Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 228
Offentligt
Den Sociale Retshjælp
Staten betaler millioner for voldsdømte
–
men er det ikke til dels statens egen skyld?
I Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF) og Streetmanagerforeningen (SMF) har vi med interesse læst de
artikler, der lige nu florerer i flere medier, om voldsdømtes manglende betaling i forhold til erstatning. 6,6
millioner ud af 191 millioner kan ingen være tilfredse med
–
og slet ikke når det er staten, der betaler for
differensen. Derfor burde indsatsen i forhold til gældsindkrævning gentænkes. I DSRF og SMF sigter vi at
arbejde for et Danmark, hvor alle er i stand til at afbetale deres gæld, også de indsatte. Derfor stiller vi, på
baggrund af vores mange års erfaring, en række løsningforslag. Vi håber i vil overveje disse.
Selvom det selvfølgelig er glædeligt at borgerne får deres erstatning, burde det altid være den skyldige der
betaler det fulde beløb. Vi mener dog, at der er flere forhindringer til stede, før end det bliver realistisk.
Byrden af sagsomkostninger går forud for erstatningskravet
Som tidligere dømt er erstatningskravet ikke den eneste udgift, dømte skal tage stilling til
–
de dømte hæfter
blandt andet også for de omkostninger, som de har til det offentlige har i forbindelse med deres straffesag.
Under det nuværende system vil sagsomkostningerne ofte skulle betales før erstatningskravet. Her er heller
ingen hensynstagen til den pågældendes betalingsevne, og de fleste indsatte kommer dermed til at stå med
en betydelig gæld herfra. Beregninger fra SKAT viser, at denne gæld langt overstiger gælden fra
erstatningskravene. De løsladte skyldte i 2016 hele 2,76
milliarder
til staten. Hvad vigtige er, går gælden til
staten forud gæld til erstatningskravene. SKAT har nemlig her mulighed for at lave lønindhold. Dette har også
indflydelse på den pågældendes muligheder for at betale erstatningskravene
–
hvis der i den allerede meget
lave indtægt foretages lønindhold, er der naturligvis endnu færre penge til at betale erstatning, såvel som alle
de øvrige kreditorer, og i sidste ende kan det forekomme umuligt, hvis man også skal have tag over hovedet
og brød på bordet.
Vilje, men ingen vej
Når vi diskuterer dette emne, skal vi huske at have den straffedes situation i betragtning. Hvis man først har
været kriminel eller er dømt for vold, har man desværre ofte ringe mulighed for at komme ud på den anden
side og få skabt sig et liv, hvor man tjener en god, høj løn som muliggør en tilbagebetaling af erstatningskrav,
sagsomkostningerne og de øvrige kreditorer, som mange også har. Langt de fleste vil stå uden for systemet
og kun have en overførselsindkomst at afdrage med. Med så lav en indtægt, må vi som samfund acceptere, at
der under det nuværende system er grænser for, hvor mange penge, der kan tilbagebetales til fx erstatning til
voldsofre
–
for en fuld betaling er urealistisk.
Side
1
af
3
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Henvendelse af 20/3-19 fra Den Sociale Retshjælps Fond, Innovation, Aarhus om erstatningskrav til voldsdømte
Den Sociale Retshjælp
Indkomstregulering
Vi har siden 2008 skrevet mange og lange henvendelser med forslag om indkomstregulerede
sagsomkostninger, og føler os nødsaget til endnu engang at påpege, at denne gæld har beviselige
konsekvenser for resocialisering og for muligheden for at kunne betale erstatning. Ved at tage indkomst i
betragtning skaber vi et realistisk grundlag for tilbagebetaling, hvor de dømte også har mulighed for at komme
af med gælden og vende tilbage til en normal tilværelse. I denne sammenhæng bliver indkomstregulerede
sagsomkostninger væsentlige, da dette vil hjælpe problematikken omkring erstatningskrav. Hvis vi sikrer en
bedre og mere realistisk inddrivelsesproces for sagsomkostningerne, betyder dette, at de dømte har bedre
muligheder, og måske også bedre vilje og motivation, til at betale erstatningskravene. De samfundsmæssige
fordele af indkomstregulerede sagsomkostninger er også før blevet belyst.
En arbejdsgruppe i udvalget om forebyggelse og resocialisering finder i en betænkning fra 2014 frem til, at
gæld fra sagsomkostninger er med til at fastholde dømte i en kriminel tilværelse. Udvalget anbefaler ligeledes
en betalingsevnemodel, som indebærer at den domfældte vil blive opkrævet et beløb, der svarer til
vedkommendes betalingsevne, til dækning af sagens udgifter (Betænkning 1547 om sagsomkostninger i
straffesager). Denne konklusion blev draget ved hjælp af en erfaringsrapport fra Den Sociale Retshjælp ved
navn ”Gennemsigtighed om sagsomkostninger”, som
blev brugt som kildemateriale og til henvisning i
arbejdsgruppens betænkning. Arbejdsgruppen tager også udgangspunkt i Annette Olesens ph.d. afhandling
”Løsladt og gældsat” fra 2013.
Annette er adjunkt ved Aalborg Universitet ved Institut for Sociologi og Socialt
Arbejde. Dette vidner både om at arbejdsgruppen anerkender og respekterer DSRF og Annette Olesens
arbejde og viden, i forhold til effekten af sagsomkostninger.
Bedre hjælp til økonomien allerede ved indsættelse
Ligesom vi tidligere har foreslået indkomstregulerede sagsomkostninger, har vi også anbefalet vores
Fængselsrejseholds indsats, som siden 2008 har været en stor succes, til trods for projektets få midler, og vi håber
at dets relevans vil stå klart i denne sammenhæng. Vi mener, at alle indsatte bør have adgang til gældsrådgivning.
Langt de fleste mangler overblik over deres økonomiske situation
–
og særligt hvad de skylder i sagsomkostninger
og erstatningskrav. Det er derfor vigtigt at få ryddet op i de dømtes økonomi så hurtigt som muligt, så der bliver lagt
en klar og realistisk plan for, hvordan de kan tilbagebetale deres gæld og erstatning. Jo hurtige denne hjælp bliver
givet, des større sandsynlighed er der for, at de får betalt deres gæld, erstatningskrav, bliver godt resocialiseret og
bliver en bidragende del af samfundet.
Det er naturligvis i vores alles interesse, at kriminelle tilbagebetaler deres gæld, og resocialiseres ordenligt. Vi er
derfor interesserede i forslaget om at kriminelle kan få afslag på noget af erstatningskravet, såfremt de holder sig
ude af kriminalitet fremover. Her kommer vores forslag om indkomstregulerede sagsomkostninger igen i spil, da det
viser de kriminelle en klar, tydelig og realistisk vej til, hvordan de kommer tilbage til en normal tilværelse.
Side
2
af
3
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Henvendelse af 20/3-19 fra Den Sociale Retshjælps Fond, Innovation, Aarhus om erstatningskrav til voldsdømte
Den Sociale Retshjælp
Gældsfængsel gør alting værre
I debatten om manglende betaling af erstatningskrav, er gældsfængsling blevet foreslået. Det vil vi gerne tage
kraftig afstand fra. I vores optik vinder vi intet ved at smide folk i gældsfængsel
–
tværtimod skaber man blot
yderligere udgifter for samfundet. For det første koster det samfundet penge at holde folk indespærrede. For
det andet er der udgifter i forbindelse med tabt arbejdsevne, udskydelse af uddannelse eller frafald.
Derudover har det personlige konsekvenser i form at familieliv og børn, der ikke kan forstå, at de nu skal
undvære deres mor eller far på grund af gæld. Al straf bør stå i relation til forbrydelsen. Ingen burde sidde
fængslet blot på grund af deres manglende evne til at afbetale deres gæld. Her skal vi igen huske på, at hvis vi
ønsker at skabe et bedre samfund og en bedre inddrivelsesproces, og derved i sidste ende retfærdighed for
ofrene, så skal vi også have øje for, hvordan vi giver de dømte et incitament til at leve en kriminalitetsfri
tilværelse, så disse kan se en pointe i at stræbe efter et kriminalitetsfrit liv.
Fremtiden er på spil
Vi anerkender altså den eksisterende problematik om, at det er staten, der må have pengene op af lommen for
at betale de dømtes erstatningskrav. Heldigvis er der mange muligheder for at gøre situationen bedre. Det
handler bare om at vælge de rigtige løsninger. Her er gældsfængsel ikke en mulighed, da det blot vil fastholde
de straffede i deres i forvejen udsatte situation. I stedet skal de have hjælp til at håndtere deres gæld, og
samfundet skal skabe bedre rammer for de gældssatte, så der bliver en øvre grænse for gældens størrelse,
og derved bedre muligheder for den enkelte til at betale af herpå.
Vi har i denne henvendelse givet vores bud på, hvad vi mener, der kan gøres
–
og hvad der absolut ikke må
gøres. Skulle I have interesse i at høre nærmere om vores holdninger baseret på vores mangeårige erfaring
med denne målgruppe, såvel som deres mange sociale, juridiske og gældsproblematikker, er I naturligvis
velkommen til at kontakte os.
Kilder:
Udvalget om forebyggelse og resocialisering. (2014)
”
Betænkning 1547 om sagsomkostninger i straffesager”
Olesen, Annette. (2014) ”Løsladt
og gældsat”
Den Sociale Retshjælps Fond. (2012) ”Gennemsigtighed om sagsomkostninger”
Side
3
af
3