UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Forsvarsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender

Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 200
Offentligt

Rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 14. maj 2019

Samlenotat

4. Permanent struktureret samarbejde (PESCO)

5. EU-NATO-samarbejdet

Side 1 af 6

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Forsvarsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 14. maj 2019

4. PERMANENT STRUKTURERET SAMARBEJDE (PESCO)

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender - forsvar) ventes den 14. maj 2019 at drøfte implemente-

ringen af det permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO). Rådet

forventes at vedtage rådsanbefalinger, der gør status for implementeringen af samar-

bejdet med særlig vægt på medlemslandenes efterlevelse af de juridisk bindende for-

pligtigelser, der knytter sig til deltagelsen i PESCO-samarbejdet og fremdriften i de 34

PESCO-projekter. Som følge af det danske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i

PESCO-samarbejdet.

2. Baggrund

Den 11. december 2017 vedtog Rådet (udenrigsanliggender) en afgørelse om iværksæt-

telsen af det permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO). Med

PESCO er det blevet muligt for de medlemslande, som ønsker at indgå større forpligtel-

ser på forsvarsområdet, og som lever op til en række nærmere definerede adgangskrav,

at indgå i et intensiveret samarbejde på forsvarsområdet.

Alle EU’s medlemslande med

undtagelse af UK, Malta og Danmark deltager i samarbejdet.

Aktuelt er fokus på implementeringen af PESCO-samarbejdet. Den 22. marts 2019

fremlagde Den Høje Repræsentant den første årlige implementeringsrapport for samar-

bejdet. Rapporten behandler dels PESCO-medlemslandenes efterlevelse af de 20 juridisk

bindende forpligtigelser, der knytter sig til PESCO-samarbejdet, og dels fremdriften i de

i alt 34 PESCO-projekter, der i 2018 blev vedtaget af to runder i hhv. marts og novem-

ber.

Det konstateres i implementeringsrapporten, at efterlevelsen af PESCO-projekterne er i

god gænge på en række områder, herunder i forhold til de stigende forsvarsbudgetter,

øgede nationale investeringer i forsvarsmateriel og sammenhængen mellem den natio-

nale forsvarsplanlægning

og EU’s kapabilitetsudviklingsplan (Capability Development

Plan

–

CDP). Der konstateres imidlertid også områder, hvor efterlevelsen af forpligtigel-

serne ikke skrider frem som ønsket. Det gælder eksempelvis styrkelsen af evnen til at

deployere styrker i en militær CSDP-ramme, fællesfinansieringen af forsvarskapabiliteter

og adresseringen af de kapabilitetsmangler, der identificeredes i CDP’en. Hertil kommer,

at PESCO-medlemslandenes indrapportering af de nationale implementeringsplaner, der

udgør datagrundlaget for rapportens evaluering af efterlevelsen af PESCO-forpligtigel-

serne, ikke var konsistent, og for langt de flestes vedkommende kom for sent.

For så vidt angår de 34 PESCO-projekter, konstaterer rapporten indledningsvist, at

selvom projekterne alle

er i opstartsfasen, så adresserer de CDP’ens prioriteter og med-

virker til PESCO-medlemslandenes efterlevelse af PESCO-forpligtigelserne. Det fremgår

endvidere, at 25 ud af de 34 projekter afspejler NATO’s prioriteter for kapabilitetsudvik-

ling, og at 22 af projekterne har en industriel vinkel, der gør dem relevante i forhold til

at ansøge om funding via Den Europæiske Forsvarsfond. Samtidig tegner der sig imid-

lertid et billede af, at der for den overvejende del af PESCO-projekterne endnu ikke ek-

sisterer en klar plan eller strategi for deres videre udvikling og implementering, ligesom

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 2 af 6

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Forsvarsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 14. maj 2019

de også alle fortsat befinder sig i de meget indledende faser. Implementeringsrappor-

tens konklusioner er efterfølgende blevet fulgt op af en erfaringsopsamlingsrapport fra

de to runder af PESCO-projekter. Her blev der peget på en række forslag til tiltag, der

alle havde til formål, at kvalificere næste runde af PESCO-projekter.

Samlet set tegner implementeringsrapporten et billede af PESCO-samarbejdets første

årlige cyklus, hvor der både på EU-niveau og nationalt er blevet gjort nogle vigtige erfa-

ringer, der skal fødes ind i de kommende års indrapporteringer, evalueringer og projekt-

faser. Det afgørende synes at være PESCO-medlemslandenes evne til at sætte handling

bag de juridiske såvel som politiske forpligtigelser, der er en forudsætning for at deltage

i PESCO-samarbejdet og for udførelsen af PESCO-projekterne.

3. Formål og indhold

Det forventes at Rådet vil vedtage en række rådsanbefalinger, der omhandler den natio-

nale indrapportering og efterlevelsen af PESCO-forpligtigelserne samt implementeringen

af de 34 PESCO projekter. Det står endnu ikke klart, hvordan Den Høje Repræsentants

implementeringsrapport og erfaringsopsamlingen fra PESCO-projekterne vil blive omtalt

i rådskonklusionerne. Det kan endvidere forventes, at Rådet vil drøfte spørgsmålet om

betingelserne for tredjelandes deltagelse i PESCO-samarbejdet. Der forventes dog ingen

rådskonklusioner i den forbindelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg (AFET) har senest i sin betænkning om gennemfø-

relsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af den 13. november 2017 udtalt op-

bakning til gennemførelsen af et ambitiøst og inklusivt PESCO.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekven-

ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i finansieringen af mili-

tære aktiviteter i EU-regi.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andres landes holdninger

Der er blandt EU’s medlemslande generel opbakning til PESCO, herunder

til efterlevel-

sen af PESCO-forpligtigelserne. Der tegner sig overordnet set et billede af en gruppering

af medlemslande, der er fortalere for at hilse implementeringsrapporten velkommen,

mens en anden gruppering søger et mere neutralt sprog med henblik på at notere sig

rapportens konklusioner. Der er endvidere en gruppering af medlemslande, der er forta-

lere for, at EU-NATO

forholdet, herunder princippet om ”single set of forces”, afspejles i

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 3 af 6

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Forsvarsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 14. maj 2019

rådskonklusionerne, mens en anden gruppering ønsker at minimere linket til NATO i

rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at øge mulighederne for, at EU’s fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik kan bidrage til at håndtere Europas sikkerhedsudfordrin-

ger. Regeringer bakker op om initiativer i EU, der bidrager til europæisk sikkerhed i fuld

komplementaritet med NATO. Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i

aktiviteter, der har hjemmel i de bestemmelser, der er angivet i forbeholdsprotokollen,

og som har indvirkning på forsvarsområdet herunder PESCO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Status for det permanent strukturerede samarbejde (PESCO) blev senest forelagt for

Folketingets Europaudvalg til orientering den 6. marts 2018. Status for det brede ar-

bejde med at styrke EU-samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet, herunder

PESCO, blev forelagt udvalget den 2. november 2018.

5. EU-NATO-SAMARBEJDET

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender - forsvar) ventes den 14. maj 2019 at gøre status for arbej-

det med implementeringen af EU-NATO-fælleserklæringerne fra NATO-topmøderne i

hhv. Warszawa i juli 2016 og Bruxelles i juli 2018 med fokus på de nu i alt 74 iværk-

satte samarbejdstiltag.

Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner. NATO’s general-

sekretær Jens Stoltenberg forventes at deltage i Rådets drøftelser af EU-NATO-samar-

bejdet.

2. Baggrund

På NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 undertegnede hhv. formanden for Det Euro-

pæiske Råd, Donald Tusk, EU-kommissionsformand Jean-Claude

Juncker og NATO’s ge-

neralsekretær Jens Stoltenberg EU-NATO-fælleserklæringen.

I fælleserklæringen opfordres til, at forbindelserne mellem EU og NATO styrkes i lyset af

dels de to organisationers fælles mål og værdier, dels de udfordringer, som begge orga-

nisationer står over for. Erklæringen peger på syv områder med særligt potentiale for et

styrket samarbejde: 1) hybride trusler, 2) operativt samarbejde, 3) cybersikkerhed og -

forsvar, 4) udviklingen af forsvarskapaciteter, 5) styrkelse af forsvarsindustrien, 6) ko-

ordination af øvelser og 7) støtte til kapacitetsopbygning i nærområdet.

Med udgangspunkt i fælleserklæringen er der ad to omgange blevet udledt i alt 74 kon-

krete samarbejdstiltag på de syv områder. Disse blev politisk godkendt i NATO og EU i

hhv. december 2016 og december 2017. Blandt nye tiltag er bl.a. samarbejde om mili-

tær mobilitet, koordination af antiterrorstøtte til fælles partnere samt udveksling af op-

lysninger i kampen mod terror. I forbindelse med NATO-topmødet i juli 2018 i Bruxelles

udsendte lederne fra EU og NATO endnu en fælleserklæring mhp. at markere den fort-

satte vigtighed af EU-NATO-samarbejdet samt de fremskridt, der allerede nu er opnået.

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 4 af 6

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Forsvarsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 14. maj 2019

EU’s institutioner vurderer, at implementeringen af fælleserklæringerne og de 74 samar-

bejdstiltag er i god gænge. Der er øget dialog på både politisk og militært niveau mel-

lem EU og NATO. Derudover er der bl.a. blevet etableret et operationelt samarbejde

mellem EU’s Operation Sophia og NATO’s Operation Sea Guardian i Middelhavet, og i

både 2017 og 2018 gennemførtes EU øvelser parallelt med NATO.

Implementeringen af fælleserklæringerne skal ses i sammenhæng med opfølgningen på

de sikkerheds-

og forsvarspolitiske aspekter i EU’s Globale Strategi (EUGS). EUGS un-

derstreger bl.a. behovet for at styrke EU-NATO-samarbejdet i lyset af det stigende trus-

selsniveau i og omkring Europa, der har skabt behov for yderligere koordination og

komplementaritet mellem de to organisationers sikkerheds- og forsvarspolitiske indsat-

ser og instrumenter.

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet en drøftelse af status for arbejdet med implementeringen af

de 74 tiltag for et styrket EU-NATO-samarbejde, herunder med særligt fokus på samar-

bejdet omkring hybride trusler. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner. NATO’s

generalsekretær Jens Stoltenberg forventes at deltage.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg (AFET) har senest i sin betænkning af den 25. maj

2018 om forbindelserne mellem EU og NATO udtrykt opbakning til udbygningen af et

komplementært EU-NATO-samarbejde.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Dagsordenen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andres landes holdninger

Der forventes generelt bred opbakning til at fortsætte implementeringen af de 74 sa-

marbejdstiltag med henblik på at styrke EU-NATO-samarbejdet, herunder for så vidt an-

går samarbejdet om imødegåelse af hybride trusler.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at EU-NATO-samarbejdet styrkes, også i lyset af det stigende trus-

selsniveau i og omkring Europa, herunder at der arbejdes videre med implementeringen

af de 74 tiltag med henblik på at styrke EU-NATO-samarbejdet. Samarbejdet bør imple-

menteres uden unødvendig duplikation mellem de to organisationers indsatser og in-

strumenter, således at de samlede ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt. Fra

dansk side lægges vægt på, at forudsætningen for samarbejdet er en fælles forståelse

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 5 af 6

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Forsvarsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 14. maj 2019

af, hvad EU gør bedst, og hvad NATO gør bedst, og at samarbejdet udbygges på de om-

råder, hvor det skaber konkret merværdi. Danmark deltager i drøftelser af EU-NATO-

samarbejdet under respekt for forsvarsforbeholdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Status for EU-NATO-samarbejdet blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering den 20. november 2018.

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 6 af 6