EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om Norges årlige bidrag til Den Europæiske Union i perioden 2014-2020, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

7. november 2018

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 37 (Alm. del) af 23.

oktober 2018

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for:

–

Norges årlige bidrag til Den Europæiske Union i perioden 2014-2020

–

hvad de norske penge går til

–

hvor mange penge Norge får retur fra EU

–

hvilke formål disse penge går til

–

hvad Norges samlede økonomiske nettotab er i forhold til EU?

Svar

Det følger af Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

mellem de 28 EU-lande og tre ud af fire lande

i Den Europæiske Frihandels-

sammenslutning (EFTA), at disse tre EFTA-lande skal indbetale årlige bidrag ba-

seret på de EU-programmer som de deltager i. Når en sådan deltagelse aftales,

indarbejdes det pågældende program i EØS-aftalen, og landene binder sig til at

bidrage til driftsomkostningerne, hvilket sker i henhold til deres respektive øko-

nomiers størrelse ift. den samlede økonomiske størrelse af EØS. Udover at bidra-

ge til EU-programmernes driftsomkostninger betaler de tre EFTA-lande til

Kommissionens administrative omkostninger.

Størstedelen af det norske bidrag for deltagelse i EU-programmer gennem EØS-

samarbejdet vedrører programmerne Horisont 2020 og Erasmus+. Herudover

deltager Norge for nuværende i følgende programmer: Et Kreativt Europa, EU's

Sundhedsprogram, EU's Forbrugerprogram, Egnos og Galileo, EaSI, EU-

civilbeskyttelsesmekanismen, Connecting Europe-Faciliteten, Copernicus, Det

europæiske statistiske program og ISA2. Det norske bidrag for deltagelse i disse

programmer skønnes at udgøre ca. 447 mio. euro årligt i perioden 2014-2020.

I henhold til EØS-aftalen bidrager de tre EFTA-medlemmer ligeledes til at redu-

cere økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne i EØS, hvilket 15 EU-

lande

i øjeblikket drager fordel af. Disse bilaterale EØS-tilskud finansieres i fæl-

lesskab af Island, Liechtenstein og Norge, som hver bidrager i henhold til deres

størrelse og rigdom. Norges andel heraf udgør knap 96 pct. Hertil bidrager Norge

Island, Liechtenstein og Norge, men ikke Schweitz

Portugal, Slovenien, Kroatien, Malta, Grækenland, Cypern, Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Polen, Tjekkiet, Litauen,

Letland, Estland, Ungarn

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om Norges årlige bidrag til Den Europæiske Union i perioden 2014-2020, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 2

med særskilte tilskud til de 13 EU-lande, der blev medlemmer af EU ifm. udvidel-

sesrunderne i 2004, 2007 og 2013. De samlede tilskud fra Norge skønnes at udgø-

re ca. 391 mio. euro årligt i perioden 2014-2021.

I tillæg til ovenstående bidrager Norge til EU-budgettet ifm. bilaterale aftaler om

samarbejde om retlige og indre anliggender, herunder Schengen, samt det europæ-

iske territoriale samarbejde (Interreg).

På baggrund af ovenstående, skønnes Norges gennemsnitlige bidrag til EU-

budgettet at udgøre knap 870 mio. euro årligt, svarende til knap 6,5 mia. kr.,

jf.

tabel 1.

Tabel 1

Norges estimerede gennemsnitlige årlige bidrag til EU, mio. euro

Deltagelse i EU-programmer (2014-2020)

EØS-midler (2014-2021)

Indre anliggender, herunder Schengen

Europæisk territorialt samarbejde (Interreg)

Total

447

391

869

Kilde: EU/EØS-håndboken

–

Utenriksdepartementet, 2016. Norges EU-mission

Norges bidrag til EU-budgettet udgør såkaldte formålsbestemte indtægter, der

giver Kommissionen mulighed for at disponere tilsvarende udgifter udover de

bevilligede budgetposter. Bidragene er således additionelle til de beløb, der er afsat

på EU’s årlige budget

og fører ikke til en reduktion af EU-landenes nationale bi-

drag.

Finansministeriet er ikke i besiddelse af data for, hvor mange midler Norge mod-

tager fra EU. Det er derfor ikke muligt at estimere en nettostilling for Norge. Idet

knap halvdelen af det norske bidrag ydes som bilaterale tilskud uden hjemtag, er

det imidlertid vurderingen, at Norge er nettobidragsyder til EU-budgettet. Dette

skal ses i lyset af, at Norge

–

på linje med Danmark

–

drager væsentlige økonomi-

ske fordele af medlemsskabet, herunder særligt

EU’s indre marked.

Det indre

marked giver således virksomheder muligheder for at afsætte deres varer på større

eksportmarkeder og sikrer større konkurrence.

Hertil sikrer EU’s indre marked fri

bevægelighed for arbejdskraften, hvilket giver virksomheder bedre adgang til den

arbejdskraft og de kompetencer de har brug for.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister