Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1971521_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 87 (Alm. del) af 25.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S) og
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse a) den årlige vækst i kommunernes forbrug både i mia. kr.
(2018-priser) og i procent siden 2008 til i dag, b) den årlige vækst i det demografi-
ske træk både i mia. kr. (2018-priser) og i procent fra 2008 til 2022, hvor tallene
fra 2019 og frem er den beregnede vækst, og c) den årlige forskel mellem væksten
i det kommunale forbrug og det demografiske træk i perioden? Spørgsmålet øn-
skes besvaret forud for besvarelsen af FIU alm. del - samrådsspørgsmål I og J.
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på baggrund af det offentlige forbrug
ved mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest
tilgængelige data for individualisérbart offentligt forbrug
1
, som skaleres til det op-
gjorte offentlige forbrug for 2017, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Den beregnede vækst i det demografiske træk viser således, hvor meget det of-
fentlige forbrug skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr. bruger
fastholdes på samme niveau som i 2017.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt beregninger af
fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke tilbage i tid eller på særskilte
udgiftsområder eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes
konkret finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for
mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange
1
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk
metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på
plejehjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at
beregne det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om den årlige vækst i kommunerne forbrug, demografiske træk og forskellen i væksten, til finansministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren
Side 2 af 4
input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg,
hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugs-
udgifter og fx lavere skat.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at om-
kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostnin-
ger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning
i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne
til forsvar, politi, administration mv.
Derudover indregnes ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed
eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder eller
bedre helbred).
Beregninger af det demografiske træk tilbage i tid skal derudover tages med det
forbehold, at den offentlige opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid.
Derfor kan der være afvigelser i de beregnede vækstrater i forhold til en bereg-
ning, hvor det anvendte data for det individualisérbare offentlige forbrug blev
opdateret løbende. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregnin-
gen foretages.
Hvis beregningen tilbage i tid opgøres i mia. kr., fx fra 2007 til 2008, vil beregnin-
gen skulle fortolkes som det øgede udgiftstræk i 2008 som ændringer i befolknin-
gen mellem 2007 og 2008 isoleret set ville medføre, hvis de reale offentlige for-
brugsudgifter fastholdes på 2017-niveau, og med den aktuelle fordeling på ud-
giftsområder mv.
Herudover er det er vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et
betydeligt beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjer-
dedel af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Omhyggelig prioritering af
midlerne til offentlig service vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder vil
kunne tilføres ekstra ressourcer.
Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og effektiviseringer at frigø-
re midler og dermed mindske behovet for øget offentligt forbrug. Regeringen og
KL har således løbende aftalt, at der frigøres midler indenfor rammerne af den
kommunale økonomi ved anvendelse af ny teknologi, bedre arbejdstilrettelæggelse
og indkøb mv. Hertil kommer, at kommunerne selv foretager effektiviseringer
lokalt.
Eksempelvis aftalte regeringen og KL med Aftale om kommunernes økonomi for
2015, at der kunne frigøres i alt 1,8 mia. kr. i den kommunale økonomi i 2015 ved
moderniseringsaftalen, forenkling af organiseringen på beredskabsområdet, styrket
prioritering af ressourcer i jobcentre, omlægning af kommunale befordringsord-
ninger mv. De frigjorte midler blev prioriteret til borgernær service mv.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om den årlige vækst i kommunerne forbrug, demografiske træk og forskellen i væksten, til finansministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren
Side 3 af 4
Senest er regeringen og KL med Aftale om kommunernes økonomi for 2019 eni-
ge om, at der er frigjort 0,6 mia. kr. ved moderniserings- og effektiviseringspro-
grammet og konsolidering af kommunernes opgaver til erhvervsservice. De fri-
gjorte midler er målrettet borgernær velfærd.
Regeringen og KL er endvidere enige om frem mod forhandlingerne om kommu-
nernes økonomi for 2020 at samarbejde om initiativer, der samlet set kan frigøre 1
mia. kr. i 2020 ved moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Heraf frigøres
0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor.
Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget of-
fentligt forbrug.
Det er ikke retvisende at sammenligne det offentlige forbrug i kommunerne med
det samlede demografiske træk, som dækker over udgifter i den offentlige sektor
som helhed. Væksten i det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektor-
fordelt på kommuner, regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med
usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområder for det individuelle offentlige for-
brug. Udgifterne på det kommunale område dækker over folkeskole, dagpleje,
hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelsesindsats. En tredjedel af udgifterne til det
kollektive offentlige forbrug kan henføres til kommunerne, mens øvrige sociale
udgifter og øvrige sundhedsudgifter er beregningsteknisk fordelt mellem sektorer-
ne.
Sammenligningen mellem det offentlige forbrug i kommunerne og det mekanisk
beregnede demografiske træk i kommunerne fremgår af tabel 1. Der henvises fx
til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 534 af 29. august 2018
og
Svar på Finansudval-
gets spørgsmål nr. 574 af 30. august 2018
for en opgørelse af det samlede demografi-
ske træk i perioden 2008-2022.
Det skal i tillæg hertil bemærkes, at det offentlige forbrug er en udgiftspost i
natio-
nalregnskabsmæssig sammenhæng,
mens kommunernes regnskaber vedrører de offent-
lige udgifter i
budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng.
Der er således ikke en direk-
te sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og opgørel-
sen af det offentlige forbrug i nationalregnskabet.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om den årlige vækst i kommunerne forbrug, demografiske træk og forskellen i væksten, til finansministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren
1971521_0004.png
Tabel 1
Det offentlige forbrug i kommuner og vækst i det demografiske træk
2008
Det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger i kommuner
Realvækst (mia. kr., 2018-priser)
Realvækst (pct.)
5,3
2,3
6,8
2,9
4,1
1,6
-8,7
-3,5
0,8
0,3
-0,4
-0,2
1,8
0,8
1,7
0,7
1,7
0,7
1,8
0,7
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Det demografiske træk på det kommunale område
Vækst i det demografiske træk (mia. kr. 2018-priser)
Vækst i det demografiske træk (pct.)
1
0,4
�½
0,3
�½
0,2
�½
0,1
0
0,1
�½
0,1
�½
0,3
1
0,5
1�½
0,7
1�½
0,6
1�½
0,6
1�½
0,6
1�½
0,6
1�½
0,7
1�½
0,7
Forskel mellem forbrugsvækst og demografisk træk på
det kommunale område
Mia. kr. (2018-priser)
Pct.-point
4�½
1,9
6�½
2,6
3�½
1,5
-9
-3,6
�½
0,2
-�½
-0,3
1
0,5
�½
0,1
0
0,0
�½
0,2
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger ved input-metoden. Nationalregnskabet indeholder ikke en særskilt deflator for det offentlige forbrug i kommunerne, og fastprisberegnigen er
således foretaget på baggrund af pris- og lønudviklingen i det samlede offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det offentlige forbrug i kommunerne kan ikke sammenlignes direkte med kommunernes
serviceudgifter.
Kilde: Danmarks statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk