring af kontrol med forebyggelse af halebidning og

undgåelse af halekupering blev berørt.

Verdensorganisationen for Dyresundhed

FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisation

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål

Direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave)

Kommissionens henstilling (EU) 2016/336 om anvendelse af Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin for så vidt angår foranstaltninger med henblik på at begrænse behovet

for halekupering

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

EU’s første referencecenter for husdyrvelfærd

Efter en offentlig udvælgelsesproces blev et konsortium bestående af Wageningen Livestock

Research (Holland), Friedrich Loeffler Institutet (Tyskland) og Institut for Husdyrvidenskab,

Aarhus Universitet i marts 2018 udpeget som EU Reference Center for husdyrvelfærd

(EURCAW). Wageningen Livestock Research har den koordinerende rolle i konsortiet.

EURCAW vil fokusere på svinevelfærd, idet en forbedret håndhævelse af lovgivningen for svin

er en af Kommissionens prioriteter inden for dyrevelfærd. EURCAW’s fremtid vil blive evalueret

hvert femte år. EURCAW yder teknisk og koordineret bistand til medlemsstaterne i forbindelse

med offentlig kontrol på dyrevelfærden. Det vil også bidrage til udbredelsen af god praksis for

dyrevelfærd i EU. Det vil især bidrage med videnskabelig og teknisk ekspertise, gennemføre

undersøgelser og udvikle metoder til vurdering af dyrevelfærdsniveauet og metoder til

forbedring heraf. EURCAW vil dække svins velfærd gennem hele produktionskæden fra

besætning, gennem transport og indtil slagtning.

Interessent bemærkninger til indsatsområdet

Ingen bemærkninger fra interessenter.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

4. Bilag

Bilag 1. VIPiglets - Low mortality through birth of vital piglets

Juni 2018

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

VIPiglets - Low mortality through birth of vital piglets

Kort projektbeskrivelse:

Projektet vil facilitere en reduktion i pattegrisedødelighed fra 33 pct. til 20 pct. af totalfødte

grise, øge fravænningsvægten med et kg pr. gris og give en ekstra gris pr. kuld. Indsatsen vil

styrke den økologiske svineproduktions troværdighed i forhold til god dyrevelfærd. Projektet vil

1) identificere risikofaktorer for pattegrisedødelighed relateret til so og pattegrise i 10

økologiske besætninger, 2) undersøge betydningen af at introducere et særligt økologisk

avlsmål specifikt rettet mod fødsel af færre og mere robuste grise og 3) undersøge hvordan

faringsovervågning og sikring af et bedre nærklima for søer og pattegrise under faring påvirker

overlevelse og vækst og 4) identificere de bedste hytter, der tilgodeser muligheden for at

udnytte de forbedrede praksisser. Der etableres demonstrationsgårde, hvor

best management

practice

implementeres. Projektets resultater spredes via rådgivning, workshops,

demonstrationsgårde og skriftlig formidling.

Baggrunden for projektet er den udfordring, der ligger i, at en ud af tre pattegrise i den danske

økologiske svineproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en

væsentlig barriere for at opnå en forventet høj vækstrate i økologisk svineproduktion. Den

høje dødelighed antages at være relateret til fødsel af flere grise end soen kan passe og som

samtidig er små og svage. Det anvendte avlsmateriale synes mindre egnet til økologisk

produktion, hvor soen farer i svært tilgængelige hytter, har lange laktationer, og hvor det er

svært at håndtere overskydende grise i et kuld.

Økonomi

GUDP-

finansiering

10,0 mio. kr.

Tid

Igangsat

Egenfinansiering

Anden offentlig

medfinansiering

0,88 mio. kr.

Udbetalt i

projektet

1,034 mio. kr.

1,61 mio. kr.

Udbetalt i pct.

tilskudsbeløbet

10,4 pct.

Projektstart

Slutdato

Organic RDD2

2014

01-01-2014

31-06-2018

Forløbet

projekttid i

pct.

100 pct.

Projektdeltagere:

AU-ANIS (projektleder), SEGES Svineproduktion, Udviklingscenter for

Husdyr på Friland (UHF), 6 økologiske svineproducenter: Bertel Hestbjerg, Flemming Madsen,

Nicolaj Pedersen, Poul Pedersen, Risbjerg Landbrug og René Nielsen (udgået 1/3 2015).

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af

Projektets milepæle

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt-

eller budgetændringer

Ikke basis for modning af forretning. Forventet stigning i antal

økologiske søer var 30 %, er nu ca. 40 %. Reduktion i

pattegrisedød kendes endnu ikke.

Projektforlængelse og budgetændring

–

godkendt af GUDP.

Bemærkninger

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af

forretningsplaner:

Væsentlige risikofaktorer for dødfødte grise er identificeret til at være ældre tynde søer og

unge fede søer, faring i sommerperioden og fødsel af store kuld. Risikofaktorer for tidlig død er

høj paritet, det vil sige soens antal fødte kuld, over middel huld, forekomst af dødfødte grise i

kuldet og faring i sommerperioden. Risikofaktorer for ihjellægning er høj alder og store kuld.

Løsninger på den høje dødelighed kan findes i nye avlsmål og ibrugtagning af genomisk

selektion, samt i forbedrede hyttedesign med bedre klima. Projektet har afholdt demodag,

workshop, åbent landbrug og en netværksdag. I projektets videreforløb står på dataanalyser

og implementering af resultater i praksis.

Konklusion:

Sekretariatet vurderer, at fremdriften er tilfredsstillende. Projektdeltagerne indsender

slutrapport senest oktober 2018.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Bilag 2. Ornelugt

–

hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon

Juni 2018

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Ornelugt

–

hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon

Kort projektbeskrivelse:

Kastration af hangrise er til diskussion. I 2009 offentliggjorde

justitsministeriet en plan for afvikling af kirurgisk kastration, og i EU-regi er der underskrevet

en deklaration om frivilligt stop for kastration i 2018. Sammenlignet med produktion af galte

indebærer ukastrerede hangrise en række fordele i form af bedre dyrevelfærd, højere

foderudnyttelse og højere kødindhold. Imidlertid er der også problemer - kødet fra en mindre

del af hangrisene vil have ornelugt. Hvis ca. 5 % af hangrisene frasorteres, skal der ved stop

for kastration findes anden anvendelse for 37.800 tons slagtekrop. Dertil kommer ændret

kropssammensætning og øget aggression.

Hangriseproduktion indebærer således betydelige værditab for slagterierne. En forudsætning

for at undlade kastration af pattegrise er en sortering på slagteriet, der sikrer, at forbrugerne

ikke udsættes for kød med ornelugt.

Målet med projektet er at udvikle en robust hurtigmetode til samtidig måling af

ornelugtstofferne skatol og androstenon. Metoden vil effektivisere aktiviteter med henblik på at

afdække muligheder for ophør med kastration, og der vil kunne indsamles væsentligt flere

data om indhold af ornelugtstoffer i hangrisene, end nuværende analysemetoder tillader.

Fordelingerne af de to lugtstoffer i den danske hangrisepopulation kortlægges, koncept til

reduktion af ornelugt testes, og genetiske markører for ornelugt belyses. Hurtigmetoden kan

efterfølgende færdigudvikles til et online målesystem til brug på slagterier.

Økonomi

GUDP-

finansiering

5,6 mio. kr.

Tid

Tilsagn

2. runde 2013

Egenfinansiering

Anden offentlig

medfinansiering

7,4 mio. kr.

Udbetalt i

projektet

3,3 mio. kr.

0,4 mio. kr.

Udbetalt i pct.

tilskudsbeløbet

59 %

Projektstart

01-01-2014

Slutdato

30-06-2018

Forløbet

projekttid i %

100 %

Projektdeltagere:

DMRI Teknologisk Institut (projektleder), SEGES Svineproduktion,

Københavns Universitet, Danish Crown A/S, Tican Fresh Meat A/S.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af

Projektets milepæle

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt-

eller budgetændringer

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af

forretningsplaner:

Projektet er kommet frem til mange resulter. Blandt andet er der udviklet en hurtig

laboratoriemetode til samtidig måling af androstenon og skatol i spækprøver fra

slagtekroppe. Over halvdelen af milepælene og leveringerne er blevet forsinket, hvilket

primært skyldes en forsinket opstart på produktion af hangrise. Der har endvidere været

behov for at ændre rækkefølgen på udvalgte aktiviteter under udvikling af målemetoden.

Der er ingen ændringer i forhold til de oprindelige forretningsplaner. Der er et stadigt

fokus på stop for kirurgisk kastration i EU, hvorfor forretningsgrundlaget for en hurtig,

robust og billig analysemetode vurderes uændret.

Bemærkninger

Over halvdelen af milepælene er forsinkede og havde deadline i

3. eller 4. kvartal 2017.

Over halvdelen af leveringerne er forsinkede og havde deadline

i 3. eller 4. kvartal 2017.

Konklusion:

Projektet har fået godkendt anmodning om projektforlængelse til 30. juni 2018,

hvorfor deltagerne indsender slutrapport senest oktober 2018.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Bilag 3. Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

September 2017

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

Kort projektbeskrivelse:

Ornelugt er den ubehagelig lugt eller smag, der fremkommer ved

tilberedning af svinekød eller svinekødsprodukter fra ikke kastrerede kønsmodne hangrise. For

at undgå ornelugt bliver smågrise kastreret indenfor 2. til 7. levedøgn. Denne metode er fra et

dyrevelfærds synspunkt kritisabel, og i følge en EU deklaration skal kastration være afskaffet i

EU senest d. 1. januar 2018

. De vigtigste komponenter, der forårsager ornelugt, er skatol og

androstenon. Mens der er en bred viden om skatol, er meget lidt kendt om androstenon. Nye

data har imidlertid vist, at adsorberende materialer (såsom aktivt kul) kan reducere

koncentration af androstenon i plasma og spæk og dermed ornelugt. Ørsted

udvikler i

samarbejde med DTU en energiteknologi, der omdanner landbrugets restprodukter til gas, det

vil sige en termisk forgasning af biomasse. Restproduktet, asken, fra denne teknologi,

indeholder 40-50 % restkul, biochar, som kan have adsorberende egenskaber som aktivt kul.

Dette er en dobbelt grøn proces, der anvender: 1) restprodukter til produktion af grøn energi,

2) restproduktet fra denne proces til at reducere ornelugt. I dette projekt genereres viden om

androstenon omsætning, som vil blive anvendt til at teste adsorberende materialer for deres

potentiale til at reducere ornelugt og optimere dette potentiale. Projektet vil karakterisere,

udvikle og teste produkter baseret på biochar fra Ørsted’s forgasser. Forgasserne skal alene

eller i kombination med diatomeer eller mineraler, der reducerer ornelugt til en pris, der er

rentabel for svineproducenter.

Økonomi

GUDP-

finansiering

2,1 mio. kr.

Tid

Tilsagn

1. runde 2014

Egenfinansiering

0 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,3 mio. kr.

Projektets

totalbudget

2,4 mio. kr.

Projektstart

01-08-2014

Projektslut

31-07-2016

Evt. ny slutdato

01-04-2017

Projektdeltagere:

AaU Institut for Husdyrvidenskab (projektleder), DTU, Damolin, BECH-

consult.

Konklusion:

Sekretariatet vurderer, at projektet er forløbet tilfredsstillende, selvom projektets

resultater ikke blev som forventet. Projektet fik kun tilsagn til AP1, og blev afsluttet i 2017.

Projektet ville undersøge effekten af tilsætning af aktivt kul og andre adsorberende stoffer til

foderet på koncentrationen af androstenon i spæk og plasma hos danske orner. Ingen af

stofferne viste en signifikant effekt. Projektet viste imidlertid, at androstenon bliver absorberet

fra tarmen, hvilket betyder, at en reduktion af androstenonniveauet i spæk hos orner bør

kunne opnås med en målrettet fodringsstrategi; denne er dog ikke fundet endnu.

Besætningsejere og deres ansatte har fra 1. januar 2018 mulighed for selv at lokalbedøve pattegrise forud for

kastration, hvis de har gennemført et godkendt kursus i lokalbedøvelse af pattegrise. Der er tale om en frivillig

ordning.

Tidligere Dong Energy.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Bilag 4. HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet?

Juli 2018

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet?

Kort projektbeskrivelse:

HeleHaler anvender forskning fra tidligere og igangværende

projekter til at udvikle brugen af et produktions-styringsværktøj (HeleHaler) til

svineproduktionen, der er målrettet mod at reducere halebid og muliggøre et stop for

produktion af halekuperede grise. Projektets formål er at fremstille første generation, til brug i

svinebesætninger med udbrud af halebid, som ved brug reducerer frekvensen af halebid til

under 3 %. Gennem systematisk indsamling af besætningsspecifikke data vil HeleHaler

identificere problemområdet, der forårsager halebid i den enkelte besætning, opstille

retningslinjer for test af tiltag i besætningen målrettet mod problemområdet og dokumentere

effekten af tiltaget både økonomisk og velfærdsmæssigt. I en problembesætning med 20 %

halebidte grise forventes brug af HeleHaler at kunne reducere halebidte grise til 3 % og

reducere dødelighed med 2,5 % -enheder. Det svarer til en øget indtjening på ca. 160.000 kr.

årligt i en besætning, der producerer 10.000 slagtesvin pr. år. Den lavere dødelighed reducerer

tillige kg foder/kg produceret gris og udledningen af næringsstoffer per produceret gris.

Derudover reduceres udgifter til sygestier, medicinforbrug og arbejdsforbrug. Effekterne giver

mulighed for at ophøre med halekupering, hvilket sikrer opfyldelse af lovkrav og forbedrer

branchens image i befolkningen; en faktor der er vanskelig at prissætte, men som har

væsentlig betydning for den enkelte producent og for branchen som helhed

Godkendt ændring (januar 2015):

Projektets oprindelige mål fastholdes, men metoden

ændres, da det ikke har været muligt at finde 15 problembesætninger, som ønsker at indgå i

projektet. Projekt- og styregruppen ser et større potentiale i at udvikle et

beslutningsstøtteværktøj, som på et tidligt tidspunkt kan varsle om en øget risiko for udbrud af

halebid, fremfor det oprindelige produkt, der kan pege på mulige interventioner i besætninger,

hvor halebid allerede er et problem. Produktet er nu et beslutningsstøtteværktøj, som kan

varsle udbrud af halebid hos ukuperede/kuperede grise.

Samtidig er ny slutdato godkendt.

Økonomi

GUDP-

finansiering

6,4 mio. kr.

Tid

Tilsagn

2. runde 2013

Egenfinansiering

Anden offentlig

medfinansiering

0,5 mio. kr.

Udbetalt i

projektet

1,1 mio. kr.

1,6 mio. kr.

Udbetalt i pct.

tilskudsbeløbet

18 %

Projektstart

01-04-2014

Slutdato

31-03-2019

Forløbet

projekttid i %

85 %

Projektdeltagere:

Aarhus Universitet (projektleder), Landbrug & Fødevarer, Agrosoft A/S og

Københavns Universitet.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af:

Projektets milepæle

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt-

eller budgetændringer

Givet projektforlængelse bl.a. grundet ændring i

arbejdspakkerne, så dataindsamlingen blev større og mere

brugbar.

Uddybende beskrivelse

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af

forretningsplaner:

Projektet har fokuseret på at få færdiganalyseret data omkring ændringer i adfærd op til

haleskade. Der er fokuseret på adfærdstyperne; aktivitetsniveau, objektmanipulation og

halepositur. Mod forventning viste resultaterne, at observationerne skal foretages endnu

længere tilbage end en uge fra haleskade, samt en eventuel mildere definition af haleskade

skal bruges som udgangspunkt. Projektdeltagerne vil frem til projektafslutning fokusere på

analyserne vedr. prædiktionsmodellerne og en evt. udvikling af et produkt vil først hænde efter

projektperioden. Projektet forløber overordnet set efter projektplanen.

Konklusion:

Sekretariatet vurderer, at fremdriften er tilfredsstillende, og projektdeltagerne forventer at

blive færdig til projektets slutdato.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Bilag 5. Stikoncept til grise med lange haler (special-H)

Juni 2018

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Stikoncept til grise med lange haler (special-H)

Kort projektbeskrivelse:

Projektets mål er dels at udvikle en ny slagtesvinesti baseret på

svenske erfaringer og svensk indretning og dokumentere, hvorvidt stien giver anledning til en

lavere forekomst af halebid end traditionelle danske stier. Dernæst er det at sikre Danish

Crown flere Antonius grise, da der forventes en øget efterspørgsel efter kød fra specialgrise.

Der er derfor behov for et stikoncept med større sikkerhed for, at der ikke opstår halebid.

Svensk stiindretning og opstaldning indeholder nogle af de elementer, som giver lav risiko for

halebidning, idet der er en stor andel fast gulv i stierne, brug af halm og en lavere

belægningsgrad. Dette harmonerer godt med Antoniuskonceptet, hvor grisene heller ikke

halekuperes, og der også er krav om større areal pr. gris, fast gulv i stierne og brug af halm.

Formålet med projektet er at undersøge, om to forskellige opstaldningsformer til slagtesvin

(dansk kontra svensk inspireret) har forskellig dyrevelfærd, om opstaldningsformen påvirker

forekomsten af halebid og endelig klarlægges, om der er forskelle i grisenes produktivitet i de

to systemer. Projektet kombinerer produktions-, adfærds- og velfærdsmæssige konsekvenser i

et forsøg, hvor slagtesvinene i en produktionsbesætning opstaldes under enten danske eller

svensk inspirerede produktionsforhold. Det er afgørende for projektet, at de svensk inspirerede

stier etableres i en nybygget stald, idet arealforbruget og indretningen af stierne er

væsentlige forskellige fra traditionelle danske stier.

Økonomi

GUDP-

finansiering

2,9 mio. kr.

Tid

Tilsagn

1. runde 2014

Egenfinansiering

Anden offentlig

medfinansiering

0,1 mio. kr.

Udbetalt i

projektet

0,9 mio. kr.

2,1 mio. kr.

Udbetalt i pct.

tilskudsbeløbet

31 %

Projektstart

01-07-2014

Projektslut

31-07-2017

Evt. ny

slutdato

30-06-2018

Forløbet

projekttid i %

100 %

Projektdeltagere:

Landbrug & Fødevarer (projektleder), Danish Crown, Københavns

Universitet, Gråkjær Staldbyg A/S og gårdejer Mathiasen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af:

Projektets milepæle

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt-

eller budgetændringer

Uddybende beskrivelse

Hele AP2 er forsinket pga. sygdomsudbrud i besætningen samt

for lav produktion af grise til forsøget.

Hele AP2 er forsinket pga. sygdomsudbrud i besætningen samt

for lav produktion af grise til forsøget.

Gråkjær har endnu ikke igangsat planer om kommercialisering

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af

forretningsplaner:

Projektet forløber overordnet efter projektets plan, trods sygdomsudbrud og lav produktion af

svin i besætningen. Projektleder oplyser, at forsinkelser formodentlig vil medføre ansøgning

om projektforlængelse, hvilket vil være muligt. Gråkjær har endnu ikke igangsat planer for

kommercialiseringen, dog er der indlagt undersøgelser af betydningen for lavere

belægningsgrad. Derudover påtænkes det at undersøge betydningen af tydeligere

zoneopdeling af stien. Projektet forventer at være færdig med registreringerne ved udgangen

af 2017. Der er et godt samarbejde mellem projektdeltagerne.

Konklusion:

Projektet har fået godkendt en projektforlængelse til den 30. juni 2018, hvorfor de skal

indsende en slutrapport senest oktober 2018.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Bilag 6. Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental

impact

Juni 2018

Projektet har i november 2017 fået projektforlængelse til 31. dec. 2018. Projektet

har ikke indsendt statusrapport sommer 2018, hvorfor denne statusrapportering er

uændret i forhold til sept. 2017.

GUDP-sekretariatet er i dialog med ansøger herom.

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact

(StraWell)

Kort projektbeskrivelse:

Af hensyn til dyrevelfærd skal svin ifølge dansk lovgivning have

permanent adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelses- og rodemateriale, der kan

stimulere grisenes undersøgende adfærd og reducere unormal og skadevoldende adfærd rettet

mod andre grise. Halm er et tilgængeligt egnet materiale, der er økonomisk realistisk at tage i

anvendelse. Imidlertid er der behov for udvikling af teknologier, der kan tildele halm på en

hensigtsmæssig måde, samt udvikling og test af systemer til håndtering af gylle, der

indeholder halm, og dermed har ændrede fysiske egenskaber.

StraWell-projektet imødekommer dette behov ved at udvikle teknologi til at tildele halm og

håndtere den halmrige gylle på den mest optimale måde. Projektet har fokus på den tildelte

halms gavnlige virkning på dyrevelfærd, men derudover vil den samlede effekt af halmen og

det tilhørende gyllesystem på emissioner af ammoniak, lugt og drivhusgasser afklares. Der

forventes tillige en klar positiv effekt af halmtildeling på gyllens biogaspotentiale, hvilket

ligeledes undersøges og dokumenteres i projektet.

I projektet udvikles ny teknologi, der kan tildele halm automatisk og ny

gyllehåndteringsteknologi, samtidig med at muligheden for at anvende eksisterende

gyllesystemer afklares. Som støtte for teknologiudviklingen udføres anvendt forskning rettet

mod at undersøge de forventede positive effekter (dyrevelfærd, emissioner, biogas) i forhold

til tildelingsteknik, tildelt mængde halm og gyllesystem.

Økonomi

GUDP-

finansiering

6,4 mio. kr.

Tid

Tilsagn

2. runde 2013

Egenfinansiering

Anden offentlig

medfinansiering

0,4 mio. kr.

Udbetalt i

projektet

0,9 mio. kr.

2,9 mio. kr.

Udbetalt i pct.

tilskudsbeløbet

14 %

Projektstart

01-01-2014

Projektslut

30-12-2016

Evt. ny

slutdato

31-12-2018

Forløbet

projekttid i %

90 %

Projektdeltagere:

AgriFarm ApS, Aarhus Universitet, BoPil A/S, SundsAlfa Betonvarefabrik og

Landbrug & Fødevare, herunder SEGES Svineproduktion.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af:

Projektets milepæle

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt-

eller budgetændringer

Uddybende beskrivelse

Alle milepæle forsinket grundet manglende resultater og

personaleudskiftning.

Alle leveringer forsinket grundet manglende resultater og

personaleudskiftning.

Ingen, afventer endelig udslusningssystem.

Der er risiko for endnu en anmodning om projektforlængelse.

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af

forretningsplaner

(uændret siden status september 2017):

Mange milepæle og leveringer er forsinkede grundet vanskelighed med at opnå de ønskede

resultater. Foreløbig er et udslugsningssystem afprøvet med rimeligt resultat (skrabesystem i

gyllekanalens render). Afprøvning af andet system vil blive afprøvet og afsluttet efter sommer.

Der har ikke været nogen modning af forretningsplaner i indeværende periode, og projektet

har lidt under stor udskiftning af personer knyttet til projektet, men væsentlige nøglepersoner

er stadig med. Projektet har jf. ovenstående i (2015) fået en projektforlængelse på et år, så

projektet kan nå i mål. Denne projektforlængelse er formodentlig ikke nok, og der forventes

endnu en projektforlængelsesanmodning. Der tages dialog med projektdeltagerne.

Konklusion:

Projektet har fået godkendt projektforlængelse til 31. december 2018. Projektet

har ikke indsendt statusrapport sommer 2018, hvorfor denne statusrapportering er uændret i

forhold til september 2017.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Bilag 7. Månegrisens Netværk

Oktober 2016

Afslutning for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Månegrisens Netværk

Kort projektbeskrivelse (fra projektansøgningen):

Månegrisen er en del af regeringens

innovationsstrategi og har til formål at sikre en rentabel produktion af svin med minimal

belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Formålet med dette netværksprojekt er at tænke

og udvikle innovative teknologiske løsninger, som både er rentable og samtidig kan indgå i

fremtidens svinestald. Projektet vil kortlægge barrierer, udfordringer, muligheder og

potentialer for de nye innovative teknologiske løsninger. Gennem projektets tværfaglige og

faginddelte netværksaktiviteter, vil der blive samarbejdet på tværs og i helt nye

konstellationer. Outcome af projektet vil være en rapport indeholdende de kravspecifikationer,

der er udpeget og identificeret igennem processens netværksarbejde. Rapporten vil ligge til

grund for Månegrisens nødvendige videre udviklings- og innovationsarbejde. Netværkets

deltagere er ni forskellige institutioner, der alle besidder væsentlige og relevante ressourcer i

og omkring udviklingen af den danske slagtesvineproduktion

Økonomi

GUDP-

finansiering

1,5 mio. kr.

Tid

Igangsat

Egenfinansiering

0,9 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,6 mio. kr.

Projektstart

Projektslut

Evt. ny

slutdato

30-06-2016

1. runde 2014

01-07-2014

30-06-2015

Forløbet

projekttid i

pct.

100 pct.

Projektdeltagere:

Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion (nu SEGES

Svineproduktion, projektleder), Agrotech, KU, Dansk Agroindustri, AU Ingeniørvidenskab,

DMRI, AU Husdyrvidenskab, DTU Vet, Agro Business Park.

Konklusion:

Sekretariatet vurderer, at projektet er gennemført som planlagt på trods af

afvigelser i forhold til enkelte milepæle og leverancer samt en projektforlængelse på et år.

Projektets hovedresultat er, at der er udpeget innovationsemner og udarbejdet 10 faglige

notater inden for miljø, velfærd, sundhed, ressourceudnyttelse og måleteknik, som har behov

for videreudvikling.

Projektets resultater kan findes her: http://svineproduktion.dk/Aktuelt/Temaer/Maanegris.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Bilag 8. Aftale om overlevelse af pattegrise mellem DDD og SEGES

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Orientering om tredje evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

Miljø- og

Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tlf.: 33 92 33 01

[email protected]