REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 246: Orientering om Dataetisk Råd - anmodning om indstilling af to medlemmer, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 246
Offentligt

Kommissorium for Dataetisk Råd

30. januar 2019

Baggrund

Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på for-

skellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger og data medfører.

Den teknologiske udvikling rejser imidlertid en række etiske dilemmaer fx i for-

hold til privatlivets fred, gennemsigtighed og retssikkerhed ved brug af algoritmer.

Dataetiske spørgsmål gør sig gældende i forbindelse med både private virksomhe-

ders og offentlige myndigheders anvendelse af data.

De teknologiske muligheder er til stor gavn for samfundet, og uden den teknolo-

giske udvikling havde vi ikke det samfund, vi har i dag. Brugen af data er som det

klare udgangspunkt

–

så længe det foregår inden for lovgivningens rammer

–

af-

gørende for samfundsudviklingen. Det er således på mange måder brugen af data,

der er med til at sikre en effektiv og velfungerende offentlig forvaltning til gavn

for os alle og en velfungerende privat sektor i en digitaliseret verden.

Digitalisering og dataanvendelse rummer et enormt potentiale for vækst og inno-

vation, og giver mulighed for at udvikle nye tjenester og produkter, der ikke tidli-

gere er set. En forudsætning for at indfri dette potentiale er imidlertid, at der i

samfundet er tillid til, at de nye teknologier og data anvendes på en ansvarlig må-

de. En understøttelse af virksomhedernes ansvarlige tilgang til anvendelse af data

kan fremme et udbud og en efterspørgsel af øget gennemsigtighed med virksom-

hedernes håndtering og anvendelse af data. Det er hensigten, at et dataetisk råd

kan sikre et kontinuerligt fokus på dataetiske spørgsmål i relation til virksomhe-

ders anvendelse af data.

Data er tilsvarende en afgørende ressource for offentlige myndigheder for at sikre

en effektiv offentlig sektor. Personoplysninger kan fx hjælpe sagsbehandlere med

at træffe rigtige beslutninger, være en støtte for sundhedspersonale i valg af be-

handlingsstrategier, afgøre simple sager straks med digitale hjælpemidler samt un-

derstøtte, at det offentlige leverer god og personlig service. Med stigende data-

mængder og en betydelig teknologisk udvikling er også mulighederne for at be-

handle og anvende oplysningerne forbedret. Nye teknologier gør både den offent-

lige sektor og andre aktører i stand til at drage større nytte af personoplysninger

end tidligere. Det er imidlertid en forudsætning for bedre dataanvendelse i den

offentlige sektor, at borgerne har tillid til den offentlige sektors håndtering af per-

sonoplysninger. Oplyste debatter om dataetiske emner, hvor man får påpeget bå-

de ulemperne og fordelene ved brug af data og nye teknologier, f.eks. ved brugen

af store mængder af data, kan i den forbindelse være med til at understøtte tilliden

til den offentlige sektor.

Afgrænsning og samarbejdsflader

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 246: Orientering om Dataetisk Råd - anmodning om indstilling af to medlemmer, fra justitsministeren

Dataetik

forstås overordnet som den etiske dimension af forholdet mellem på den

ene side teknologi og på den anden side borgernes grundlæggende rettigheder,

retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier, som den teknologiske

udvikling giver anledning til at overveje. Begrebet omfatter etiske problemstillin-

ger ved anvendelsen af data.

Dataetik omfatter også data, der ikke er personoplysninger. Det kan fx dreje sig

om at undgå bias i træningsdata til brug for maskinlæring, om at undgå design for

afhængighed eller generelt brug af nye datamuligheder i fx forsikringsbranchen

eller om brugen af robotter i kundeserviceafdelingen mm. Fælles for sådanne be-

handlinger af data er dog, at de i sidste ende ofte kommer til at handle om menne-

sker.

Det er hensigten, at Dataetisk Råd skal følge udviklingen inden for dataetiske

spørgsmål, med henblik på, at de mange fordele, som brugen af data medfører,

udvikles og understøttes på en etisk forsvarlig måde. Rådet skal således drøfte,

hvordan det fremadrettet sikres, at de uanede teknologiske muligheder benyttes på

en måde, der tjener de fælles mål, som vi overordnet sætter os som samfund. Her

tænkes eksempelvis på en generel brug af data og teknologi, hvor anvendelsen

ganske vist skal ligge inden for lovgivningens rammer, men hvor anvendelsen af

data og teknologi indebærer væsentlige overvejelser om modsatrettede hensyn til

borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed eller til grundlæggende sam-

fundsmæssige værdier.

Der findes allerede nationale og internationale regler, der tager sigte på at beskytte

borgernes privatliv. Et vigtigt regelsæt er databeskyttelsesforordningen, der fandt

anvendelse fra den 25. maj 2018 i Danmark og i resten af EU. Dataetisk Råd skal

ikke drøfte juridiske problemstillinger i lovgivningen. Det betyder samtidig, at det

ikke er hensigten, at det Dataetiske Råd skal tage direkte eller indirekte stilling til

enkeltsager eller til, om gældende ret er overholdt. Rådet skal således ikke overtage

opgaver for tilsynsmyndigheder, herunder særligt Datatilsynet, der i medfør af

lovgivningen har kompetence til at påse, om lovgivningen er overholdt. Som ek-

sempel kan nævnes, at det Dataetiske Råd eksempelvis ikke skal udtale sig om god

databehandlingsskik efter databeskyttelsesforordningen i kølvandet på en sag, som

verserer ved Datatilsynet. Dog vil det Dataetiske Råd godt kunne udtale sig gene-

relt om brugen af en bestemt teknologi, selvom denne teknologi indgår i en kon-

kret sag.

Dataetisk Råd skal ligeledes ikke kunne tage direkte eller indirekte stilling til

forskningsprojekter, der behandles i det videnskabsetiske komitésystem. Komité-

systemet har som formål at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

gennemføres videnskabsetisk forsvarligt og behandler anmeldelser af forsknings-

projekter.

Dataetisk Råd vil skulle virke i et samarbejde med Det Etiske Råd med det formål

at sikre, at der gennem samarbejde og dialog sker et løft af det etiske område og

ikke opstår dobbeltarbejde eller unødvendigt overlap af aktiviteter i rådene.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 246: Orientering om Dataetisk Råd - anmodning om indstilling af to medlemmer, fra justitsministeren

Ved oprettelse af Dataetisk Råd vil generelle etiske problemstillinger om data

kunne blive behandlet af det nye råd, imens Det Etiske Råd fortsat vil kunne be-

handle tilsvarende etiske problemstillinger, når det vedrører fx forskning i sund-

hedsdata og indsamling af sundhedsoplysninger.

Formål

Formålet med Dataetisk Råd er at skabe et forum, hvor etiske spørgsmål om for-

holdet mellem på den ene side fordelene ved anvendelse af ny teknologi og på den

anden side hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og

grundlæggende samfundsmæssige værdier, kan drøftes, og hvor en varig indsats

for understøttelse af en ansvarlig anvendelse af data kan forankres. Samfundets

behov for at anvende data og at udnytte de teknologiske muligheder skal tilgode-

ses og respekteres Dataetisk Råd kan bidrage med, at brugen af data sker etisk

forsvarligt og dermed bidrage til den positive udvikling i brugen af data.

Rådet skal beskæftige sig med to hovedspor:

Skabe dataetisk debat og offentlig opmærksomhed

Dataetisk Råd skal via anbefalinger, redegørelser, udtalelser og debatskabende

aktiviteter imødekomme behovet for løbende debat og offentlig opmærksomhed

om dataetiske dilemmaer ved ny teknologi såsom business intelligence, big data,

deep learning, machine learning, kunstig intelligens mv., samt de udvidede mulig-

heder for og risici ved at anvende data, herunder personoplysninger, som det

medfører.

Samtidig skal Dataetisk Råd løbende arbejde med at sætte fokus på en passende

balance mellem på den ene side den teknologiske udvikling og brugen af data og

på den anden side respekt for individets grundlæggende rettigheder og retssikker-

hed samt en effektiv offentlig forvaltning, som vil bidrage til, at borgerne har tillid

til den offentlige sektors og virksomheders anvendelse af data.

Dette skal ske som led i det generelle fokus på databeskyttelse og cyber- og in-

formationssikkerhed i det offentlige og erhvervslivet samt fokus på, hvordan der

sikres gode rammer for virksomhederne, så Danmark har en konkurrencedygtig

og digital privat sektor, der står rustet til fremtidens forandringer.

Løbende understøtte en ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse i erhvervslivet og i den offentlige

sektor

Som led i øvrige dataetiske tiltag for erhvervslivet forankres en varig indsats for at

understøtte en ansvarlig og bæredygtig anvendelse af data i rådet. Rådet skal ar-

bejde for, at en ansvarlig tilgang til dataanvendelse kan blive et konkurrencepara-

meter både nationalt og internationalt, bl.a. ved at komme med anbefalinger og

udtalelser, og ved at fungere som sparringspartner for Erhvervsministeriet i for-

bindelse med ministeriets gennemførelse af relevante initiativer.

Tilsvarende skal Dataetisk Råd understøtte en ansvarlig og bæredygtig dataanven-

delse i den offentlige sektor med henblik på at understøtte, at borgerne har tillid til

den offentlige sektors håndtering af personoplysninger, sammenstilling heraf mv.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 246: Orientering om Dataetisk Råd - anmodning om indstilling af to medlemmer, fra justitsministeren

Opgaver

Rådet skal:



rådgive Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om dataetiske spørgs-

mål ved brugen af data og ny teknologi, herunder i lyset af de mange fordele,

som brugen af data og ny teknologi kan give. Rådet skal løbende orientere om

muligheden for nye indsatser inden for en myndigheds ressort.



følge samfundsudviklingen om brugen af data og ny teknologi og afgive anbefa-

linger, redegørelser og udtalelser om almene og principielle dataetiske spørgs-

mål, der knytter sig hertil.



varetage informations- og debatskabende aktiviteter om de dataetiske problem-

stillinger og udfordringer, som samfundet står overfor. Rådet sørger for løbende

at holde offentligheden orienteret herom.



afgive en årlig redegørelse til regeringen om anbefalinger og aktiviteter. Rådet

understøtter en kultur i virksomheder og i det offentlige, der bygger på bevidste

beslutninger om bæredygtig dataanvendelse.



levere sparring til relevante myndigheder og bistå med at sikre synlighed og dia-

log

–

det kan eksempelvis være i relation til de etiske principper, der er et initia-

tiv i strategien for anvendelse af kunstig intelligens, og om de dataetiske initiati-

ver, som Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for, så som fx den dynamiske værktøjs-

kasse til dataetik.

Rådet skal i forbindelse med opgavevaretagelsen sikre et internationalt udsyn.

Rådet kan af egen drift tage emner op til drøftelse, der ligger inden for ovenståen-

de rammer. Rådet kan endvidere på regeringens opfordring drøfte eller udarbejde

udtalelser om bestemte emner inden for ovenstående rammer.

Organisering og proces

Rådet er sammensat af 12 medlemmer inkl. formanden.

Ved udpegning af medlemmer lægges der vægt på en bred sammensætning ud fra

disse hensyn:



Medlemmer har kendskab til praktiske og/eller tekniske forhold i forbindelse

med brug af teknologier i den offentlige forvaltning og/eller i erhvervslivet.

Dette skal være det vigtigste hensyn ved udpegning af medlemmer for at sikre,

at rådet kan levere praktisk og konkret hjælp til beslutningstagere i virksomhe-

der og i den offentlige sektor.



Medlemmer, der udpeges af ministrene, har forskningsmæssig erfaring eller

interesse for koblingen mellem jura, filosofi, etik og/eller teknologi. Dette kan

også omfatte lægfolk, herunder fx medlemmer, der repræsenterer civilsamfun-

det.

Rådet består af:



En formand, der udpeges af justitsministeren, i samråd med erhvervsministe-

ren og innovationsministeren



3 medlemmer, der udpeges af justitsministeren



3 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren



3 medlemmer, der udpeges af innovationsministeren

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 246: Orientering om Dataetisk Råd - anmodning om indstilling af to medlemmer, fra justitsministeren



2 medlemmer, der indstilles af Retsudvalget, og udpeges af justitsministeren

efter høring af erhvervsministeren og innovationsministeren.

Rådets medlemmer udpeges for en periode på fire år med mulighed for forlængel-

se én gang. Rådet kan efter behov nedsætte særskilte følge- eller arbejdsgrupper.

Rådet er uafhængigt af regeringen.

Rådet skal virke i et samarbejde med relevante ministerier.

Sekretariat

Sekretariatsbetjeningen af rådet varetages af Justitsministeriet, Finansministeriet v.

Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsministeriet v. Erhvervsstyrelsen i fællesskab.