Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 88
Offentligt
1978552_0001.png
Dato
29. november 2018
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (energi) den 19. december 2018
Dagsorden
Side
1.
Ren energi-pakken
a. Forordningsforslag om et forvaltningssystem for Energiunio-
nen
b. Forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet
c.
Direktivforslag om fremme af anvendelse af vedvarende
energikilder (revision af VE-direktivet)
2
14
27
-
Orientering fra formandskabet
d. Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet
e. Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elek-
tricitet
f.
Forordningsforslag om beredskab i elsektoren (elforsynings-
sikkerhedsdirektivet)
42
55
67
g. Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for sam-
arbejde
-
2.
Orientering fra formandskabet om status
73
Forordningsforslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten
(CEF)
-
Orientering fra formandskabet om status
79
3.
Strategi for lavemissionsstrategi
-
-
Præsentation
Udveksling af synspunkter
87
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/89
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0002.png
1.a. Forordningsforslag om et forvaltningssystem for Energi-
unionen
KOM(2016) 759
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 30. november 2016 et forslag til en forordning om et
forvaltningssystem for Energiunionen som en del af Kommissionens såkaldte Vin-
terpakke.
Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at:
i.
strømline og integrere eksisterende planlægnings-, rapporterings- og moni-
toreringsforpligtelser inden for energi og klima.
ii.
fastlægge en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og Kommis-
sionen for at sikre at Energiunionens målsætninger, særligt 2030-målene
indenfor energi og klima, opnås.
iii.
give Kommissionen bemyndigelse til at foretage videre foranstaltninger, så-
fremt målene for 2030 ikke ser ud til at blive nået i 2024.
I forslaget fokuserer Kommissionen på, at medlemsstaterne skal udarbejde færdige
nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest 1. januar 2019, og
at der herefter skal udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år. Et udkast skal
ifølge forslaget leveres senest den 1. januar 2018. Medlemsstaterne forpligtes lige-
ledes til at udarbejde statusrapporter for implementeringen af disse nationale pla-
ner. Kommissionens instrumenter for vurdering og monitorering af medlemsstater-
nes planer er ligeledes indeholdt i forslaget.
Regeringen hilser formålet med Kommissionen forslag om et forvaltningssystem for
Energiunionen velkommen og støtter etableringen af et forvaltningssystem, der kan
bidrage til implementering af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse af
EU’s klima-
og energipolitiske pejlemærker og målsætninger under Energiunionens
fem dimensioner.
Forslaget vurderes ikke at påvirke dansk ret. Forslaget vurderes at have mindre
statsfinansielle omkostninger.
Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kom-
missionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet har den 13. november
2018 godkendt aftalen.
Det østrigske formandskab forventes at sætte
”ren
energi”-pakken på dagsordenen
på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Der vil for dette forslag,
forslaget om energieffektivitet og forslaget om fremme af vedvarende energi alene
være tale om en orientering, idet der er indgået endelige aftaler om alle tre forslag
med Europa-Parlamentet.
Side 2/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0003.png
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 759 af den 30. november 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et forvaltningssystem for energi-
unionen. Forslaget er den 10. januar 2017 oversendt til Rådet i dansk sprogversion.
På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det besluttet at etablere
en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, som er en
af fem strategiske hovedprioriteter for den nuværende Kommission.
Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,
KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1)
Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3)
reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af udledning af CO2
og andre drivhusgasser og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover
indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunionen.
Forslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen har til formål at etablere en
monitorerings- og planlægningsmekanisme, der sikrer, at relevante energirelatere-
de aktiviteter i Europa samlet set bidrager til EU’s overordnede mål i regi af Energi-
unionen. Dette vil hovedsageligt blive udmøntet via nationale energi- og klimapla-
ner, som skal dække Energiunionens fem dimensioner.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 191, 192 og 194 i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindeli-
ge lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifice-
ret flertal.
Det østrigske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet
den 19. december 2018 til orientering fra formandskabets side.
3. Formål og indhold
Ifølge Kommissionen er forordningsforslagets overordnede formål at sikre, at der
etableres et forvaltningssystem for Energiunionen, som hviler på to grundpiller:
Strømlining og integrering af eksisterende planlægnings-, rapporterings- og
monitoreringsforpligtelser indenfor energi og klima, og
fastlæggelse af en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og
Kommissionen
med tæt inddragelse af øvrige EU-institutioner
med det
formål at nå Energiunionens målsætninger, særligt 2030-målene indenfor
energi og klima.
Det væsentligste indhold af forordningsforslaget er følgende:
i.
Strømlining og ophævelse af mere end 50 eksisterende individuelle plan-
lægnings-, rapporterings- og monitoreringsforpligtelser indenfor energi og
klima (31 lægges sammen og 23 ophæves).
Side 3/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0004.png
ii.
Fastsættelse af målsætning om, at medlemsstaterne skal udarbejde færdi-
ge nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest 1. janu-
ar 2019. Herefter skal der udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år,
som ligeledes skal være gældende for en tiårig periode. Bilag 1 indeholder
en bindende skabelon for, hvordan planerne skal udarbejdes, og som foku-
serer på en række elementer, såsom politikker, tiltag og det analytiske fun-
dament. Udarbejdelsen af planerne skal ligeledes gennemgå en konsulte-
rende proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne på baggrund af
udkast til disse, som skal leveres til Kommissionen senest 1. januar 2018.
Andre medlemsstater vil også kunne kommentere på udkast til planer in-
denfor rammerne af den regionale konsultation. Planerne skal opdateres
senest 1. januar 2024 (stadig med et 2030-perspektiv).
En forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde og rapportere langsig-
tede lavemissionsstrategier i et 50 års-perspektiv til Kommissionen. Her-
med videreføres og udbygges den gældende forpligtelse til 2050 i monite-
ringsmekanismeforordningen (artikel 4 i 525/2013/EC).
En forpligtelse for medlemsstaterne til hvert andet år at udarbejde status-
rapporter for implementeringen af de nationale energi- og klimaplaner
fordelt på de 5 dimensioner i Energiunionen
gældende fra 2021 og frem-
ad. I statusrapporterne er medlemsstaterne ligeledes forpligtet til at rappor-
tere hvert andet år på deres nationale klimatilpasning, planlægning og stra-
tegier, hvilket er i overensstemmelse med Parisaftalen.
En beskrivelse af de monitorerings- og vurderingsinstrumenter, som Kom-
missionen har til at følge medlemsstaternes fremskridt i relation til de mål,
der sættes i de nationale energi- og klimaplaner. Herunder beskrives pro-
cessen for Kommissionens anbefalinger til medlemsstaterne for så vidt an-
går ambitionsniveauet i og implementering af planerne, således at de fast-
satte mål kan opnås. Ydermere etableres en ramme for en samlet vurde-
ring af de første nationale planer for at identificere en eventuel manglende
opfyldelse af EU-målene som helhed. Denne skal muliggøre, at Kommissi-
onen kan komme med anbefalinger, tage handling på EU-niveau eller an-
mode om foranstaltninger fra medlemsstaterne, hvis vurderingen af frem-
skridtet indikerer,
at EU’s 2030-energi-
og klimamål ellers ikke vil blive op-
fyldt.
En forpligtelse for medlemsstaterne til at etablere nationale systemer for
drivhusgasopgørelser, politikker, tiltag og fremskrivninger senest pr. 1. ja-
nuar 2021. Med forslaget er Kommissionen forpligtet til at etablere tilsva-
rende systemer på EU-niveau. Disse krav er en videreførsel af tilsvarende
krav i moniteringsmekanismeforordningen (artikel 5, 6 og 12 i
525/2013/EC).
Mekanismerne og principperne for samarbejde og støtte imellem med-
lemsstaterne og EU samt en beskrivelse af Det Europæiske Miljøagenturs
iii.
iv.
v.
vi.
vii.
Side 4/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0005.png
rolle ift. at støtte op om Kommissionens arbejde. Der er tilsvarende be-
stemmelser i den gældende moniteringsmekanismeforordning (artikel 23
og 24 i 525/2013/EC).
viii.
Etablering af en energiunionskomité, som erstatter den klimakomité (Cli-
mate Change Committee), der blev etableret i artikel 8 i beslutning
93/389/EEC, artikel 9 i beslutning 280/2004/EC og artikel 26 i forordning
(EU) 525/2013.
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til:
1) at foretage ændringer i bilag 1 for at tilpasse dette til ændringer af bl.a.
EU’s energi-
og klimapolitiske rammer, 2) ændre i dele i bilag 3, ved at tilfø-
je eller slette substanser på listen over drivhusgasser, samt supplere den-
ne forordning ved at vedtage værdier for de medregnede drivhusgassers
globale opvarmningspotentiale samt angive de opgørelsesretningslinjer,
der gælder i overensstemmelse med relevante beslutninger vedtaget under
FN’s klimakonvention eller Parisaftalen,
3) fastsætte de nødvendige be-
stemmelser for at medlemsstater kommer med finansielle bidrag til opret-
telse og drift af en finansieringsplatform på EU-niveau, 4) fastsætte regler
om indhold, struktur, format og indsendelsesproces for de oplysninger, som
relaterer sig til de nationale systemer for drivhusgasopgørelser, samt krav
om oprettelse, drift og funktion af de nationale og EU’s systemer for driv-
husgasopgørelser, 5) oprette og føre registre, som skal redegøre præcist
for de nationalt fastsatte bidrag i henhold til artikel 4(13), og for de interna-
tionalt overførte kvoter og kreditter i henhold til artikel 6 i Paris-aftalen.
Det forslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016
om brug af delegerede retsakter, bl.a. at eksperter udpeget af medlemssta-
terne skal konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til
at vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet og Rådet.
Forslaget lægger op til, at der skal vedtages implementerende retsakter i
relation til: 1) fastsætte regler om struktur, format, tekniske detaljer og ind-
sendelsesproces for de oplysninger, som relaterer sig til den toårige status-
rapportering vedrørende de integrerede nationale energi og klimaplaner, 2)
fastsætte regler om struktur, format og indsendelsesproces for de oplys-
ninger som relaterer sig til den toårige rapportering vedrørende klimatilpas-
ning, klimabistand til ulande og anvendelse af auktioneringsprovenuet fra
salg af kvoter under kvotedirektivet eller tilsvarende beløb, 3) fastsætte
regler om struktur, tekniske detaljer, format, indsendelsesproces samt de
tidsmæssige rammer for samarbejde og koordinering for de oplysninger
som relaterer sig til den årlige rapportering vedrørende tilnærmede driv-
husgasopgørelser for det forudgående kalenderår samt drivhusgas- og
LULUCF-opgørelser for det forrige kalenderår, 4) fastsætte regler om de
tidsmæssige rammer, procedurer og konsultations-bestemmelser for gen-
nemførelse af grundige evalueringer af medlemsstaternes drivhusgasopgø-
ix.
x.
xi.
Side 5/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0006.png
relser, 5) fastsætte den samlede drivhusgasudledning for hver medlems-
stat for relevante år efter grundig evaluering af opgørelsen fordelt på ETS,
non-ETS og LULUCF, 6) fastsætte regler om struktur, format og indsendel-
sesproces for de oplysninger som relaterer sig til de nationale systemer for
politikker, tiltag og fremskrivninger.
xii.
Kommissionen skal senest 28. februar 2028 aflægge rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om forvaltningssystems anvendelse, bidrag til sty-
ring af Energiunionen og overensstemmelsen mellem forvaltningssyste-
mets planlægnings-, rapporterings- og monitorerings bestemmelse og øvrig
regulering fra EU, UFCC og Parisaftalen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294 medlovgiver. Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet
har den 13. november 2018 godkendt aftalen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at da flere elementer i Energiunionen vedrører målsætnin-
gerne på EU-niveau, er det på EU-niveau, at der behov for en indsats for at sikre
gennemførelsen af disse mål. Det er ligeledes på EU-niveau nødvendigt at sikre en
sammenhæng i energi- og klimapolitikken i EU og på tværs af medlemsstaterne,
samtidig med at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne.
Kommissionen anfører endvidere, at de fleste af de energiudfordringer, som EU
står overfor, ikke kan imødekommes gennem ukoordinerede nationale foranstalt-
ninger. Det samme gælder for klimaændringer, som er naturligt grænseoverskri-
dende, og dermed ikke kan løses ved lokale, nationale eller endda EU-indsats ale-
ne.
Endelig anfører Kommissionen, at det er nødvendigt med en indsats på EU-niveau
for at strømline eksisterende planlægnings-, rapporterings- og monitoreringsforplig-
telser, da de eksisterende krav er etableret i EU-regulering, hvorfor disse kun kan
ændres og/eller ophæves gennem et lovforslag på EU-niveau.
Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder på det grundlag, at nær-
hedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forordningsforslaget berører ikke umiddelbart gældende dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
Side 6/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0007.png
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Vedrørende rapporteringskrav og monitorering lægges der op til at samle, udvide
og strømline gældende rapporteringskrav under Energiunionen. Udvidelsen omfat-
ter især et nyt krav om udarbejdelse af integrerede nationale energi- og klimapla-
ner. Dette kan medføre statsfinansielle og administrative konsekvenser i størrel-
sesorden 4 årsværk og 2 mio. kr. til konsulenter. Omfanget af et øget ressource-
træk kan først endeligt vurderes, når forslaget er endeligt fastlagt. De rapporte-
rings- og monitoreringskrav, der indgår i forslaget vurderes at være uundgåelige.
Man vil imidlertid fra dansk side forsøge at tilpasse gældende nationale rapporte-
ringer, så de svarer til kravene i forvaltningssystemet for derved at minimere for-
øgelsen af det samlede ressourceforbrug. Administrative og statsfinansielle udgif-
ter vedrørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt indenfor ressortmi-
nisteriets egne rammer,
jf. Budgetvejledningen 2.4.1.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen vurderer, at forslaget vil kunne få positive samfundsøkonomiske
konsekvenser. Kommissionen vurderer bl.a., at forslaget vil påvirke virksomheder,
og i særdeleshed små og mellemstore virksomheder positivt, da planlægning for
Energiunionen frem mod 2030 vil forbedre investorsikkerhed og -gennemsigtighed.
Gevinsterne herved er dog svære at kvantificere.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslagets skønnes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens forslag for et forvaltningssystem for Energiunionen har været sendt
i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkom-
met høringssvar fra:
Dansk Byggeri (DB) er positive overfor forslaget om integrerede energiplaner ift.
energiunionens 5 dimensioner, at der fastsættes retningslinjer, så medlemslande-
nes planer bliver sammenlignelige, og at planerne er integrerede, da de forskellige
dimensioner indbyrdes påvirker hinanden.
DB mener, at det er vigtigt, at energieffektivisering ikke linkes til ”dekarbonisering”,
da fokus bør være på alle omkostningseffektive energibesparelser, og ikke kun de,
som giver en CO2-fortrængning. DB finder det beklageligt, at medlemslandene i
deres fastsættelse af mål for energieffektivitet kan tage højde for deres andel af
vedvarende energi, a-kraft og CO2-lagring i energiforsyningen, og opfordrer Dan-
mark til at arbejde for, at dette ikke bør spille en rolle i forhold til energieffektivitets-
målet. DB ser ligeledes gerne bindende nationale mål, og ikke alene vejledende
mål, som foreslået af Kommissionen.
Side 7/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0008.png
DB finder det positivt, at det sikres, at offentligheden skal have effektiv mulighed for
at deltage i forberedelsen af udkast til energiplaner. DB finder det ligeledes fornuf-
tigt, at der er indlagt skabeloner til planer ind, samt at der skal laves opdateringer af
planerne. DB støtter, at Kommission vil fremsætte forslag indenfor øget energief-
fektivisering i bygninger mv. i 2024, hvis det vurderes, at EU samlet set ikke vil nå
2030-målet for energieffektivitet. DB havde i tillæg også gerne set, at Kommissio-
nen havde indgået forhandlinger med de medlemslande, som vurderes ikke at bi-
drage nok til det fælles mål.
Dansk Energi (DE) bakker op om en mere strømlinet tilgang til udarbejdelse af
nationale energi- og klimaplaner, som kan skabe investorsikkerhed, såfremt disse
bliver tilstrækkeligt detaljerede og sammenlignelige. DE finder det derfor fornuftigt,
at der skal udarbejdes planer for udbygningen af VE, delt op på de enkelte sektorer
og teknologier.
DE så gerne, at der havde været indarbejdet et historisk element i planerne. Her
foreslår de, at Kommissionen kunne udarbejde en vurdering af nationale potentialer
for de forskellige VE-teknologier og offentliggør disse, hvilket kunne gøre det nem-
mere for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne at evaluere ambitionsniveauet i
de nationale planer.
DE mener, at det ift. energieffektivitet vil være gavnligt at inkludere et krav om, at
medlemslandene skal vurdere effekten af energibesparelser på EU’s bidrag til op-
fyldelse af det overordnede CO2-reduktionsmål i 2030. DE mener ligeledes, at
medlemslandene ift. sikring af et velfungerende indre marked bør redegøre for,
hvordan man vil sikre øget regionalt samarbejde mellem TSO’er. Her vil særligt
fremdriften i udvikling af de nye regionale operationscentre (ROC) være relevante.
Dansk Industri (DI) hilser overordnet Vinterpakken velkommen og vil gerne opfor-
dre til, at der afholdes en række dialogmøder om pakkens forskellige initiativer efter
nytår.
DI bakker op om at styrke sammenhængen på tværs af indsatsområderne i EU’s
energi- og klimapolitik, og er enige i, at dette gøres bedst i en forordning i stedet for
et direktiv. DI finder det endvidere positivt, at der kommer en samlet gennemsigtig
opfølgning på EU’s 2030-mål
og instrumenter. Dertil mener DI, at der bør være en
balance mellem detailstyring på den ene side og rum til markedsbaseret energipoli-
tik på den anden. DI vil ligeledes gerne opfordre til, at der opstilles nogle parametre
for at redegøre for den energimæssige konkurrenceevne.
DI er glade for, at der sigtes på en hurtig proces for udformning af de nationale
energi- og klimaplaner, og ser derfor gerne, at man fra dansk side relativt hurtigt
sikrer en god proces for arbejdet, som sammentænkes med arbejdet om en kom-
mende dansk energiaftale. DI finder det vigtigt, at man fra dansk side vil kunne
redegøre for, hvordan evt. supplerende mål understøtter ønsket om en fælles EU-
koordineret indsats og optimering på tværs af EU-landenes grænser for at sikre
Side 8/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0009.png
størst mulig omkostningseffektivitet og klimaeffekt for ressourceindsatsen. Det er
ligeledes vigtigt, at kommende initiativer baseres på tekniske og økonomiske po-
tentialer samt vurdering af sammenhænge til de omkringliggende landes energisy-
stemplanlægning.
Ift. energieffektivisering, er det vigtigt for DI, at de enkelte elementer tænkes ekspli-
cit ind i energisystem-konsekvenser. Hertil er DI positive overfor, at der lægges op
til, at medlemslandene kan medtage hensyn til omkostningseffektive potentialer,
forventede økonomisk udvikling, energimæssig samhandel, teknologiudvikling og
hidtidig indsats. Vedrørende forsyningssikkerheden foreslår DI, at der redegøres
for, om tiltagene i forordningsforslaget sikrer omkostningseffektiv og konkurrence-
dygtig energiforsyning. Ift. det indre energimarked, er det vigtigt for DI at fastholde
dansk pres på interconnectivity mv. DI støtter, at Kommissionen får mandat til aktiv
opfølgning og konkret rådgivning omkring medlemsstaternes nationale planer.
DI mener, at der skal være en tæt indsatskoordinering mellem EU-niveau og natio-
nalt niveau, når det gælder den langsigtede klimaindsats.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter, at alle rapporteringskrav samles i en selvstæn-
dig forordning, hvor gyldigheden strækkes udover året 2030, om end det kunne
gøres mere konsekvent på alle parametre. DØR støtter ydermere, at der fokuseres
på, at nationale delmål på de fem dimensioner i energiunionen skal flugte med
IPCC og EU’s mål for 2050, samt at Kommissionen får mandat til at identificere,
hvor medlemsstaters planer, handlinger og status ikke samlet set og hver for sig
fører til en overholdelse af fælles mål for EU og nationale målsætninger. DØR me-
ner, at EU bør påtage sig en reduktionsforpligtelse i den høje ende af Parisaftalens
80-95 pct.
DØR mener, at der mangler en stærkere konsekvens ved manglende opfyldelse af
målsætninger, og mener, at Danmark bør arbejde for at forbedre handlemuligheder
og
–krav.
Dette gælder f.eks. i henhold til sikre, at medlemsstaternes nationale
bidrag når mindst 27 pct. VE i 2030.
DØR mener, at der burde tænkes mere i, hvordan de absolutte eller relative mål i
de fem dimensioner understøtter hinanden, således at regulering indrettes efter
dette. De mener ydermere, at diversificeret energimiks kan føre til nye afhængig-
heder, herunder bl.a. i form af øget brug af biomasse.
Forbrugerrådet TÆNK (FT) hilser Vinterpakken velkommen og er positive over for,
at Kommissionen i sine forslag sætter forbrugeren i centrum for overgangen til et
renere og mere bæredygtigt energimarked, men siger samtidig, at det er vigtigt, at
forbrugeren reelt bliver aktive og involverede medspillere.
FT er positive overfor forordningsforslaget om et forvaltningssystem og ser især de
nationale energi- og klimaplaner som værdifulde samt mener, at medlemsstaterne
bør bruge disse til at fastsætte de vigtigste målsætninger ift. 2030 energieffektivi-
tetsmål. FT savner dog eksplicitte krav om rapportering af de leverede fordele for
Side 9/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0010.png
forbrugere gennem den energieffektivitet, der kræves af forordningsforslaget. FT
savner ligeledes sanktionsmuligheder ved manglende opfyldelse af nationale mål
og fælles EU-mål. FT mener, at Danmark bør gå ind i forhandlingerne med det
klare sigte at forbedre EU’s sanktionsmuligheder for at opnå fælles EU-
målsætninger. FT så ydermere gerne, at medlemsstaterne definerer kriterier for
energifattigdom og for eventuel afbrydelse af el til disse kunder i kritiske perioder.
Medlemsstaterne kunne med fordel rapportere disse i de nationale energi- og kli-
maplaner.
FT støtter, at Europa-Kommissionen presser på for udrulningen af intelligente må-
lere. FT mener, at specifikationen af smart-meter funktionaliteterne er et positivt
skridt, men forvaltningssystemet kunne med fordel indeholde flere kontrolforpligtel-
ser.
NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-
holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.
hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).
VedvarendeEnergi (VE) mener, at det er vigtigt, at energiunionen sikrer en hurtige-
re omstilling til vedvarende energi, og de mener derfor, der skal stilles vidtgående
krav til de lande, der ikke omstiller til vedvarende energi eller gennemfører energi-
besparelser i tiltrækkeligt tempo. Dette gælder ligeledes for manglende overholdel-
se af mål om energieffektivisering og reduktion af drivhusgasser.
VE mener, at de foreslåede nationale energi- og klimaplaner samt de langsigtede
planer skal opdateres hvert 5. år for at stemme overens med Paris-aftalens be-
stemmelser, og de mener, at EU bør påtage sig en reduktionsforpligtelse i den høje
ende af Paris-aftalens 80-95 pct.
Vindmølleindustrien (VMI) mener, at en integreret og horisontal tilgang til forvalt-
ning og indrapportering er afgørende for opnåelse af 2030-målene. VMI mener, at
Kommissionens virkemidler i denne henseende skal styrkes og bør være en blan-
ding af dialogbaseret incitamenter og mere håndfaste instrumenter. VMI mener, at
de foreslåede gap-filler virkemidler skal iværksættes i tide, så manglende indsats
kan rettes op.
VMI mener, at det er vigtigt, at rammerne for indholdet i medlemsstaternes nationa-
le planer og medlemsstaternes rapportering iværksættes hurtigst muligt, og er der-
for positive overfor den tidsplan der er indeholdt i forordningsforslaget. VMI er lige-
ledes positive overfor, at planerne sigter ud over 2030.
VMI mener, at den regionale koordinering af medlemsstaternes indsats er vigtig.
De finder, at rapportering om målsætningen for forskning og udvikling bør tillægges
høj prioritet. Derudover mener VMI, at det er positivt, at medlemsstaterne skal tage
højde for kapacitet, der er nær ’end-of.life’ i deres planer for fremtidig udbygning og
potentialet for re-powering. Ydermere finder VMI indregning af indsatsen på EE i de
nationale indsatser for VE vigtig.
Side 10/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0011.png
WWF Verdensnaturfonden (WWF) bemærker, at man finder det fornuftigt at samle
alle rapporteringskrav i en selvstændig forordning, og finder det ligeledes rigtigt at
lade forordningens gyldighed og rapporteringskrav gå længere end 2030.
WWF mener, at 2050-mål bør fremgå eksplicit af forordningen, og vil i den sam-
menhæng opfordre regeringen til at arbejde for, at energi- og klimaplaner opdate-
res på baggrund af Paris-aftalen,
således at der skabes et overblik over, om EU’s
mål flugter med Paris-aftalen.
WWF opfordrer regeringen til at arbejde for, at redskaberne bliver så stærke som
muligt til at sikre, at EU’s medlemslande rent faktisk leverer nationale bidrag til, at
EU-målene for vedvarende energi og energieffektivitet nås. Ikke mindst i form af
stærkere sanktionsforanstaltninger, end der lægges op til i forslaget.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Det Økologiske
Råd, VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden.
Det Økologiske Råd (DØR) henviser som supplement til deres tidligere hørings-
svar, at det er vigtigt, at der afsættes tid til en stakeholderhøring på de nationale
klima- og energiplaner og de langsigtede lavemissionsstrategier.
VedvarendeEnergi har generelt henvist til deres tidligere høringssvar. Vedvaren-
deEnergi har desuden fremhævet, at kravet om diversificering af energimikset kun
bør opfyldes ved energieffektivisering og VE, og at import af biomasse ikke svæk-
ker forsyningssikkerheden.
WWF Verdensnaturfonden
støtter DØR’s bemærkninger.
9. Generelle forventninger af andre landes holdninger
Der er indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-
sionen om forslaget i juni 2018. Europa-Parlamentet har formelt godkendt aftalen
den 13. november 2018. Rådets godkendelse finder formelt sted på energirådsmø-
det den 19. december 2018.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser de overordnede formål med forslaget velkommen og støtter etab-
leringen af et solidt forvaltningssystem, der kan bidrage til implementering af et
indre marked for energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima-
og energipolitiske pej-
lemærker under Energiunionens fem dimensioner og de vedtagne mål for 2030 for
vedvarende energi og energieffektivitet. Regeringen støtter i den forbindelse op om
de målsætninger, der er fastsat i forhold til alle fem dimensioner i energiunionen.
Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på,
at EU’s medlemsstater sam-
let set bidrager til at opfylde målene med energiunionen, samt blotlægger, hvor
Side 11/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0012.png
EU’s medlemsstater kan samarbejde mere om den energipolitiske udvikling i højere
grad end tilfældet er i dag, og samtidig identificere eventuelle problemområder.
Regeringen finder, at det er i dansk interesse, at forvaltningssystemet sikrer indfri-
else af de kollektive EU-mål på energi- og klimaområdet, og at alle medlemsstater
bidrager hertil på rimelig vis. Det vil både bidrage til indfrielsen af VE-målet og sam-
tidig mindske risikoen for, at der senere vil skulle fordeles en regning for at dække
en eventuel manko.
Regeringen lægger i den forbindelse betydelig vægt på, at der tages højde for en
ambitiøs tidlig indsats
dvs. medlemsstater, som overopfylder deres VE-mål for
2020, har et ambitiøst 2030-mål og/eller en tidlig implementering af det nationale
bidrag til EU’s mål for den samlede VE-andel
for 2030. Regeringen lægger ligele-
des vægt på mekanismer, som sikrer, at alle lande på fair vis bidrager til indfrielsen
af det fælles VE-mål
og arbejder for, at det er lande, som ikke har leveret et til-
strækkeligt ambitiøst bidrag, der skal levere yderligere bidrag, såfremt der opstår
en eventuel manko.
I den forbindelse arbejder regeringen for, at det bliver klarere defineret, hvordan
Kommissionen konkret skal anvende de af formandskabet forslåede objektive krite-
rier i sine henstillinger til medlemsstaterne.
Regeringen lægger betydelig vægt på, at medlemsstaterne sikres mest mulig flek-
sibilitet ift. indfrielsen af VE-mål. I den forbindelse arbejdes der for, at Danmark ikke
som følge af forvaltningssystemet forpligtes til en mere ambitiøs VE-udbygning,
end hvad der ville følge af en fremskrivning af den nuværende byrdefordeling for
VE-målet for 2020.
Som et led i ønsket om at sikre medlemsstaterne mest mulig fleksibilitet lægger
regeringen derudover betydelig vægt på, at Kommissionen i statusrapporter og
løbende vurderinger af medlemsstaternes ikke stiller krav om en lineær indfasning
af VE-andele frem mod 2030, men at vurderingerne tager højde for, at medlems-
staterne på passende troværdig vis kan sandsynliggøre en målopfyldelse, herunder
med henvisning til reguleringsmæssige tiltag og/eller planlagt VE-udbygning.
I forhold til
EU’s fælles energieffektiviseringsmål på 30 pct. i 2030,
som også er
omfattet af forvaltningssystemet, arbejder regeringen for, at forvaltningssystemet
bidrager til, at EU når sine mål for energieffektivitet, herunder det overordnede mål i
2030. Endvidere kan regeringen tilslutte sig, at Kommissionen undervejs skal eva-
luere fremskridt og kan tage nye initiativer, såfremt EU ikke ser ud til at nå det
overordnede EE-mål.
Regeringen lægger generelt vægt på udbygning af energiinfrastruktur i Europa, da
det kan være med til fremme det indre marked, øge forsyningssikkerheden og
fremme integration af vedvarende energi. Regeringen støtter derfor en forøgelse af
EU’s interkonnektionsmål fra 10 pct. i 2020 til 15 pct. i 2030. En forøgelse af målet
lægger i forlængelse af Det Europæiske Råds beslutning fra 2014 om EU’s klima-
Side 12/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0013.png
og energipolitik for 2030, hvor der blev lagt op til, at der skulle ses på en forøgelse
af målet. Den danske interkonnektionsniveau, der pt. er på 50,6 pct. lægger højt
over EU’s nuværende 2020-mål
og det foreslåede 2030-mål.
Regeringen lægger endelig vægt på, at det sikres, at forslaget får en passende
balance mellem de administrative omkostninger ved øget monitorering og rapporte-
ring samt behovet for at kunne sikre implementeringen af de fem dimensioner i
energiunionen, således at meromkostninger som følge af forslaget reduceres mest
muligt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
15. december 2018 til til forhandlingsoplæg.
Side 13/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0014.png
1.b. Forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet
KOM(2016) 761
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 offentliggjort forslag til ændring af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv, 27/2012/EU om energieffektivitet (energief-
fektivitetsdirektivet), som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke. Der er
tale om en begrænset revision af energieffektivitetsdirektivet, hvor kun enkelte af
artiklerne er omfattet. Et væsentligt element i revisionen er forslaget om et nyt mål
om 30 pct. forbedring af energieffektivitet i 2030, der skal være bindende på EU-
niveau. Forslaget indeholder ikke en byrdefordeling mellem medlemslandene. Et
andet centralt element i revisionen er en forlængelse af energispareforpligtelsen til
efter 2020. Forslaget vurderes umiddelbart at ville have konsekvenser for dansk ret
samt erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen hilser Kommissionens revision af energieffektivitetsdirektivet velkom-
men og er overordnet set positiv overfor en revision af direktivet, der kan bidrage til,
at EU når sine klima- og energipolitiske mål for 2030. Forhandlingssituationen indi-
kerer klart, at det bærer mod et højere, men vejledende, EU-mål for forbedring af
energieffektivisering i 2030. Regeringens prioritet i lyset heraf er at arbejde aktivt
for et så højt vejledende EU-mål, som der kan samles flertal for i Rådet. Skulle
forhandlingerne mod forventning munde ud i et bindende mål, vil regeringen også
kunne støtte dette. Hertil støtter regeringen op om en forlængelse af energispare-
forpligtelsen efter 2020.
Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kom-
missionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet har den 13. november
2018 godkendt aftalen.
Det østrigske formandskab forventes at sætte
”ren energi”-pakken
på dagsordenen
på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Der vil for dette forslag,
forslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen og forslaget om fremme af
vedvarende energi alene være tale om en orientering, idet der er indgået endelige
aftaler om alle tre forslag med Europa-Parlamentet.
2. Baggrund
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 27/2012/EU om energieffektivitet (KOM(2016)
761), som er en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er
”Clean energy for all Europeans”.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rå-
det den 30. november 2016 i dansk sprogversion.
Side 14/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0015.png
Baggrunden for revisionen er, at Kommissionen, jf. artikel 24 i direktivet, er forplig-
tet til at evaluere og justere en række artikler, ligesom der er behov for, at energief-
fektivitetsdirektivet opdateres i overensstemmelse med 2030-rammen
for EU’s
klima- og energipolitik. Da medlemslandene først havde frist for implementering af
direktivet i juni 2014, har Kommissionen vurderet, at det endnu er for tidligt at åbne
op for mere end en begrænset revision.
EU’s
2030-ramme blev vedtaget i oktober 2014 af Det Europæiske Råd, som lige-
ledes endosserede strategien for Energiunionen i marts 2015. Som en del af 2030-
rammen vedtog de europæiske stats- og regeringsledere, at EU skulle forbedre
energieffektiviteten i 2030 med mindst 27 pct. Her var der imidlertid også enighed
om, at målet skulle tages op til revision senest i 2020 med udgangspunkt i et EU-
mål på 30 pct. (jf. DER-konklusioner, oktober 2014). Energiunionen udstikker lige-
ledes retningen for fremtidens europæiske energi- og klimapolitik, som skal sikre, at
EU når sin langsigtede målsætning om en fossiluafhængig økonomi i 2050. Energi-
effektivitet er én af energiunionens i alt 5 dimensioner. Tilsammen skal 2030-
rammen og Energiunionens målsætninger ifølge Kommissionen føre til forøget
forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed for Europa.
I 2007 forpligtede EU sig første gang til et mål for energieffektivitet, hvor man ved-
tog et mål på 20 pct. forbedret energieffektivitet i 2020.
EU’s 2020-mål
og 2030-mål
er defineret i primærenergiforbrug, der udgør det samlede energiforbrug inkl. tab fra
produktion, konvertering og distribution, men 2020-målet i energieffektivitetsdirekti-
vet er også reflekteret ud fra endeligt energiforbrug, der er det forbrug, der leveres
til slutbrugerne. I sin konsekvensanalyse anfører Kommissionen, at EU allerede i
2014 nåede en reduktion af energiforbruget svarende til 18,7 pct. i det primære
energiforbrug og 21,8 pct. i det endelige energiforbrug. Kommissionen regner såle-
des med, at EU når sit mål for 2020, hvis det nuværende niveau for energieffektivi-
tet holdes.
Kommissionen konkluderer derimod
på baggrund af de seneste beregninger af
EU’s fremskridt på energieffektivitet –
at EU, med nuværende tiltag og politikker
alene, vil opnå en reduktion af energiforbruget svarende til 23,9 pct. i 2030, hvilket
betyder, at EU ikke ser ud til at nå sit nuværende mål på 27 pct. Der er således
bl.a. behov for nye tiltag med henblik på at sikre, at energieffektiviseringsindsatsen
er tilstrækkelig for perioden frem til 2030. Kommissionen anfører i sin konsekvens-
analyse, at der er et problem med, at mange omkostningseffektive investeringer i
energieffektivitet ikke foretages på grund af markeds- og reguleringsfejl, som ikke
er løst i den eksisterende lovgivning. Det er blandt andet disse problemstillinger,
der ligger bag den foreslåede revision af energieffektivitetsdirektivet, men også de
øvrige energieffektivitetselementer i Vinterpakken hhv. revisionen af direktivet for
bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet), samt Kommissionens
initiativ om smart finansiering af smarte bygninger.
Det østrigske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet
den 19. december 2018 til orientering fra formandskabets side.
Side 15/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0016.png
3. Formål og indhold
Direktivforslagets overordnede formål er at bidrage til øget energieffektivitet i EU
med henblik på at nå EU’s 2030-målsætning
for energieffektivitet, som vedtaget i
2014 af Det Europæiske Råd.
Det nuværende direktiv fastlægger alene
EU’s mål for energieffektivitet
frem til
2020, og Kommissionen foreslår derfor
at tilføje EU’s 2030-mål,
samt at forhøje
dette fra det nuværende vejledende mål om 27 pct. forbedring af energieffektivite-
ten til et bindende 30 pct. mål på EU-niveau. Der er således ikke lagt op til en byr-
defordeling, men et overordnet EU-mål. Kommissionen lægger også op til, at udvi-
de medlemslandenes nuværende rapporteringsforpligtelser på energiforbrug i 2020
til også at inkludere energiforbrug i 2030.
Det andet centrale element i forslaget er, at energispareforpligtelsen, hvor med-
lemslandene årligt skal opnå nye energibesparelser på 1,5 pct. af det endelige
energiforbrug, som i det gældende direktiv udløber ved udgangen af 2020, forlæn-
ges til at gælde for perioden efter 2020. De eksisterende muligheder for at medtæl-
le op til 25 pct. af energibesparelser, der ikke er opnået i slutforbruget, fastholdes,
og der tilføjes en mulighed for at medregne lokale vedvarende energianlæg på
bygninger, som en del af denne reduktion. Kravet om nye årlige energibesparelser
på 1,5 pct. kan fortsat opfyldes via en ordning for energispareforpligtelser for distri-
butions- eller handelsselskaber, alternative foranstaltninger eller en kombination
deraf. Der ændres således ikke på medlemslandedes fleksibilitetsmuligheder i for-
hold til, hvordan energibesparelserne opnås. Kommissionen foreslår desuden, at
medlemsstaterne skal medtage krav om socialt sigte i energispareforpligtelser,
herunder ved at kræve at en del af foranstaltningerne gennemføres i husholdnin-
ger, der er berørt af energifattigdom og i socialt boligbyggeri.
Endeligt foreslår Kommissionen at ændre de nuværende bestemmelser om målere
og fakturering af energiforbrug hos slutkunder. Ændringerne omhandler fjernvarme,
fjernkøling og varmt vand, mens el- og gasdelen skal inkorporeres i anden lovgiv-
ning. For så vidt angår målere skal medlemslandene sikre, at kunder til fjernvarme,
fjernkøling og varmt vand udstyres med målere, som viser forbrugernes aktuelle
energiforbrug. Kommissionen foreslår, at ny-installerede målere skal være fjernaf-
læste fra 1. januar 2020, mens alle målere skal være fjernaflæste fra 1. januar
2027, undtaget hvor medlemslandene dokumenterer, at dette ikke er omkostnings-
effektivt. For så vidt angår faktureringsoplysninger til slutkunder af deres faktiske
forbrug lægger Kommissionen op til, at det ikke længere skal være muligt at fravige
denne forpligtelse i tilfælde, hvor det ikke anses som teknisk muligt eller økonomisk
begrundet. Det foreslås desuden, at der, hvor fjernaflæste målere er blevet installe-
rede, skal være faktureringsoplysninger til rådighed for slutkunden 12 gange årligt i
2022.
Kommissionen foreslår, at artikel 23 vedrørende delegerede retsakter tilpasses den
seneste Interinstitutionelle Aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissi-
onen af 13. april 2016 om brugen af delegerede retsakter. Den involverer bl.a. at
eksperter udpeget af medlemsstaterne skal konsulteres inden en delegeret retsakt
Side 16/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0017.png
vedtages. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til enhver
tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294 medlovgiver. Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet
har den 13. november 2018 godkendt aftalen.
5. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette begrun-
des med, at målene for energieffektivitet ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-
lemsstaterne alene, og at der derfor er behov for en indsats på EU-plan, der kan
lette og støtte udbredelsen af aktiviteter på nationalt plan.
Derudover vurderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes, idet med-
lemslandene bevarer deres mulighed for selv at vælge deres policy-mix og tilgang,
når det kommer til at opnå de nødvendige energibesparelser frem mod 2030.
Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder også, at nærhedsprincippet
er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:
Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om
varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskelige andre love, nr. 345
af 8. april 2014
Lov om elforsyning, nr. 418 af 25. april 2014
Lov om varmeforsyning, nr. 1307 af 24. november 2014
Lov om naturgasforsyning, nr. 1331 af 25. november 2013
Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-
telser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering, nr. 1395 af 25. no-
vember 2016
Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling, nr. 563
af 2. juni 2014
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt forslaget vedtages i sin oprindelige udformning, vil det have lovgivnings-
mæssige konsekvenser i form af en tilpasning af bekendtgørelse om energivirk-
somheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energi-
forbrug og fakturering, nr. 1395 af 25. november 2016, vedrørende hyppige fakture-
ringsoplysninger til slutkunder. Forslaget kræver blandt andet en hyppigere fakture-
ring fra 2022, hvilket vil skulle afspejles i bekendtgørelsen.
Side 17/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0018.png
Ligeledes kan forslaget få konsekvenser i forhold til bekendtgørelse om individuel
måling af el, gas, vand, varme og køling, nr. 563 af 2. juni 2014, dog kun hvad an-
går vand, varme og køling. Med Kommissionens forslag om en række nye tidsfri-
ster for fjernaflæste målere, vil disse skulle indsættes i bekendtgørelsen om måle-
re.
Ydermere kan forslaget om udformning og forlængelse af energispareforpligtelsen
få konsekvenser i dansk ret, da man endnu ikke har vedtaget en ordning i Dan-
mark, som gælder efter 2020. Særligt forventes et evt. krav om at inkludere sociale
formål i energispareforpligtelsen at få lovgivningsmæssige konsekvenser, hvis det
vedtages i den form, som er foreslået af Kommissionen. Den resterende del af
forslaget om at forlænge energispareforpligtelsen til efter 2020 læner sig i høj grad
op af den nuværende forpligtelse, og forventes derfor ikke at kræve større lovgiv-
ningsmæssige ændringer.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser, om end
energibesparelser forventes at føre til et provenutab, der følger af færre indtægter
fra energiafgifter. For så vidt angår yderligere energieffektivitetstiltag vil det afhæn-
ge af de konkrete virkemidler i implementering, hvorvidt sådanne tiltag er forbundet
med statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
På EU-niveau vurderer Kommissionen, at forslaget om at øge energieffektivise-
ringsmålet i 2030 fra 27 pct. til 30 pct. vil føre til et forøget BNP i EU på 70 mia.
Euro og skabe 400.000 jobs i 2030, herunder særligt i byggesektoren.
Forslaget om et 30 pct. bindende mål for energieffektivitet i 2030 byrdefordeles ikke
mellem medlemsstaterne, men nås via bindende virkemidler på EU-niveau og nati-
onale indsatser. Ved at gøre målet bindende styrkes Kommissionens eksisterende
kompetence i forhold til at planlægge nye politiske forslag, såfremt der er udsigt til,
at målet for 2030 ikke nås. Underopfyldelse af det samlede EU-mål kan derfor indi-
rekte medføre konsekvenser i form af nye tiltag på området med potentielle øko-
nomiske omkostninger. Nye forslag vil skulle vedtages af Rådet og Europa-
Parlamentet. Såfremt der bliver tale om et vejledende mål vil dette alt andet lige
være mindre forpligtende, hvorfor det også vil give et svagere ophæng til Kommis-
sionen i forhold til at fremlægge nye politiske forslag, som kan bidrage til at nå må-
let.
En teoretisk beregning baseret på, at Danmark skal tage sin forholdsmæssige an-
del af det fælles mål svarende til, at Danmark skal nå en 30 pct. reduktion af ener-
giforbruget i 2030, viser (i et frozen policy scenarium), at der vil være en hypotetisk
manko på 174 PJ i 2030. Indregnes energibesparelser som følge af en fortsættelse
af energispareforpligtelsen, reduceres mankoen til ca. 102 PJ. Der vil således sta-
dig være en manko for Danmark, hvis man skulle tage en forholdsmæssig andel af
målet. En opfyldelse af regeringens mål om mindst 50 pct. VE i 2030 kan, sammen
Side 18/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0019.png
med udbygning med VE, ske via en reduktion i bruttoenergiforbruget i 2030, som i
så fald vil føre til en reduktion af mankoen. Det bemærkes, at et mål over 30 pct. vil
betyde, at mankoen vil være tilsvarende større.
Forslaget om installering af fjernaflæste målere vurderes ikke at få samfundsøko-
nomiske konsekvenser, da medlemslandene kan undtages kravet, hvis dette ikke
viser sig omkostningseffektivt og teknisk muligt. Forslaget vurderes ikke at have
væsentlig betydning i Danmark.
Ift. forslaget om hyppige fakturerings- og forbrugsoplysninger vurderes de sam-
fundsøkonomiske gevinster til at være 5 millioner kr. fsva. fjernvarme i parcelhuse
og 92 millioner kroner fsva. fjernvarme i etageejendomme.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Bestemmelsen om målere (artikel 9) vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser, da omkostningerne, der følger af bestemmelsen, påhviler forbruger-
ne.
Der vurderes ikke at være erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med for-
pligtelsen ang. hyppige fakturerings- og forbrugsoplysninger, da kravet i dette til-
fælde vil ramme fjernvarmeselskaber, som ikke er konkurrenceudsatte.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes at have positiv virkning for Danmark ift. miljø og
sundhed, da det må forventes, at en forøget energieffektivitet vil føre til et fald i
udledning af drivhusgasser. Kommissionen vurderer, at omkostningerne ved foru-
reningsbekæmpelse og omkostningerne ved forringet sundhed vil blive reduceret
med mellem 4,5 til 8,3 milliarder Euro for hele EU. Derudover vil forsyningssikker-
heden i EU blive betydelig forbedret ved en ifølge Kommissionen forventet redukti-
on i gasimporten på 12 pct. i 2030. Ydermere må det forventes, at øget energieffek-
tivitet vil føre til en forbedret forsyningssikkerhed og begrænse energiafhængighe-
den af eksterne leverandører.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi, Forsyning og Kli-
mapolitik.
Der er modtaget høringssvar fra Rockwool, Dansk Byggeri, Dansk Fjernvarme, Det
Økologiske Råd, IDA, Vindmølleindustrien, Dansk Industri, Energisparerådet,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Bygherreforeningen, WWF, VELTEK, Landbrug &
Fødevarer, VedvarendeEnergi, Energi & Olieforum, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, CO-Industri, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Almene Boliger.
Rockwool er generelt set tilfredse med Kommissionens forslag og bifalder forslaget
om et bindende mål for 2030, men mener, at ambitionsniveauet bør hæves til 40
pct. Rockwool støtter Kommissionens forslag til forlængelse af energispareforplig-
telsen samt ambitionsniveauet, men efterlyser et mandat til Kommissionen med
Side 19/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0020.png
henblik på at kunne justere forpligtelsen afhængigt af medlemslandenes fremskridt.
Rockwool finder det afgørende, at forpligtelsen i videst muligt omfang realiseres
hos slutbrugerne og ser således helst, at muligheden for at medregne besparelser
uden for slutforbruget fjernes. Rockwool er positiv over for at inkludere et socialt
mål i energispareforpligtelsen. Rockwool peger ligeledes på, at der er behov for
justering af artikel 8 om energisyn, som ikke er en del af Kommissionens forslag,
og efterlyser krav om implementering af anbefalingerne fra energisynene.
Dansk Byggeri er som udgangspunkt positive over for direktivforslaget og mener, at
der generelt er behov for, at energieffektivisering og energibesparelser får en langt
mere fremtrædende rolle i energipolitikken. Dansk Byggeri støtter op om et binden-
de EU-mål og ser gerne et mere ambitiøst mål på 40 pct. energieffektivitet i 2030,
da dette vil bidrage til en mere omkostningseffektiv grøn omstilling samt gavne
vækst og beskæftigelse i Danmark. Dansk Byggeri ser ligeledes gerne, at de natio-
nale energieffektivitetsmål gøres bindende, herunder at man fjerner muligheden for
at knytte andelen af vedvarende energi til fastsættelsen af målet. Dansk Byggeri
støtter desuden op om, at medlemslandene inkluderer deres energieffektivitetsmål i
de integrerede nationale klima- og energiplaner. Dansk Byggeri støtter en forlæn-
gelse af energispareforpligtelsen, da det er afgørende med langsigtede rammebe-
tingelser og finder det positivt, at Kommissionen vil fremme de mere langsigtede
energibesparelser med lange levetider. Derimod mener Dansk Byggeri ikke, at
reduktionerne fra etableringen af VE på bygninger bør kunne indregnes i energi-
sparemålet og ser generelt gerne, at grænsen for at opnå besparelser uden for
slutforbruget sættes markant ned. Derudover ser Dansk Byggeri gerne, at regerin-
gen undersøger nærmere, hvad bestemmelsen om energifattigdom vil have af be-
tydning for den danske energispareindsats, da det er uklart, i hvor høj grad det er
en problemstilling af relevans for Danmark. Dansk Byggeri ser desuden gerne, at
regeringen arbejder for, at artikel 8 om energisyn medtages i revisionen af direkti-
vet, herunder at man arbejder for at ændre bestemmelsen, så kravet kun vedrører
virksomheder med et stort energiforbrug.
Dansk Fjernvarme har med henvisning til den korte høringsfrist givet en række
overordnede kommentarerer og forbeholder sig ret til supplerende kommentarer på
et senere tidspunkt. Dansk Fjernvarme støtter op om den generelle ambition om at
effektivisere energiforbruget og anser fjernvarme- og køling som effektivisering i sig
selv. Det er vigtigt, at man forfølger de samfundsøkonomiske billigste virkemidler
snarere end at have et ensidigt fokus på slutforbruget. Derudover mener Dansk
Fjernvarme ikke, at energifattigdom skal løses i energisektoren. Dansk Fjernvarme
finder yderligere, at energispareforpligtelsen bør give mulighed for at indregne
energibesparelser ved brændselsfri VE, da det har vist sig som et samfundsøko-
nomisk billigt instrument. Hvad angår målere, finder Dansk Fjernvarme det vigtigt at
sikre, at der ikke pålægges fjernvarmeforsyninger yderligere omkostninger i form af
bygningsintern distribution, måling eller afregning af varme.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter et bindende 2030-mål for energieffektivitet på
EU-niveau, men ønsker et forhøjet mål på 40 pct. DØR finder ligeledes, at der bør
fastlægges bindende nationale energisparemål som supplement til direktivets bin-
Side 20/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0021.png
dende virkemidler. DØR peger på, at Danmark bør arbejde for at få fjernet kravet
om at medregne udviklingen i VE, når medlemslandene skal fastsætte deres natio-
nale, vejledende mål for energieffektivitet. Derudover opfordres regeringen til at
arbejde for, at Kommissionen skal kunne indlede forhandlinger med medlemslan-
dene, hvis den samlede indsats fra landene ikke ser ud til at kunne opfylde EU’s
mål for energieffektivitet. DØR så gerne et fokus på energirenovering af kommuna-
le og regionale bygninger. DØR støtter op om en forlængelse af energispareforplig-
telsen, med Kommissionens mulighed for review i 2027 og ønsker, at det klargøres,
at dette review kan justere i energisparekravet på 1,5 pct., hvis man finder det pas-
sende. DØR støtter desuden, at energiforbrugere skal have gratis adgang til data
om deres energiforbrug, og at de primære energifaktorer fortsat skal tillade med-
lemslande at tage hensyn til nationale omstændigheder. Slutteligt efterlyser DØR
en fastsættelse af en fælles europæisk definition af de virksomheder, som er omfat-
tet af energisynsforpligtelsen i artikel 8, som bør fastsættes ud fra nationale kriteri-
er, og at energisynsforpligtelsen bør tilpasses på baggrund af erfaringerne med
ordningen.
IDA
er positive over for Kommissionens fremhævning af ”energieffektivitet først”, og
mener, at energieffektivitet bør have en langt mere fremtrædende rolle i energipoli-
tikken, da dette vil åbne op for europæiske markeder, hvor danske virksomheder
har styrkepositioner. IDA støtter desuden op om et bindende 2030-mål og ønsker
det forhøjet til 40 pct.
Vindmølleindustrien støtter op om et forhøjet 2030-mål på 30 pct. energieffektivitet
på EU-niveau og bemærker, at der bør gives forrang til intelligent energieffektivitet i
form af besparelser på den mest CO2-intensive form. Vindmølleindustrien påpeger
desuden, at den primære energifaktor bør være endnu lavere end den foreslåede,
for, at en udnyttelse af den grønne strøm prioriteres i en EE-sammenhæng. Vind-
mølleindustrien mener derudover, at en klar prioritering for EE-målsætningen frem-
for et årligt mål på 1,5 pct. vil være at foretrække.
Dansk Industri (DI) har med henvisning til den omfattende Vinterpakke og korte
høringsfrist givet en række foreløbige bemærkninger. DI er overordnet set positiv
over for Kommissionens syn på EU’s klima-
og energipolitik og bakker op om
Kommissionens forslag om at hæve EU’s 2030-mål
til et bindende 30 pct. mål.
Desuden
finder DI det hensigtsmæssigt at ændre EU’s nuværende energisparemål
til et såkaldt energiintensitetsmål, for at kunne måle afkoblingen mellem energifor-
brug og økonomisk output. DI bakker op om en automatisk forlængelse af energi-
spareforpligtelsen til 2050, så længe der løbende vurderes, om der fortsat er behov
for kravet, og så længe forpligtelsen fortsat har fokus på omkostningseffektive og
additionelle energieffektivitetstiltag i slutforbruget. DI er ligeledes åbne over for
muligheden for at medregne besparelser genereret fra VE på og i bygninger, så
længe det understøtter en omkostningseffektiv udrulning af VE i energisystemet. DI
kan ikke støtte op om et krav om målrettede energibesparelser i energifattige hus-
tande, da dette bør være op til det enkelte medlemsland. Hvad angår målere og
fakturering finder DI det centralt, at udrulningen af fjernaflæste målere fortsat vur-
deres i forhold til deres omkostningseffektivitet. Derudover anbefaler DI, at artikel 8
Side 21/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0022.png
om energisyn medtages i revisionen, da der er forskelligartet implementering blandt
medlemslandene. Slutteligt fremhæver DI artikel 14 om fremme af energieffektivitet
under opvarmning og kølig, som DI ønsker en styrket indsats på.
Energisparerådet har afgivet høringssvar, med undtagelse af Dansk Energi, KL,
Landbrug & Fødevarer, TEKNIQ og Gasselskaberne, som ikke har ønsket at delta-
ge i det fælles høringssvar. De resterende medlemmer støtter et bindende 2030-
mål for energieffektivitet på EU-niveau, herunder støtter en række af medlemmerne
et mål på 30 pct. (DI, Dansk Erhverv, EOF og Dansk Fjernvarme), mens andre
ønsker et forhøjet mål på 40. pct. (Det Økologiske Råd, Energiforum Danmark og
Dansk Byggeri). Et flertal af Energisparerådet bakker op om, at medlemslandene
fortsat skal udarbejde indikative nationale målsætninger for energieffektivitet, mens
et mindretal ønsker nationalt bindende mål (Det Økologiske Råd og Dansk Bygge-
ri). Energisparerådet opfordrer regeringen til at arbejde for, at Kommissionen sam-
mentæller de nationale indikative mål med mulighed for at initiere skærpede krav
eller fornyede forhandlinger med medlemslandene, hvis disse mål ikke forventes at
opfylde EU’s mål for energieffektivitet. Energisparerådet støtter en forlængelse af
energispareforpligtelsen frem til 2050, med Kommissionens mulighed for i 2027 og
2037 at evaluere forpligtelsen, hvorunder der ønskes klarhed over, hvorvidt evalue-
ringen kan åbne op for en justering af energisparekravet. Direktivet bør have fokus
på de omkostningseffektive energieffektiviseringer, hvad enten disse findes hos
energifattige eller socialt boligbyggeri. Energisparerådet bakker ligeledes op om, at
varme- og køleforbrug skal ske efter individuel måling, og at energiforbrugerne skal
have gratis adgang til forbrugsoplysninger. Hvad angår den primære energifaktor,
støtter Energisparerådet, at denne fortsat skal tage hensyn til nationale situationer
og energisystemer. Slutteligt anbefales det, at der fastsættes en europæisk definiti-
on af de virksomheder, som er omfattet af det obligatoriske energisyn i artikel 8, og
at der arbejdes for fælles europæiske guidelines for minimumskrav til et energisyn.
Ligeledes bør energisynsordningen evalueres og tilpasses på baggrund af de op-
nåede erfaringer.
Dansk Energi hilser Kommissionens forslag på 30 pct. energieffektivitet i 2030 vel-
kommen og støtter generelt set op om en ambitiøs og langsigtet plan for energief-
fektivisering, hvorunder det er vigtigt, at energieffektiviseringsindsatsen er tilrette-
lagt således, at den supplerer de øvrige tiltag på området. Dansk Energi finder det
således vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem energieffektivisering, målet for
VE og målet for CO2, således at indsatsen kan gå hånd i hånd med kvotesystemet.
Dansk Energi finder det nødvendigt, at målet for energispareforpligtelsen justeres
oftere, end Kommissionens forslag om revision i 2027 og 2037 og påpeger, at re-
guleringen af VE-udbygningen bør finde sted i VE-direktivet, hvorfor man ikke støt-
ter op om forslaget om medregning af besparelser fra VE i energispareforpligtelsen.
Dansk Energi opfordrer ligeledes til at den primære energifaktor for el bedre afspej-
ler VE-andelen i produktionsmikset, således at faktoren nærmer sig 1. Dansk Ener-
gi støtter overordnet kravet om måling og fakturering og finder det vigtigt, at der
tillades størst mulig fleksibilitet for energileverandørerne, således at markedet bliver
drivkraften for informationsservices.
Side 22/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0023.png
Dansk Erhverv støtter, at der på europæisk plan fastlægges et bindende mål for
energieffektivisering, og at målet fastlægges ud fra Kommissionens foreslåede
niveau på 30 pct. i 2030. Dansk Erhverv efterlyser en revision af bestemmelserne
om det obligatoriske energisyn i artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet med henblik
på at fastsætte en fælles europæisk definition af de omfattede virksomheder base-
ret på nationale kriterier. Samtidigt lægges der vægt på, at forpligtelsen evalueres
og tilpasses på baggrund af erfaringerne med ordningen.
Bygherreforeningen ser EU-direktiverne som vigtige instrumenter i at nå de nød-
vendige resultater for CO2-reduktion og energieffektivisering i både national og
europæisk sammenhæng. Grundlæggende finder Bygherreforeningen det vigtigt, at
VE-produceret energi i energisparemålene ikke medfører en forringelse af byg-
ningsmassen og hilser en ambitiøs og øget målsætning for reduktion af energifor-
bruget velkomment.
WWF finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en forhøjelse af 2030-målet
på energieffektivitet og anbefaler, at målet hæves yderligere fra de foreslåede 30
pct. til 40 pct. Regeringen opfordres til at arbejde for, at det fælles EU-mål udmøn-
tes i bindende nationale mål. WWF finder det fornuftigt, at Kommissionen senest i
december 2023 skal vurdere fremdriften i at nå de fastsatte mål for 2030 og finder
det positivt, at artikel 7 vedr. energispareforpligtelsen forlænges efter 2020, for at
EU når sine langsigtede klimamål. WWF finder det vigtigt at 1,5 pct. målet ikke
udvandes og ser gerne, at undtagelsesmulighederne i energispareforpligtelsen
reduceres eller helt fjernes.
VELTEK er overordnet set positiv over for Kommissionens bestræbelser for at
fremme ”energieffektivitet først”-princippet
og støtter op om et bindende 2030-mål
for energieffektivitet på EU-niveau, hvor man gerne ser, at reduktionsmålet øges til
40 pct. VELTEK støtter op om forslaget om at kunne indregne VE-produktion i de
opgjorte energibesparelser og støtter op om en forlængelse af energispareforplig-
telsen til efter 2030, da langsigtede rammebetingelser er afgørende for investorer.
Det anbefales desuden, at Kommissionens evaluering af forpligtelsen i 2027 også
bør indeholde mulighed for at justere energisparekravet på 1,5 pct. Slutteligt støtter
VELTEK op om forslaget om individuel måling samt forbrugeres ret til adgang til
egne forbrugsoplysninger.
Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter generelt set op om indsatsen for øget energi-
effektivitet, herunder et bindende 2030-mål på EU-niveau og peger på vigtigheden
i, at det specifikke målniveau vurderes samfundsøkonomisk omkostningseffektivt
for EU. L&F støtter ikke bindende nationale mål og finder det afgørende, at danske
virksomheder har lige konkurrencevilkår med de resterende EU-medlemslande.
L&F mener, at den nationale energispareindsats bør indrettes så omkostningseffek-
tivt, fleksibelt og gennemsigtigt som muligt. L&F finder det vigtigt, at man opnår en
fælles EU-tilgang til det obligatoriske energisyn for store virksomheder, som bør
tilpasses de allerede opnåede erfaringer med ordningen, herunder at energisyns-
reglerne indrettes fleksibelt og tilpasses de enkelte virksomheders behov.
Side 23/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0024.png
VedvarendeEnergi støtter et bindende mål for energieffektivitet på mindst 30 pct. i
2030 og ønsker, at målet hæves til 40 pct. VedvarendeEnergi mener derudover, at
der så vidt muligt bør fastlægges bindende nationale mål, som supplement til de
bindende krav i direktiverne. Der foreslås ligeledes, at kravet om 3 pct. årlig reno-
vering af statslige bygninger udvides til at omfatte andre offentlige bygninger. Slut-
teligt anbefaler VedvarendeEnergi, at der fastsættes en fælleseuropæisk definition
af, hvilke virksomheder der er omfattede af det obligatoriske energisyn i artikel 8,
samt europæiske guidelines for minimumskravet til indholdet af et energisyn.
Energi- og Olieforum (EOF) støtter op om Kommissionens forslag til energieffektivi-
tetsmålet samt de fortsatte krav i energispareforpligtelsen. EOF finder det desuden
vigtigt med en justering af definitionen af hvilke virksomheder, der er omfattede af
ordningen for energisyn, jf. artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder det positivt, at Kommissionen
fremhæver energieffektivitet som en ressource i sig selv og støtter op om bindende
2030-mål på EU-niveau, med et ambitionsniveau der er samfundsøkonomisk an-
svarligt, og som løbende kan opjusteres i forhold til den teknologiske udvikling. FRI
opfordrer ligeledes regeringen til at arbejde for, at EU-kommissionen sammenlæg-
ger de nationale, vejledende mål på energieffektivitet med henblik på at kunne stille
indskærpede krav eller initiere forhandlinger med medlemslandene, hvis indsatser-
ne ikke ser ud til at opfylde EU-målet. FRI støtter derudover op om en forlængelse
af energispareforpligtelsen til efter 2030 og finder det positivt, at Kommissionen
evaluerer indsatsen i 2027 og 2037. Mht. evalueringen anbefales det at åbne op for
justering af energisparekravet på 1,5 pct. FRI støtter op om, at varme- og kølefor-
brug skal ske efter individuel måling, og at fastsættelsen af primære energifaktorer
fortsat skal tage hensyn til medlemslandenes nationale situationer og energisyste-
mer. FRI ser ligeledes gerne, at der arbejdes for inkludering af artikel 8 om energi-
synet i revisionen af direktivet, således at der fastsættes en fælles europæisk defi-
nition af de omfattede virksomheder samt guidelines for minimumskrav til energisy-
net.
CO-industri finder det positivt, at Kommissionen har fokus på en langsigtet og hold-
bar klima- og energiregulering og bakker op om et 30 pct. mål for energieffektivitet i
2030 på EU-niveau.
Forbrugerrådet Tænk (Tænk) er overordnet positiv over, at Kommissionen i sine
forslag ønsker, at sætte forbrugeren i centrum. Det er imidlertid en forudsætning
for, at energipakken kan blive en succes, at forbrugerne reelt bliver aktive og invol-
verede medspillere, der også får mærkbare fordele af pakken. Tænk mener desu-
den, at 2030-målet bør forhøjes til 40 pct. energieffektivitet i 2030. Tænk henviser
til Det Økologiske Råds høringssvar.
Danmarks Almene Boliger (BL) finder det vigtigt, at revisionen af energieffektivi-
tetsdirektivet ikke ændrer den måde, hvorpå Danmark har implementeret direktivet,
hvad angår målere og fakturering, nemlig med en skelnen mellem 1. led, som ved-
rører energiselskaber, og 2. led, som vedrører alle boligselskaber og det forhold de
Side 24/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0025.png
har til deres lejere. Det er afgørende for BL, at der generelt set tages udgangspunkt
i en totaløkonomisk rentabel tilgang. BL finder det positivt, at direktivets ordlyd giver
mulighed for at benytte sig af varmefordelingsmålere i de situationer, hvor individu-
elle målere ikke kan installeres. BL ønsker i den forbindelse at få afklaret, om kra-
vet om at redegøre for den tekniske mulighed/økonomiske rentabilitet kun vedrører
de situationer, hvor varmefordelingsmålere ikke kan installeres, eller om det ligele-
des gælder situationer, hvor individuelle målere ikke kan installeres, og varmefor-
delingsmålere derfor installeres i stedet. BL finder det vigtigt, at der fra dansk side
arbejdes for at få individuelle målere og varmefordelingsmålere sidestillet.
LO finder det positivt, at Kommissionen har fokus på at sikre en balanceret klima-
og energipolitik, der både tager højde for konkurrenceevnen, energiintensive ar-
bejdspladser, omkostningseffektiviseringer og udviklingen af ny grøn teknologi. LO
bakker ligeledes op om Kommissionens forslag til at øge målet for energieffektivitet
i 2030 til et 30 pct. mål på EU-niveau. Det er derudover oplagt at lægge op til langt
flere omkostningseffektive renoveringer i bygningsmassen, samt at arbejde for at
virksomheder og forbrugere sparer energi i slutforbruget, på en markedsdrevet
måde, samtidig med at medlemslandene gives fleksibilitet ift. nationale forhold.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-
sionen om forslaget i juni 2018. Europa-Parlamentet har formelt godkendt aftalen
den 13. november 2018. Rådets godkendelse finder formelt sted på energirådsmø-
det den 19. december 2018.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af energieffektivitetsdirek-
tivet velkommen og finder det vigtigt, at EU samlet set når sine energi- og klimapoli-
tiske målsætninger for 2030.
Forhandlingssituationen indikerer klart, at det bærer mod et højere, men vejleden-
de, EU-mål for forbedring af energieffektivisering i 2030. Regeringens prioritet i
lyset heraf er at arbejde aktivt for et så højt vejledende EU-mål , som der kan sam-
les flertal for i Rådet. Skulle forhandlingerne mod forventning munde ud i et bin-
dende mål, vil regeringen også kunne støtte dette. Regeringen lægger dog samti-
dig vægt på, at målet ikke byrdefordeles, således at det fortsat vil være op til med-
lemslandene selv at fastsætte de nationale bidrag.
Regeringen støtter ligeledes op om forslaget om en forlængelse af energisparefor-
pligtelsen med fortsatte nye, årlige besparelser på 1,5 pct. i slutforbruget frem til
2030, der sikrer, at alle medlemsstater bidrager til det fælles 2030-mål, men at
energispareforpligtelsen indeholder størst mulig fleksibilitet i forhold til medregning
af energibesparelser og virkemidler for medlemsstaterne. Regeringen finder, at en
evt. forlængelse af energispareforpligtelsen efter 2030 ikke bør vurderes af Kom-
missionen alene, men sker med inddragelse af medlemsstaterne.
Side 25/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0026.png
Regeringen finder, at energieffektivitetsdirektivet fortsat skal give fleksibilitet og
råderum for medlemslandene, således at energibesparelser fortsat kan opnås på
den mest omkostningseffektive måde, og være forbundet med færrest mulige ad-
ministrative byrder. Regeringen lægger vægt på et slankt og effektivt EU, der ikke
regulerer unødigt, og lægger derfor vægt på, at medlemsstaterne fortsat skal have
fleksibilitet til at vælge, om der skal fastsættes krav om fjernaflæste målere, og at
man kan undlade dette, hvis det ikke vurderes at være omkostningseffektivt og
teknisk muligt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 22.
juni 2018 til forhandlingsoplæg.
Side 26/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0027.png
1.c. Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende
energikilder (revision af VE-direktivet)
KOM(2016) 767
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til revision af VE-
direktivet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn
er ”Clean Energy for all Europeans”.
Formålet med forslaget er at tilpasse rammerne for vedvarende energi i EU’s med-
lemsstater frem mod 2030. Herunder fastsætter revisionen et bindende mål for VE-
andelen for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030, mens de gældende natio-
nale mål for VE-andelen i 2020 fastholdes som nationale minimumsandele efter
2020.
Forslaget indeholder bl.a. principper for støtte til elektricitet fra vedvarende energi-
kilder samt et krav om åbning af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder for
anlæg i andre medlemsstater. Dertil kommer krav vedrørende forbrugeres ret til
egetforbrug og salg af elektricitet, herunder igennem såkaldte energifællesskaber.
Forslaget medfører, at de nationale krav om 10 pct. VE i transportsektoren erstat-
tes af et iblandingskrav til brændstofleverandører. Derudover indeholder forslaget
bæredygtighedskriterier for bioenergi.
Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forven-
tes at kunne få væsentlige økonomiske konsekvenser, særligt i kraft af forslaget om
leverandørkrav på transportområdet og et fælleseuropæisk VE-mål.
Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget til revideret VE-direktiv
velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og klar europæisk ramme, som kan
sikre opfyldelsen af EU’s mål for vedvarende energi i energiforbruget i 2030.
Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kom-
missionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet har den 13. november
2018 godkendt aftalen.
Det østrigske formandskab forventes at sætte
”ren energi”-pakken
på dagsordenen
på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Der vil for dette forslag,
forslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen og forslaget om energieffekti-
vitet alene være tale om en orientering, idet der er indgået endelige aftaler om alle
tre forslag med Europa-Parlamentet.
Side 27/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0028.png
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 767 af 30. november 2016 fremlagt forslag til
en revision af Europa-Parlamentets og rådets direktiv om fremme af anvendelsen
af vedvarende energikilder (revision af VE-direktivet).
Det gældende VE-direktiv indeholder et bindende mål om, at andelen af vedvaren-
de energi i energiforbruget i EU i 2020 skal være minimum 20 pct. Det gældende
VE-direktiv fastsætter endvidere nationale mål for 2020 og fastlægger rammerne
for at opfylde disse mål.
Det reviderede VE-direktiv skal på samme måde fastlægge rammerne for opfyldel-
se af EU’s bindende mål for andelen af vedvarende energi for EU som helhed på
minimum 27 pct. i 2030, men uden at fastsætte bindende nationale mål. Det frem-
går dog af forordningsforslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen, at
medlemsstaterne kollektivt skal sikre, at summen af deres VE-bidrag samlet set
indfrier EU-målet.
EU’s bindende mål for andelen af vedvarende energi for EU som
helhed på minimum 27 pct. i 2030 blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober
2014.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Direktivets primære formål er at understøtte opfyldelse af EU’s bindende mål for
andelen af vedvarende energi for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030.
For så vidt angår målopfyldelsen henviser Kommissionen i forslaget til en meka-
nisme i forslaget til forordning om et forvaltningssystem for Energiunionen, der skal
sikre en accelereret VE-udbygning, såfremt medlemsstaternes samlede bidrag i
2023 ikke vurderes at være tilstrækkelige til at opfylde målet om minimum 27 pct. i
2030. Ved fastlæggelsen af mekanismerne, som skal tilvejebringe den nødvendige
additionelle VE-udbygning, anfører Kommissionen, at der vil blive taget højde for
medlemsstaternes individuelle bidrag til 2030-målet.
El-sektoren
Forslaget indeholder principper for tildeling af støtte til vedvarende energi, herunder
at støtte skal tildeles på konkurrencelignende vilkår, og at støttetypen skal sikre, at
VE-producenter reagerer på el-markedspriserne. Dertil kommer et krav om åbning
af støtte til elektricitet fra vedvarende energi for anlæg i andre medlemsstater. Det-
te gælder for 10 pct. af medlemsstaternes tildelte støtte i perioden 2021-2025 og 15
pct. i perioden 2026-2030. Forslaget indeholder også et forbud mod at ændre på
vilkår for støtte, der allerede er tildelt til vedvarende energianlæg, og som vil påvir-
ke projektet negativt.
Med forslaget sikres forbrugere ret til selv at forbruge egenproduceret elektricitet
og/eller sælge den til en rimelig pris, hvilket allerede er tilfældet i Danmark. Forsla-
Side 28/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0029.png
get giver desuden ret til kollektivt egetforbrug for forbrugere i bygninger med flere
lejligheder, ligesom såkaldte energifællesskaber får ret til at producere, forbruge,
lagre og sælge vedvarende energi.
Varme- og kølesektoren
Kommissionen foreslår, at hver medlemsstat skal tilstræbe at øge andelen af ved-
varende energi i varme og køling med 1 pct.point årligt frem til 2030. Målet er ikke
bindende, men direktivet stiller krav til medlemsstaterne om at sikre, at rammer og
virkemidler er implementeret, så de giver varme- og køleaktørerne mulighed for og
incitament til at øge andelen af vedvarende energi i energimixet.
Fjernvarme og fjernkøling, der ikke lever op til nærmere angivne effektivitetskrav,
ønskes begrænset med forslaget. Derfor gives ejere af bygninger, som har en for-
syning, der ikke lever op til de angivne krav, ret at skifte til energieffektiv produktion
af varme og køling. Den ny forsyning kan være anden kollektiv forsyning, over-
skudsvarme eller individuelle VE-anlæg. For at understøtte forbrugernes valg ind-
går det i forslaget, at leverandører af fjernvarme og -køling skal informere forbru-
gerne om deres energieffektivitet og andel af vedvarende energi.
Oprindelsesgarantier
Kommissionen foreslår at udvide reglerne for oprindelsesgarantier
1
til at omfatte
alle vedvarende energikilder. Efter det gældende direktiv skal medlemsstaterne
have systemer for oprindelsesgarantier for elektricitet og højeffektiv kraftvarme,
mens landene kan vælge at etablere oprindelsesgarantier for varme og køling. Med
forslaget bliver det obligatorisk for medlemsstaterne også at udstede oprindelses-
garantier for varme, køling og biogas.
Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producen-
ten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte. I disse tilfælde foreslår Kom-
missionen i stedet et krav om, at staten auktionerer oprindelsesgarantierne og an-
vender provenuet til at dække en del af omkostningerne til støtten.
Proces for tilladelser til VE-produktion
Forslaget indeholder et krav om, at der etableres et koordinerende kontaktpunkt
som ved ansøgninger om etablering af VE-anlæg skal vejlede ansøgeren igennem
tilladelsesprocedureren hos myndighederne. Der kan oprettes flere af sådanne
kontaktpunkter, men målet med forslaget er at sikre, at hvert projekt kun har én
administrativ indgang.
1
Oprindelsesgarantier udstedes for produktion af vedvarende energi og kan anvendes af
forbrugere til at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende energi. Producenter,
der får udstedt oprindelsesgarantier for produktionen, kan således sælge oprindelsesgaran-
tier til forbrugere, der ønsker at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende ener-
gi. Handel med oprindelsesgarantier har ikke betydning for opgørelsen af landenes nationale
andel af vedvarende energi.
Side 29/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0030.png
I Danmark er en tilsvarende ordning indført på havmølleområdet. Med forslaget
begrænses ansøgningsprocedurerne for VE-anlæg som udgangspunkt til ikke at
tage mere end tre år.
Transport
På transportområdet skal hver medlemsstat ifølge det gældende VE-direktiv sikre,
at der anvendes mindst 10 pct. VE i transport i 2020. Med forslaget videreføres
dette overordnede mål ikke efter 2020. Derimod sættes der nye 2030-mål for be-
stemte typer biobrændstoffer samt nye minimumsgrænser for drivhusgasfortræng-
ning. De væsentligste transportrelaterede elementer i forslaget er:
Der indføres et krav til brændstofleverandører om, at de i 2021 iblander en
andel på mindst 1,5 pct. VE-brændstoffer. Andelen skal stige til mindst 6,8 pct. i
2030 efter en fastlagt gradvis stigning. Fødevarebaserede biobrændstoffer (ofte
benævnt 1. generation biobrændstoffer) kan ikke bidrage til denne målopfyldel-
se.
Det fremgår af forslaget, at bidraget fra VE anvendt i luftfart og skibsfart skal
tælle 1,2 gange energiindholdet, når det opgøres, om de krævede andele af VE
i transport er opnået.
Andelen af biobrændstoffer baseret på visse former for affald (bl.a. animalsk
fedtaffald og brugt friturefedt) kan maksimalt udgøre 1,7 pct.-points af de 6,8
pct. VE-brændstoffer.
Avancerede biobrændstoffer og biogas baseret på visse, nærmere angivne
råvarer skal udgøre mindst 0,5 pct. i 2021 og stige til mindst 3,6 pct. af de 6,8
pct. VE-brændstoffer i 2030 efter en fastlagt gradvis stigning.
Ved beregning af den enkelte medlemsstats forbrug af vedvarende energi kan
bidraget fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer,
som er produceret af fødevareafgrøder eller foderafgrøder (1.generation bio-
brændstoffer), maksimalt udgøre 7 pct. af energiforbruget til vej- og jernbane-
transport i medlemsstaten. Maksimumsgrænsen reduceres til 3,8 pct. i 2030 ef-
ter en fastlagt gradvis reducering.
Alle medlemsstater skal oprette et system, som muliggør, at en brændstofleve-
randør kan overføre sin forpligtelse til en anden/andre brændstofleverandører.
Drivhusgasfortrængningen for biobrændstoffer og biogas, der kan anvendes til
opfyldelse af den krævede andel af VE-brændstoffer, skal være mindst 70 pct.
fra 1. januar 2021. For øvrige biobrændstoffer, som bidrager til medlemsstatens
VE-andel, skal drivhusgasfortrængningen være mindst 50 pct. for biobrænd-
stoffer produceret på anlæg, som var i drift 5. oktober 2015, 60 pct. for bio-
brændstoffer produceret på anlæg, som er taget i drift efter 5. oktober 2015, og
70 pct. for biobrændstoffer, som er taget i anvendelse efter 1. januar 2021.
Bæredygtighedskriterier
Kommissionens forslag til nyt VE-direktiv indeholder bæredygtighedskriterier, som
skal gælde alle typer bioenergi, dvs. både fast biomasse, flydende biobrændstoffer
og biogas. Bæredygtighedskriterierne tager udgangspunkt i samme tilgang, som
anvendes for flydende biobrændstoffer i de eksisterende VE-direktiv, og som også
Side 30/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0031.png
ligger til grund for den frivillige danske brancheaftale, der omfatter træpiller og træ-
flis. Overordnet består forslaget til bæredygtighedskriterier i tre komponenter:
For det første er der foreslået kriterier for bæredygtig udnyttelse hhv. af land-
brugsland, græsområder og skove. Formålet med disse kriterier er bl.a. at be-
skytte biodiversitet og undgå reduktion af naturlige kulstofpuljer, bl.a. i skove og
vådområder. Desuden skal kriterierne sikre, at biomassen er lovligt høstet, at
der sker genplantning og at skovenes produktivitet fastholdes over tid. Der er
herudover krav om opgørelse af biomassehøst i LULUCF-sektoren, samt at det
producerende land har ratificeret Parisaftalen.
For det andet er der fastsat krav for reduktion af drivhusgasser fra bioenergiens
forsyningskæde. Der lægges op til en gradvis skærpelse af reduktionskravene,
som afhænger af tidspunktet for idriftsættelse af produktionsenheden.
For det tredje stilles der krav om, at produktion af elektricitet på kraftværker
over 20 MW (indfyret effekt), som brænder biomasse, opfylder kravene for hø-
jeffektiv kraftvarme som defineret i artikel 2(34) i Energieffektivitetsdirektivet
(2012/27/EU).
I forslaget lægges endvidere op til, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere
nationale bæredygtighedskrav.
Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-
relsesretsakter
Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter i relation til, 1)
at fastsætte tekniske specifikationer for nationale databaser til sporing af transport-
brændsler, 2) at fastsætte kriterier for hvilke naturarealer med græs, der indenfor
reglerne om bæredygtighed kan høstes og anvendes biomasse fra og retningslinjer
for, hvordan opfyldelse af kravene til bæredygtighed kan dokumenteres, 3) at fast-
sætte standarder for pålidelighed, transparens og uafhængig kontrol, som skal
sikre at overholdelse af kravene til bæredygtighed og drivhusgasreduktioner bliver
verificeret på en effektiv og harmoniseret måde, 4) at anerkende rapporter fra med-
lemslande eller territorier uden for unionen om typiske udledninger af drivhusgasser
fra produktion af landbrugsbiomasse, 5) at vedtage detaljerede tekniske specifikati-
oner for beregning af drivhusgasemissioner.
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) at
foretage ændringer i del A og B af bilag 9 for at tilføje råmaterialer til listen i dette
bilag og justere energiindholdet i transportbrændsler, som angivet i bilag 3, til vi-
denskabelige og tekniske fremskridt, 2) at håndhæve aftaler og etablere regler med
tredjelande om gensidig anerkendelse og overvågning af oprindelsesgarantier, 3)
at specificere metoden til at fastsætte andelen af biobrændstof fra en proces, hvor
biomasse behandles sammen med fossile brændsler i en fælles proces, specificere
metoden til at fastsætte drivhusgasbesparelsen fra en række angivne vedvarende
transportbrændstoffer samt fastlægge minimums drivhusgasreduktioner som kræ-
ves for, at disse typer af brændstoffer kan tælles med i opfyldelse af leverandørkra-
vet for transportsektoren, 4) at foretage ændringer af bilag 5 og 6 vedrørende for-
trængningsværdier for produktionsveje for fremstilling af biobrændstoffer, flydende
Side 31/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0032.png
biobrændsler og biomassebrændstoffer og ændringer af metodologien fastsat i
bilag 5, del C og bilag 6, del B.
Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om
brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal
konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-
gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og
Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294 medlovgiver. Der blev indgået en foreløbig aftale mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juni 2018 om forslaget. Europa-Parlamentet
har den 13. november 2018 godkendt aftalen.
5. Nærhedsprincippet
Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af udvik-
ling af nye og vedvarende energikilder.
Kommissionen anfører i forslaget, at der er behov for handling på EU-niveau for at
sikre, at medlemslandene bidrager til det bindende mål om minimum 27 pct. vedva-
rende energi, og at målet opnås kollektivt og omkostningseffektivt.
Det er Kommissionens vurdering, at handling på EU-niveau vil levere investorsik-
kerhed, en konsistent og omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi på
tværs af EU og en effektiv drift af det indre energimarked, mens forslaget respekte-
rer landenes forskellige potentialer for vedvarende energi og retten til at vælge
energimix.
Kommissionen vurderer endvidere, at medlemsstaterne med forslaget bevarer flek-
sibilitet til at fremme vedvarende energi i de sektorer og på den måde, som bedst
passer til deres nationale forhold.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil hovedsageligt berøre følgende dansk lovgivning:
Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016
Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.
oktober 2016
Lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014
Lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion
af drivhusgasser fra transport
Side 32/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0033.png
Forslaget vil desuden berøre de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den
ovenfor nævnte lovgivning. Der er bl.a. tale om følgende bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2010 om oprindelsesgaranti for VE-
elektricitet og bekendtgørelse nr. 447 af 20. maj 2016 om oprindelsesgaranti for
elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion (oprindelsesgarantier).
Bekendtgørelse om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 825 af
24. juni 2016 (anvendelse af brændsler i kollektiv varmeforsyning).
Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) nr.
1028 af 30. juni 2016 (individuel varmeforsyning med bl.a. oliefyr og naturgas-
fyr).
Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 904
af 24. juni 2016 (tilslutning til fjernvarme).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at ville medføre ændringer på lov- og bekendtgørelsesniveau, jf.
ovenfor. Det forventes, at der ved implementeringen af direktivet i dansk ret vil væ-
re tale om tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supplerende
regler i forhold til gældende ret.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at medføre potentielle statsfinansielle konsekvenser. Indfrielsen
af VE-målet vil potentielt medføre væsentlige statsfinansielle og samfundsøkono-
miske omkostninger.
De statsfinansielle konsekvenser ved indfrielse af forslaget om et VE-mål i trans-
portsektoren vil variere afhængigt af, hvordan forslagene implementereres. Fsva.
transportmålet gælder det, at de statsfinansielle konsekvenser vurderes til at være
positive i 2021, mens de i 2030 vil være negative. Dette gælder både ved en mini-
mumsimplementering af Kommissionens forslag samt i forhold til en minimumsind-
frielse af Rådets forslag, en minimumsindfrielse af Rådets forslag kombineret med
fastholdelse af iblandingskrav på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer frem til 2029
og ved en fastholdelse af begge nuværende iblandingskrav, indtil Rådets forslag
overstiger disse i 2030. Rådets forslag vurderes dog
set i forhold til Kommissio-
nens forslag og uafhængig af implementeringsscenarierne
at medføre de højeste
positive konsekvenser i 2021 og de laveste negative konsekvenser i 2030.
Det forventes, at implementering og lovgivning, som følger af forslaget vil medføre
statsfinansielle konsekvenser i form af administrative omkostninger hos de relevan-
te myndigheder. Det gælder blandt andet i forhold til den administrative håndtering
af en åbning af nationale støtteordninger, de administrative kontaktpunkter, samt
administration af nye bæredygtighedskriterier for fast biomasse. Administrative og
statsfinansielle udgifter vedrørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt
indenfor ressortministeriets egne rammer,
jf. Budgetvejledningen 2.4.1.
Side 33/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0034.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at tilpasse rammerne for vedvarende
energi i EU’s medlemsstater frem mod 2030.
Dette kan potentielt føre til gevinster
for danske energiproducenter grundet øget konkurrence og udbygning med vedva-
rende energi.
De samfundsøkonomiske konsekvenser ved indfrielse af forslaget om et VE-mål i
transportsektoren vil variere afhængigt af, hvordan forslagene implementereres.
Overordnet gælder det, at de samfundsøkonomiske konsekvenser i 2021 vil være
positive, mens de i 2030 vil være negative. Rådetsforslag vurderes dog at medføre
de højeste positive konsekvenser i 2021 og de laveste negative konsekvenser i
2030
uafhængig af de tre implementeringsscenarier
end Kommissionens oprin-
delige forslag. De tre scenarier er hhv. en minimumsindfrielse af Rådets forslag, en
minimumsindfrielse af Rådetsforslag kombineret med fastholdelse af iblandingskrav
på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer frem til 2029 og en fastholdelse af begge
nuværende iblandingskrav, indtil formandskabets forslag overstiger disse i 2030.
I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 er der opgjort øko-
nomiske gevinster på tværs af EU ved dele af direktivforslaget. Det vurderes såle-
des, at en åbning af støtteordninger på tværs af medlemsstaterne vil medføre ge-
vinster på samlet 1 mia. EUR årligt i form af lavere systemomkostninger. Lavere
administrative barrierer for opstilling af ny VE forventes af Kommissionen at bidrage
til flere private job og øget vækst.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller i så fald kun minimale meromkostninger. Flere af elementerne i forslaget
vurderes at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Udbredelsen af bæredygtighedskriterier for fast biomasse kan i et vist omfang
medføre administrative merudgifter for visse industrier og energiselskaber. Om-
vendt, vil skovejere og energiselskaber få gavn er et harmoniseret EU-marked for
bæredygtig biomasse.
Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre erhvervsøkonomiske lettelser for
projektudviklere, som følge af en mere simpel ansøgningsproces.
Ligeledes vurderes de forslåede iblandingskrav på transportområdet at medføre
positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget omsætning for danske
råvareleverandører og producenter af andengenerations- og avancerede bio-
brændstoffer. Det forventes desuden, at forbrugerbelastningen primært vil ramme
husholdningerne, da både Kommissionens oprindelige forslag og Rådets forslag i
særlig grad vil resultere i stigende benzinpriser. Erhvervet vil qua, at de kun i
begrænset omfang benytter benzin, blive mindre ramt af stigende brændstofpri-
ser.
Side 34/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0035.png
Tilsvarende vurderes det, at forslaget generelt vil gavne danske teknologileve-
randører inden for såvel VE som fjernvarme og -køling.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag til revision af direktivet har i december 2016 været sendt i
høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der indkom ne-
denstående høringssvar.
Biorefining Alliance finder det meget positivt, at der foreslås et separat mål for
avancerede biobrændstoffer. Det samlede niveau for VE i transport i 2030 ligger
dog stort set på linje med målet i 2020, hvilket er meget uambitiøst i betragtning af
non-ETS målene i 2030 og de langsigtede mål for 2050. Biorefining Alliance er i
tvivl om, hvorvidt iblandingskravet er nok til at initiere produktion af avancerede
biobrændstoffer og foreslår, at de første anlæg får en særlig first-mover støtte, fx.
via udbud, prisstøtte eller lånegarantier.
CO-industri støtter forslaget om at harmonisere VE-støttesystemer i EU med hen-
blik på mindsket markedsforvridning og øget omkostningseffektivitet. CO-industri
finder det positivt med øget samarbejde mellem medlemslandene, så integration af
VE i energisystemet styrkes og implementeres effektivt. CO-industri mener ikke, at
der er behov for skærpede krav, der modvirker et effektivt marked for bæredygtig
biomasse.
Dansk Byggeri finder, at fraværet af nationale mål er en svækkelse af det gælden-
de direktiv og ønsker at målet øges til 30 pct. Dansk Byggeri støtter, at direktivet
styrker mulighederne for VE på bygninger, at egen-forbrugere sikres mulighed for
at producere og sælge VE-elektricitet og at energiforbrugere kan vælge at koble sig
af fjernvarmenettet.
Dansk Energi mener, direktivet bør være mere ambitiøst, at bestemmelser om
statsstøtte bør skitseres mere klart, og at vedvarende energikapacitet bør opføres
der, hvor naturressourcerne er bedst. Dansk Energi støtter desuden krav om bæ-
redygtighed for biomasse, der dog skal være ens for alle EU-lande. Dansk Energi
støtter desuden ambitionen om at øge andelen af vedvarende energi i varme-, kø-
ling- og transportsektoren, hvor direktivet dog mangler fokus på elektrificering.
Dansk Fjernvarme støtter forslaget om mere VE, men ønsker at incitamenter og
regler for anvendelse af overskudsvarme skal ligestilles med VE. Oprindelsescerti-
fikater anses for en administrativ byrde, og direktivet bør levne mest mulig plads for
national implementering af disse regler, ikke mindst i lyset af at VE-andelen i dansk
fjernvarme i forvejen er høj, og sektoren ihærdigt arbejder på at forøge den. Der
ønskes også national implementering af muligheden for at afkoble fjernvarme- og
fjernkøleforbrugere efter grundige analyser. Dansk Fjernvarme mener i den sam-
menhæng, at konsekvenserne for fjernvarmen i de øvrige medlemslande og særligt
Side 35/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0036.png
Østeuropa bør analyseres nøje for at undgå uhensigtsmæssig svækkelse af fjern-
varmen i disse lande. Endelig pointeres vigtigheden af harmoniserede kriterier for
bioenergis bæredygtighed.
Dansk Industri støtter de initiativer, der understøtter mere marked og omkostnings-
effektivitet, herunder åbne VE-udbud på tværs af landegrænser. Dansk Industri
finder desuden, at krav om VE i bygninger bør være fleksibelt for lande med en høj
andel af VE i energisystemet, mens Kommissionen bør gøre mere for at fremme
paritet mellem overskudsvarme og ny vedvarende energi i fjernvarme og -køling.
Dansk Industri er tilfreds med forslaget vedrørende transportsektoren, og at krave-
ne til bæredygtighed lægger sig op ad frivillige aftaler som den danske.
Dansk Skovforening finder det meget relevant, at fælles EU-bæredygtigheds-
kriterier anvender en risikobaseret tilgang. Der kan dog være krav i Kommissionens
forslag, som er vanskelige at dokumentere i praksis. Det bør anerkendes, at skov-
forvaltningen i EU generelt er velfungerende, og samtidigt varierer mellem landene.
Ny EU-lovgivning bør ikke diktere medlemslandenes skovpolitik.
Det Økologiske Råd ønsker et højere EU-mål for VE i 2030 på minimum 30 pct.
Åbning af støttesystemer introduceres for tidligt, da transmissions- og handelssy-
stemer ikke er etableret fuldt ud. DØR finder, at VE-produktion på bygninger bør
regnes med i VE-målopfyldelsen, men at medlemsstater med mindst 50 pct. VE i
elsystemet, når de opstiller totalenergikrav til bygninger, skal kunne undlade at
medregne VE produceret på bygning eller matrikel, som om det var energieffektivi-
sering. Denne type VE bør ikke kunne tælle både som opfyldelse af VE-målet og
EE-målet. Der skal tages stilling til, hvilken rolle oprindelsesgarantier skal spille, da
det foreslåede design ikke er hensigtsmæssigt, bl.a. i forhold til kraftvarmeområdet.
DØR støtter krav i varmesektoren, dog ikke med øget biomasseforbrug. DØR me-
ner, at fødevarebaserede biobrændstoffer skal udfases hurtigere, og at avancerede
biobrændstoffer skal fremmes, samt at Kommissionen skal have et større fokus på
elektrificering af transportsektoren. Støtter desuden bæredygtighedskriterier for
bioenergi med inkludering af ILUC, og hvor grænsen for dokumentation sættes ved
anlæg på 5 MW, men biogas fra naturplejegræs bør dog altid tillades.
Energi- og Olieforum (EOF) ærgrer sig over, at den samlede andel af biobrændstof-
fer stort set ikke ændrer sig fra 2020 til 2030. Man bør øge mængden af bæredyg-
tige 2. generations biobrændstoffer og samtidig prioritere anvendelsen af bæredyg-
tige 1. generation biobrændstoffer. EOF er tilfreds med Kommissionens prioritering
af avancerede biobrændstoffer, men medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelige
rammebetingelser for produktion af disse, f.eks. økonomisk støtte eller lånegaranti.
EOF påpeger, at det vil få uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for bran-
chen og forbrugerne, hvis det nuværende danske iblandingskrav ikke fortsættes
efter 2020, og EOF ønsker en afklaring heraf hurtigst muligt.
Landbrug og Fødevarer støtter ambitionen om at øge VE-udbygning og støtter et
øget ambitionsniveau på 30 pct. 2030 under den forudsætning, at lande med en
allerede særlig høj VE-andel ikke påføres ekstraordinære omkostninger. Fordelin-
Side 36/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0037.png
gen af VE-målet bør være ligeligt på tværs af medlemsstaterne. Der bakkes op om
afbureaukratisering og øget VE i varmesektoren. EU-bæredygtighedskriterier for
biobrændstoffer og fast biomasse støttes, dog uden øgede omkostninger for pro-
ducenter og under en nærmere analyse af konsekvenserne for biomasseproduktion
på tørvejord. Landbrug og Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde for et høje-
re VE-krav i transport, herunder et højere iblandingskrav for avancerede biobrænd-
stoffer og et højere loft for fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer. Ligeledes
skal regeringen arbejde for et højere loft for biobrændstoffer baseret på animalsk
fedt m.v., mhp. at sikre en optimal omkostningseffektiv indsamling og udnyttelse af
animalske restprodukter. Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at være
kritiske overfor, at restprodukter fra palmeolieproduktion indregnes som ”avanceret
biobrændstof”, da det vil motivere til yderligere ekspansion og udvikling af palme-
oliearealer.
NOAH henviser til en artikel, hvoraf det fremgår, at et nyt VE-direktiv ikke er brug-
bart, hvis det kan give anledning til en storstilet anvendelse af bioenergi.
Novozymes
anfører, at forslaget ikke opfylder EU’s ambition om øget VE-andel
i
transport, da målet er reduceret til 6,8 pct. i 2030 mod 10 pct. i 2020. Novozymes
hilser forslaget om et bindende mål for avancerede biobrændstoffer i 2030 vel-
kommen. Niveauet på 3,6 pct. herfor er passende men bør ikke være lavere. Det er
problematisk, at alle konventionelle biobrændstoffer foreslås udfaset, da nogle af
dem, herunder konventionel ethanol, er bæredygtige og kan bidrage til at reducere
afhængigheden af fossile brændstoffer og billiggøre opfyldelsen af non-ets målet.
VedvarendeEnergi finder målet om 27 % vedvarende energi for uambitiøst, og at
det er en svækkelse af direktivet ikke at have faste målsætninger for hvert land.
VedvarendeEnergi finder det vigtigt at kunne give national støtte, men frygter at
krav om åbning af støtte for udenlandske projekter vil forringe den folkelige støtte til
vedvarende energi og til EU. VedvarendeEnergi støtter, at der er fokus på bære-
dygtighed af biomasse og de foreslåede muligheder for egetforbrug, mens Vedva-
rendeEnergi finder, at andelen af VE i varme og køling bør stige mindst 5 pct. pr.
år. VedvarendeEnergi fremhæver desuden, at retten til at koble sig fra fjernvarme
kun skal være muligt, hvis fjernvarme erstattes med egen VE-forsyning.
Vindmølleindustrien ønsker målet for andelen af vedvarende energi øget til mindst
30 pct. Vindmølleindustrien støtter en mere europæiseret og markedsbaseret til-
gang til udbygning med vedvarende energi, hvor danske vindressourcer udnyttes
både til omstilling af det danske energisystem og til opfyldelse af andre landes VE-
behov. Vindmølleindustrien støtter derfor en gradvis åbning af støttesystemer for
projekter i andre lande. Vindmølleindustrien støtter endvidere forslagets fokus på
investorsikkerhed. Vindmølleindustrien finder det derudover vigtigt med simplere
godkendelsesprocedurer og støtter forslaget om én koordinerende myndighed.
Endelig bakker vindmølleindustrien op om direktivets forslag til øget åbenhed om
medlemslandenes udbygningsplaner.
Side 37/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0038.png
WWF fremhæver,
at ambitionsniveauet bør hæves for EU’s 2030-mål,
så regerin-
gen arbejder for minimum 30 pct. VE i 2030 på linje med Parlamentets ønske.
WWF ønsker et VE-mål på 45 pct. i 2030. Landene skal fortsat kunne støtte vedva-
rende energi, og der bakkes op om, at ændringer af støtte ikke må have negative
implikationer for investorer. Der bakkes op om fælles EU-bæredygtighedskriterier
for bioenergi med mulighed for skærpelse over tid.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra biorefining Allian-
ce, Energi- og Olieforum, Greenpeace, VedvarendeEnergi, Verdens Skove og
WWF Verdensnaturfonden.
Biorefining Alliance har fremhævet behovet for, at Danmark anlægger en ambitiøs
kurs med hensyn til produktion og anvendelse af biobrændstoffer og spiller ud med
et højere minimumskrav end det, der er foreslået i REDII for avancerede biobrænd-
stoffer. Biorefining Alliance finder det vigtigt at sikre, at det er muligt at yde
igangløbnings-støtte til de første anlæg, så stilstanden på området kan brydes.
Det Økologiske Råd (DØR) har henvist til, at de er skeptiske og bekymrede over
for, at CCU-fuels indgår som VE i målopfyldelse, og at der som minimum skal fast-
lægges klare regler for at undgå dobbelttælling og CO2-lækage ud af ETS. DØR
finder, at hvis begrænsningen på 1,7 pct. for visse former for affald fsva. 6,8 pct.-
målet for avancerede biobrændstoffer til transport også inkluderer biogas, som er
delvist baseret på slagteriaffald, vil det være en alvorlig begrænsning på brug af
biogas i transportsektoren. DØR finder, at VE-målet
trods forhandlingssituationen
er uambitiøst, og at det er tvivlsomt, om EU kan nå sit mål, uden at det fordeles
på medlemsstaterne. DØR henviser til, at kriterierne for bæredygtighed af biomas-
se bør udformes som minimumsregler.
Energi- og Olieforum støtter Biorefining Alliances supplerende kommentarer og
opfordrer til, at Danmark anlægger en ambitiøs kurs i forhandlingerne med et høje-
re minimumskrav for avancerede biobrændstoffer frem mod 2030 i kombination
med et samlet højere mål i såvel 2021 og frem mod 2030. Energi- og Olieforum
fremhæver desuden behovet for en hurtig afklaring af målene for iblanding af bio-
brændstoffer i 2021 og frem mod 2030.
Greenpeace støtter generelt kommentarerne fra Det Økologiske Råd, WWF og
VedvarendeEnergi. Greenpeace finder, at VE-målet på mindst 27 pct. er uambiti-
øst, da kun medfører en marginal opjustering ift. det forventede business-as-usual
scenarie (24 pct.) og blot vil levere 1/5 af den VE-udbygning i perioden 2020-2030,
som er set i indeværende årti. Greenpeace finder ikke, at EU’s nuværende mål-
sætninger er i tråd med de forpligtelser, som man har påtaget sig under Parisafta-
len.
VedvarendeEnergi har generelt henvist til deres tidligere høringssvar. Vedvaren-
deEnergi har desuden fremhævet, at det ikke er gavnligt for udbygningen af VE, at
oprindelsescertifikater skal omfatte effektiv kraftvarme, at EU-landene fortsat skal
Side 38/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0039.png
udvikle elsystemet til at kunne indpasse en stigende mængde VE, at forbrugernes
rettigheder som egenproducenter og sælgere skal sikres, at lokale organisationer
skal sikres muligheder for at være vedvarende energiproducenter, og at VE i trans-
port bør medregne el fra VE med en faktor 4 for både biler, tog og andre transport-
midler.
Verdens Skove støtter op om, at der etableres bæredygtighedskriterier for biomas-
se i hele EU, og at disse skal være væsentligt stærkere end den danske brancheaf-
tale. Verdens Skove finder, at træfældning ikke må påvirke jordens kvalitet eller
biodiversiteten negativt, hvis biomassehøsten skal anses som bæredygtig, og at
udtagning af biomasse til energiformål skal understøtte en samlet indsats for at
forbedre skovenes biodiversitet. Verdens Skove ser gerne, at Kommissionen kom-
mer med nøjere instrukser om, hvordan afsnit 5 skal efterleves, da det på grund af
den skarpe stigning i biomasseforbruget er for længe at vente til 2023 for at vurde-
re, om der er problemer med bæredygtigheden af den benyttede biomasse. Ver-
dens Skove anfører, at det bør indarbejdes i forslaget, at det er en realitet, at der er
behov for at øge økosystemernes ophobning af kulstof, og at dette behov kunne
sameksistere med vores forbrug af biomasse til energi.
WWF Verdensnaturfonden henviser til sit tidligere høringssvar og henviser til, at de
deler de synspunkter, som Det Økologiske Råd har fremført.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-
sionen om forslaget i juni 2018. Europa-Parlamentet har formelt godkendt aftalen
den 13. november 2018. Rådets godkendelse finder formelt sted på energirådsmø-
det den 19. december 2018.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af direktivet for fremme af
vedvarende energi velkommen og støtter det overordnede formål med forslaget til
revision af VE-direktivet.
Regeringen kan støtte et mere ambitiøst VE-mål end 27 pct. i 2030, såfremt der
sikres en rimelig fordeling af målet og bred opbakning hertil i Rådet. Drøftelserne
om målet skal ses i tæt sammenhæng med forhandlingerne om forordningsforsla-
get om forvaltningssystemet for Energiunionen, hvor de nærmere rammer for opfyl-
delse af VE-målet fastlægges.
Regeringen er positiv over for initiativer i EU, der kan støtte en omkostningseffektiv
indfasning af vedvarende energi. Regeringen anerkender, at EU generelt har et
fornuftigt statsstøtteregime. Regeringen finder derfor også, at det fortsat bør være
Kommissionens statsstøtteretningslinjer, som fastlægger de overordnede statsstøt-
teretningslinjer
herunder til VE
og at det som udgangspunkt ikke bør ske via
sektorlovgivning, herunder VE-direktivet. Det er i den forbindelse centralt, at prin-
cipper for statsstøtte i VE-direktivet ikke går videre end de nuværende retningslin-
jer.
Side 39/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0040.png
Regeringen er kritisk over for forslaget om obligatorisk åbning af støtteordninger for
VE-anlæg i andre medlemsstater. Regeringen er af den opfattelse, at åbning af
støtteordninger i visse tilfælde kan bidrage til en mere omkostningseffektiv udbyg-
ning. Omvendt vurderes det, at en tvungen åbning i praksis vil bremse udbygnin-
gen af ny VE. Dertil kommer, at danske forbrugere kan komme til at betale for
udenlandske VE-investeringer.
Regeringen støtter forslaget om koordinerende kontaktpunkter for tilladelser til VE-
produktion, som skal gøre det nemmere og hurtigere for investorer og projektudvik-
lere inden for vedvarende energi at få behandlet deres ansøgninger. Danmark har
allerede etableret én administrativ indgang for havvindprojekter, og regeringen
bakker op om at udvide konceptet med én indgang til at dække andre VE-
ansøgninger, og at dette sker på tværs af Europa, idet forslaget potentielt kan være
til gavn for danske energivirksomheders adgang til markeder i andre EU-lande.
Regeringen vil i forlængelse heraf arbejde for, at der sikres mulighed for en fleksi-
bel national implementering.
Regeringen støtter forslaget om oprindelsesgarantier. Regeringen arbejder i den
forbindelse for, at medlemsstaterne selv har fleksibilitet til at bestemme, hvilke
energiformer, som skal inkluderes, samt hvordan koblingen mellem oprindelsesga-
rantier og VE-støtte skal håndteres.
Regeringen støtter, at der i forslaget indgår forslag, som på tværs af Europa styrker
og sikrer forbrugernes rettigheder som egenproducenter, samt mulighederne for at
danne lokale VE-fællesskaber. Regeringen lægger vægt på, at forslagene bør in-
deholde tilstrækkelig fleksibilitet, til at tage højde for nationale forhold, og på at
lokale VE-fællesskaber skal have samme rettigheder og pligter som andre produ-
center. Derudover lægger regeringen vægt på at sikre, at forslagene ikke påvirker
medlemsstaternes mulighed for selv at definere egne skatter og afgifter.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at fremme VE i varme- og kølesek-
toren. Danmark er blandt de lande i EU med den højeste VE-andel i varme- og
kølesektoren. Yderligere initiativer for at øge andelen vurderes at være omkost-
ningsfulde, hvorfor regeringen støtter op om kompromisforslaget fra formandskabet
om, at medlemsstater med en VE-andel på over 60 pct. i varme- og kølesektoren
undtages at implementere yderligere krav. Regeringen lægger desuden vægt på, at
der skabes fleksibilitet for medlemsstaterne i forhold til at sikre, at det er op til med-
lemsstaterne selv at lægge en konkret plan for, hvordan omstillingen mod øget
vedvarende energi og overskudsvarme gennemføres i praksis i den gældende
medlemsstat.
Regeringen lægger i forhold til spørgsmålet om VE-mål for transportsektoren vægt
på, at de typer førstegenerations-biobrændstoffer, som ikke er bæredygtige, ikke
kan anvendes til opfyldelse af transportmål. Samtidig arbejder regeringen for, at der
sikres størst mulig fleksibilitet for medlemsstaterne til at opfylde delmålet i trans-
portsektoren omkostningseffektivt. I relation til avancerede biobrændstoffer lægger
Side 40/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0041.png
regeringen vægt på, at der skal indgå en revisionsklausul, således at aftalen kan
tages op igen, såfremt der er sket væsentlige ændringer i teknologiske eller mar-
kedsmæssige forhold, der påvirker medlemsstaternes mulighed for at opfylde må-
lene eller målenes fortsat relevans og hensigtsmæssighed. Regeringen støtter på
den baggrund formandskabets forslag for så vidt angår avancerede biobrændstof-
fer.
Regeringen støtter forslaget om fælles bæredygtighedskriterier for fast biomasse i
EU og finder i den forbindelse et højt ambitionsniveau med udgangspunkt i kriterier,
som bl.a. fines i den danske brancheaftale, vigtigt. Fælles bæredygtighedskriterier
vil kunne skabe stabilitet for brug af biomasse til energiformål samt understøtte et
effektivt og transparent internationalt marked for handel med biomassebaserede
brændsler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
18. maj 2018 til forhandlingsoplæg.
Side 41/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0042.png
1.d. Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet
KOM(2016) 861
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om en forordning om
det indre marked for elektricitet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpak-
ke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for All Europeans”.
Formålet med forslaget er at fastsætte grundlæggende principper for et velfunge-
rende indre el-marked, herunder med henblik på at muliggøre en effektiv integrati-
on af vedvarende energi i det europæiske el-system, fastsætte regler for handel
med el på tværs af landegrænser samt fremme udviklingen af et transparent el-
marked med et højt forsyningssikkerhedsniveau for elektricitet.
I forslaget fokuserer Kommissionen særligt på at øge konkurrencen, fremme fleksi-
bel produktion og fleksibelt forbrug, bedre udnyttelse af det europæiske transmissi-
onsnet, rammebetingelser for sikring af tilstrækkelig produktionskapacitet på tværs
af Europa og et styrket regionalt samarbejde om systemdrift.
Mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af den europæiske regulering til
den eksisterende markedsregulering i Norden. Forslaget vurderes ikke at medføre
væsentlige økonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes dog at ville medføre en
række lovgivningsmæssige ændringer.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked
for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at
sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.
Rådet opnåede en generel indstilling på forslaget den 18. december 2017.
Det østrigske formandskab forventes at sætte
”ren energi”-pakken
på dagsordenen
på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. dette forslag og
de tre øvrige el-markedsdesignforslag forventes formandskabet desuden at give en
status for forhandlingerne.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 861 af den 30. november 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
Forslaget er en omarbejdning af forordning (EF) nr. 714/2009 om betingelserne for
netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling Forsla-
get er oversendt den 9. januar 2017 til Rådet i en dansk sprogversion.
Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at nye teknologiske og poli-
tiske udviklinger har ført til grundlæggende ændringer i det indre el-marked. Ande-
Side 42/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0043.png
len af vedvarende energi i elsystemet er kraftigt forøget og vil udgøre en stadigt
større del af elforsyningen i fremtiden. Elproduktion fra vedvarende energi som vind
og sol er mere fluktuerende end konventionelle produktionsteknologier. Samtidig
vurderer Kommissionen, at ukoordinerede nationale indgreb ift. at sikre el-
forsyningssikkerheden har haft negative konsekvenser for investeringer i el-
markedet og grænseoverskridende handel.
En omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i elsystemet forudsætter
derfor en tilpasning af markedsreglerne, så markedet giver de rette signaler til mar-
kedsaktørerne, herunder forbrugerne, til at sikre den nødvendige fleksibilitet til el-
systemet. Markedsreglerne i forordningen - i kombination med el-infrastrukturen -
skal sikre, at elektriciteten kan afsættes der, hvor efterspørgslen på tværs af græn-
ser er størst. Investorerne skal i den forbindelse have de rette kort- og langsigtede
prissignaler til at investere i ny transmissions- og produktionskapacitet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det østrigske formandskab har sat
”ren energi”-pakken
på dagsordenen på energi-
rådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. forslaget og de tre øvrige
el-markedsdesignforslag forventes formandskabet at give en status for forhandlin-
gerne.
3. Formål og indhold
Forordningsforslagets overordnede formål er at sikre,
at EU’s medlemsstater indfø-
rer markedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre el-marked.
Det væsentligste indhold i forordningsforslaget er:
i.
Udvidede markedsregler, der skal sikre fleksibilitet, bedre konkurrence og
klare prissignaler for markedsaktører. Dette sikres bl.a. ved at fjerne pris-
regulering på engrosmarkedet, samt ved at overføre et større økonomisk
ansvar til VE-anlæg for de omkostninger, som de påfører elsystemet, her-
under øgede omkostninger til at balancere produktion og forbrug.
Rammebetingelser, der skal fremme en bedre udnyttelse af det europæi-
ske transmissionsnet. Dette sikres bl.a. ved en effektiv priszoneinddeling i
el-markedet, tilpasning af regler for grænseoverskridende handel, håndte-
ring af fysiske begrænsninger (flaskehalse) i elnettet, ensretning af nettil-
slutningstariffer i transmissions- og distributionsnettet, herunder krav om
omkostningsægte tariffer.
Regulering af tiltag til sikring af et tilstrækkeligt niveau af produktionskapa-
citet på tværs af Europa, uden at nationale kapacitetsmekanismer tilgode-
ser national produktionskapacitet på bekostning af markedsaktører i andre
medlemsstater.
ii.
iii.
Side 43/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0044.png
iv.
Ændringer i forhold til
transmissionsselskabernes (TSO’ernes)
muligheder
for anvendelse af indtjening fra internationale elforbindelser (såkaldte fla-
skehalsindtægter).
Et styrket regionalt samarbejde om drift af det europæiske transmissions-
net ved oprettelse af regionale driftscentre (ROCs).
Oprettelse af en sammenslutning af europæiske distributionsselskaber.
v.
vi.
Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-
relsesretsakter
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) æn-
dringer, der vedrører regionerne for transmissionssystemoperatørernes samarbej-
de, 2) fastsættelse af beløb for betalinger mellem transmissionssystemoperatører-
nes for omkostninger til håndtering af grænseoverskridende elektricitetsstrømme,
3) at udarbejde og foretage ændringer af netværksregler, der danner de overord-
nede tekniske rammebetingelser for en sikker og ensartet drift af de forskellige
elsystemer i Europa og 4) at udarbejde retningslinjer for midlertidige undtagelser fra
bestemmelserne fsva. nye samkøringsforbindelser.
Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om
brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal
konsulteres inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-
gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og
Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver. Forordningsforslaget om det indre marked for elektricitet
var den 21. februar til afstemning i Europa-Parlamentets Udvalg for Industri, Forsk-
ning og Energi.
De væsentligste ændringsforslag fra udvalget vedrører regler for priszoneinddel-
ling, tilpasning af regler for grænseoverskridende handel, principper for kapacitets-
mekanismer og regionalt samarbejde.
Udvalgets betænkning om regler for priszoneinddeling indeholder en mulighed for,
at medlemsstater, som har strukturelle begrænsninger i elnettet, kan undgå at æn-
dre deres priszoneinddeling ved i stedet at lave en handlingsplan for fx netudbyg-
ning. Dette skal afhjælpe de strukturelle begrænsninger i elnettet. Vedrørende til-
pasning af regler for grænseoverskridende handel på elforbindelser mellem priszo-
neområder er udvalget i deres forslag mere tydelig omkring princippet om varernes
fri bevægelighed, og deres betænkning indeholder kun enkelte, klart afgrænsede
undtagelser. Sammenlignet med Kommissionens forslag giver undtagelserne alt
Side 44/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0045.png
andet lige øget mulighed for at begrænse handel på tværs af priszoner ved udfor-
dringer med elnettet.
Udvalget lægger i deres betænkning op til strengere krav for implementering af
kapacitetsmekanismer. Udvalget støtter Kommissionens forslag om, at behovet for
oprettelse af kapacitetsmekanismer skal baseres ud fra en europæisk effekttil-
strækkelighedsanalyse. Derudover formuleres strengere krav til selve udformning
af kapacitetsmekanismer. I udvalgets betænkning skelnes der endvidere mellem
strategiske reserver og kapacitetsmarkeder, og der kræves hurtigere udfasning af
eksisterende kontrakter, der ikke lever op til de foreslåede CO2-emissionskrav.
Endvidere foreslår udvalget krav om, at kun 5 procent af kapaciteten på interkon-
nektorer må reserveres til balancekapacitet.
Udvalget læner sig tæt op ad Kommissionens oprindelige forslag, hvad angår et
betydeligt tættere regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørene.
Herunder støtter udvalget, at de regionale koordinationscentre skal varetage opga-
ver som bl.a. regional dimensionering af reserver.
5. Nærhedsprincippet
Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et
vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-
kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling
af energiinfrastruktur.
Kommissionen anfører, at et integreret el-marked i EU ikke effektivt kan opnås på
nationalt niveau, og at isolerede nationale strategier vil føre til yderligere forsinkel-
ser i gennemførelsen af det indre el-marked. Kommissionens evaluering viser, at
nationale tilgange og statslige indgreb i markedet har resulteret i ineffektiv og ufor-
enelig regulering og forsinkelser i at korrigere markedsforvridninger.
Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i
Europa kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, idet nationale politi-
ske indgreb i elsektoren har direkte indvirkning på nabolandene.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:
Lov om elforsyning (LBK nr. 1009 af 27/06/2018)
VE-loven (LBK nr. 1194 af 28/09/2018)
Bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk (BEK nr. 816 af
27/06/2016)
Bekendtgørelse om foranstaltninger til opretholdelsen af elforsyningssik-
kerheden (BEK nr. 1296 af 10/12/2014)
Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller (BEK nr. 864 af 25/06/2018)
Side 45/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0046.png
Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af el-
transmissionsnettet m.v. (BEK nr. 891 af 17/08/2011)
I øvrigt omhandler forslaget Energinet’s markedsforskrifter, der er vedtaget med
hjemmel i lov om elforsyning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at ville medføre en række ændringer på lov- og bekendtgørel-
sesniveau. Det forventes, at der ved gennemførelsen af forordningen i dansk ret, vil
være tale om tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supple-
rende regler i forhold til gældende ret.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser, da
forslaget hovedsageligt indebærer en tilnærmelse af den europæiske regulering til
den eksisterende markedsregulering i det nordiske el-marked. Det vurderes dog, at
lovgivning og regulering som følge af forslaget vil medføre statsfinansielle konse-
kvenser i form af administrative omkostninger for de relevante myndigheder. Admi-
nistrative og statsfinansielle udgifter vedrørende EU-sager afholdes som det klare
udgangspunkt indenfor ressortministeriets egne rammer,
jf. Budgetvejledningen
2.4.1.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at fjerne handelsbarrierer i det euro-
pæiske elsystem. Dette kan potentielt føre til gevinster for danske el-forbrugere
grundet øget konkurrence og for danske el-producenter i form af forbedrede vilkår
for handel med el på tværs af grænser.
I Kommissions konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev de økonomiske
gevinster på tværs af EU, ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være
9,5 mia. euro frem til 2030. Gevinsterne forventes indfriet gennem bl.a. en styrkelse
af de korte markeder for elektricitet (intraday og balancering), afskaffelse eller re-
duktion af markedsforvridende foranstaltninger, en bedre udnyttelse af interkonnek-
torer, regional samarbejde mellem transmissionsselskaber, bedre rammer for flek-
sibelt forbrug og en optimering og omkostningsreduktion af de nødvendige reserver
i EU.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Generelt vurderes forordningsforslaget om det indre marked for elektricitet gennem
bedre markedsvilkår at bidrage til en mere effektiv integration af høje andele vedva-
rende energi i energisystemet samtidig med opretholdelse af en fortsat høj forsy-
ningssikkerhed.
Side 46/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0047.png
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-
tik. Der er modtaget nedenstående høringssvar.
Branchefællesskab for Intelligent Energi hilser forslagets regler om forbrugerfleksi-
bilitet velkommen. Der er behov for at sikre den fulde deltagelse af efterspørgsels-
fleksibilitet i el-markedet.
CO-industri støtter forordningens bestræbelse på at reducere ukoordineret mar-
kedsregulering, der medfører forstyrrelser i engrosprisen, samt hensigtsmæssige
vilkår for investeringer og handel på tværs af medlemslandene. Samtidig støtter
CO-industri forslaget om en mere markedsbaseret elpris.
Dansk Energi (DE) er enig med Kommissionen i, at produkter, der handles i kapaci-
tetsmarkeder, bør være til rådighed frem for energi, da man dermed undgår pro-
blematikker omkring kapacitetsreservation på udlandsforbindelser og uhensigts-
mæssig påvirkning af prisdannelsen i engrosmarkedet for el. DE mener, at det er
fornuftigt at sikre en mere harmoniseret tilgang til vurdering af el-
forsyningssikkerhed, hvor DE dog bemærker, at dette stiller meget høje krav til
metoden ift. at tage højde for lokale forhold, mens der også er en risiko for, at med-
lemsstaterne afgiver en stor grad af selvbestemmelse. DE er enige med Kommissi-
onen i, at balanceenergi og balancekapacitet skal købes hver for sig, og at margi-
nalprissætning bør være gældende på markederne. DE mener, at alle aktører i el-
systemet bør have finansielt ansvar for den ubalance, som de forårsager. DE er
enige i, at prioriteret adgang til el-nettet skal afskaffes. DE mener ikke, at reservati-
oner til udveksling af systemydelser skal reducere handelskapaciteterne i de kom-
mercielle markeder uforholdsmæssigt meget. DE mener, at Kommissionens forslag
om højere prislofter er fornuftigt, og at loftet bør afspejle forbrugernes Value of Lost
Load. DE er enige i, at strategiske reserver kun må aktiveres efter day-ahead- og
intra-daymarkederne, og at aktiveringsprisen bør være på niveau med Value of
Lost Load. DE er enige i, at der er behov for et styrket samarbejde
mellem DSO’er
og TSO’er og finder det positivt, at Kommissionen vil oprette en ny, fælles europæ-
isk DSO-enhed.
DE er bekymret for Rådet og Europa-Parlamentets forslag om, at hvis 75 pct. af
interkonnektorers kapacitet er tilgængelig for markedet, er principperne om varer-
nes frie bevægelighed i princippet overholdt. DE anderkender dog, at dette ser ud
til at blive en del af den endelige aftale, men påpeger vigtigheden i, at der sikres
maksimal gennemsigtighed over, hvordan de 75 pct. udregnes. DE støtter forslaget
om oprettelse af EU DSO og kvitter for regeringens arbejde for at sikre, at DSO’er
er repræsenteret med ét medlem per medlemsstat.
Dansk Fjernvarme er generelt tilfreds med forslaget. Dog finder Dansk Fjernvar-
me, at forslaget gør for lidt ud af forbrugsaspektet omkring de produkter, der be-
Side 47/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0048.png
skrives. I flere tilfælde tages særlige hensyn til små anlæg, hvor Dansk Fjernvar-
me anfører, at det ikke er størrelsen af anlægget, der er afgørende for, om de kan
deltage i de enkelte markeder, men snarere hvorledes de er tilsluttet, kan regule-
res og er sammenstykket rent teknisk. Det kan derfor forekomme uhensigtsmæs-
sigt med faste grænser.
Dansk Fjernvarme anfører, at forslaget fastlægger principper for tariffer som langt
hen af vejen synes fornuftige og indlysende, uanset at der er mange og til tider
modstridende hensyn, som skal balanceres. Dansk Fjernvarme finder, at princip-
perne har en tendens til ikke i tilstrækkelig grad at inddrage forbrugsaspektet.
Kravet om ens indfødningstariffer er tilsyneladende fornuftig, men bryder med
princippet om, at systemet skal være omkostningsægte. Dansk Fjernvarme angi-
ver, at der i forslaget indgår et princip om, at flaskehalsindtægter skal anvendes
til at sikre og udbygge kapaciteten. Da Danmark er et udpræget transitland med-
fører udbygninger af udlandsforbindelser langt hen ad vejen behov for udbygning
og forstærkning af interne forbindelser, således at elektriciteten kan flyde gennem
landet. Dansk Fjernvarme mener, at disse udbygninger og forstærkninger bør
være en del af grundlaget for investeringerne i udlandsforbindelserne, og at fla-
skehalsindtægter herefter skal kunne anvendes til finansiering af samme udbyg-
ninger og forstærkninger af transmissionssystemet. Dansk Fjernvarme bemær-
ker, at EU har lagt sig fast på, at det eksisterende tarifsystem, hvor omkostninger
for det overordnede elnet sendes ned i systemet mod forbrugerne, skal være
gældende, uanset at der kan være meget produktion og forbrug, som ikke relate-
rer sig til en tilsvarende transportmængde i det overordnede elnet (transit og ek-
sport). Der mangler en analyse af, om det ikke er mere hensigtsmæssigt, at det
overordnede elnet anskues som et transmissions- og transitsystem, hvor aktører
som indføder fra underliggende net, aktører som trækker elektricitet ud samt fla-
skehalsindtægter tilsammen skal dække omkostningerne. En sådan løsning giver
større transparens samt et mere omkostningsægte system, idet de reelle udgifter
og indtægter for det overordnede elnet synliggøres. Dansk Fjernvarme har det
synspunkt, at et integreret energisystem med konkurrence mellem energiarterne
kræver et fuldt ud omkostningsægte tarifsystem, idet forvridninger og omfordelin-
ger vil få karakter af at være ”skat” eller ”statsstøtte”. Dermed bliver
tariferingen
en politisk sag, hvilket kan blive meget vanskeligt på EU-niveau.
DI er enig i, at ukoordineret markedsregulering har hørt til forstyrrelser i engrospri-
sen på tværs af medlemslandene, hvilket har negative konsekvenser for investerin-
ger og handel på tværs af grænserne. DI støtter, at elprisen bør sættes ud fra ud-
bud og efterspørgsel og så vidt muligt bestemmes af markedet. Det er derfor vigtigt
at sikre, at administrative og implicitte prisforstyrrelser fjernes. DI mener, at det er
positivt, at alle markedsdeltagerne fremover skal have balanceansvar eller skal
kompensere økonomisk for de ubalancer i systemet, som de forårsager. DI mener
imidlertid ikke, at generatorer på under 500 kV bør undtages fra at betale for de
ubalancer, som de skaber. DI støtter forslag om, at markedet skal være åbent for
bud tættere på driftsøjeblikket, i kortere tidsintervaller, og at minimumsgrænsen for
budene bør sættes ned. DI anser forslag om prisrestriktioner som problematisk, da
det rent teoretisk er nødvendigt med et prisloft, og fordi forslaget er konstrueret
Side 48/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0049.png
således, at medlemslandene ikke behøver at have samme prisloft, da prislofter
bestemmes af de enkelte medlemslandes Value of Lost Load
2
.DI roser forslaget
om at udfase priority dispatch. DI er omvendt ikke enig i, at generatorer under 500
kW fortsat skal have forgangsret, da dette ikke er i overensstemmelse med princip-
perne om lige vilkår for alle og et mere markedsdrevet marked. Dog mener DI, at
det er fornuftigt at bibeholde priority dispatch for gamle generatorer, der allerede i
dag har forgangsret, for at undgå at ændre markedsvilkår for investeringer, der
allerede er foretaget. DI bemærker, at der generelt er el-overkapacitet i EU, og at
det er af yderste vigtighed, at medlemslandene viser, at der rent faktisk er brug for
kapacitetsmekanismer ud fra et forsyningssikkerhedsperspektiv. Det er samtidig
positivt at grænseoverskridende kapacitet fremadrettet skal kunne deltage i kapaci-
tetsmekanismer for at fremme samhandlen og binde markederne bedre sammen.
På sigt ønsker DI, at man skal arbejde frem mod et tæt samarbejde og et overve-
jende ”energy-only” el-marked.
Der lægges vægt på, at kapacitetsmekanismer ikke
må skabe unødige markedsforstyrrelser eller begrænse handel på tværs af græn-
serne. DI stiller spørgsmålstegn ved, om kravet om, at ny kapacitet ikke må udlede
mere end 550 g CO2/kWh, hvis det skal kunne byde ind som kapacitetsmekanis-
me, vil give en fordel for f.eks. gamle kulfyrede værker, da disse ikke vil være un-
derlagt samme regulering. Samtidig bemærkes det også, at disse typer anlæg alle-
rede vil være underlagt EU’s kvotesystem. DI er positive over for, at eksisterende
kapacitetsmekanismer skal opfylde de samme krav, som der lægges op til, at nye
kapacitetsmekanismer skal.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter generelt, at der opstilles klare fælles regler med
respekt for nationale forskelligheder i energisystemer for EU’s el-marked.
DØR
støtter de foreslåede bestemmelser om, at alle markedsaktører skal medvirke til og
være økonomisk ansvarlige for de ubalancer, de påfører det samlede energisy-
stem, samt at alle markedsaktører skal have adgang til balancemarkedet. DØR
støtter, at små producenter (mindre end 500 kW) og demonstrationsprojekter kan
undtages for balanceansvar. DØR mener, at der skal ses på, om el fra effektiv
kraftvarme baseret på afbrænding af fossile brændsler fortsat skal kunne opnå
fortrinsret. DØR finder det ikke tilstrækkeligt velbegrundet helt at fjerne muligheden
for maksimums- og minimumspriser, og at eventuelle flaskehalsindtægter i trans-
missionsnettet bør kunne bruges til at nedsætte transmissionstariffer og til betaling
for vedligehold af infrastruktur, samt til at reducere forekomsten af flaskehalse.
DØR mener, at betalingen for anvendelse af både transmissions- og distributions-
systemer skal fastlægges efter, hvilke krav der driver omkostningen ved disse el-
net, såsom netbelastning og effektbehov. DØR mener, at behovet for et kapaci-
tetsmarked skal begrænses mest muligt gennem tiltag, som styrker el-transmission
mellem forskellige produktionsformer for el, samt gennem nationale fleksibilitets- og
lagringstiltag. DØR mener, at anvendelsen af kapacitetsmarkeder skal udformes,
så de fremmer indfasning af kapacitetsskabende produktion baseret på vedvarende
energi eller på så lavt CO2-udledende produktionsformer som overhovedet muligt.
DØR finder, at den foreslåede grænse på 550 gram CO2 pr. kWh er alt for høj. Et
forslag til krav kunne være 400 gram CO
2
pr. kWh i 2023. DØR støtter under visse
2
Betegnelse for forbrugernes betalingsvillighed for at undgå at blive afkoblet fra el-
forsyningen på et givet tidspunkt.
Side 49/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0050.png
betingelser, at der etableres et stærkere regionalt samarbejde mellem nationale
TSO’er, og, at der skal ske en bred konsultationsproces, når ENTSO-E
eller de
regionale driftscentre for TSO’er fastlægger initiativer efter forordningen.
International Network for Sustainable Energy (INFORSE-Europe) mener, at kapaci-
tetsmekanismer bør være sidste udvej ift. at sikre effekttilstrækkelighed, og at eksi-
sterende kapacitetsmekanismer også bør overholde kravet om CO2-grænse på
550 gram CO2 per kWh. INFORSE fremhæver, at Danmark bør have en klar posi-
tion ift. forslaget om en CO2-grænse for kapacitetsmekanismer på 550 gram CO2
per kWh.
Landbrug & Fødevarer støtter forordningens indsats for øget integration af det eu-
ropæiske el-marked og støtter ambitionen om velfungerende el-markeder med lige
konkurrencevilkår på tværs af grænserne for at sikre grundlaget for en lav elpris i
Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at der på sigt skal stilles data om energi-
forbrug til opvarmning, varmt brugsvand og køling til rådighed for forbrugerne for at
understøtte udviklingen af markedet og teknologier for smart energi.
Vedvarende Energi (VE) støtter forordningens formål om det indre marked for el,
som understøtter en hurtigere omstilling til vedvarende energi. VE er uenig med
forordningens forslag om ændringer af krav for balanceansvar. VE mener, at min-
dre producenter af vedvarende energi (under 500 kW) altid bør undtages fra balan-
ceansvar. VE er kritisk over for afskaffelse af prislofter, da dette ifølge VE kan føre
til udnyttelse af markedsmagt i markeder med utilstrækkelig konkurrence. VE me-
ner, at der fortsat bør være prioritet i lastfordelingen (priority dispatch) til vedvaren-
de energianlæg op til samme grænse som lokale energifællesskaber (18 MW i
stedet for 500 kW). VE mener, at flaskehalsindtægter fortsat skal kunne bruges til
reduktion af transmissionstariffer og vedligeholdelse af eksisterende net. VE fore-
slår en lavere grænse for CO
2
-emissioner for elproduktionsanlæg ved deltagelse i
kapacitetsmekanismer fra 550 g/kWh til fx 400 g/kWh. Endelig bemærker VE, at
national forsyningssikkerhed i højere grad skal tages højde for i de regionale drifts-
centre for eltransmissionsnettet.
Vindmølleindustrien mener, at en modernisering af el-markedets funktion til at af-
spejle en mere decentraliseret produktion, som i højere grad er baseret på fluktue-
rende vedvarende energi, er central for, at den grønne omstilling kan ske på den
mest omkostningseffektive måde. El-markedet skal gøres mere fleksibelt, og der
skal etableres et ”level playing field” for derved at sikre, at VE kan indgå på
lige
vilkår på markedet. VE’s forpligtelse til at medvirke til balancering af markedet på
lige fod med øvrige producenter er derfor også en naturlig del af et nyt markedsde-
sign. Vindmølleindustrien kan støtte begrænsning af rettigheden til prioriteret ad-
gang for VE i en kontekst med velfungerende el-markeder. Denne forrang bør ale-
ne opretholdes i særlige tilfælde for ny kapacitet, når der er tale om mangel på
velfungerende kort tids-markeder, og i disse tilfælde for en tidsbegrænset periode
med fokus på udbedring af de markedsfejl, der har nødvendiggjort en midlertidig
forrang for VE. Vindmølleindustrien bemærker i forbindelse med begrænsningen af
prioriteret adgang, at det er afgørende med øget transparens om TSO’ers kontrak-
Side 50/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0051.png
ter med konventionelle kraftværker, der skal være i drift for at opretholde system-
sikkerheden. Disse bør begrænses til det teknisk nødvendige absolutte minimum,
og Kommissionen skal sikre, at konventionelle kraftværker ikke disproportionalt får
adgang til nettet på basis heraf, mens VE begrænses. I forlængelse heraf støtter
Vindmølleindustrien afskaffelse af støtte til kraftværkerne i form af markedsforvri-
dende kapacitetsmekanismer. Tilgangen til kapacitetsmekanismer i forslaget støt-
tes, idet det indebærer, at etablering af kapacitetsmekanismer skal være den abso-
lutte undtagelse efter en afsøgning af alle alternativer ud fra et regionalt sigte. I de
tilfælde kapacitetsmekanismer ikke kan undgås, støtter Vindmølleindustrien, at
mekanismerne etableres på regionalt plan og på den mindst markedsforvridende
måde for en tidsbegrænset periode. Vindmølleindustrien støtter ligeledes, at forsla-
get lægger op til en begrænsning af afkortning af VE-produktion, herunder særligt
for VE, og at der sættes klare regler for kompensation i de tilfælde TSO’en ikke
kan
undgå dette.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Fjernvar-
me, Det Økologiske Råd, VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden:
Dansk Fjernvarme har henvist til, at der bør være ens indfødningstarif for produkti-
on, uanset hvilket spændingsniveau der er indkoblet på, dvs. at princippet også bør
omfatte ens tarif for forbrug i lagre og spidslastanlæg (elpatroner) uanset spæn-
dingsniveau.
Det Økologiske Råd (DØR) henviser generelt til deres tidligere høringssvar. DØR
fremhæver desuden, at de kan bakke op om, at kapacitetsmekanismer skal be-
grænses mest muligt, at den metodologi, der skal udvikles for at analysere med-
lemsstaternes ressourcebehov fuldt ud inkluderer alle niveauer af energisystem-
elementer såsom energieffektivitet, lagring og forbrugerreaktioner, og at kapaci-
tetsmekanismer, hvis de vurderes nødvendige, skal være midlertidige, åbne for
aktører i andre lande og designes, så alle aktører kan deltage. I den sammenhæng
finder DØR, at der skal sættes en CO2-grænse for, hvilken produktion der skal
have adgang til ekstra betaling uden om markedet. Fsva. ROC’s hæfter DØR sig
ved, at det virker noget løst og usikkert, hvor meget transparens der vil være om-
kring beslutningstagen, og hvorvidt og ift. hvilke elementer interessenter vil blive
inddraget.
VedvarendeEnergi har henvist til deres tidligere høringssvar samt tilkendegivet, at
de kan tilslutte sig Dansk Fjernvarmes bemærkninger om, at transmissionstariffer
skal afspejle transmissionsnettenes anvendelse til transmission (svarende til road-
pricing for biler), så el betaler efter brug af transmissionsnettene, og at el, der ikke
passerer transmissionsnettene ikke betaler transmissionstarif.
WWF Naturfonden
støtter op om DØR’s bemærkninger.
Side 51/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0052.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet blev den 18. december 2017 enig om en fælles holdning til forslaget. Trilog-
forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev påbegyndt i juni 2018. De igangvæ-
rende drøftelser vedrører især regler for priszoneinddelling, tilpasning af regler for
grænseoverskridende handel, principper for kapacitetsmekanismer og regionalt
samarbejde.
Der er generelt enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet omkring processen
for priszoneinddeling, hvor medlemsstater med strukturelle begrænsninger i deres
elnet kan undgå at ændre deres priszoneinddeling, hvis de udarbejder en 5-årig
handlingsplan, som giver dem mulighed for at løse udfordringerne i deres elnet.
Ligeledes er der opnået enighed om at udvide samarbejde mellem transmissions-
selskaberne (TSO’erne)
igennem Regional Coordination Centres (RCC), som vil
have alle de af Kommissionen forslåede kompetencer, herunder til regional dimen-
sionering af reserver, men uden bindende beslutningskompencer.
Der udestår fortsat at opnå enighed omkring spørgsmålet om kapacitetsmekanis-
mer, hvor en gruppe medlemsstater støtter Kommissionen og Europa-Parlamentets
forslag om, at prissignaler alene skal drive investeringer i energimarkedet, og at
anvendelse af kapacitetsmekanismer skal være en midlertidig løsning. En anden
gruppe af medlemsstater holder dog fortsat fast i kapacitetsmekanismer som en
integreret del af el-markedet, hvilket også er afspejlet i Rådets generelle indstilling.
Europa-Parlamentet og Rådet står desuden fortsat langt fra hinanden, hvad angår
principper og emissionsgrænser for kapacitetsmekanismer.
Derudover mangler der at blive opnået et kompromis om, hvorvidt delegerede rets-
akter kan anvendes til fremadrettede nye og ændrede netregler. Europa-
Parlamentet og Kommissionen støtter, modsat Rådet, brugen af delegerede retsak-
ter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af forordning om det indre
marked for elektricitet velkommen og finder det vigtigt at arbejde for et velfunge-
rende liberaliseret indre marked for energi med det sigte at reducere energiom-
kostningerne for virksomhederne og forbrugerne og at muliggøre en omkostnings-
effektiv integration af vedvarende energi og sikring af energiforsyningssikkerhed i
Danmark og i Europa.
Danmark og Norden er langt fremme ift. udviklingen af et velfungerende el-marked,
som muliggør omfattende handel på tværs af grænser. Kommissionens forslag er
tydeligt inspireret af den nordiske indretning af el-markedet, og regeringen vil i for-
handlingerne arbejde for et fortsat stærkt nordisk aftryk.
Regeringen støtter op om, at Kommissionens forslag sikrer udvidelse af markeds-
regler, der skal sikre fleksibilitet, bedre konkurrence og klare prissignaler for mar-
kedsaktører. Specifikt arbejder regeringen for, at balanceansvar udvides til flere
Side 52/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0053.png
markedsaktører, prioriteret adgang til nogle former for produktion bliver afskaffet
eller reduceret i takt med at andelen af vedvarende energi øges, og at politiske,
men ikke tekniske, prisgrænser på engrosmarkedet afskaffes.
Regeringen lægger vægt på, at forordningsforslaget om det indre marked for elek-
tricitet indeholder rammebetingelser, der skal fremme en bedre udnyttelse af det
europæiske transmissionsnet, herunder en effektiv prisområde-inddeling. Regerin-
gen anerkender det politiske element i en prisområde-ændring og arbejder for at
etablere en proces, der afspejler dette samt sikrer en hensigtsmæssig inddragelse
af medlemsstaterne i beslutningen om prisområde-ændringer. Regeringen lægger
desuden vægt på, at der i forslaget indgår regler for grænseoverskridende handel
med elektricitet, kapacitetsberegning og håndtering af fysiske begrænsninger, som
følger princippet om fri bevægelighed af varer i EU. Regeringen finder, at undtagel-
ser hertil skal begrænses til et minimum og skal være begrundet i hensyn til sy-
stemsikkerheden og langsigtet omkostningseffektivitet, der tager betydningen for
hele EU med i vurderingen.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at behovet for kapacitetsmekanismer base-
res på en europæiske analyse, så det sikres, at fordelene ved at kunne handle med
elektricitet på tværs af grænser medregnes. Regeringen anerkender samtidig, at en
sådan analyse kan suppleres af regionale og nationale analyser, idet disse har et
mere detaljeret informationsniveau. Regeringen støtter Kommissionens forslag om
en emissionsstandard på 550 gram per kWh for produktionsenheder i kapacitets-
mekanismer. Regeringen anerkender imidlertid, at der kan være behov for fleksibili-
tet i forhold til strategiske reserver, da de kun aktiveres i nødstilfælde, hvor forsy-
ningssikkerheden ellers ikke vil være garanteret, og fordi de er mindst markedsind-
gribende.
Regeringen er opmærksom på, at Kommissionens forslag indeholder ændringer i
forhold til
transmissionsselskabernes (TSO’ernes) muligheder for anvendelse af
indtjening fra internationale elforbindelser, de såkaldte flaskehalsindtægter. Rege-
ringen lægger i den forbindelse vægt på, at den nuværende mulighed for at anven-
de flaskehalsindtægter til at nedsætte nettariffer fortsat skal være mulig.
Regeringen støtter øget regionalt samarbejde mellem transmissionsselskaber, da
det sikrer en tættere sammenhæng mellem markedet og fysikken (systemdriften)
øget transparens i transmissionsselskabernes beslutninger, og derigennem bidra-
ger til de ønskede effektiviseringer i de europæiske elsystemer. Regeringen støtter
at der sker øget regionalt samarbejde om bl.a. regional dimensionering af reserve-
kapacitet. Regeringen støtter af den grund etablering af regionale driftscentre (kal-
det ROCs), men finder samtidig, at der bør tages højde for behovet for fleksibilitet i
forhold til, hvilke opgaver som de regionale driftscentre bør varetage, samt hvor
bindende karakter de regional driftcentres anbefalinger bør være.
Regeringen støtter oprettelsen af en sammenslutning af europæiske distributions-
selskaber. Herunder arbejder regeringen for, at distributionsselskaber er repræsen-
Side 53/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0054.png
teret med ét medlem per medlemsstat i beslutningsorganen for sammenslutningen
af europæiske distributionsselskaber.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.
december 2017 til forhandlingsoplæg.
Side 54/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0055.png
1.e. Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for
elektricitet
KOM (2016) 864
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om et direktiv om fælles
regler for det indre marked for elektricitet som en del af Kommissionens såkaldte
Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for All Europeans”.
Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for produktion, transmission,
distribution, lagring og handel med el med det formål at etablere et integreret, for-
brugerorienteret og fleksibelt el-marked i EU.
Mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af europæisk regulering til den
eksisterende markedsregulering i Norden og eksisterende regulering af detailmar-
kedet i Danmark. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle kon-
sekvenser. Forslaget vurderes at have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser,
afhængigt af den endelige udformning af reglerne, samt lovgivningsmæssige kon-
sekvenser, som forventes at bestå i tilpasninger af gældende dansk ret og behov
for udarbejdelse af supplerende regler i forhold til gældende ret.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked
for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at
sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.
Rådet opnåede en generel indstilling på forslaget den 18. december 2017.
Det østrigske formandskab forventes at sætte
”ren energi”-pakken
på dagsordenen
på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. dette forslag og
de tre øvrige el-markedsdesignforslag forventes formandskabet desuden at give en
status for forhandlingerne.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2016) 864 af den 30. november 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for
elektricitet. Forslaget er en omarbejdning af direktiv 2009/72/EF.
Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at nye teknologiske og poli-
tiske udviklinger har ført til grundlæggende ændringer i det indre el-marked.
Kommissionen henviser til, at andelen af vedvarende energi i elsystemet er kraftigt
forøget og vil udgøre en stadigt større del af elforsyningen i fremtiden. Elproduktion
fra vedvarende energi som vind og sol er bl.a. karakteriseret ved at være mere
fluktuerende og decentralt placeret i forhold til konventionelle produktionsteknologi-
Side 55/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0056.png
er. I den forbindelse er der i dag et mindre skarpt skel mellem producentrollen og
forbrugerrollen end tidligere. Den teknologiske udvikling inden for bl.a. fjernaflæste
timemålere har åbnet nye muligheder for forbrugernes aktive deltagelse i el-
markedet, herunder at såkaldte aggregatorer
3
kan pulje el-forbrugernes forbrug
med henblik på at tilbyde fleksibilitet til el-markedet.
En omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i elsystemet forudsætter
derfor ifølge Kommissionen en tilpasning af markedsreglerne, så markedet giver de
rette signaler til markedsaktørerne, herunder forbrugerne, til at sikre den nødvendi-
ge fleksibilitet til el-systemet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det østrigske formandskab har sat
”ren energi”-pakken
på dagsordenen på energi-
rådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. forslaget og de tre øvrige
el-markedsdesignforslag forventes formandskabet at give en status for forhandlin-
gerne.
3. Formål og indhold
Forslagets overordnede formål er at sikre, at EU’s medlemsstater indfører mar-
kedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre el-marked, hvor forbru-
gerne spiller en større rolle, og hvor forbrugerne samtidig sikres en række rettighe-
der.
Det væsentligste indhold i forslaget er:
i.
Indførelse af regler, som skal fremme markedsbaseret prisdannelse, herunder
ved at udfase regulerede priser for el-forbrugere. Medlemsstater kan fastholde
eller implementere foranstaltninger, der beskytter særlige udsatte husstande i
en begrænset periode efter direktivets ikrafttræden.
Krav om, at forbrugere er berettiget til at have og skifte elhandelsselskab. Dertil
kommer mindstekrav for kontraktforhold mellem forbrugere og elhandelssel-
skaber. Der skal etableres værktøjer, der muliggør sammenligning af elhan-
delsselskabernes produkter, og der fastsættes minimumskrav for el-regningers
udformning og indhold. Forbrugere sikres ret til dynamiske prisprodukter, der
relateres til elprisen på engrosmarkedet (fx via afregning på timebasis) og ad-
gang til at indgå aftale med en aggregator. Forslaget sikrer etablering af så-
kaldte energifællesskaber
og deres adgang til at kunne købe og sælge strøm
også til det offentlige net.
ii.
3
En aggregator er en kommerciel aktør, der samler en tilstrækkelig volumen ved at mobilise-
re og aktivere elforbrug og -produktion fra mindre kunder ved, at kunder mod betaling æn-
drer forbrugs- og produktionsadfærd for at imødekomme et behov fra elsystemet.
Side 56/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0057.png
iii.
Krav til medlemsstater om at sikre udrulning af fjernaflæste timemålere til alle
forbrugere (pba. en cost-benefit-analyse) samt krav til målernes funktionalitet.
Der opstilles endvidere minimumskrav til håndtering af data samt krav om at
udarbejde en fælles europæisk datastandard.
Krav til medlemsstaterne om at definere energifattigdom samt rapportere til
Kommissionen herom.
Krav til medlemsstaterne om at udarbejde regulering, der tilskynder distributi-
onsselskaber (DSO’er) til effektiv drift af distributionsnettet. DSO’er skal udar-
bejde en netudviklingsplan, der indeholder planlagte investeringer over de
kommende fem til ti år med særlig vægt på den vigtigste distributionsinfrastruk-
tur. Netudviklingsplanen skal bl.a. vise anvendelsen af prisfleksibelt elforbrug,
energieffektivitet og energilageranlæg.. Forslaget fastslår også, at distributions-
selskaber kun under særlige omstændigheder må eje lagringsfaciliteter som fx
batterier og udrulle ladestationer til elbiler.
Krav om, at transmissionsselskaber (TSO’er) skal købe systemydelser
4
fra
markedsaktører, og at TSO’er som udgangspunkt ikke må eje lagringsfaciliteter
eller anlæg, der leverer systemydelser. Kravene om unbundling, dvs. sikring af
uafhængighed af transmission fra produktion og handel, er uændrede.
Regulatorerne forpligtes til at samarbejde på tværs af grænser, bl.a. ved at
koordinere og overvåge de nationale, regionale og europæiske effekttilstrække-
lighedsanalyser, som forslås indført, jf. forslaget til forordning for det indre mar-
ked for elektricitet (KOM (2016) 861). Ydermere beskriver forslaget regulato-
rernes forpligtelse i forhold til oprettelse af regionale driftscentre (ROCs).
Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-
relsesretsakter
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til: 1) at
udarbejde retningslinjer for samarbejde mellem nationale regulatorer, og 2) at ud-
arbejde retningslinjer for procedurerne forbundet med at sikre, at nationale regula-
torers beslutninger er i overensstemmelse med netværksregler og retningslinjer.
Det foreslås i henhold til den Inter-institutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om
brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal
konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-
gerede retsakter kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet.
iv.
v.
vi.
vii.
4
Systemydelser er et samlebegreb for de produktions- og forbrugsreduktionsressourcer,
som står til rådighed i driftstimen, og som aktiveres automatisk eller på anmodning fra den
systemansvarlige aktør.
Side 57/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0058.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver. Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og
energi (ITRE) har vedtaget sin betænkning den 21. februar 2018.
I Udvalgets betænkning understreges det, at et fungerende indre energimarked
skal bidrage til udbredelsen af vedvarende energi og sætte EU i stand til at opnå
sine mål for vedvarende energi samt at opfylde EU’s internationale forpligtelser i
forbindelse med Parisaftalen.
Udvalget lægger særlig vægt på, at der både skal indbygges mekanismer, der på
den ene side beskytter kunderne og på den anden understøtter dem i at træffe valg
på elmarkedet. Udvalget ønsker endvidere, at kunderne sikres et højt niveau af
databeskyttelse og beskyttelse mod diskrimination, og at der defineres særligt del-
taljerede krav vedrørende energifattigdom. Udvalget vil ligeledes sikre kunder en
særlig beskyttelse med henblik på introduktionen af dynamiske priskontrakter.
For at aktivere kunderne lægger udvalget op til, at kunder, der ikke har skiftet kon-
trakt i længere tid, gøres opmærksom på mulighederne på markedet. Dette skal
forhindre, at især kunder med færre ressourcer forbliver på ufordelagtige kontrak-
ter. Også forskrifterne vedr. regninger og prissammenligningsværktøjer er væsent-
ligt udvidet i udvalgets ændringsforslag.
Et central element i betænkningen er formålet om at fremme, at kunderne skifter til
vedvarende energi bl.a. ved at fremme princippet om egenproduktion. Der lægges
samtidig vægt på, at egenproduktion skal kunne deles inden for lokale energifælle-
skaber, hvorfor kunder skal have ret til frit valg af op til flere elleverandører (bl.a.
eksempelvis et energifælleskab).
5. Nærhedsprincippet
Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et vist
niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimarke-
dets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling af
energiinfrastruktur.
Kommissionen anfører, at et integreret el-marked i EU ikke effektivt kan opnås på
nationalt niveau, og at isolerede nationale strategier vil føre til yderligere forsinkel-
ser i gennemførelsen af det indre el-marked. Kommissionens evaluering viser, at
nationale tilgange og statslige indgreb i markedet har resulteret i ineffektiv og ufor-
enelig regulering og forsinkelser i at korrigere markedsforvridninger.
Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i
Europa kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, idet nationale politi-
ske indgreb i elsektoren har en direkte indvirkning på nabolandene.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
Side 58/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0059.png
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:
Lov om elforsyning (LBK nr. 418 af 25/04/2016)
VE-loven (LBK nr. 1288 af 27/10/2016)
Samt en række relevante bekendtgørelser, herunder:
Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-
telser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. (BEK nr. 1395 af
25/11/2016))
Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes indberetning af standardpriser,
tariffer, rabatter og vilkår på prisportalen elpris.dk (BEK nr. 1279 af 25/10/2016)
Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (BEK nr.
999 af 29/06/2016)
Bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders fakturering af omkostninger over
for elforbrugere (BEK nr. 1400 af 03/12/2015)
Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i for-
bindelse med levering af elektricitet til elkunder (BEK nr. 1233 af 06/11/2015)
Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget
(BEK nr. 1358 af 03/12/2013)
Bekendtgørelse om Energitilsynets overvågning af det indre marked for el og
naturgas m.v. (BEK nr. 1002 af 20/10/2011)
Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmis-
sionsnettet m.v. (BEK nr. 891 af 17/08/2011)
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil medføre en række ændringer på lov- og bekendtgørelsesniveau. Det
forventes, at der ved implementeringen af direktivet i dansk ret, vil være tale om en
række større tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supple-
rende regler i forhold til gældende ret.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser ved,
da mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af europæisk regulering til den
eksisterende markedsregulering i Norden og eksisterende regulering af detailmar-
kedet i Danmark. Det forventes dog, at regulering og lovgivning som følge af for-
slaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser i form af administrative omkostnin-
ger hos de relevante myndigheder. Administrative og statsfinansielle udgifter ved-
rørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt indenfor ressortministeri-
ets egne rammer,
jf. Budgetvejledningen 2.4.1.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev de økonomiske
gevinster på tværs af EU, ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være
Side 59/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0060.png
9,5 mia. euro frem til 2030. Det forventes blandt andet gennem en styrkelse af de
korte markederne for elektricitet (intraday og balancering), afskaffelse eller redukti-
on af markedsforvridende foranstaltninger, en bedre udnyttelse af interkonnektorer,
regional samarbejde af transmissionsselskaber, bedre rammer for fleksibelt forbrug
og en optimering og omkostningsreduktion af de nødvendige reserver i EU.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes samlet set at have overvejende positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
I Kommissionens forslag stilles der imidlertid krav om udrulning af smarte målere
og specifikke funktionelle krav til de smarte målere, herunder krav om at målingen
og udvekslingen af forbrugsdata skal kunne gøres i samme tidsopløsning som i
balancemarkedet, som forventes at blive ændret fra timebasis til 15 minutters ud-
veksling. Forslag om 15-minuttes måledataudveksling vurderes på nuværende
tidspunkt at kunne medføre erhvervsøkonomiske omkostninger, da udgangspunktet
i Danmark pt. er udveksling på timebasis. En præcisering i forslaget af, at måleda-
taudveksling kun skal ske pr. 15 minut, hvor det vurderes rentabelt, vil dog minime-
re de erhvervsøkonomiske konsekvenser hos netvirksomhederne, Energinet og
elhandelsvirksomhederne betydeligt.
I Kommissionens forslag stilles der desuden krav om, at netvirksomhederne mindst
hvert andet år skal udarbejde og offentliggøre en netudviklingsplan. Det vurderes,
at dette kan medføre omkostningerne for alle netvirksomheder på op til ca. 9 mio.
kr. hvert andet år. Hvis Danmark vælger at gøre brug af muligheden for at undtage
små netvirksomheder med færre end 100.000 kunder fra dette krav, vil omkostnin-
gerne kunne mindskes til ca. 2 mio. kr. hvert andet år. Netvirksomhederne er un-
derlagt indtægtsrammer og må opkræve nettariffer under indtægtsrammen til dæk-
ning af netvirksomhedens omkostninger. Øgede omkostninger i netvirksomhederne
grundet nye krav vil alt andet lige betyde, at nettarifferne øges.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En øget andel fluktuerende vedvarende energi øger værdien af og behovet for flek-
sibilitet i el-systemet. Forslaget har fokus på at fremme forbrugsfleksibilitet ved at
sætte rammerne for, at kunderne har mulighed at reagere på prissignaler i marke-
det, og at mindre produktionsanlæg og forbrugssiden i højere grad kan deltage i
markedet for el og i markeder for fleksibilitet. Forslaget understøtter derfor, at de
europæiske klimamål opnås ved at fremme en omkostningseffektiv grøn omstilling,
der fleksibelt integrerer stadigt større mængder fluktuerende vedvarende energi.
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-
tik. Det er modtaget nedenstående høringssvar:
Side 60/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0061.png
Branchefællesskab for Intelligent Energi (iEnergi) understreger særligt betydningen
af, at der lægges op til, at medlemsstaterne i love og regler definerer rammerne for
aggregatorer og fleksibelt forbrug i markedsforskrifter mhp. at sikre den fulde delta-
gelse af efterspørgselsfleksibilitet i el-markedet. iEnergi påpeger et behov for at
ændre en række artikler, som skaber alvorlige markedsfejl. iEnergi ser i den forbin-
delse en risiko for, at der skabes incitament til spekulation mod markedet, som
underminerer prisdannelsen. På den baggrund foreslår iEnergi, at artikel 17.3.a.,
17.3.d og 17.4. udgår af direktivteksten og overlades til medlemsstaternes nationa-
le regulering.
Dansk Energi (DE) støtter forslaget om, at TSO’erne skal købe systemydelser fra
markedsdeltagerne og tilslutter sig Kommissions forslag om, at
TSO’er ikke må eje
anlæg til produktion af systemydelser aht. at sikre en ligeværdig konkurrence ift.
kommercielle markedsaktører. DE støtter desuden, at lagringsydelser, som kan
leveres af markedet, som udgangspunkt ikke bør ejes eller drives af monopolsel-
skaber. DE anbefaler, at i tilfælde hvor der ikke er konkurrence og hvor der er mo-
nopolejerskab, skal der løbende ske en markedstest. DE støtter forslaget om ener-
gifællesskaber i tilfælde, hvor det lokale netselskab ikke kan levere den nødvendige
ydelse, men finder det vigtigt, at de lokale energifællesskaber underlægges de
samme regler som øvrige aktører. DE mener, at det er afgørende, at kompetencen
til at tildele net-bevillinger ikke fratages medlemsstaterne. DE er positiv over for
Kommissionens forslag om at styrke netsel-skabernes incitamenter til at udnytte
fleksibelt forbrug gennem aggregatorer. DE anbefaler, at der laves en passende
implementeringsperiode, såfremt der indføres nye tekniske krav til fjernaflæste
elmålere og tilhørende systemer. DE støtter ikke kravet om minimumsinformation
vedr. regning og regningsoplysninger, da det ifølge DE kan være en hæmsko ift.
udvikling af nye former for kundekommunikation og produkter på markedet. Endvi-
dere er DE kritisk over for en introduktion af et fælles EU dataformat med henvis-
ning til, at den danske elbranche de seneste 3-4 år har brugt ressourcer på at im-
plementere engrosmodellen. DE støtter forslaget om afskaffelse af regulerede slut-
kundepriser. Endvidere støtter DE den foreslåede udfasning af regulerede priser
over for sårbare elkunder. DE støtter kravet om garanteret leverandørskifte inden
for 3 uger. DE mener, at aggregatorer skal behandles på lige fod med øvrige aktø-
rer.
Dansk Fjernvarme hæfter sig ved, at EU garanterer forbrugeres ret til at producere
elektricitet til eget forbrug og sælge overskud til nettet. Dansk Fjernvarme hæfter
sig ved, at distributionsselskaber skal have tilladelse til at løse problemer med fluk-
tuerende elektricitet lokalt, hvor EU tager fat på en barriere for mere integrerede
energimarkeder i Danmark, og som kun kan løses via en gentænkning af tarifsy-
stemet. Dansk Fjernvarme nævner, at det er vigtigt, at den lagring, der kan ske i et
fjernvarmesystem ved en kombination af elforbrug og -produktion ligestilles med fx
lagring i vandmagasiner. Opnås denne ligestilling ikke, forpasser Danmark mulig-
heden for at kunne få værdi ud af denne lagringsmulighed, som allerede er etable-
ret, og som vore nabolande mod syd og evt. vest kunne have behov for. Dansk
Fjernvarme savner et tidsperspektiv i forbindelse med lagring.
Side 61/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0062.png
Det Økologiske Råd (DØR) fremhæver, at det fortsat skal være muligt for medlems-
landene at fremme etablering af nationale forbrugerreaktionsmuligheder, energilag-
re, elektrisk baseret transport m.m. DØR savner bestemmelser om, at medlemssta-
terne først og fremmest skal afhjælpe energifattigdom ved at sikre, at de berørte
forbrugeres energibehov reduceres. DØR mener, at det er vigtigt at give forbruger-
ne muligheden for både at vælge el-produkter efter f.eks. klimakvalitet samt mulig-
hed for at reagere på prissignaler, og at det bør skrives ind i direktivet, at adgang
for tredjepartsaktører ikke forhindrer, at tariffer for transmission og distribution fx.
fastlægges efter belastning af elnettet, og at fastsættelsen af netbetaling sker efter
el-effekt-behov. DØR savner fortrinsret for VE-baseret produktion i kapacitetsme-
kanismer, og at det forud for afgivelse af tilladelse til ny produktion skal overvejes,
om det er muligt at reducere elforbruget eller, fx etablere lokale lagringsinitiativer.
DØR anfører, at der bør være mulighed for at afvise yderligere elproduktion enten
produceret via private husholdninger eller i energifællesskaber, såfremt det forven-
tes at udgøre et problem for det lokale, regionale eller nationale el-nets funktion,
eller det vil udgøre en betydelig samfundsøkonomisk omkostning. DØR anfører, at
El-distributionsselskaber ikke bør hindres i at opstille el-ladere til elbiler. DØR fore-
slår, at der efter vedtagelse af et fornyet el-markedsdirektiv nedsættes nationale
implementeringsråd med bred repræsentation af interessenter.
Dansk Industri
(DI)
er positive over for, at Kommissionen ønsker at fremme fleksi-
belt forbrug, men ser problemer i, at aggregatorer fritages for almindeligt markeds-
ansvar, hvis en aggregator, der skaber ekstraomkostninger for andre, ikke kan
pålægges at skulle dække disse omkostninger. DI finder det positivt, at regler, der
omhandler smartmåleres funktionalitet, er flyttet til el-markedsdirektivet. DI mener
ikke, at forbrugerne skal friholdes fra de faktiske omkostninger til udrulning af smar-
te målere, som der lægges op til i direktivet, da det i sidste ende vil være forbruger-
ne, der får en økonomisk gevinst. DI er i tvivl om, hvorvidt den danske datahub,
som på grund af datasikkerhed har begrænsninger på adgangen til data, stemmer
overens med direktivforslaget. DI mener dog, at persondatasikkerheden bør gå
forud for adgangen til data.
Forbrugerrådet Tænk er positiv over for ønsket om at sætte forbrugeren i centrum.
Forslaget indeholder gode takter omkring øget forbrugerbeskyttelse, men kan på
visse punkter forbedres. Fx bør krav til forbrugeres skiftetid på kort eller mellem-
langt sigt være 24 timer. Forbrugerrådet Tænk anfører, at hvis fjernelse af prisregu-
lering skal fungere uden at skade udsatte forbrugere, forudsætter det først og
fremmest, at markederne kommer til at fungere effektivt. Derudover skal der være
prisovervågning, og myndigheder skal kunne gribe ind, hvis grupper af forbrugere
stilles urimeligt. Forbrugerrådet Tænk mener, at den foreslåede styrkelse af ind-
samling af data og overvågning af situationen for udsatte forbrugere bør indeholde
hyppigere indberetning af data om forsyningsafbrydelser. Forbrugerrådet Tænk
støtter forslagets fokus på energifattigdom, men savner konkrete bestemmelser
om, at medlemsstaterne først og fremmest skal afhjælpe energifattigdom ved at
sikre, at de berørte forbrugeres energibehov reduceres. Forbrugerrådet Tænk me-
ner, at en understøttelse og præcisering af forbrugernes muligheder for at agere i
fællesskab på markedet er en forbedring af regelsættet.
Side 62/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0063.png
International Network for Sustainable Energy (INFORSE-Europe) mener, at det bør
sikres, at energifællesskaber bliver lokalt funderet og at mellemstore og større virk-
somheder ikke bør have bestemmelse indflydelse i fællesskaberne.
Landbrug & Fødevarer støtter direktivets indsats for øget integration af det europæ-
iske el-marked og støtter ambitionen om velfungerende el-markeder med lige kon-
kurrencevilkår på tværs af grænserne for at sikre grundlaget for en lav elpris i
Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at der på sigt skal stilles data om energi-
forbrug til opvarmning, varmt brugsvand og køling til rådighed for forbrugerne for at
understøtte udviklingen af markedet og teknologier for smart energi.
NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-
holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.
hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).
Vedvarende Energi (VE) mener, at det er vigtigt, at det indre el-marked sikrer en
hurtigere omstilling til VE både ved at sikre rettigheder og muligheder for VE-
producenter og ved at sikre, at markedsudviklingen ikke bidrager til at øge energi-
fattigdom. Med henblik på at opnå støtte til omstillingen mener VE, at det er vigtigt,
at mindre forbrugere og lokale energifællesskaber får de bedst mulige betingelser
for at producere VE og deltage i markedet. VE mener, at kravet om, at elpriser ikke
skal reguleres, bør begrænses til velfungerende markeder med effektiv konkurren-
ce. VE mener, at lokal el-produktion fra ikke-VE kilder skal belastes med de samme
miljøkrav og afgifter som anden ikke-VE elproduktion. VE mener ikke, at distributi-
onsselskaber bør hindres i at opstille el-ladere til elbiler af konkurrencehensyn. VE
foreslår endvidere, at det kræves, at offentlige elladestandere kan benyttes uden
abonnement, som det i dag er praksis i Danmark. VE anfører, at forslaget om at
eldistributionsselskaber ikke må eje energilagre ikke også bør gælde energifælles-
skaber. VE foreslår, at der etableres et interessentforum, som skal høres om
spørgsmål, der er relevant for implementering af direktivet. VE foreslår, at tariffer
for eldistribution fastlægges dynamisk (tidsvarierende) efter belastning af elnettet
lokalt, samt at transmissionsbetaling så vidt muligt sker dynamisk efter andelen af
VE, så elforbrug fremmes, når der er størst produktion af varierende VE.
Verdensnaturfonden (WWF) mener, at distributionsselskaber under alle omstæn-
digheder skal have muligheden for at opstille ladestationer til elbiler. Der bør der-
udover være et krav om, at alle typer af elbiler kan lade fra laderne. WWF bemær-
ker, at prioriteret adgang for VE bør fortsættes, og at de nuværende grænseværdi-
er for værker, der fortsæt kan beholde prioriteret adgang er for restriktive. WWF
støtter den restriktive tilgang til kapacitetsmekanismer men bemærker, at de fort-
satte muligheder for kapacitetsmekanismer burde begrænses hurtigere.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Det Økologiske
Råd, Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden.
Side 63/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0064.png
Det Økologiske Råd (DØR) finder, at der burde være et bedre link mellem energi-
fattigdom i dette forslag og de to energieffektivitetsforslag, da energifattigdomen
kun kan udryddes effektivt i EU ved at mindske energibehovet i udsatte forbrugeres
boliger. DØR finder, at det er positivt, at flere lande ser værdien af en større aktive-
ring af fleksibelt forbrug, og finder, at forbrugerne bør gøres til en del af den grønne
omstilling ved at give transparens og information ift. klimakvaliteten af deres ener-
giprodukter.
VedvarendeEnergi henviser til deres tidligere høringssvar.
WWF Verdensnaturfonden støtter
DØR’s bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet blev den 18. december 2017 enig om en fælles holdning til forslaget. Trilog-
forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev påbegyndt i juni 2018. De igangvæ-
rende drøftelser vedrører især regler for forbrugernes rettigheder, aktivering af for-
brugerne samt fremme af egenproduktion f.eks. inden for energifællesskaber.
Der er generelt enighed om forslagene om fremme af forbrugernes rettigheder. Helt
specifikt gælder det forbrugernes grundlæggende kontraktlige rettigheder, el-
regningen, krav til, at elleverandører med en vis antal kunder skal tilbyde forbru-
gerne et prisdynamisk produktion, samt krav om interoperabilitet og procedurer for
adgang til data.
Der er ligeledes opnået enighed om flere forslag, som har til formål at aktivere for-
brugerne, herunder at bestemmelserne vedrørende aggregatorer samt bestemmel-
serne om prissammenligningsværktøjer.
Der er fortsat enkelte udeståender om vilkår for leverandørskift, og hvorvidt leve-
randørskifte skal muliggøres inden for 24 timer.
Spørgsmålene vedrørende prisregulering, energifattigdom, energifælleskaber, intel-
ligente målere og transmissions- og distributionssystemoperatører er der endnu
ikke opnået enighed om.
Hvad angår prisregulering lægges der i Rådets generelle indstilling op til, at med-
lemsstater som en undtagelse må anvende prisregulering under en række forud-
sætninger. Europa-Parlamentet lægger omvendt op til, at medlemsstaterne de føl-
gende fem år efter ikrafttræden må anvende prisregulering, og at de frem til ti år
efter ikrafttræden af forordningen må anvende prisregulering for sårbare forbruge-
re.
Hvad angår forslagene, som har til formål at aktivere et fleksibelt forbrug, er det
især bestemmelserne om energifællesskaber, der fortsat skiller Rådet og Europa-
Parlamentet. Europa-Parlamentet lægger vægt på, at energifællesskaberne ikke
nødvendigvis vil skulle opfylde de samme krav som professionelle spillere på mar-
kedet, hvorimod Rådet lægger op til, at energifællesskaber skal have de samme
Side 64/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0065.png
rettigheder og forpligtelser som andre markedsaktører. Herudover er det vigtigt for
Europa-Parlamentet, at det skal være muligt at dele produceret elektricitet inden for
et energifælleskab, hvilket der ikke er lagt op til i Rådets generelle indstilling. Der
tegner sig dog et kompromis om, at der sandsynligvis vil være mulighed for at over-
lade det til medlemsstaterne, om der skal være mulighed for ejerskab af distribti-
onsnet samt græsneoverskridende deltagelse i energifælleskaber.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af el-markedsdirektivet
velkommen og finder det vigtigt, at EU samlet set etablerer et velfungerende libera-
liseret indre marked for energi med det sigte at reducere energiomkostningerne for
virksomhederne og forbrugerne og at sikre en omkostningseffektiv integration af
vedvarende energi og sikring af energiforsyningssikkerhed i Danmark og i Europa.
Regeringen støtter i den forbindelse initiativer, som kan sikre de rette prissignaler,
og anser i den sammenhæng udvikling og implementering af fælles regler som
afgørende for at fremme konkurrencen og fleksibiliteten i energisektoren.
Regeringen støtter en styrkelse af forbrugerne gennem implementering af et gen-
nemsigtigt og velfungerende detailmarked med aktiv deltagelse fra elforbrugere,
som fører til større konkurrence mellem leverandører og andre markedsdeltagere,
og mulige gevinster for forbrugerne. Regeringen støtter endvidere initiativer og
krav, der kan gøre det nemmere at være forbruger, og som kan lette byrder for
elselskaberne.
Forslaget har fokus på at aktivere flere deltagere i markedet, herunder slutkunder
og sammenslutninger af slutkunder, og at fjerne barrierer for, at forbrugere og nye
former for teknologier kan deltage i markedet. Regeringen støtter generelt initiati-
ver, der fremmer markedsadgang og handel med ydelser, der understøtter fleksibi-
litet i elsystemet. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at medlemsstater-
ne selv har fleksibilitet til at etablere rammerne for, at markedet kan udvikle og til-
byde forbrugere adgang til dynamiske prisprodukter (dvs. et produkt, hvor forbruget
afregnes til priserne i spotmarkedet
fx time for time), som forudsætning for at
kunne deltage aktivt i el-markedet.
Regeringen lægger desuden vægt på, at medlemsstaterne har den nødvendige
fleksibilitet til at vælge, hvor forbrugeren skal kunne tilgå informationer om priser og
forbrug, dvs. om informationerne skal fremgå af selve elregningen som i dag, eller
om oplysningerne i stedet skal kunne tilgås digitalt, hvis dette vurderes mere om-
kostningseffektivt.
Forslaget stiller krav om udrulning af smarte målere, hvilket regeringen støtter. Der
stilles desuden en række funktionelle krav til de smarte målere, herunder krav om
at målingen og udvekslingen af forbrugsdata skal ske i samme tidskadence som i
engrosmarkedet. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at reglerne inde-
holder den nødvendige fleksibilitet for medlemsstaterne til at vælge, om afregnings-
frekvensen i detailmarkedet skal følge engrosmarkedet. Udgangspunktet for ud-
veksling af måledata i Danmark er pt. baseret på timemåling. Det er regeringens
Side 65/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0066.png
holdning, at en eventuel reduktion til 15-minutters måling i engrosmarkedet alene
bør indføres i detailmarkedet, hvis det ud fra et omkostningseffektivt hensyn er
teknisk muligt, og der er efterspørgsel herom.
Regeringen støtter, at distributionsselskaberne (DSO’erne) skal spille en større
rolle i fremtidens fleksible elsystem, hvor øgede mængder af decentral produktion
skal tilsluttes distributionsnettet og transporteres til transmissionsnettet. Regeringen
støtter, at DSO’erne tilskyndes til effektiv drift af distributionsnettet ved, at
DSO’erne mindst hvert andet år skal udarbejde netudviklingsplaner, som indehol-
der planlagte investeringer over de kommende 5-10 år, dog med mulighed for at
undtage DSO med færre end 100.000 kunder. Netudviklingsplaner kan være med
til at sikre øget transparens, som vil være en forudsætning for, at der i fremtiden vil
være markedsaktører, der kan tilbyde fleksibilitetsydelser eller lagring, herunder til
håndtering af flaskehalse.
Regeringen finder, at det bør gøres muligt at tilslutte ladestandere til distributions-
nettet, om end regeringen samtidig lægger vægt på, at det ikke bør være
DSO’ernes
opgave at eje, udvikle, forvalte og drive lagringsfaciliteter som f.eks.
batterier og ladestandere til elbiler. Dette bør i stedet være en kommerciel opgave,
som markedet skal drive.
Regeringen lægger vægt på, at det skal være muligt at anvende markedsbaserede
mekanismer til levering af systemydelser for at sikre en fair prissætning for leveran-
cer af ydelser til el-nettet, som kan bidrage til at opretholde en stabil drift af el-
nettet. Det skal være muligt for markedsaktører at eje nye lagringsfaciliteter eller
anlæg, der leverer systemydelser. Regeringen vil desuden arbejde for, at nye inte-
grerede netkomponenter
5
(fx statiske kompensatorer) ikke undtages for kravet om,
at TSO’erne som udgangspunkt skal anvende markedsbaserede mekanismer til
levering af systemydelser, som også kan leveres af netkomponenter såsom HVDC
forbindelser.
Regeringen arbejder for, at en udfasning af regulerede priser i forbrugerledet bør
ske inden fem år efter vedtagelse af direktivet, og lægger vægt på, at andre EU-
landes brug af regulerede priser i detailmarkedet ikke må påvirke priserne i en-
grosmarkedet og i øvrigt skal påvirke andre forbrugere og markedsaktører mindst
muligt.
Danmark og Norden er langt fremme ift. udviklingen af et velfungerende el-marked,
især, hvad angår detailmarkedet. Kommissionens forslag er tydeligt inspireret af
den nordiske indretning af el-markedet, og regeringen vil i forhandlingerne arbejde
for et fortsat stærkt nordisk aftryk.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.
december 2017 til forhandlingsoplæg.
Netkomponenter er en integreret del af transmissionsnettet, som kan levere visse systemydelser f.eks.
spændingsregulering.
5
Side 66/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0067.png
1.f. Forordningsforslag om beredskab
forsyningssikkerhedsdirektivet)
KOM(2016) 862
i
elsektoren
(el-
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til forordning om bered-
skab i elsektoren som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle
navn er ”Clean energy for all Europeans”.
Forslaget har til formål at styrke det regionale samarbejde om el-
beredskabsplanlægning. Forslaget stiller krav til format og indhold af el-
beredskabsplaner, herunder om inddragelse af regionale og nationale forhold, risici
og sårbarheder. Dertil kommer regionale planer for nedbringelse af elforbruget i
krisesituationer. Forslaget indeholder regler, som medfører, at el-
forsyningssikkerheden så vidt muligt opretholdes via el-markedet (forhindrer su-
spendering pba. nationale hensyn) med henblik på at sikre en omkostningseffektiv
el-forsyningssikkerhed.
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller lovgivningsmæs-
sige konsekvenser.
Regeringen støtter det overordnede formål om at sikre, at el-markedet fungerer
under kriser med mangel på elektricitet, således at medlemsstaterne undgår unø-
dig aktivering af beredskabsfunktioner. Regeringen anser desuden forslaget som
væsentligt med henblik på at understøtte den overordnede udvikling af det europæ-
iske el-marked for at muliggøre integration af en stor mængde fluktuerende vedva-
rende energi.
Rådet opnåede en fælles holdning til forslaget på rådsmødet den 18. december
2017.
Det østrigske formandskab forventes at sætte
”ren energi”-pakken
på dagsordenen
på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. dette forslag og
de tre øvrige el-markedsdesignforslag forventes formandskabet desuden at give en
status for forhandlingerne.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 862 af den 30. november 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beredskab i el-sektoren som en
del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean energy
for all Europeans”.
Forslaget erstatter det nuværende elforsyningssikkerhedsdirek-
tiv 2005/89/EF. Forslaget er oversendt den 9. januar 2017 til Rådet i en dansk
sprogversion.
Side 67/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0068.png
Forslaget skal bidrage til at sikre el-forsyningssikkerheden i krisesituationer, idet
krisesituationer ofte har konsekvenser på tværs af landegrænser grundet de inte-
grerede el-systemer. Forslaget om at erstatte det nuværende direktiv med en ny
forordning har baggrund i Kommissionens vurdering af, at det nuværende direktiv
har været ineffektivt i forhold til at opnå dets målsætning om at bidrage til øget for-
syningssikkerhed i Europa. Ifølge Kommissionen vil bedre beredskab, gennemsig-
tighed og regler om krisehåndtering sikre den nødvendige tillid til det indre marked
fsva. sikring af ressourcetilstrækkelighed. Kommissionen påpeger endvidere, at
krav om samarbejde om el-beredskab vil gøre medlemsstaterne mindre tilbøjelige
til at overbeskytte sig selv mod mulige krisesituationer, hvorved forsyningssikker-
heden i Europa kan sikres med lavere omkostninger.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det østrigske formandskab har sat
”ren energi”-pakken
på dagsordenen på energi-
rådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. forslaget og de tre øvrige
el-markedsdesignforslag forventes formandskabet at give en status for forhandlin-
gerne.
3. Formål og indhold
Forslaget er en del af en række forslag, som skal sikre et velfungerende indre el-
marked, der er i stand til at integrere stadigt større mængder fluktuerende vedva-
rende energi. Forslagets overordnede formål er at sikre, at alle medlemsstater
etablerer passende foranstaltninger til at forebygge, forberede og håndtere krisesi-
tuationer i el-sektoren. Forordningsforslaget fastsætter rammer for samarbejde og
koordinering mellem medlemsstater vedrørende beredskabsplanlægning og skal i
den forbindelse sikre en sammenhængende og gennemsigtig tilgang til risiko- og
sårbarhedsanalyser på tværs af Europa. Forslaget skal samtidig sikre, at det fælles
el-marked kan bidrage til at håndtere kriser, hvorfor markedet skal fungere så læn-
ge som muligt. Forslaget rummer både definitioner på effektmangelsituationer og
beredskabsrelaterede scenarier.
Det væsentligste indhold af forslaget er:
i.
Krav til medlemsstaterne om regional koordinering, fælles regler samt
standardisering af den nationale beredskabsplanlægning.
Krav til medlemsstaterne om udarbejdelse af regionale risiko- og sårbar-
hedsanalyser som grundlag for medlemsstaternes beredskabsplanlægning.
Landenes beredskabsplaner skal tage udgangspunkt i et standardiseret
skema og skal indeholde både en national del og en regional del.
Krav om, at medlemsstaterne udpeger én kompetent myndighed til at vare-
tage de beskrevne opgaver, herunder udarbejdelse af beredskabsplaner.
ii.
iii.
Side 68/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0069.png
iv.
Krav om regionale planer for nedbringelse af energiforbruget i situationer
med effektmangel. Disse planer kræver forudgående enighed på tværs af
regionen om, hvilke forbrugere som først skal udsættes for forbrugsafkob-
ling. Dertil kommer krav til videndeling og varsling af nabolande og Kom-
missionen i forbindelse med kriser.
Styrkelse af embedsmandskomitéen Electricity Coordination Group (ECG) ,
som bl.a. skal evaluere medlemsstaternes beredskabsplaner, afgive anbe-
falinger og udvikle ”best practice”. ECG skal endvidere monitorere forsy-
ningssikkerheden i Europa, herunder hvordan kriser håndteres.
At Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
(ACER) skal involveres i situationer, hvor der ikke kan opnås enighed på
regionalt niveau.
v.
vi.
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til ændrin-
ger i skabelon for beredskabsplanlægning.
Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om
brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal
konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-
gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og
Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294 medlovgiver. Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og
energi (ITRE) har vedtaget sin betænkning den 21. februar 2018. Udvalget lægger
heri bl.a. vægt på følgende:
- At evalueringer af medlemslandenes mulighed for at assistere hinanden be-
grænses til tekniske aspekter, og at kompensationsmekanismer aftales forud
for en krise for at undgå efterfølgende uoverensstemmelser.
- At Kommissionen kan godkende eller kræve ændringer af medlemslandenes
beredskabsplaner, hvis de fx forstyrrer det interne marked, kompromitterer an-
dre landes forsyningssikkerhed eller ikke er tilstrækkelige.
- At der sikres fortrolighed omkring sensitiv information om energisystemers
funktion og beredskabsplaner.
- At Kommissionen kan foreslå en metode til at facilitere en regional aftale, hvis
medlemslandene ikke kan blive enige herom.
- At transmissions- og distributionsvirksomheder involveres ved identificering af
risici, udarbejdelse af planer og i evalueringer m.v., da de varetager det opera-
tive ansvar af forsyningssystemerne.
Europa-Parlamentet har endvidere under trilogforhandlingerne overordnet lagt
vægt på, at forordningen indeholder klare definitioner af fx den kompetente myn-
dighed, og at forordningen stiller krav til medlemsstaterne, der er nemme at admi-
nistrere, som fx anvendelse af skabeloner til udarbejdelse af beredskabsplaner.
Side 69/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0070.png
5. Nærhedsprincippet
Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et
vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-
kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen, og fremme sammenkob-
ling af energiinfrastruktur.
Kommissionen anfører, at den grænseoverskridende effekt, som en krise i elsekto-
ren kan have grundet øget integration af el-markedet i EU, kræver regional koordi-
nation af landenes beredskabsforanstaltninger. Kommissionen anfører endvidere,
at nationale tilgange til håndtering af krisesituationer ikke alene medfører mindre
optimale foranstaltninger til sikring af el-forsyningssikkerheden, men også kan med-
føre, at konsekvenserne af en krise bliver mere akutte, end hvis disse er koordine-
ret regionalt.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at man samlet set kan reducere
omkostningerne og øge forsyningssikkerheden i EU med øget samarbejde, gen-
nemsigtighed og styrket koordinering på EU-niveau for så vidt angår grænseover-
skridende problemstillinger som effektmangelsituationer. Regeringen vurderer på
den baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Beredskab på elområdet er i dansk ret reguleret af følgende love:
Beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017
Lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 428 af 25. april 2016
Samt bekendtgørelse nr. 1024 om beredskab for elsektoren af 21. august 2007
udstedt i medfør af denne lovgivning og bekendtgørelse nr. 425 af 1. maj 2018 om
it-beredskab for el- og naturgassektorerne.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag vurderes at have begrænsede konsekvenser for gældende
lovgivning med relevans for el-beredskabet. Forslaget vil medføre, at el-sektorens
virksomheder vil blive pålagt at forholde sig til en række risici og sårbarheder af
regionalt ophav i tillæg til de risici og sårbarheder af nationalt ophav, som de er
pålagt at forholde sig til i dag.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
De nationale energimyndigheder bliver pålagt at koordinere beredskabsplanlæg-
ningen i en regional kontekst. Denne opgave vil medføre omkostninger for staten
og i nogen grad Energinet, da det internationale samarbejde vil skulle formaliseres,
og der i højere grad skal koordineres mellem medlemsstater om informationer ved-
rørende risici, sårbarheder og beredskabsplaner. Der forventes derfor mindre ad-
Side 70/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0071.png
ministrative omkostninger i forbindelse med gennemførelse og håndhævelse af
forslaget. Disse udgifter afholdes inden for ministeriets egen ramme.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen har vurderet, at forslaget vil have en positiv effekt på elforbrugere,
fordi bedre regional koordination vil føre til færre strømforstyrrelser og derved færre
negative konsekvenser heraf for virksomheder og husholdninger. Dertil kommer, at
omkostningerne til sikring af el-forsyningssikkerheden alt andet lige kan forventes
at falde som følge af øget koordinering på tværs af grænser. Den økonomiske ge-
vinst vurderes imidlertid at være begrænset i Danmark, da der i forvejen er en høj
forsyningssikkerhed på el, der i vid udstrækning er baseret på import af el fra nabo-
landene.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre nye væsentlige erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-
tik. Det er modtaget nedenstående høringssvar.
Dansk Energi finder det positivt med en regional tilgang til forsyningssikkerhed
samt klare rammer og planer for regional håndtering af kritiske situationer i elnettet.
Dansk Energi er positive over for at etablere et operationelt ansvar hos de foreslå-
ede ”Regional Operational Centres”.
VedvarendeEnergi finder det vigtigt, at den foreslåede forordning om forsyningssik-
kerhed ikke giver urimelige byrder til mindre elproducenter eller bremser omstillin-
gen til vedvarende energi. VedvarendeEnergi ytrer ønske om, at man vedholder
dialogen omkring forordningen, således at bl.a. mindre producenter af vedvarende
energi tages med på råd ved omstillingen omkring forordningen, samt at hidtidige
erfaringer inddrages i arbejdet med at sikre elforsyningssikkerheden.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Høringen har ikke givet anledning til flere bemærk-
ninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet blev den 18. december 2017 enig om en fælles holdning til forslaget. Trilog-
forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev påbegyndt i juni 2018. Der er indgå-
et en foreløbig aftale mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forslaget,
som forventes forelagt Rådet til godkendelse primo december.
Side 71/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0072.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen og finder det vigtigt, at for-
slaget er med til at sikre etablering af et velfungerende liberaliseret indre marked
for energi, der har til formål at reducere energiomkostningerne for virksomhederne
og forbrugerne, at sikre en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og
sikring af energiforsyningssikkerheden i Danmark og i Europa.
Regeringen støtter, at der med forslaget lægges op til en regional koordinering af
el-beredskabet, at der sikres transparens i beredskabsplanlægningen, samt at det
sikres, at markedet kan fungere så længe som muligt i en krisesituation.
Regeringen støtter desuden, at der skal være klare regler og gennemsigtighed for,
hvornår medlemsstaterne anvender ikke-markedsbaserede tiltag, som f.eks. at
suspendere markedet i tilfælde af en elkrisesituation af nationale hensyn. Regerin-
gen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke afstedkommer mulighed for at
afbryde det internationale el-marked med henvisning til informationer, der ikke kan
deles f.eks. af sikkerhedspolitiske hensyn. Regeringen arbejder for, at kriterierne
for at afbryde el-markedet konkretiseres, og at behovet for inddragelse af fortrolige
oplysninger i beredskabsarbejdet minimeres så vidt muligt.
Hvad angår regional koordination af forbrugsbegrænsning i tilfælde af en elkrise i
en anden medlemsstat, herunder fastlæggelse af hvilke forbrugergrupper som skal
særligt beskyttes, vurderes det mest hensigtsmæssig, at det på regionalt niveau
alene aftales, at medlemsstater støtter hinanden ved at iværksætte forbrugsbe-
grænsninger i overensstemmelse med nationale procedurer. Dette synspunkt be-
grundes med, at medlemsstaternes energisystemer er forskelligt indrettet. Regerin-
gen lægger derfor vægt på, at planerne for forbrugsbegrænsning skal kunne base-
re sig på eventuelle eksisterende nationale procedurer. I det danske distributions-
system er der begrænset mulighed for at afbryde specifikke forbrugergrupper i en
krisesituation, og forbrugsbegrænsning vil foregå mere effektivt ved at etablere et
incitament for at begrænse forbruget. På det danske el-marked er der allerede ind-
gået kontrakter med enkelte virksomheder, som mod kompensation har accepteret
at blive afbrudt, såfremt der er mangel på el.
I forhold til den operative håndtering af beredskabsplanlægning lægger regeringen
vægt på, at lokale forhold ved de enkelte virksomheder effektivt inddrages i virk-
somhedernes beredskabsplanlægning. Regeringen arbejder derfor for, at den loka-
le beredskabsplanlægning ikke underlægges formatkrav, der begrænser mulighe-
den for at tilgodese lokale forhold, der kan effekivisere såvel planlægningen som
håndteringen af en beredskabssituation.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.
december 2017 til forhandlingsoplæg.
Side 72/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0073.png
1.g. Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for
samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder
KOM(2016) 863
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til en omarbejdning af
forordningen om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energiregule-
ringsmyndigheder. Forslaget er fremsat som en del af Kommissionens såkaldte
Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean energy for all Europeans”.
Formålet med forslaget er at tilpasse den regulatoriske ramme for el-markedet med
henblik på at fremme et velfungerende indre marked for elektricitet. Ændringsfor-
slagene vil ifølge Kommissionen forenkle og centralisere regionale og europæiske
beslutningsprocedurer blandt de nationale energiregulerende myndigheder (Energi-
tilsynet i Danmark), herunder styrke Agenturet for Samarbejde mellem Energiregu-
leringsmyndigheders (ACER) beføjelser. Derudover tildeles ACER delvis tilsyns-
kompetence med regionale driftscentre (ROCs), som foreslås etableret med det
supplerende forordningsforslag om det indre marked for elektricitet. Forslaget vur-
deres ikke at ville have væsentlige økonomiske eller lovgivningsmæssige konse-
kvenser.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked
for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at
sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi. I den forbindelse er
regeringen enig i, at der er behov for klare regler for grænseoverskridende handel,
samt at reglerne håndhæves.
Rådet opnåede en fælles holdning til forslaget på rådsmødet den 11. juni 2018.
Det østrigske formandskab forventes at sætte
”ren energi”-pakken
på dagsordenen
på energirådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. dette forslag og
de tre øvrige el-markedsdesignforslag forventes formandskabet desuden at give en
status for forhandlingerne.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 863 af den 30. november 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for sam-
arbejde mellem energireguleringsmyndigheder (ACER). Forslaget er fremsat som
en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean ener-
gy for all Europeans”. Forslaget er en omarbejdning
af forordning (EF) nr. 713/2009
om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogversion den 16. januar 2017.
Side 73/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0074.png
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) blev
oprettet i 2011 med det formål at bistå nationale energireguleringsmyndigheder ift.
håndtering af grænseoverskridende problemstillinger på el-markedet. ACER har i
dag primært mulighed for at håndtere grænseoverskridende problemstillinger via
juridisk ikke-bindende henstillinger og udtalelser og har i dag kun begrænsede be-
slutningsbeføjelser.
Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at det indre marked for elek-
tricitet bør forstærkes ved at øge ACER’s
beføjelser og uafhængighed, hvorved
ACER i højere grad får mulighed for at udføre sin tilsynsfunktion på europæisk
niveau og overvåge udviklingen af det indre marked. Et stærkere agentur skal så-
ledes bidrage til at overvåge samt løse grænseoverskridende problemstillinger,
hvilket vurderes nødvendigt for at skabe et vedfungerende indre marked for handel
med el.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det østrigske formandskab har sat
”ren energi”-pakken
på dagsordenen på energi-
rådsmødet den 19. december 2018 til orientering. Fsva. forslaget og de tre øvrige
el-markedsdesignforslag forventes formandskabet at give en status for forhandlin-
gerne.
3. Formål og indhold
Forslagets overordnede formål er at tilpasse den regulatoriske ramme for el-
markedet med henblik på at sikre et velfungerende grænseoverskridende marked.
Forslaget giver i den forbindelse ACER øgede kompetencer til at sikre den nød-
vendige koordination mellem nationale energiregulerende myndigheder.
Det væsentligste indhold af forordningsforslaget er:
i.
ACER får direkte kompetence til at godkende vilkår, betingelser og meto-
der, der er udarbejdet i medfør af netværksregler og guidelines
6
. I dag skal
disse vilkår, betingelser og metoder godkendes af alle nationale energire-
gulerende myndigheder i Unionen eller i en bestemt region.
Afstemningsproceduren for de nationale energiregulerende myndigheder i
ACER’s Board of Regulators
7
(BoR) ændres. Afgørelser skal kunne træffes
med simpelt flertal i stedet for to tredjedeles flertal flertal, som der kræves i
dag.
ACER får kompetence til at udarbejde henstillinger og udtalelser på eget
initiativ. ACER kan i dag kun udarbejde henstillinger og anbefalinger, der
ii.
iii.
Netværksregler og guidelines er bindende markeds- og tekniske regler, som har til formål at sikre
operationalitet på tværs af landegrænser.
7
BoR består af repræsentanter fra de enkelte nationale energiregulerende myndigheder.
6
Side 74/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0075.png
på forhånd er vedtaget i ACERs arbejdsprogram eller på baggrund af op-
fordringer fra Kommissionen.
iv.
ACER får valgfrihed ift. at udføre bestemte opgaver, såsom ikke-bindende
udtalelser om ENTSO-E
8
s årlige arbejdsprogram og ENTSO-Es tiårs net-
udviklingsplan, således at ACER i højere grad kan prioritere ressourcer.
ACER får tilsynskompetence over regionale driftscentre (ROCs), der skal
koordinere drift af el-systemerne på tværs af landegrænser, jf. forslag til
forordning om det indre marked for elektricitet (KOM(2016) 861).
ACER får tilsynskompetence over elektricitetsmarkedsoperatører
9
, som
blev udpeget som følge af forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om
fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapaci-
tetsbegrænsninger.
v.
vi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294 medlovgiver.
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) har vedtaget
sin betænkning den 26. februar 2018. Udvalget støtter generelt Kommissionens
forslag og den overordnede hensigt om at tildele agenturet en stærkere rolle i ud-
formningen og håndhævelse af europæiske regler for det indre marked for energi.
Udvalget har forskellige ændringsforslag til Kommissionens udspil og foreslår bl.a.
en ændret procedure for godkendelse af regionale vilkår, betingelser og metoder,
der er udarbejdet i medfør af netværksregler og guidelines. Derudover foreslår
udvalget,
at ACER’s ressourcer skal styrkes gennem introduktion af gebyrer for
nogle af ACER’s aktiviteter såsom markedsovervågning.
Udvalget er også fortaler for mere direkte kompetence til agenturet over for fælles-
skabsinstitutioner for transmissionssystemoperatører og distributionsselskaber.
5. Nærhedsprincippet
Forordningen har hjemmel i artikel 194 i TEUF, som fastslår nødvendigheden af et
vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-
kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling
af energiinfrastruktur.
Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i
Europa forudsætter tættere koordinering mellem nationale aktører samt regio-
nalt/overnationalt regulatorisk tilsyn. Kommissionen anfører, at de foreslåede æn-
Den europæiske sammenslutning af transmissionsselskaber ”European Network of Transmission
System Operators for Electricity
9
Elektricitetsmarkedsoperatører er en aktør (typisk en el-børs), der af den kompetente myndighed er
blevet udpeget til at udføre opgaver i forbindelse med den fælles day ahead- og intradaykobling. I Dan-
mark har Energitilsynet udpeget el-børsen Nord Pool som elektricitetsmarkedsoperatører.
8
Side 75/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0076.png
dringer er nødvendige for at opnå et integreret el-marked i EU, hvilket ikke kan
opnås effektivt på nationalt niveau.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vurderes ikke at berøre dansk lovgivning
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Forsla-
get vil alene have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på EU’s bud-
get. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på
280.000 euro i 2019 og 1.04
mio. euro i 2020. Idet Danmark betaler ca. 2 pct. af EU's udgifter svarer dette til en
statslig udgift på knap 42.000 DKK i 2019 og 155.000 DKK i 2020.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ifølge Kommissionen har forslaget til formål gennem et stærkere ACER at fjerne
handelsbarrierer i det europæiske el-system og føre til en hurtigere harmonisering
og åbning af de nationale og regionale el-markeder.
I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev den økonomiske
gevinst på tværs af EU ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være 9,5
mia. euro frem til 2030. Et stærkt, kompetent og velfungerende ACER skal ses som
en del af denne markedsdesign, som bidrager til et velfungerende marked og
håndhævelse af regler og dermed bidrager til de samlede gevinster.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-
tik. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Energi, Det Økologiske Råd og WWF
Verdensnaturfonden.
Dansk Energi er enig i Kommissionens forslag om, at ACER i højere grad selv skal
kunne tage initiativ til anbefalinger, og at ACER’s tilsyn med de foreslåede regiona-
le driftscentre (ROCs) er et skridt i den rigtige retning. Dansk Energi finder, at en
Side 76/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0077.png
markant regulatorisk stemme på tværs af grænser mellem medlemsstaterne er en
forudsætning for et velfungerede indre marked.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter generelt flere kompetencer og ressourcer til
ACER. DØR finder, at ACER bør styrkes i kompetence til at arbejde med en grad-
vis fjernelse af de hindringer for et frit fælles europæisk energimarked, som skyldes
manglende udbygning af nødvendige transmissionsforbindelser internt i især EU’s
større medlemslande.
WWF Verdensnaturfonden
støtter DØR’s bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) vedtog sin
betænkning den 26. februar 2018. Rådet opnåede en generel indstilling på forsla-
get den 11. juni 2018. Siden juli 2018 har der været trilogforhandlinger mellem Rå-
det og Europa-Parlamentet.
I trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet er der blandt andet fokus på ba-
lancen mellem agenturets direktør og repræsentantskab. Parlamentet har fokus på
en fortsat stærk og uafhængig direktør i tråd med gældende forordning og Kom-
missionens udspil. I Rådet har man givet repræsentantskabet flere muligheder for
at påvirke ACERs beslutninger, udtalelser etc. Der forventes et kompromis, hvor
direktøren fortsat har lignende kompetencer som i dag, dog med enkelte tilføjede
kompetencer til repræsentantskabet som f.eks. fremsendelse af ændringsforslag.
I forhold til Parlamentets ændringsforslag for gebyrer er man fra Rådets side tilba-
geholdende over for at introducere en bred hjemmel til at udstede gebyrer. Flertal-
let af medlemslandene er enige om, at yderligere gebyrer kun bør indføres for
ACERs arbejde med specifikke og nærmere definerede opgaver som f.eks. regi-
strering af markedsaktører jf. REMIT-forordningen (Forordning (EU) Nr. 1227/2011
om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne).
Endelig forhandler Europa-Parlamentet og Rådet om ACERs kompetencer over for
fællesskabsinstitutioner for transmissionssystemoperatører og distributionsselska-
ber. Parlamentet støtter en mere direkte rolle for agenturet, da nationale regulatorer
ikke har en klar og effektiv tilsynsrolle overfor fællesskabsinstitutionerne, hvis op-
gaver typisk har grænseoverskridende karakter. I Rådet har medlemslandene for-
skellige holdninger til emnet, hvor en del medlemslande er fleksible overfor Parla-
mentets forslag, mens andre medlemslande vil opretholde status quo.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag om en omarbejdning af forordning om
oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder
velkommen og er positiv over for formålet om at forbedre den regulatoriske ramme
for et mere grænseoverskridende marked for handel med el.
Side 77/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0078.png
Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det
sigte at reducere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne og at
sikre en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og energiforsynings-
sikkerhed i Danmark og i Europa. En forbedret regulatorisk ramme forventes at
bidrage til udviklingen af det indre marked for el-handel. Regeringen er derfor posi-
tiv over for øgede kompetencer til ACER, bl.a. med henblik på at sikre en stærkere
håndhævelse af fælles EU-regler.
Regeringen støtter op om en ensretning af stemmereglerne i ACER med den fælles
erklæring og en fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, som Rådet, Eu-
ropa-Parlamentet og Kommissionen vedtog i juni 2012, dvs. et absolut flertal for
beslutninger i ACER’s repræsentantskab.
Regeringen støtter, at ACER bemyndiges direkte til at godkende vilkår, betingelser
og metoder, der er udarbejdet i medfør af netreglerne og guidelines. Regeringen
ser omarbejdningen som en strømlining af allerede eksisterende praksis og regler,
hvor nationale regulatorer løbende koordinerer deres beslutninger i ACER-regi, og
beslutningen træffes af ACER, hvis ikke alle nationale regulatorer kan blive enig.
Regeringen støtter endvidere, at regionale beslutninger overføres til ACER med
mulighed for, at et regionalt underudvalg bestående af de berørte medlemmer op-
rettes. Det anses som positivt, at ACER kan vurdere, om regionale beslutninger har
en væsentlig indvirkning på det indre marked og andre medlemsstater end den
pågældende region, eller om den primært har regional relevans. Ved en tættere
sammenkobling af både elektricitetsmarkederne og de fysiske el-transmissionsnet i
Europa vil regionale beslutninger i højere grad have en reel effekt på flere med-
lemsstater. Regeringen ser det som et rigtigt skridt at sikre fælles indflydelse på
beslutninger, som har relevans for store dele af EU eller for hele EU.
Endelig lægger regeringen vægt på, at ACER beholder den brede kompetence til at
træffe beslutninger i sager med grænseoverskridende karakter, herunder i tilfælde,
hvor de nationale regulatorer samstemmigt efterspørger ACER’s involvering, eller
hvor de nationale regulatorer ikke kan blive enige. Det indre marked for elektricitet
er i en løbende og hurtig udvikling. Det kan ikke forudses, hvilke specifikke sager
og spørgsmål der kan opstå i fremtiden, og som vil være relevant for ACER at træf-
fe beslutninger om. Derfor er det vigtigt at sikre en hjemmel, der er bred nok define-
ret, for at sikre en fremmedrettet kompetent agentur.
Fsva. de budgetmæssige implikationer af forslaget lægger regeringen vægt på, at
yderligere ressourcer til europæiske agenturer finansieres via omprioriteringer in-
den for EU's budget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.
juni 2018 til orientering. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 1. december
2017.
Side 78/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0079.png
2. Forordningsforslag om oprettelse af Connecting Europe-
faciliteten
KOM(2018) 438
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen har fremsat forslag til forordning om oprettelse af Connec-
ting Europe-faciliteten (CEF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og
(EU) nr. 283/2014. Forslaget fastsætter retsgrundlaget for CEF for perioden efter
2020 (2021-2027). Programmets overordnede målsætning er at udvikle og moder-
nisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor og
at lette det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi, samti-
dig med at der tages højde for de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og
lægges vægt på synergivirkningerne mellem sektorerne.
Med forslaget defineres for perioden 2021-2027 hvilke projekttyper inden for områ-
derne transport, energi og den digitale sektor, der er støtteberettigede, kriterierne
for evaluering, støtteprocentsatserne og kriterierne for den efterfølgende projekt-
administration for de projekter, der bliver udvalgt til støtte.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende CEF ikke foregriber forhand-
lingerne om den kommende finansielle ramme for 2021-2027, idet regeringens
hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-
rende til 1,00 pct. af EU27's BNI. Inden for denne ramme forholder regeringen sig
positivt til forslaget. Med en ny CEF sikres det, at der i EU-budgetperioden 2021-
2027 (den flerårige finansielle ramme) fortsat kan tildeles EU-støtte til infrastruktur-
projekter med høj europæisk merværdi indenfor områderne transport, energi og
digitalt.
Regeringen forholder sig positivt til og støtter den reviderede forordning på energi-
området, herunder ændringen om, at det fremover vil være muligt at søge om støt-
te til grænseoverskridende VE-projekter.
Det østrigske formandskab forventes at sætte sagen på dagsordenen for energi-
rådsmødet den 19. december til orientering om status. Fokus for energirådet vil
være på energidelen af CEF. Fokus i dette notat er derfor også kun på de horison-
tale og konkrete elementer, der er relevante for CEF energi-delen.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har ved KOM(2018) 438 af 6. juni 2018 fremsat forslag til
forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten ("CEF"). Forslaget er
oversendt til Rådet den 18. juni 2018 i dansk sprogversion.
Side 79/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0080.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 170-172 og 194. Forslaget skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget bygger videre på den eksisterende CEF ((EU) nr. 1316/2013), der gælder
for perioden 2014-2020. Siden det indre markeds oprettelse har der været en tæt
sammenhæng imellem på den ene side sektorretsakterne, der vedrører oprettelse
og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energi-
infrastrukturområdet, og på den anden side den EU-retsakt, der definerer hvilke
konkrete projekttyper indenfor de tre sektorer, der kan opnå EU-støtte og på hvilke
betingelser
for nuværende Connecting Europe-faciliteten ("CEF").
Som led i forberedelsen af CEF-forslaget har Kommissionen foretaget en evalue-
ring af den nuværende CEF-forordning. Rapporten (KOM(2018) 66) blev vedtaget
af Kommissionen og blev fremlagt for Rådet og Europa-Parlamentet den 13. febru-
ar 2018. Den overordnede konklusion efter 3�½ års gennemførelse af CEF’en var,
at programmet var på rette spor, men at det dog var alt for tidligt at måle resultater-
ne i betragtning af, at programmet befandt sig i den tidligere gennemførelsesfase.
Det østrigske formandskab forventes at sætte sagen på dagsordenen for energi-
rådsmødet den 19. december til orientering om status. Da behandlingen på råds-
mødet alene vil fokusere på energidelen, fokuserer dette notat også kun på de
horisontale og konkrete elementer, der er relevante for CEF energi-delen.
3. Formål og indhold
Forslaget fastsætter retsgrundlaget for CEF for perioden efter 2020 (2021-2027).
Forslaget har til formål at fremme jobskabelsen og at opnå intelligent, bæredygtig
og inklusiv vækst. Med forslaget kan der ydes EU-støtte til infrastrukturprojekter
med europæisk merværdi indenfor områderne transport, energi og digitalt, der bi-
drager til en moderne og højeffektiv infrastruktur, og som understøtter jobskabelsen
og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
CEF’en skal bidrage til at opnå EU's klimaforpligtelser mht. at gennemføre Parisaf-
talen. I Kommissionens overordnede forslag om en flerårig finansiel ramme for
perioden 2021-2027 opstilles et overordnet mål om, at mindst 25 pct. af EU's udgif-
ter skal bidrage til klimamålsætningerne. For CEF’en gælder, at 60 pct. af finansie-
ringsrammen skal bidrage til at opnå klimamålsætningerne. Kommissionen vil op-
rette et EU-klimamarkørsystem til at overvåge fremdriften mht. at opnå målsætnin-
gen.
Ifølge Kommissionen vil det fremtidige behov for dekarbonisering og digitalisering
af økonomien i EU medføre en stigende konvergens imellem de tre sektorer,
CEF’en dækker. Derfor lægges der med forslaget op til i stigende grad at støtte
projekter, hvor der er synergier imellem de tre sektorer. Det gælder fx netforbundet
og autonom mobilitet, alternative brændstoffer til transportsektoren og energilagring
og intelligente net.
Side 80/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0081.png
Det understreges i forslaget, at infrastrukturen indenfor de tre hovedområder ikke
kun vil blive medfinansieret af CEF’en, men også af andre EU-programmer,
især
den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Hori-
sont Europa, Invest EU og Life.
Der vil med forordningen blive gennemført forenklinger af omkostningsmodellerne,
medfinansieringssatserne, inddragelsen af interessenter, udformningen af pro-
grammets målsætninger samt overvågningen og rapporteringen.
Energidelen af forslaget
I Kommissionens forslag er der afsat 7,7 mia. EUR i 2018-priser (ca. 57,2 mia. kr.)
til energiinfrastruktur (CEF energi). Sammenlignet med det nuværende budget på
knap 4,8 mia. EUR i 2018-priser (35,8 mia.kr.) er det en forøgelse af budgettet på
omkring 60 pct. CEF-budgettet forhandles i regi af forhandlingerne om de overord-
nede finansielle rammer for 2021-2027 (MFF) og ikke i regi af CEF-forslaget.
På energiområdet er de primære ændringer en forenkling af kriterier for støtteberet-
tigelse, samt at grænseoverskridende vedvarende energiprojekter fremover vil få
mulighed for tildeling af midler.
Forslaget skal bidrage til at fremme projekter af fælles interesse i relation til øget
integration af det indre energimarked, interoperabilitet af grænseoverskridende
forbindelser, facilitering af CO2-reduktion og sikring af forsyningssikkerhed samt
facilitering af grænseoverskridende samarbejde om vedvarende energi.
For at energiinfrastrukturprojekter er berettiget til støtte under CEF, skal de være
defineret som projekter af fælles interesse. Kravene til projekter af fælles interesse
er fastsat i forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur
EU (347/2013). Listen af projekter af fælles interesse opdateres hvert andet år og
vedtages ved delegerede retsakter.
Grænseoverskridende vedvarende energiprojekter skal udover de generelle kriteri-
er for energiinfrastrukturprojekter opfylde to supplerende kriterier for at være beret-
tiget til EU-støtte til anlægsarbejde. De supplerende kriterier er:
a) en cost benefit-analyse skal vise betydelige omkostningsbesparelser og/eller
fordele i form af systemintegration, forsyningssikkerhed eller innovation, og
b) dokumentation for, at projekter ikke ville blive gennemført eller kommercielt
levedygtigt uden støtten. Som en del af analyse skal der tages hensyn til even-
tuelle indtægter fra støtteordninger.
Det vil også være muligt at søge om støtte til udvikling og udpegning af grænse-
overskridende projekter inden for vedvarende energi. Derudover har Kommissionen
foreslået, at de præcise udvælgelseskriterier og proceduren for udvælgelse af
grænseoverskridende vedvarende energiprojekter skal vedtages i en delegeret
retsakt.
Side 81/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0082.png
Forslaget fastsætter også de maksimale medfinansieringssatser. Den nuværende
maksimalle støttesats på 50 pct. til undersøgelser er viderebragt i forslaget. Der er
dog afvigelser fra den nuværende CEF mht. støttesatserne for anlægsarbejder. For
særlige energiinfrastrukturprojekter kan støttesatsen i det nye CEF-forslag hæves
til 75 pct.
Horisontale bestemmelser relevant for alle tre områder, herunder energi
Udover de direkte energirelaterede artikler indeholder forslaget også en række
horisontale artikler for alle tre områder. Da de fleste af artiklerne er af teknisk ka-
rakter og i høj grad følger den eksisterende CEF, gennemgås de ikke systematisk
her.
I artikel 13 fremgår det, at følgende aspekter, så vidt det er relevant, vil blive taget i
betragtning i forbindelse med støttetildelinger:
a)
b)
c)
d)
økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger (fordele og omkostninger)
innovations-, sikkerheds-, interoperabilitets- og tilgængelighedsaspekter
den grænseoverskridende dimension
synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale
sektor
e) aktionens modenhed inden for rammerne af projektudviklingen
f) hvorvidt den foreslåede gennemførelsesplan er velfunderet
g) EU-støttens katalysatoreffekt på investeringerne
h) behovet for at overvinde finansielle hindringer såsom utilstrækkelig kommerciel
levedygtighed eller mangel på markedsfinansiering
i) sammenhæng med Unionens og nationale energi- og klimaplaner.
Det fremgår af artikel 13, at tildelingskriterierne fastlægges i arbejdsprogrammerne,
som udarbejdes af Kommissionen og godkendes af EU-medlemslandene i CEF-
komiteen, jf. artikel 19, og i de konkrete forslagsindkaldelser (ansøgningsrunder),
som Kommissionen er ansvarlig for.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver.
Der foreligger ikke en endelig betænkning fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget har hjemmel i artikel 170-172 og 194 i TEUF. Artikel 170-172 i TEUF
omhandler de transeuropæiske net.
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissio-
nen anfører i forslaget, at omfanget af de problemer, som CEF er rettet mod, kræ-
ver specifik handling fra EU, da de i sagens natur er grænseoverskridende og der-
ved bedst kan løses på europæisk niveau. Det gælder også vedvarende energipro-
jekter.
Side 82/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0083.png
Kommissionen vurderer yderligere, at fælles løsninger vil føre til større over-
ordnede fordele, mere fremskyndet gennemførsel og nedbringelse af omkostnin-
ger. Investeringsbehovene i de transeuropæiske net efter 2020 er meget betydelige
og overstiger de disponible midler på medlemsstatsplan.
Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder også, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget er en forordning og vil derfor have direkte retsvirkning i Danmark. Forsla-
get kræver ikke ændringer i dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU's flerårige finansielle
ramme (MFF) for 2021-2027. Forslaget har statsfinansielle konsekvenser, idet det
samlede EU-udgiftsniveau for 2021-2027 har direkte betydning for størrelsen af
EU’s årlige budgetter og dermed det danske EU-bidrag.
Kommissionen foreslår et samlet udgiftsniveau for CEF på ca. 37,5 mia. EUR i
faste 2018-priser, svarende til ca. 279,3 mia. kr. Heraf foreslås ca. 27,2 mia. EUR
(ca. 202,3 mia. kr.) afsat til transportområdet, ca. 7,7 mia. EUR til energiområdet
(ca. 57,2 mia. kr.) og 2,7 mia. EUR (ca. 20,1 mia. kr.) til det digitale område. Forud-
sat en dansk finansieringsandel på ca. 2 pct. som i dag, vil Danmark finansiere ca.
5,6 mia. kr. til CEF-programmet over perioden 2021-2027.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der er ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at fastslå de samfundsøko-
nomiske konsekvenser af forslaget.
Connecting Europe-faciliteten har siden 2014 støttet investeringer i de transeuro-
pæiske net (TEN) inden for transport, energi og telekommunikation. Kommissio-
nens forslag udvider CEF-programmet ud over 2020 med det formål at fremskynde
investeringerne inden for TEN og at udnytte finansiering fra både den offentlige og
den private sektor, hvilket kan bidrage danske investeringer, herunder særligt Fe-
mern Bælt-projektet.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Som udgangspunkt vil tildelingen af støtte være forbundet med positive erhvervs-
mæssige konsekvenser. Som for andre EU-programmer gælder det, at der vil være
nogle ressourcemæssige omkostninger forbundet med udarbejdelse af ansøgnin-
ger om CEF-støtte. For ansøgere, der får tildelt støtte, vil der efterfølgende være
Side 83/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0084.png
ressourcemæssige omkostninger forbundet med projektadministration i form af
afrapporteringer til Kommissionen. Det forventes dog, at disse udgifter til projekt-
administration også vil kunne være støtteberettigede under CEF’en, dvs. at en an-
del af udgifterne vil blive finansieret via EU-midler.
Samtidig bemærkes det, at Kommissionen lægger op til en forenkling af om-
kostningsmodellerne, overvågningen af projekterne og afrapporteringen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for transport,
bygning og bolig samt energi-, forsynings- og klimapolitik med frist for bemærknin-
ger den 21. juni 2018.
Der er modtaget høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger vedrørende
energidelen fra Dansk Fjernvarme.
De indkomne bemærkninger er refereret nedenfor.
Dansk Fjernvarme har foreslået, at også grænseoverskridende handel med varme
og eventuelt køling også bliver faciliteret og støtte af CEF. Også sådanne projekter
vil stimulere jobskabelse og sikre smart, bæredygtig og inklusiv vækst. De vil hjæl-
pe med at skabe sammenhæng i Unionen og mellem dens regioner indenfor ener-
gisektoren og vil samtidig fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og
bidrage til bekæmpelse af klimaændringer.
Dette er også relevant i en dansk kontekst. I Syddanmark etableres der for tiden
datacentre af en størrelsesorden, hvor der kan være behov for at knytte tyske byers
varmebehov sammen med disse centres massive produktion af overskudsvarme,
for at sikre en høj effektivitet i deres energianvendelse. Det har også tidligere været
undersøgt, om der kan være mulighed for at knytte varmemarkeder sammen på
tværs af Øresund.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er oprettet en såkaldt ’’Friends of the Presidency’’-gruppe,
hvor forhandlingerne
skal varetages, idet forhandlingerne både dækker transport, energi og digitalt.
Forslaget er blevet godt modtaget i Rådet. Der er bred enighed om, at Connecting
Europe-faciliteten bidrager væsentligt til EU's målsætninger om færdiggørelsen af
de transeuropæiske net, fremme af økonomisk vækst og jobskabelse og fremme af
overgangen til et samfund med en lavemissionsøkonomi.
Der har også været bred opbakning til Kommissionens forslag om, at der skal kun-
ne tildeles CEF-midler til grænseroverskridende VE-projekter.
Side 84/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0085.png
Derfor har en række af forslagets bestemmelser ikke givet anledning til diskussion.
Enkelte området har dog været genstand for drøftelse. For energidelen har det
særligt drejet sig om, hvor stor en del af CEF energi, der skal reserveres til støtte til
grænseoverskridende VE-projekter. Kommissionen har foreslået 10 pct., men en
række lande har forsøgt at hæve det til mellem 15 og 20 pct.
Derudover har det også været drøftet, hvilke typer af projekter der kan få del i de
midler, som er reserveret grænseoverskridende projekter. Det er blandt andet ble-
vet foreslået, at der skal kunne gives midler til sektorkoblingsprojekter og energilag-
ring.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende CEF ikke foregriber forhand-
lingerne om den kommende finansielle ramme for 2021-2027, idet regeringens
hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-
rende til 1,00 pct. af EU27's BNI. Inden for denne ramme kan regeringen støtte
forslaget.
Regeringen lægger vægt på, at tildelingskriterierne i videst muligt omfang under-
støtter dansk hjemtag og bidrager med størst mulig EU-merværdi. Regeringen vil
derfor arbejde for, at CEF’en opretholder fokus
på de grænseoverskridende projek-
ter og projekter med grænseoverskridende betydning, der ofte har høj samfunds-
økonomisk værdi.
Regeringen finder det vigtigt, at CEF-midlerne ikke bliver spredt ud på for mange
underprioriteter og mindre projekter, idet det risikerer at udhule støttegrundlaget for
de grænseoverskridende projekter.
Regeringen forholder sig positivt til og støtter den reviderede forordning på energi-
området, herunder ændringen om, at det fremover vil være muligt at søge om støt-
te til grænseoverskridende VE-projekter. Rettidig udbygning af energiinfrastruktur i
Europa er centralt for at fremme det indre marked, øge forsyningssikkerheden og
fremme integration af vedvarende energi.
Regeringen vil overordnet arbejde for, at forslaget i videst muligt omfang målrettes
initiativer med reel EU-merværdi og tager mest muligt hensyn til den løbende udvik-
ling i forhold til teknologier og tjenester, f.eks. ved alene at gengive de overordnede
hensyn frem for teknologispecifikke krav.
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen med forslaget lægger op til, at
CEF’en udelukkende bliver et instrument for direkte støtte. Det har i perioden 2014-
2020 indtil videre været meget lav efterspørgsel på CEF’ens såkaldte finansielle
instrumenter (lånegarantier). For projekter hvor det vil være relevant med lånega-
rantier eller direkte lån, vil det fortsat være muligt via ’’Invest EU’’ (afløseren for
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, EFSI) og Den Europæiske
Investeringsbank, EIB.
Side 85/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0086.png
Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at forsimple administrationen
på en række områder, herunder fx reglerne for støtteprocentsatser og afrapporte-
ringen fra projekterne til Kommissionen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det forventes, at sagen forlægges til forhandlingsoplæg den 30. november 2018 i
forbindelse med forelæggelsen af transportrådsmødet den 3. december 2018.
Side 86/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0087.png
3. En europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi
KOM(2018) 773
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 28. novembe] 2018 offentliggjort en meddelelse med et
udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne, konkurrencedyg-
tig og klimaneutral økonomi.
Kommissionens udspil har til hensigt at sætte en retning og skabe en vision for,
hvordan EU på lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisafta-
len. Udspillet forventes at blive et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøftel-
ser ved at fremvise forskellige scenarier for EU frem mod 2050. Det forventes, at
udspillet vil danne udgangspunkt for de kommende drøftelser af den langsigtede
strategi, som EU skal levere til UNFCCC i henhold til Parisaftalen senest i 2020.
Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Klimaforskningen viser,
at verden skal nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser i mid-
ten af århundredet, hvis vi skal have en chance for at holde de globale temperatu-
rer inden for Parisaftalens mål. Derfor har regeringen sat et nationalt mål om netto-
nuludledning i 2050 og vil arbejde for, at EU sætter et mål om netto-nuludledning af
drivhusgasser senest i 2050. Det er vigtigt, at EU er med til at lede vejen og viser,
at udviklingen mod et klimaneutralt samfund går hånd i hånd med en konkurrence-
dygtig og moderne økonomi.
Det østrigske formandskab har sat udspillet på dagsordenen for energirådsmødet
den 19. december til præsentation og udveksling af synspunkter.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd opfordrede den 22. marts 2018 Europa-Kommissionen til
senest i første kvartal 2019 under hensyntagen til de nationale planer at fremlægge
et forslag til en strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissioner i EU i over-
ensstemmelse med Parisaftalen.
Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse med et
udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne, konkurrencedyg-
tig og klimaneutral økonomi, KOM(2018) 773.
Det østrigske formandskab har sat meddelelsen på dagsordenen for energiråds-
mødet den 19. december til præsentation og udveksling af synspunkter.
Side 87/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0088.png
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse med et udspil til en europæisk strategisk langsigtet
vision har til formål at sætte retning og skabe en vision for, hvordan EU på lang sigt
skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen. Kommissionens ud-
spil sætter ikke nye mål eller konkrete politiske initiativer for EU. Den gennemgå-
ende linje i Kommissionens udspil er, at EU skal sætte retning mod at være netto-
nuludleder af drivhusgasser frem mod 2050. Ifølge Kommissionen er det ikke inten-
tionen, at strategien skal lancere nye politikker eller revidere 2030-målene.
Udspillet forventes desuden at blive et analytisk grundlag for fremtidige politiske
drøftelser ved at fremvise forskellige scenarier for EU frem mod 2050. På den må-
de forventes udspillet at danne udgangspunkt for de kommende drøftelser af den
langsigtede strategi, som EU skal levere til UNFCCC i henhold til Parisaftalen se-
nest i 2020. Det analytiske grundlag for udspillet rummer otte scenarier frem mod
2050. Scenarierne rangerer fra et scenarie med 80 pct. reduktion af drivhusgasser
til scenarier, hvor der nås en større reduktion af drivhusgasudledningen kombineret
med øget optag samt lagring af CO2, hvormed EU vil kunne nå netto-nuludledning i
2050.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en
meddelelse fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra
Kommissionen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I
det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-
le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse
udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-
nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Side 88/89
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 19/12-18
1978552_0089.png
8. Høring
Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for Energi-, Forsynings- og
Klimapolitik.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der er generel opbakning til meddelelsen og Kommissionens in-
tention om, at udspillet skal danne udgangspunkt for de kommende drøftelser af
den langsigtede strategi, som EU skal levere til UNFCCC i henhold til Parisaftalen
senest i 2020.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Klimaforskningen viser,
at verden skal nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser i mid-
ten af århundredet, hvis der skal være en realistisk chance for at holde de globale
temperaturer inden for Parisaftalens mål. Med energiaftalen er det besluttet, at
Danmark skal være klimaneutralt i 2050, og at der skal arbejdes for et tilsvarende
mål på EU-niveau. Regeringen vil derfor arbejde for, at EU fastlægger et mål om
netto-nuludledning senest i 2050. Regeringen finder, at det er vigtigt, at EU er med
til at lede vejen og viser, at udviklingen af et klimaneutralt samfund går hånd i hånd
med en konkurrencedygtig og moderne økonomi. Regeringen vil følge op på Kom-
missionens udspil og arbejdet med at sætte klar retning for EU mod et klimaneutralt
EU i 2050 gennem ambitiøse og omkostningseffektive politikker.
Regeringen finder endvidere, at et klimaneutralt samfund kræver, at alle sektorer
bidrager, og at Kommissionen identificerer en række relevante områder, hvor en
indsats er central i forhold til at bringe EU i retning af målet om netto-nuludledning. I
den forbindelse vil regeringen arbejde for, at EU går i spidsen for en massiv forsk-
nings- og innovationsindsats for at udvikle nye teknologier og processer samt un-
derstøtte omkostningsreduktioner af tiltag, der er nødvendige for at nå netto-
nuludledning, støttet af et markant skift i finansieringsstrømmene mod lav- og
nulemissionsteknologier. Regeringen arbejder derudover for, at EU understøtter en
omkostningseffektiv transition til et energisystem fuldt baseret på vedvarende ener-
gi, et bidrag fra landbruget, der undgår konkurrenceforvridning, udbredelsen af nul-
og lavemissionsteknologier i transportsektoren, en målrettet indsats for at mindske
udledningerne fra industrien samt en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi. Rege-
ringen vil desuden arbejde for, at der på EU-niveau fastsættes en klar tidsplan for
udfasning af benzin- og dieselbiler. Endelig vil regeringen arbejde for, at EU udvik-
ler og øger incitamentet både for naturlige og teknologiske løsninger til at øge op-
tag og lagring af CO2, da netto-nuludledning kræver både optag og lagring i stor
skala.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 89/89