LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om omfanget af undervisning om køn, seksualitet og mangfoldighed, der indgår på politibetjentuddannelsen, politikadetuddannelsen og på fængselsbetjentuddannelsen, til justitsministeren

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Ligestillingsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. februar 2019

HR-kontoret

Lasse Lykke Gregersen

2019-0032/15-0015

989309

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del) LIU, som Folke-

tingets Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar

2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen

(EL).

Søren Pape Poulsen

Rasmus Krogh Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om omfanget af undervisning om køn, seksualitet og mangfoldighed, der indgår på politibetjentuddannelsen, politikadetuddannelsen og på fængselsbetjentuddannelsen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for omfanget af undervisning om køn,

seksualitet og mangfoldighed, der indgår på politibetjentuddan-

nelsen, politikadetuddannelsen og på fængselsbetjentuddannel-

sen, herunder redegøre for i hvilke fag denne undervisning fin-

der sted?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-

drag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til Justitsministeriets

besvarelse af 15. august 2018 af spørgsmål nr. 889 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg.

Rigspolitiet kan herudover oplyse, at undervisning i køn, seksu-

alitet og mangfoldighed er en integreret del af undervisningen

på politiets basisuddannelser.

Der er fra Politiskolens side stor opmærksomhed på, at en vig-

tig del af politiets opgaver er at kunne håndtere alle borgere,

uanset baggrund, på en professionsetisk og ansvarlig måde.

Rigspolitiet kan i forhold til undervisningen på politiets basis-

uddannelse oplyse, at de studerende allerede tidligt på semester

1 undervises i emnet ”marginaliserede grupper”. Her uddannes

de studerende både i den generelle politimæssige håndtering af

forskellige persongrupper, ligesom de gennem teori og øvelser

udfordres i deres forforståelse i mødet med personer med anden

baggrund end dem selv.

Undervisningen i ”marginaliserede grupper” udgør samlet set

ca. én dags teoribaseret undervisning og en hel øvelsesdag, hvor

de studerende møder forskellige scenarier. Et af scenarierne er

en øvelse, der er lavet i samarbejde med Dansk Røde Kors, om-

handlende politiets møde med flygtninge i tilspidsede situatio-

ner.

På semester 3, som er den afsluttende del af politiets basisud-

dannelse, undervises de studerende i faget ”politi og kulturel

mangfoldighed”. Det overordnede uddannelsesformål med fa-

get er, at de studerende i deres professionsudøvelse er ligebe-

handlingsorienterede og ikke-diskriminerende. De studerende

undervises i tematiseret form og på teoretisk basis i perspekti-

ver på politiets møde med bl.a. seksuelle minoriteter. Temaet

fylder ca. 23 timer på forløbet, hvorunder der bl.a. undervises

konkret i hadforbrydelser.

Derudover gennemgår de studerende også en større øvelse, hvor

de over to hele dage skal opklare en hadforbrydelse, hvor offe-

ret i en voldssag er homoseksuel.

Faget afsluttes med en 24-timers skriftlig eksamensopgave, hvor

de studerende skal koble fagets perspektiver på en politisag.

Herudover undervises de studerende i faget ”jura” også i grund-

læggende menneskerettigheder.

Rigspolitiet kan i forhold til politiets kadetuddannelse generelt

oplyse, at kadetuddannelsen skal kvalificere den studerende til

på en professionsetisk og ansvarlig måde at varetage opgaverne

inden for rammerne af det fastsatte arbejdsområde i henhold til

de love og regler, der er gældende for politiets myndighedsudø-

velse, og de krav, der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i

en demokratisk retsstat. Formålet med uddannelsen er bl.a., at

den studerende skal kende reglerne for og være bevidst om det

særlige ansvar, som knytter sig til professionens magtudøvelse

og magtanvendelse, herunder kontakten til marginaliserede be-

folkningsgrupper.

På politiets kadetuddannelse modtager de studerende undervis-

ning, der svarer nogenlunde til den undervisning, som gennem-

føres på semester 1 på politiets basisuddannelse, dog i en tillem-

pet form, idet der ikke indgår en øvelsesdag på kadetuddannel-

sen. Ligeledes modtager de studerende på kadetuddannelsen ba-

sal undervisning i menneskerettigheder.”

Justitsministeriet har desuden indhentet bidrag fra Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Kriminalforsorgen er meget opmærksom på, at en vigtig del af

fængselsbetjentenes opgaver er at kunne håndtere indsatte og

klienter uanset køn, seksualitet eller kulturel baggrund på en

etisk, professionel og ansvarlig måde.

Uddannelsen til fængselsbetjent indeholder undervisning opdelt

i fem forskellige temaer, som er gennemgående i hele uddannel-

sesforløbet på i alt tre år. I forhold til emnerne køn, seksualitet

og mangfoldighed er særligt temaet ”etik og professionalisme”

relevant.

Allerede ved uddannelsens begyndelse og i løbet af 1. skolemo-

dul modtager eleverne undervisning i etiske dilemmaer med

henblik på at sikre en overordnet etisk, professionel og ansvar-

lig adfærd og virke i mødet med de mennesker, som er i krimi-

nalforsorgens varetægt.

I løbet af 2. skolemodul fokuserer temaet om etik og professio-

nalisme på ”kulturforståelse”, hvor eleverne arbejder særligt

med kultur, køn og mangfoldighed og gennem teorier og øvel-

ser udfordres i deres forforståelse i forhold til at møde personer

med anden baggrund end dem selv.

I løbet af 3. skolemodul fokuserer temaet om etik og professio-

nalisme på undervisning i menneskerettigheder – også ud fra et

mangfoldighedsperspektiv. Eleverne har endvidere i løbet af 3.

skolemodul mulighed for yderligere fordybning i særlige foku-

sområder inden for de respektive fem temaer, herunder på de

særlige forhold og problematikker, der kan gøre sig gældende i

arbejdet med f.eks. marginaliserede grupper.

Eleverne undervises endvidere løbende gennem alle uddannel-

sens tre år i kriminalforsorgens principper om ansvarlighed,

åbenhed, normalisering, menneskeværd, mindst mulig indgri-

ben og optimal ressourceanvendelse.

Der sker således løbende udvikling af uddannelsesindholdet

med henblik på at sikre, at eleverne på uddannelsen til fængsels-

betjent er i stand til at løse de opgaver, de møder i praktikken på

en etisk, professionel og ansvarlig måde.”