ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 23/4-19 om undtagelsen i EU-straftoldsbestemmelser for stål forarbejdet i Kina og danske vindmølleproducenters konkurrencesituation, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

23. april 2019

Samråd i ERU den 23. april 2019

–

Spørgsmål BE, BF og BG stillet

efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)



Tak for invitationen til dette samråd.



Før jeg besvarer de tre spørgsmål, der omhandler virk-

ningerne af told pålagt på international handel, vil jeg

gerne sige et par ord om, hvilken betydning denne inter-

nationale handel har for Danmark.

[Indledning]



Regeringens analyser viser, at 800.000 danske jobs un-

derstøttes af international handel. Det svarer til næsten

halvdelen af den private beskæftigelse.



Hertil kommer, at danske virksomheder eksporterer va-

rer og tjenesteydelser for mere end 1.000 mia. kroner om

året.



Importen er også vigtig. Virksomheder og forbrugere

importerer for knap 1.000 mia. kroner årligt. For forbru-

gerne betyder det billigere varer og større udvalg. For

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 23/4-19 om undtagelsen i EU-straftoldsbestemmelser for stål forarbejdet i Kina og danske vindmølleproducenters konkurrencesituation, til erhvervsministeren

2/11

virksomhederne er importen afgørende for at kunne pro-

ducere og operere i Danmark.



Danske virksomheder indgår i globale værdikæder og er

derfor afhængige af at kunne importere råvarer og kom-

ponenter til brug i produktionen.



Det betyder, at for et lille land som Danmark er både im-

port og eksport afgørende for vores velstand.



I disse tider oplever vi, at den internationale handel er

under pres. Det ser vi bl.a. med amerikansk straftold på

import af stål og aluminium fra EU. Samtidig er der en

verserende handelskonflikt mellem USA og Kina.



Dette er med til at underminere de åbne markeder, som

er til gavn for Danmark og vores erhvervsliv. Det skaber

stor økonomisk usikkerhed for danske virksomheder.



Danmark er en lille, åben og handelsliberal nation. Der-

for arbejder vi i regeringen for frihandel. Det betyder, at

regeringen i udgangspunktet er kritisk i forhold til indfø-

relse af straftold som fx anti-dumping og antisubsidier.



Det gør vi, fordi vi grundlæggende mener, at straftold

begrænser og besværliggør virksomheders muligheder

for outsourcing og udnyttelse af globale værdikæder,

3/11

hvor udvikling, produktionsprocesser og markedsføring

er spredt over flere lande.



Men vi er heller ikke naive. Vi er opmærksomme på, at

ikke alle lande overholder de globale aftaler, som er ind-

gået i WTO.



Derfor er regeringen også af den holdning, at såfremt det

kan bevises, at der prisdumpes på det europæiske mar-

ked, og

at denne dumping samlet set skader EU’s inte-

resser, så kan det

–

i helt konkrete tilfælde

–

være nød-

vendigt at indføre en told for at bekæmpe dumping, hvor

varer sælges i Europa med statsstøtte for at skade euro-

pæiske virksomheder.

Ad spørgsmål BE:



Lad mig nu vende tilbage til de konkrete samråds-

spørgsmål.



Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg vil gøre for at redde

danske virksomheder, der bliver udsat for kinesisk stats-

subsidieret konkurrence på vindmølletårne spørgsmål

BE. Der henvises til, at EU sidste år indførte en anti-

subsidietold og en anti-dumpingtold på forskellige ufor-

arbejdede typer stål fra Asien, men ikke på færdigprodu-

cerede ståltårne til vindmøller.

4/11



Det er vanskeligt for regeringen af gå ind og hjælpe en-

kelte og konkrete virksomheder. Mange virksomheder

risikerer at komme i klemme af forskellige årsager ift.

den internationale udvikling mod mere protektionisme

og kompensation vil hurtigt lede til andre anmodninger

om at blive reddet.

Nu er der indført told på stål. Det skader den danske

vindmølleindustri, som får hævet prisen på sine råvarer.

Hvis vi indfører told på vindmølletårne, vil det nok gav-

ne producenterne af vindmølletårne i Danmark, men det

vil skade de danske producenter af vindmøller, som i dag

køber de billige kinesiske vindmølletårne. Derfor er det

ikke entydigt i dansk interesse med sådan en told.

Men som sagt. Hvis der decideret sker dumping, hvor

den kinesiske stat subsidierer vindmølletårne, som så

dumpes i Europa langt under markedsværdi for at ud-

konkurrere, fx en dansk virksomhed som Welcon, så er

selvfølgelig uacceptabelt.



Regeringen arbejder generelt for at begrænse told

–

for

det er bedst for alle danske virksomheder, der indgår i

globale værdikæder.

5/11



Det sagt, så har vi stillet information og vejledning til

rådighed ift. reglerne og mulighederne for, at sådanne

sager kan blive rejst over for Europa-Kommissionen.



Anti-dumpingtold og anti-subsidietold

hører under EU’s

fælles handelspolitik, hvor Europa-Kommissionen har

enekompetence. Det betyder, at det er Europa-

Kommissionen, der har ansvar for at gennemføre under-

søgelser vedrørende import af produkter fra tredjelande

til EU, der angiveligt sælges til dumpede priser eller med

konkurrenceforvridende støtte i form af subsidier fra

hjemlandet.



Regeringen støtter op om WTO-systemet. Derfor støtter

regeringen

også

som

udgangspunkt,

Europa-

Kommissionen

på hele EU’s vegne

nøje undersøger, om

der er tale om ulovlig handelspraksis i forhold til WTO-

reglerne.



Dette gælder bl.a. anti-subsidieundersøgelser. Det skyl-

des, at ulovlige statssubsidier er med til at forvride kon-

kurrencen på det åbne marked, og at subsidier ofte er

indført af myndighederne i det pågældende land for at

give deres egne producenter en kunstig konkurrencefor-

del.

6/11



Det er ingen hemmelighed, at den kinesiske statskapita-

lisme giver en række konkurrencemæssige problemer for

danske og europæiske virksomheder. Derfor støtter rege-

ringen en håndfast handelspolitisk kurs over for Kina.



Virksomheder, der oplever ulige konkurrence som følge

af kinesiske statssubsidier, kan indgive en officiel klage

til Europa-Kommissionen, der baserer sig på virksom-

hedsspecifikke oplysninger.



Det er min forståelse, at Europa-Kommissionen endnu

ikke har modtaget en officiel klage vedr. import af

vindmølletårne fra Kina og mulig ulovlig statsstøtte eller

prisdumping.



Hvis og såfremt en sådan klage indgives af tårnprodu-

centerne, så vil Europa-Kommissionen efterfølgende

vurdere, om der er beviser for en handling, der strider

imod

WTO-reglerne.

På

baggrund

Europa-

Kommissionens dokumentation og vurdering, vil rege-

ringen derefter tage konkret stilling til sagen, hvilket na-

turligvis indebærer en vurdering af de samlede danske

erhvervsinteresser i sagen.

7/11

Ad spørgsmål BF:



Der henvises i det næste spørgsmål BF til en artikel i

Børsen den 5. februar 2019, hvor Europa-Kommissionen

har udtalt, at man ikke vil tøve med at igangsætte en un-

dersøgelse, såfremt Europa-Kommissionen får en an-

modning fra en medlemsstat.



Jeg bliver spurgt, om jeg som minister er af samme

holdning, og om jeg vil koordinere og igangsætte en så-

dan anmodning?



Som udgangspunkt er det typisk virksomheder eller

brancheorganisationer, der indgiver en konkret klage

–

og altså ikke medlemsstater. Det mener jeg også er

bedst. Det skyldes bl.a., at de har adgang til specifikke

oplysninger, som Europa-Kommissionen skal bruge i en

evt. undersøgelse.



I regeringen mener vi desuden, at Danmark som et lille

land har fordele af, at Europa-Kommissionen i disse un-

dersøgelser ikke påvirkes af fx større medlemslandes

egeninteresser.



Derfor støtter vi, at Europa-Kommissionens undersøgel-

ser følger en grundig proces med objektive kriterier for,

8/11

hvornår der kan indføres straftold eller ej. Som lille land

er det i vores interesse.



Jeg vil derfor i første omgang afvente, om der indgives

en klage fra europæiske tårnproducenter

–

herunder dan-

ske - og derefter om Kommissionen indleder en under-

søgelse om denne konkrete sag, før jeg

–

som minister

for hele Danmarks erhvervsliv

–

beslutter, om og i givet

fald hvordan, Danmark skal agere i sagen. Der er nemlig

forskellige interesser på spil også herhjemme i dansk er-

hvervsliv.



Jeg kan desuden oplyse, at mit ministerium i denne kon-

krete sag har stillet sig til rådighed for berørte danske

virksomheder og brancheorganisationer med information

om EU-reglerne og processerne med henblik på, at par-

terne på egen hånd kunne gå videre med sagen.

Ad spørgsmål BG:



I det sidste spørgsmål BG henvises til min besvarelse af

SAU alm. del

–

spørgsmål 211, hvor jeg bl.a. oplyste, at

jeg var bekendt med de konkrete udfordringer som dan-

ske producenter af vindmølletårne står over for i forbin-

delse med kinesisk eksport af færdigproducerede vind-

mølletårne. Og at jeg derfor har været i kontakt med re-

9/11

præsentanter for den berørte industri og at ministeriet har

henvist dem til at tage kontakt til Europa-Kommissionen

om spørgsmålet.



Jeg bliver derfor bedt om at besvare, hvorfor jeg ikke

–

med udgangspunkt i den presserende udfordring

–

væl-

ger selv at lade departementet fremsætte sagen over for

Europa-Kommissionen og at involvere mine kollegaer i

de andre EU-lande, der oplever den samme urimelige

konkurrence i alle lignende ordresituationer.



Oftest igangsættes denne type undersøgelser på bag-

grund af en klage fremført af de berørte virksomheder el-

ler industri. Kravene til indholdet i en klage er omfatten-

de, og der kræves bl.a. specifikke virksomhedsoplysnin-

ger, som fx konkurrenceafdækning og prisoplysninger.



Undersøgelserne kan også igangsættes af Europa-

Kommissionen på egen hånd. Dette sker dog sjældent.



Uanset om en undersøgelse igangsættes på baggrund af

en klage fra industrien eller af Europa-Kommissionen på

egen hånd, er det Europa-Kommissionen, der har ansvar

for at gennemføre undersøgelsen.

10/11



Herhjemme er det Erhvervsstyrelsen, som yder vejled-

ning til danske virksomheder med interesse i en under-

søgelse.



I denne konkrete sag vedrørende import af vindmølletår-

ne fra Kina, har jeg oplyst repræsentanter fra den danske

vindmølleindustri om ovenstående forhold, herunder

muligheden for, at de berørte virksomheder eller bran-

cheorganisationer kan anmode Europa-Kommissionen

om at igangsætte en undersøgelse.



Herudover har Erhvervsstyrelsen været i kontakt med in-

teressenterne i sagen og vejledt om reglerne og procedu-

ren samt stillet sig til rådighed for yderligere spørgsmål.



Som minister for hele Danmarks erhvervsliv ser jeg på

de samlede danske erhvervsinteresser dvs. både produ-

cent- og importinteresser. Jeg har på den baggrund op-

fordret til, at sagen blev håndteret via de officielle kana-

ler

–

som i dette tilfælde er at få bragt sagen frem til en

grundig vurdering hos Europa-Kommissionen.



Igen skal man holde sig for øje, at man ved at gå ind i en

sag som denne vil vælge side

–

også ift. de forskellige

danske interesser i vindmølleindustrien.

11/11



I regeringen følger vi sagen nøje, og såfremt en undersø-

gelse igangsættes, er det vigtigt at få belyst alle danske

interesser. Danmark har brug for en konkurrencedygtig

vindmølleindustri

–

også på langt sigt.

Afslutning



Afslutningsvis vil jeg understrege, at regeringen ikke ac-

cepterer konkurrenceforvridende statsstøtte. Her har Ki-

na i lang tid spillet en rolle.



Fra regeringens side bakker vi op om en fælles EU-

tilgang over for Kina og en mere håndfast håndtering af

urimelig konkurrence

–

fx subsidiering og prisdumping.



Samtidig vil vi i regeringen fortsat stå fast ved vores

handelsliberale udgangspunkt. Det betyder, at frem for at

opfordre til, at EU pålægger yderligere told - som bidra-

ger til en protektionistisk spiral - vil vi i stedet arbejde

for at begrænse indførelse af yderligere told og arbejde

for at afskaffe eksisterende told.



Det var ordene

–

tak.