REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 227
Offentligt

Evaluering af politiets rolle i det radika-

liseringsforebyggende arbejde og PET´s

exitindsats

INE

UGLSANG OG

NNA

IBE

NSBERG

ANSEN

USTITSMINISTERIETS

ORSKNINGSKONTOR

ARTS

2019

ISBN:

978-87-93469-10-5

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Sammenfatning

Denne rapport angår en evaluering af politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde samt Po-

litiets Efterretningstjenestes (PET) arbejde med at forebygge radikalisering i Danmark som udmøntet

i PET’s exitindsats.

For såvel

politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde som for PET’s

exitindsats gælder, at der er tale om en tværsektoriel koordineret indsats, som i det væsentligste består

af henholdsvis afholdelse af samtaler med personer i risiko for radikalisering eller allerede radikali-

serede personer og eventuel iværksættelse af tiltag, såsom sociale foranstaltninger, med henblik på at

reducere eller helt fjerne risikoen for, at personerne vil begå strafbare handlinger relateret til radika-

lisering.

Evalueringen er blevet udarbejdet på baggrund af den nationale handlingsplan om forebyggelse og

bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, som den daværende regering offentliggjorde i oktober

2016. Handlingsplanen indeholder godt 40 forskellige initiativer fordelt på ni indsatsområder, hvoraf

et af indsatsområderne består i en mere koordineret og vidensbaseret forebyggelsesindsats, herunder

at Justitsministeriet vil gennemføre en evaluering af politikredsenes rolle i det radikaliseringsfore-

byggende arbejde og af PET´s exitindsats.

Evalueringen omfatter en beskrivelse af arbejdsdelingen mellem politikredsenes forebyggende radi-

kaliseringsindsats og PET’s exitindsats samt en karakteristik af målgruppen for såvel politiets fore-

byggende indsats som for PET’s exitindsats. Den del

af evalueringen, der angår politikredsenes ar-

bejde med at forebygge radikalisering, har fokus på arbejdets organisering, sagsprocesser og politiets

samarbejde med andre myndigheder og aktører på området. Tilsvarende er fokus i evalueringen af

PET’s exitindsats

på arbejdets organisering,

sagsprocesser og PET’s samarbejde med andre myndig-

heder og aktører i relation til forebyggelse af radikalisering i Danmark.

Evalueringen er hovedsageligt baseret på kvalitative interviews suppleret med enkelte kvantitative

opgørelser.

Det skal bemærkes, at dataindsamlingen, der ligger til grund for evalueringen, er gennemført ultimo

2017, og rapporten angår dermed

politikredsenes forebyggende radikaliseringsindsats og PET’s exit-

indsats på daværende tidspunkt. I denne forbindelse skal det bemærkes, at der parallelt med udfærdi-

gelsen af denne evalueringsrapport er pågået

–

og fortsat pågår

–

et arbejde vedrørende en række

initiativer, der har til formål at forbedre den danske radikaliseringsforebyggende indsats, jf. den da-

værende regerings nationale handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radi-

kalisering fra oktober 2016. Af igangværende initiativer, som skal tydeliggøre og optimere samarbej-

det og arbejdsgange i det forebyggende arbejde kan

–

udover nærværende kortlægning

–

nævnes: 1)

Kortlægning af indsats og samarbejde i kommuner og Infohuse, 2) Standardprocedure for behandling

af radikaliseringsbekymringer i politikredsene, 3) Fælles værktøj til vurdering og visitering af sager

om radikalisering, 4)

PET’s exituddannelse og 5)

Ny Samarbejdsmodel for Infohuset. Den nye sam-

arbejdsmodel for Infohuset, også kaldet den nye Infohus-model, udarbejdes af PET, Rigspolitiets

Nationale Forebyggelsescenter (NFC) og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE),

og forventes implementeret i samtlige politikredse i løbet af 2019.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Arbejdsdeling mellem politikredsenes forebyggende

radikaliseringsindsats og PET’s exitindsats

Da både politikredsene og PET’s exitindsats er involveret i forebyggelse af radikalisering,

er indsat-

serne organiseret ud fra en arbejdsdeling de to myndigheder imellem. Denne arbejdsdeling knytter

sig til målgruppen for arbejdet, og således beskæftiger

PET’s exitindsats sig med personer, eller net-

værk, hvor alvorlighedsgraden i relation til en persons radikaliseringsproces er højere end ved mål-

gruppen for politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde. Da radikaliseringsprocesser typisk

er dynamiske og kan bevæge sig i flere

retninger, indebærer politiets og PET’s arbejdsdeling med

hensyn til målgruppen, at der finder en del sagsoverlevering sted mellem PET’s exitindsats og poli-

tikredsene. I den forstand er en del af målgruppen for politikredsenes radikaliseringsforebyggende

arbejde og PET’s exitindsats den

samme personskare, dog på forskellige tidspunkter i radikaliserings-

processen. En del af målgruppen for politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde

og PET’s

exitindsats er dog også forskellig, da nogle af de bekymringshenvendelser om borgere, som politi-

kredsene behandler, aldrig indbefatter en sådan alvorlighedsgrad med hensyn til radikalisering, der

nødvendiggør, at PET involveres i håndteringen af sagen. På samme vis kan PET tage sig af sager,

der grundet en vedvarende høj sikkerhedsrisiko ikke behandles i politikredsene.

Målgrupperne

For så vidt angår målgruppen for

politiets radikaliseringsforebyggende arbejde

peges blandt de in-

terviewede personer på, at radikalisering kan foregå i alle miljøer og i alle dele af Danmark. Yderli-

gere understreges i interviewene med forebyggelsesmedarbejdere i politikredsene, at radikaliserings-

processen er kompleks, og at målgruppen ofte er karakteriseret ved forskellige trivselsproblematik-

ker, herunder blandt andet ensomhed samt sociale, psykologiske og psykiatriske udfordringer og di-

agnoser.

Kvantitative opgørelser vedrørende målgruppen for

PET’s exitindsats

viser, at visse forhold er karak-

teristiske for målgruppen, eksempelvis at der ofte er tale om unge mænd fra områder i eller omkring

de større byer. De interviewede PET exitmedarbejdere understreger i interviewene, at der foruden

disse få karakteriserende forhold ofte er stor variation fra sag til sag, hvilket betyder, at det ikke er

muligt at tale om en typisk målgruppeperson. Exitmedarbejderne beskriver, at der er tale om indivi-

duelle personer og individuelle forløb.

Politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde

Organisering og medarbejdere

For så vidt angår politiets arbejde på det radikaliseringsforebyggende område, er dette baseret på et

tværsektorielt myndighedssamarbejde, og en stor del af arbejdet er koncentreret om Infohuse. Info-

husene er et samarbejdsforum for politiet og kommunen, hvor der på et generelt plan deles erfaringer

(betegnes Infohus Netværk), og hvor der drøftes enkeltsager eller lokale problemstillinger (betegnes

Infohus Kommune). I hver kreds er der udpeget en Infohus-tovholder fra politiets side.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Politikredsene imellem er der stor forskel på, dels hvor mange medarbejdere der beskæftiger sig med

radikaliseringsforebyggelse, og dels hvor stor en del af deres arbejdstid disse medarbejdere bruger på

området.

I politikredsene indgår både politiets forebyggelsesenhed og Efterretnings- og Analyseenhed (EAE)

i det radikaliseringsforebyggende arbejde, og det påpeges af flere af de interviewede, at samarbejde

imellem disse enheder betragtes som centralt for arbejdet.

De fleste af interviewdeltagerne giver udtryk for en oplevelse af, at arbejdet med radikaliseringsfore-

byggelse udføres på tilfredsstillende vis. På interviewtidspunktet er der i en enkelt politikreds en op-

levelse af, at varetagelsen af andre opgaver betyder, at der ikke er tid til screening af bekymringshen-

vendelser og afholdelse af bekymringssamtaler i det omfang, som ønskes.

De fleste forebyggelsesmedarbejdere i politikredsene giver udtryk for, at de føler sig godt klædt på

til at arbejde med radikaliseringsforebyggelse. Den del af det radikaliseringsforebyggende arbejde,

som vedrører personer med psykisk sygdom, opleves som udfordrende, og der gives i denne sam-

menhæng udtryk for et ønske om at have mere viden på dette område.

Sagsprocesser

For så vidt angår bekymringshenvendelser vedrørende enkeltpersoner, viser evalueringens kortlæg-

ning af, hvordan dette håndteres af politikredsene, at der er tale om forskelligartede forløb og proces-

ser, som afhænger af de enkelte sager og tilknyttede problemstillinger samt af kredsenes organisering.

De interviewede forebyggelsesmedarbejdere fra politiet giver udtryk for en oplevelse af, at der er tale

om et relativt fintmasket net, hvor personer i risiko for radikalisering kommer til politiets kendskab

via indberetninger fra borgere og fagpersoner. Generelt fortæller interviewdeltagerne, at de er dybt

afhængige af de indberetninger, de modtager fra såvel borgere og fagprofessionelle

–

der er forebyg-

gelsesmedarbejdernes ”øre

og øjne på gaden”. De sager, der opfanges og kommer til politiets kend-

skab, omfatter ifølge interviewdeltagerne både relevante og åbenbart grundløse sager. I relation til

omfanget af sidstnævnte sager påpeger flere af interviewdeltagerne blandt andet, at fagpersoner ikke

altid har tilstrækkelig viden om, hvad der giver grundlag for en reel radikaliseringsbekymring. Sam-

tidig gør interviewdeltagerne opmærksom på, at der blandt fagpersoner kan være en bekymring for

at blive holdt ansvarlig for ikke at have reageret i relevante sager, og at disse også på denne baggrund

indberetter sager, der viser sig at være åbenbart grundløse. Det skal her påpeges, at interviewdelta-

gerne understreger, at de har forståelse for denne bekymring, og at de hellere modtager 10 bekym-

ringshenvendelser for meget end én for lidt.

For så vidt angår selve indholdsbeskrivelsen i henvendelserne påpeger nogle af interviewdeltagerne,

at indberetninger fra fagfolk, herunder politikolleger, i nogle tilfælde kan forbedres, idet henvendel-

serne ikke i alle tilfælde indeholder tilstrækkelig information om radikaliseringsbekymringen og ikke

altid er beskrevet tilstrækkeligt præcist. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at et nyt vurde-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

ringsværktøj udviklet som del af den nye Infohus-model indeholder en interviewguide, der skal bi-

drage til, at der inkluderes mest mulig relevant viden fra den person, der indberetter en bekymring.

Endvidere skal det bemærkes, at PET i udgangen af oktober 2017 lancerede en e-vejledning til poli-

tikredsene om kvalificering af indberetninger om radikaliseringsbekymringer.

Med hensyn til politiets registrering af bekymringssager, giver interviewdeltagerne i en del politi-

kredse udtryk for, at politiets it-systemer og -databaser samt retningslinjer for registrering ikke anses

for at være optimale i forhold til dokumentation, sagsbehandling og opfølgning på denne type af

sager.

Samarbejde med andre myndigheder og aktører på området

Oplevelsen blandt interviewdeltagerne i forhold til samarbejdet med kommunerne i Infohusene er, at

der med langt de fleste kommuner er et tæt og godt samarbejde. I forlængelse heraf beskriver inter-

viewdeltagerne det som meget væsentligt, at politikredsen ved, hvilke medarbejdere de skal kontakte

i kommunen, herunder at der alene er én indgang til kommunens medarbejdere.

De kompetencer og handlemuligheder, som af de interviewede personer nævnes som centrale hos

kommunale medarbejdere i forbindelse med Infohus-samarbejdet, er: I) medarbejdernes direkte ad-

gang til opslag i de kommunale it-systemer, II) medarbejdernes beslutningskompetence på myndig-

hedsområdet. Det pointeres, at denne kompetence bør gælde på tværs af kommunens organisation.

III) medarbejdernes kendskab til den kommunale organisation og mulighed for at navigere på tværs

af søjleopdelingerne i kommunen, IV) medarbejdernes fleksibilitet i forhold til, at der meget hurtigt

skal kunne arrangeres et møde. Det skal understreges, at interviewdeltagerne generelt giver udtryk

for, at de kommunale samarbejdspartnere, som de enkelte kredse samarbejder med, besidder sådanne

kompetencer og handlemuligheder, og samarbejdet beskrives således overordnet med tilfredshed.

Interviewdeltagerne giver yderligere udtryk for, at det er vigtigt, at kommunerne prioriterer det radi-

kaliseringsforebyggende arbejde og allokerer ressourcer til foranstaltninger til de pågældende perso-

ner. I de fleste kredse gives der udtryk for en oplevelse af, at kommunerne på nuværende tidspunkt

prioriterer området. Nogle interviewdeltagere oplever dog, at det i enkelte tilfælde i samarbejdet med

enkelte kommuner kan være vanskeligt at få igangsat kommunale interventioner over for relevante

personer, selvom forebyggelsesmedarbejderne vurderer det nødvendigt. Denne problematik gør sig

ikke mindst gældende i tilfælde, hvor forebyggelsesmedarbejderne er i besiddelse af oplysninger fra

eksempelvis PET, som de ikke kan dele med kommunen.

Samarbejdet med kriminalforsorgen beskrives i flere tilfælde positivt. Interviewdeltagerne giver ud-

tryk for en positiv oplevelse af at rette henvendelse til kriminalforsorgens medarbejdere for at efter-

spørge information om relevante personer, som tidligere har været indsat. Dog nævnes af flere inter-

viewdeltagere, at underretninger fra kriminalforsorgen til politikredsene i forbindelse med løsladelse

af personer, der i kriminalforsorgens varetægt har været vurderet radikaliserede eller i risiko herfor, i

flere tilfælde kommer meget sent

–

enten først på selve dagen for personens løsladelse eller noget

senere, og i nogle tilfælde kommer informationen ikke frem til politikredsen, før end politiet af andre

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

veje får kendskab til løsladelsen. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at kriminalforsorgen fra

november 2017 har indført et nyt it-system i forbindelse med hvilket, det er blevet indskærpet, at både

politikredsens Infohus og PET underrettes ved løsladelse af radikaliserede personer/personer i risiko

for radikalisering. Endvidere skal det nævnes, at PET, NFC og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil

udarbejde arbejdsbeskrivelser med hensyn til overgangen fra fængsel til frihed som en del af den nye

Infohus-model.

Også samarbejdet med PET beskrives af flere politikredse i positive termer. Der er i flere kredse en

oplevelse af, at PET’s Forebyggelsescenter giver god rådgivning i enkeltsager, og at samarbejdet er

velfungerende. Det påpeges dog af de interviewede, at der til tider opleves at være lange svartider fra

PET til politiet, når politikredsen retter henvendelse til PET angående en bekymringshenvendelse,

samt at den interne organisering i PET kan være svær at navigere i for politiet.

Tolkningen af retsplejelovens § 115

En udfordring, der nævnes generelt ved samarbejdet med andre myndigheder, er tolkningen af det

lovmæssige grundlag (retsplejelovens § 115) for deling af oplysninger om enkeltpersoners private

forhold mellem forskellige myndigheder i denne type sager. Denne tolkning er ifølge interviewdelta-

gerne ikke ensartet, og der opstår usikkerhed om, hvad der må og bør deles i forbindelse med radika-

liseringsforebyggelse. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet i øjeblikket er i gang med

at udarbejde vejledningsmateriale om offentlige myndigheders udveksling af oplysninger som led i

indsatsen mod radikalisering og ekstremisme. Vejledningsmaterialet har særligt fokus på Infohus-

samarbejdet. Det forventes, at vejledningsmaterialet kan offentliggøres i umiddelbart forbindelse med

den nye samarbejdsmodel for Infohuset.

PET’s

exitindsats

Organisering og medarbejdere

PET’s exitindsats er forankret i efterretningstjenestens

Forebyggelsescenter,

der er placeret i PET’s

Forebyggende Afdeling.

PET’s

forebyggelsesmedarbejdere indgår i samarbejdet i Infohus Netværk, hvor der erfaringsudveks-

les på et generelt plan, men indgår ikke som en del af Infohus Kommune, hvor arbejdet vedrørende

enkeltsager koordineres.

I de

tilfælde, hvor PET’s exitindsats er involveret i sager vedrørende enkeltpersoner, der kræver et

myndighedssamarbejde, samarbejder og kommunikerer PET’s exitmedarbejdere

udelukkende med

politiets Infohus-tovholdere. Samarbejde med kommunerne i enkeltsager foregår således indirekte,

idet eksempelvis igangsættelse af sociale foranstaltninger i kommunalt regi vil ske via politiets tov-

holder i det pågældende Infohus.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Blandt de interviewede exitmedarbejderne i PET gives der udtryk for, at exitindsatsens sammensæt-

ning af medarbejdere og disses kompetencer og ressourcer generelt matcher de udfordringer og ar-

bejdsopgaver, som exitindsatsen står over for.

Sagsprocesser

For så vidt angår håndtering af enkeltsager i regi af exitindsatsen, viser evalueringens kortlægning af,

hvordan dette håndteres af PET’s exitindsats, at de enkelte sagsforløb varierer, alt efter sagernes ka-

rakter og tilknyttede problemstillinger. I den forbindelse understreger de interviewede exitmedarbej-

dere, at hvert exitforløb er individuelt tilrettelagt, hvorfor det er vanskeligt at tale om generaliserede

exitforløb.

Selvom hvert forløb varierer, oplyser exitmedarbejderne, at det forebyggende arbejde i exitindsatsen

altid består af følgende fem centrale komponenter:

I) Screening: Vurdering af sagsrelevans ud fra en standardprocedure. Foretages på ugentlige

screeningsmøder og ugentlige exitmøder.

II) Åbning: Det første møde med personen i målgruppe for exitindsatsen sættes i stand.

III) Kortlægning: Via samtaler og heri indeholdt relationsarbejde mellem exitmedarbejderne og

personen i exitindsatsen søges at identificere de væsentligste faktorer, der har drevet personen

ind i en radikaliseringsproces og/eller et ekstremistisk netværk, samt hvilke faktorer der står i

vejen for, og hvilke der kan fremme, den pågældende persons proces ud af radikalisering.

IV) Motivation: Via samtalen og det relationsarbejde, der indgår heri, søges at skabe motivation

hos personen til at finde alternativer til ekstremistiske holdninger, netværk og handlinger.

V) Handleplan: I samarbejde med personen i exitindsats og koordineret i det tværsektorielle myn-

dighedssamarbejde udarbejdes en individuel, dynamisk handleplan, som har til formål at

adressere de væsentligste faktorer, der er identificeret i den pågældende sag, jf. punkt III oven-

for, og på baggrund af dette at skabe alternative muligheder for den pågældende person, der

styrker personens exitproces.

Samarbejde med andre myndigheder og aktører på området

Interviewdeltagerne beskriver samarbejdet med politikredsene som velfungerende og funktionelt. Et

tema i interviewene er imidlertid exitmedarbejdernes oplevelse af, at politikredsenes tovholdere ikke

er tilgængelige på alle tidspunkter for exitmedarbejderne grundet travlhed, hvilket påvirker Infohu-

senes, og derigennem exitindsatsens, mulighed for altid at være handlingsparate i forhold til iværk-

sættelsen af indsatser over for en person i en konkret sag. Exitmedarbejderne fortæller, at de i perioder

oplever, at de ikke kan få kontakt til tovholderen i et Infohus, fordi vedkommende er optaget af andre

opgaver, herunder bandeindsatser. Dette opleves ikke altid problematisk, men interviewdeltagerne

oplyser, at det kan være et væsentligt problem i forhold til arbejdet med at forebygge radikalisering,

da der kan opstå et akut behov for iværksættelse af en indsats, og her er exitmedarbejderne afhængige

af deres kontakt til Infohusenes tovholder og dennes kontakt til de kommunale myndigheder.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Interviewdeltagerne giver yderligere udtryk for, at politikredsene med fordel kunne øge informati-

onsudvekslingen på tværs af politikredsene. Det er exitmedarbejdernes oplevelse, at dette for nuvæ-

rende ikke sker i det omfang, der er potentiale for.

Skønt exitmedarbejderne ikke har nogen direkte kontakt til de kommunale repræsentanter i Infohu-

sene, har exitmedarbejderne indirekte en berøringsflade med kommunens medarbejdere, da det ofte

er i kommunalt regi, at sociale, økonomiske eller uddannelsesrettede indsatser i forhold til personer,

der indgår i exitindsatsen, kan iværksættes. I relation hertil er det exitmedarbejdernes oplevelse, at

visse kommuner i nogle tilfælde har vanskeligt ved at iværksætte indsatser tilstrækkeligt hurtigt vur-

deret ud fra behovet hos exitindsatsens målgruppe og ud fra, at tidsrummet, hvor det ifølge exitmed-

arbejderne er muligt at påvirke disse personer, er stærkt begrænset: Personernes motivation for for-

andring kan være skiftende og risikere at ophøre ved manglende hjælp fra myndighedernes side. In-

terviewdeltagerne fortæller, at de nogle gange oplever, at det kan være vanskeligt for kommunerne at

afsætte ressourcer til at iværksætte en indsats, særligt hvis den information, de modtager fra PET via

Infohus-tovholderen, er sparsom.

De interviewede exitmedarbejdere har generelt et indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem PET

og kriminalforsorgen, både for så vidt angår uddannelse og opkvalificering, videregivelse af oplys-

ninger og samarbejde omkring PET-drevne exitforløb for indsatte, herunder terrordømte.

Varetægtsfængsling

Personer, der sidder varetægtsfængslet, nævnes som et opmærksomhedspunkt, ikke mindst fordi

nogle varetægtsfængslinger kan være relativt langvarige. Det er ikke praksis nu, at

PET’s exitmedar-

bejdere indleder forebyggende samtaler under varetægtsfængsling. Dette skyldes hensyn til efter-

forskningen af den sag, som vedkommende er sigtet i, samt den sigtedes retssikkerhed med hensyn

til retten til ikke at udtale sig grundet krav på beskyttelse mod selvinkriminering. Det skal dog be-

mærkes, at kriminalforsorgen under varetægtsfængsling har mulighed for at iværksætte almindelige

kriminalpræventive tiltag, som direkte eller indirekte tager sigte på at modvirke radikalisering, med-

mindre andre konkrete omstændigheder eller forhold taler imod. Sådanne tiltag kan bl.a. være adgang

til undervisning eller kontakt med en række forskellige fagpersoner, eksempelvis en socialrådgiver,

en misbrugsbehandler eller andet sundhedspersonale på den pågældende institution.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Indhold

Sammenfatning

.................................................................................................................................................. 1

1.0 Indledning

.................................................................................................................................................. 10

1.1 Baggrund og afgrænsning

...................................................................................................................... 11

1.2 Metodisk tilgang

.................................................................................................................................... 12

2.0 Målgruppen for og arbejdsdeling mellem politiets og PET´s forebyggelsesarbejde

................................. 14

2.1 Målgruppen for politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde

–

kvalitativ karakteristik

.......... 16

2.2 Kvantitativ karakteristik af målgruppen for PET’s exitindsats

............................................................. 17

2.2.1 Køns- og aldersfordeling

................................................................................................................ 18

2.2.2 Statsborgerskabsfordeling

.............................................................................................................. 19

2.2.3 Personfarlig kriminalitet

................................................................................................................. 20

2.2.4 Geografisk tilhørsforhold

............................................................................................................... 20

2.3 Exitindsatsens målgruppe

–

kvalitativ karakteristik

.............................................................................. 22

3.0 Politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde................................................................................

3.1 Organisering af det radikaliseringsforebyggende arbejde i politikredsene

........................................... 23

3.2 Håndteringen af bekymringshenvendelser vedrørende enkeltpersoner

................................................. 23

3.2.1 Modtagelse af bekymringshenvendelser.........................................................................................

3.2.2 Første screening af bekymringshenvendelserne internt i politikredsen

.......................................... 26

3.2.3 Yderligere vurdering og kvalificering af bekymringshenvendelser

............................................... 27

3.2.4 Vurdering af sagerne

...................................................................................................................... 29

3.2.5 Interventioner over for målgruppen

................................................................................................ 29

3.2.6 Opfølgning på sager........................................................................................................................

3.3 Infohus Netværk

.................................................................................................................................... 31

3.4 Politikredsenes afholdelse af opmærksomhedsoplæg

........................................................................... 32

3.5 Forebyggelsesmedarbejdernes kompetencer

......................................................................................... 32

3.6 Forebyggelsesmedarbejdernes erfaringer med det radikaliseringsforebyggende arbejde i politikredsene

..................................................................................................................................................................... 33

4.0 PET´s exitindsats

....................................................................................................................................... 39

4.1 Organisering

af PET’s radikaliseringsforebyggende arbejde

................................................................ 39

4.2 Om PET’s exitindsats

............................................................................................................................ 39

4.3 Håndteringen af bekymringshenvendelser vedrørende enkeltpersoner

................................................. 41

4.3.1 Modtagelse og screening af bekymringshenvendelser

................................................................... 41

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

4.3.2 Forberedelse af et exitforløb

........................................................................................................... 43

4.3.3 Opstart af exitforløb med fokusperson

........................................................................................... 44

4.3.4 Afholdelse af exitsamtaler og -forløb

............................................................................................. 45

4.4 Exitmedarbejdernes kompetencer

.......................................................................................................... 46

4.5 Exitmedarbejdernes erfaringer med exitindsatsens forebyggende arbejde

............................................ 46

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

1.0 Indledning

Denne rapport angår en evaluering af politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde samt Po-

litiets Efterretningstjenestes (PET) arbejde med at forebygge radikalisering i Danmark som udmøntet

i PET’s exitindsats.

For såvel politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde som for

PET’s

exitindsats gælder, at der er tale om en tværsektoriel koordineret indsats, som i det væsentligste består

af henholdsvis afholdelse af samtaler med personer i risiko for radikalisering eller allerede radikali-

serede personer (herefter fokuspersoner) og eventuel iværksættelse af tiltag, såsom sociale foranstalt-

ninger, med henblik på at reducere eller helt fjerne risikoen for, at personerne vil begå strafbare hand-

linger relateret til radikalisering.

Rapporten består af fire hoveddele. Første del beskriver evalueringens baggrund, afgrænsning samt

den metodiske tilgang, der ligger til grund for evalueringen. Anden del beskriver arbejdsdelingen

mellem politikredsenes forebyggende indsats og PET’s exitindsats samt

omhandler målgruppen for

såvel PET’s exitindsats

som for politiets forebyggende indsats. Tredje del vedrører politikredsenes

arbejde med at forebygge radikalisering, herunder organisering af det forebyggende arbejde samt

politiets samarbejde med andre myndigheder og aktører på området. Endelig omhandler fjerde del af

rapporten PET’s

exitindsats, herunder organiseringen af exitindsatsens arbejde

samt PET’s samar-

bejde med andre myndigheder og aktører i relation til forebyggelse af radikalisering i Danmark.

Det skal bemærkes, at dataindsamlingen, der ligger til grund for evalueringen, er gennemført ultimo

2017, og rapporten beskriver således organiseringen af det radikaliseringsforebyggende arbejde, som

det så ud på tidspunktet for dataindsamlingen. Af denne årsag må der tages forbehold for eventuelle

tiltag og organisatoriske ændringer, der måtte være indført i perioden fra dataindsamlingens ophør og

frem til publiceringen af nærværende rapport. I den forbindelse skal det bemærkes, at der parallelt

med udfærdigelsen af denne evalueringsrapport er pågået

–

og fortsat pågår

–

et arbejde vedrørende

en række initiativer, der har til formål at forbedre den danske radikaliseringsforebyggende indsats, jf.

den daværende regerings nationale handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme

og radikalisering fra oktober 2016.

Af igangværende initiativer, som skal tydeliggøre og optimere

samarbejdet og arbejdsgange i det forebyggende arbejde kan

–

udover nærværende kortlægning

–

nævnes: 1) Kortlægning af indsats og samarbejde i kommuner og Infohuse, 2) Standardprocedure for

behandling af radikaliseringsbekymringer i politikredsene, 3) Fælles værktøj til vurdering og visite-

ring af sager

om radikalisering, 4) PET’s exituddannelse

og 5) Ny Samarbejdsmodel for Infohuset.

Den nye samarbejdsmodel for Infohuset, også kaldet den nye Infohus-model, udarbejdes af PET,

Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC) og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstre-

misme (NCFE), og forventes implementeret i samtlige politikredse i løbet af 2019.

Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering

–

National handlingsplan,

Regeringen, 2016

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

1.1 Baggrund og afgrænsning

I oktober 2016 offentliggjorde den daværende regering en national handlingsplan om forebyggelse

og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering med godt 40 forskellige initiativer fordelt på ni ind-

satsområder. Et af indsatsområderne består i en mere koordineret og vidensbaseret forebyggelsesind-

sats, herunder at Justitsministeriet vil gennemføre en evaluering af politikredsenes rolle i det radika-

liseringsforebyggende arbejde og af PET´s exitindsats. Dette er baggrunden for nærværende evalue-

ring.

Undersøgelsen angår således alene politiets radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitind-

sats. Det vil samtidig sige, at øvrige dele af PET’s

forebyggende arbejde relateret til radikalisering

samt politiets og

PET’s

arbejde med efterforskning, indsamling af efterretninger eller beredskabs-

mæssig håndtering af sikkerhedstrusler på området, ikke er en del af nærværende evaluering.

Desuden omfatter denne evaluering heller ikke øvrige aktører på feltet.

Nedenstående figur viser en

oversigt over, hvilke forskellige myndighedsaktører der er involveret i indsatsen for forebyggelse og

bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering i Danmark.

Figur 1. Oversigt over væsentlige aktører involveret i arbejdet med at forebygge og bekæmpe radi-

kalisering i Danmark

Kilde: Den nationale handlingsplan fra 2016 for forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering.

For mere information, se hjemmesiden tilhørende det Nationale Center for Forebyggelse af Ekstremisme:

https://stop-

ekstremisme.dk/

https://stopekstremisme.dk/forebyggelse/hvem-gor-hvad-i-danmark

Forkortelser i figuren:

NFC:

Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspolitiet,

SSP:

samarbejde mellem skole, socialforvalt-

ning og politi,

PSP:

samarbejde mellem psykiatri, socialforvaltning og politi,

KSP:

samarbejde mellem kriminalforsorgen,

socialforvaltning og politi,

STUK:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

En stor del af politiets involvering i det radikaliseringsforebyggende arbejde er koncentreret om In-

fohusene, der er placeret hos både politikredsene og kommunerne, jf. figur 1. I alle politikredse findes

Infohuse, hvor en medarbejder fra politiet er udpeget som tovholder. Også fra kommunernes side er

der udpeget tovholdere i Infohusene, men da denne evaluering vedrører politikredsenes arbejde i In-

fohusene, refererer ”tovholdere” her til politiets medarbejdere.

Infohusene skal ikke forstås som et

fysisk sted, men som et samarbejdsforum for politiet og kommunen. Infohus-samarbejdet foregår på

to niveauer:

1) Som et erfaringsudvekslingsforum, hvor politikredsens tovholder mødes med samtlige af

kredsens kommuner. Dette betegnes i denne rapport som

Infohus Netværk.

2) Som et koordinationsmøde mellem tovholderen og en enkelt kommune (og eventuelt andre

relevante parter) i forbindelse med håndteringen af enkeltsager eller lokale problemstillinger.

Dette betegnes i denne rapport som

Infohus Kommune.

Udveksling af oplysninger mellem myndigheder i Infohus Kommune sker med hjemmel i retspleje-

lovens § 115.

Begge niveauer er organiseret i relation til den enkelte politikreds, således at en politikreds typisk vil

have ét samarbejdsforum på Infohus Netværk-niveau men flere Infohus Kommune-samarbejdsfora.

For så vidt angår PET, bemærkes, at

PET’s exitmedarbejdere

ikke indgår som en del af det koordi-

nerende arbejde vedrørende enkeltsager i regi af Infohus Kommune, men at medarbejdere

fra PET’s

forebyggelsesafdeling sammen med blandt andet medarbejdere fra Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration (SIRI) indgår som stort set faste deltagere i Infohus Netværk.

1.2 Metodisk tilgang

Denne evaluering er hovedsageligt baseret på kvalitative interviews suppleret med enkelte kvantita-

tive opgørelser.

Der er i efteråret 2017 foretaget besøgsinterviews i 11 politikredse samt et telefoninterview i en enkelt

kreds. I alt 36 personer fra politiet har deltaget ved de 12 interviews. Ved alle interviewene har der

været deltagere til stede, som indgår i Infohus-samarbejdet, beskæftiger sig med vurdering af bekym-

ringshenvendelser samt udfører bekymringssamtaler med personer i risiko for radikalisering. I 11 af

de 12 politikredse har tovholderen deltaget i interviewet, og i godt halvdelen af interviewene har der

desuden deltaget en repræsentant fra kredsens Efterretnings- og Analyseenhed (EAE), som typisk

indgår i kredsens radikaliseringsforebyggende arbejde i forhold til vurdering og kvalificering af en-

keltsager, jf. det senere. Derudover har der ved cirka halvdelen af interviewene deltaget en ledelses-

repræsentant. Ved alle besøgsinterviewene har to medarbejdere fra NFC deltaget som tilhørere. In-

terviewene har haft en varighed på mellem halvanden til to timer og er foretaget ud fra en semi-

struktureret interviewguide.

Der er i december 2017 foretaget to interviews med i alt fire exitmedarbejdere

ansat i PET’s exit-

indsats, og disse interviews har hver haft en varighed på cirka to timer. I begge interviews har en

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

analysemedarbejder fra PET deltaget som tilhører. Interviewene er gennemført ud fra en semi-struk-

tureret interviewguide. I februar 2018 har der endvidere været et opfølgende møde med ledere fra

PET’s

Forebyggelsescenter.

I tillæg til interviewene har PET´s Forebyggelsescenter til brug for udfærdigelsen af nærværende

rapport været behjælpelig med at udarbejde en række opgørelser baseret på sagsbehandlinger i exit-

indsatsen. Disse opgørelser vedrører sager, der fra den 1. januar 2015 til 30. november 2017 har været

aktive i PET´s exitindsats. En del af denne persongruppe indgår også i målgruppen for politikredsenes

forebyggende arbejde, idet en del sager varetages af PET og politikredsene i forening eller overdrages

fra PET til politikredsene undervejs i sagsforløbet.

Grundet forskelligartet registreringspraksis i politikredsene er det valgt ikke at inkludere opgørelser

vedrørende politikredsenes målgruppe på samme vis som med opgørelserne

vedrørende PET’s exit-

indsats. I de enkelte politikredse sker der registrering af denne type sager, men idet det varierer poli-

tikredsene imellem, hvilke oplysninger der registreres og i hvilke systemer, vil et samlet dataudtræk

ikke kunne give et retvisende billede.

Som supplement til de kvantitative opgørelser er interviewdeltagerne ved alle interviewene blevet

spurgt til en beskrivelse af målgruppen for deres arbejde, det vil sige en subjektiv beskrivelse

–

som

i varierende omfang vil bygge på registrerede oplysninger

–

af hovedtendenser relateret til den kon-

krete målgruppe. For politiets vedkommende er det således i nærværende rapport alene forebyggel-

sesmedarbejdernes kvalitative beskrivelser, der danner grundlag for at tegne en karakteristik af mål-

gruppen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

2.0 Målgruppen for og arbejdsdeling mellem politiets og PET´s forebyggelsesar-

bejde

Både politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde og PET’s exitindsats beskæftiger sig med

personer, der viser tegn på radikalisering.

PET’s

Center for Terroranalyse (CTA)

definerer radikalisering som:

”en

individuelt betinget, dynamisk psykologisk proces, hvori et søgende og engageret individ i sti-

gende grad:



Stiller spørgsmålstegn ved den eksisterende samfunds- eller verdensorden

Bevæger sig mod et mere ekstremistisk, religiøst eller politisk, verdenssyn, ofte med et forenk-

let sort/hvidt syn på verden

Former sin (nye) identitet i overensstemmelse med dette verdenssyn

Udtrykker personligt ansvar for at ville ændre den eksisterende orden

Udtrykker vilje til at anvende vold som middel til at opnå dette mål”

(PET,

CTA, 2016).

I forlængelse af definitionen understreger PET, at håndtering af radikalisering er en myndighedsop-

gave, fordi et øget polariseret verdenssyn som en del af en radikaliseringsproces til tider udvikler sig

til legitimering af kriminelle handlinger.

Som det fremgår af definitionen, er der ved radikalisering tale om en gradvis proces, der kan kulmi-

nere i voldslegitimering og voldsparathed. Denne proces kan være af kortere eller længere varighed,

og forskellige begivenheder i personens liv kan skubbe processen i henholdsvis den ene eller anden

retning. I den forstand kan en radikaliseringsproces godt indeholde forskellige

”loops”,

hvor vedkom-

mende i nogle livsperioder tilslutter sig mere ekstremistiske synspunkter, end personen gør i andre

perioder. Denne proces er illustreret i nedenstående figur. Det skal understreges, at figuren ikke på

nogen måde er repræsentativ for et typisk radikaliseringsforløb, men alene tjener til at illustrere, at

processen henimod

–

eller væk fra

–

radikalisering kan være kompleks og ikke-lineær.

Figur 2: Radikaliseringsproces

Lav alvorlighedsgrad

Høj alvorlighedsgrad

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

I udgangspunktet

kan arbejdsdelingen mellem PET’s exitindsats og politiets radikaliseringsforebyg-

gende arbejde beskrives ved, at

PET’s exitindsats

beskæftiger sig med personer eller netværk, hvor

alvorlighedsgraden på ovenstående radikaliseringskontinuum er højere end målgruppen for politi-

kredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde.

PET’s exitmedarbejdere oplyser, at forudsætningen

for, at exitindsatsen involverer sig i en sag er, at der foreligger et forebyggelsespotentiale hos en

person eller et netværk af personer, der vurderes i risiko for at begå terrorhandlinger eller øvrig kri-

minalitet af ekstremistisk karakter. Da der typisk er tale om en dynamisk proces, som kan bevæge sig

i begge retninger og variere over tid, indebærer

politiets og PET’s

arbejdsdeling med hensyn til mål-

gruppen, at der finder en del sagsoverlevering sted

mellem PET’s

exitindsats og politikredsene. I den

forstand er en del af målgruppen for politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde

og PET’s

exitindsats den

samme

personskare, dog på forskellige

tidspunkter

i radikaliseringsprocessen. En del

af målgruppen for politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde

og PET’s exitindsats

er dog

også forskellig, da nogle af de bekymringshenvendelser om borgere, som politikredsene behandler,

aldrig indbefatter en sådan alvorlighedsgrad af radikalisering, der nødvendiggør, at PET involveres i

håndteringen af sagen. På samme vis kan PET tage sig af sager, der grundet en vedvarende høj sik-

kerhedsrisiko ikke behandles i politikredsene.

I interviewene med PET’s exitmedarbejdere beskrives arbejdsdelingen mellem PET’s exitindsats og

politikredsene ud fra en analytisk sondring mellem trivselssager på den ene side og sager indehol-

dende et sikkerhedsaspekt på den anden

–

dette forstået ved, at fokuspersonen eksempelvist har ud-

trykt eller udvist voldsparathed i relation til en ekstremistisk overbevisning. I praksis indeholder de

fleste af de sager, som både kredsene og PET’s exitindsats arbejder med, en eller anden form for

trivselselement, og det er således primært

alvorlighedsgraden

eller

sikkerhedsrisikoaspektet

i relation

til radikaliseringen, der afgør, om sagen håndteres i et samarbejde mellem politikredsene og PET,

udelukkende i politikredsene, eller udelukkende hos PET. Ved ovenstående skal imidlertid ikke for-

stås, at politikredsene tager sig af rene trivselssager; alvorlighedsgraden ved de sager, politikredsene

involverer sig i, er, ifølge interviewdeltagernes sondring, blot mindre.

Det skal bemærkes, at adskillelsen dog på ingen måde er entydig, men sondringen skal snarere forstås

som en zone, hvor sager kan bevæge sig. Der kan også være særlige hensyn, som eksempelvis allerede

igangværende indsatser eller specifikt personkendskab, der influerer på, hvor sagen primært håndte-

res.

Nedenfor er sondringen mellem trivsel og sikkerhed visualiseret i figur 3, der samtidig viser arbejds-

delingen mellem politikredsene og PET.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Figur 3: Model over arbejdsdeling mellem politikreds og PET i forbindelse med radikaliseringspro-

cesser

Politikredsenes arbejdsområde

Exitindsatsens

arbejdsområde

Ulovlig/voldelig

(Trussel/(Risikoadfærd)

Adfærd

Generel

Lovlig/ikke-voldelig

(Risikoadfærd)

Hvem

Alle

Sympatiserer/støtter

”sagen”, u.

ulovlige

midler

Retfærdiggør

ulovlige/voldelige

handlinger

Del af netværk/miljø

Ulovlige/voldlige

handlinger

Ekstremisme

Alvorlige kriminelle

handlinger med

ekstremistisk motiv

Proces

Radikaliseringsproces

”Tipping point”

Alment engagement

Fokus

Trivsel

Dynamisk sagsudveksling

Sikkerhed

Kilde: PET’s Forebyggelsescenter.

2.1 Målgruppen for politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde

–

kvalitativ

karakteristik

Det skal understreges, at nedenstående beskrivelse af målgruppen for politiets radikaliseringsfore-

byggende arbejde er baseret på forebyggelsesmedarbejdernes beskrivelser og således ikke en samlet

systematisk optælling baseret på registrerede oplysninger, jf. også afsnit 1.2. Endvidere skal det be-

mærkes, at disse beskrivelser

angår målgruppen for den enkelte politikreds’ radikaliseringsforebyg-

gende arbejde, og vurderingerne er således ikke foretaget med reference til Danmark som helhed.

En gennemgående pointe i interviewene med forebyggelsesmedarbejdere i politikredsene er, at radi-

kaliseringsprocessen er kompleks, og at målgruppen ofte er karakteriseret ved forskellige trivselspro-

blematikker, herunder blandt andet sociale, psykiske og psykiatriske udfordringer og diagnoser.

Blandt flere af interviewpersonerne er der således en opfattelse af, at radikaliseringsbekymringen i

en del tilfælde er et symptom, mens problemets årsag er en ubehandlet psykiatrisk lidelse eller anden

alvorlig mistrivsel. Som en forebyggelsesmedarbejder siger:

”Hvis vi kigger på problemet som en

psykiatrisk problemstilling, og vi får løst og behandlet det, så er der ofte heller ikke længere bekym-

ring for radikalisering.”

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Med hensyn til den geografiske spredning af sager er det generelle billede på tværs af politikredsene,

at det kun er ganske få kommuner, som kredsene

ikke

har samarbejdet med om enkeltsager. I største-

delen af landets kommuner har der således været bekymringssager, som den lokale politikreds har

været involveret i.

Det generelle billede på tværs af interviewene er, at radikalisering kan foregå i alle miljøer, i alle dele

af Danmark og i hovedreglen ikke er noget, der i særdeleshed knytter sig til særligt udsatte boligom-

råder (SUB-områder).

For så vidt angår køn nævner interviewdeltagerne i hovedparten af kredsene, at de både arbejder med

mandlige og kvindelige fokuspersoner.

Med hensyn til en aldersmæssig vurdering af målgruppen for kredsens radikaliseringsforebyggende

arbejde er det generelle billede, at der er tale om unge personer, som typisk ikke er ældre end midten

eller slutningen af 20’erne.

2.2 Kvantitativ karakteristik

af målgruppen for PET’s exitindsats

De følgende opgørelser omfatter den gruppe af personer, der i perioden 1. januar 2015 til 30. novem-

ber 2017 har indgået i

PET’s exitindsats.

Heri indgår både personer, der er iværksat et egentligt fore-

byggelsesforløb for og indberettede personer, hvis sager i tidsperioden skulle behandles vedrørende

prøveløsladelse og udgang fra kriminalforsorgens institutioner.

Skønt der som nævnt ovenfor kan være et overlap mellem målgruppen for exitindsatsens arbejde og

målgruppen for politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde, skal det understreges, at neden-

stående opgørelser

ikke

kan sige noget generelt om målgruppen for politikredsenes radikaliseringsfo-

rebyggende arbejde, men derimod

udelukkende

viser karakteristika for den gruppe af personer, der

har været sagsbehandlet af

PET’s exitindsats i den omtalte tidsperiode.

Det er vigtigt at notere, at der i opgørelserne ikke skelnes mellem type, tyngde eller antal af sagsbe-

handlingsindsatser foretaget af exitindsatsen. Opgørelserne viser udelukkende, hvordan

fokusperso-

ner

–

det vil her sige personer, der indgår eller har indgået i sagsbehandling foretaget af exitmedar-

bejdere i den omtalte tidsperiode

–

fordeler sig med hensyn til følgende fem forhold: køn, alder,

statsborgerskab, sigtelser for personfarlig kriminalitet samt bopæl på tidspunktet for exitindsatsens

I størstedelen af de kredse (10 af 12 kredse), der i interviewene omtaler en eventuel sammenhæng mellem radikalisering

og SUB-områder (ud fra en politifaglig vurdering udpeger politiet hvert år en række SUB-områder), er vurderingen, at

sagerne ikke i særlig grad er relateret til eventuelle SUB-områder i kredsen. Et par af kredsene har derimod en oplevelse

af, at der er en koncentration af sager i nogle af kredsens SUB-områder.

I et enkelt interview nævner interviewdeltagerne eksplicit størrelsesforholdet mellem kønnene og her oplyses, at stør-

stedelen af fokuspersonerne er mænd.

I fire af kredsene betegnes målgruppen som overvejende at være i aldersgruppen 18 til 30 år. En enkelt af disse kredse

sætter aldersspændet til mellem 16 og 30 år. Fire kredse omtaler målgruppen som typisk værende unge under 25 år. I en

enkelt kreds har de på baggrund af dataregistreringer beregnet aldersgennemsnittet for mænd til at være 27 år og for

kvinder til at være 20 år, men det påpeges, at mændenes gennemsnit trækkes op af enkelte sager med fokuspersoner, som

er betydeligt ældre end det generelle billede.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

sagsstart. Sagsstart

er defineret som første dato for sagsbehandling af en fokusperson i regi af exit-

indsatsen. Sagsstarten kan være før 1. januar 2015, da opgørelserne inkluderer alle sager

behandlet,

men ikke nødvendigvis påbegyndt, i perioden mellem januar 2015 og november 2017. Da forløbet

for exitindsatserne ikke indgår, fremgår eventuelle ændringer i forhold, eksempelvis alder eller kri-

minel historik, ikke af opgørelserne.

2.2.1 Køns- og aldersfordeling

Godt fire femtedele (81 pct.) af de personer, der indgår eller har indgået i sagsbehandling foretaget af

exitmedarbejdere i den omtalte tidsperiode, er mænd. Den resterende femtedel (19 pct.) er kvinder.

Af figur 4 fremgår, at mere end 80 pct. af fokuspersonerne i perioden er yngre end 30 år ved sagsstart,

og mere end en tredjedel (38 pct.) er under 20 år.

Figur 4: Aldersfordeling

50%

40%

32%

30%

29%

20%

17%

10%

40-44 år

5 år

5 år*

16-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

45-49 år

* PET’s

exitindsats indleder ikke forebyggelsesforløb med personer under 15 år. Disse sager videregives til de sociale

myndigheder med henblik på sagsbehandling her, i visse tilfælde med rådgivning fra PET.

Sammenholdes køn med alder ses, at fordelingen af både mænd og kvinder følger samme tendens

som ved den generelle aldersfordeling, nemlig at størstedelen af både de mandlige og kvindelige

fokuspersoner er under 30 år, jf. figur 5.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Figur 5: Alders- og kønsfordeling

50%

40%

30%

Kvinde

20%

26%

10%

24%

14%

Under 15*

år

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50 år og

derover

Mand

* PET’s exitindsats

indleder ikke forebyggelsesforløb med personer under 15 år. Disse sager videregives til de sociale

myndigheder med henblik på sagsbehandling her, i visse tilfælde med rådgivning fra PET.

2.2.2 Statsborgerskabsfordeling

Figur 6 viser fokuspersoners statsborgerskab ved sagsstart. Som det fremgår af grafen, har 70 pct.

–

og dermed hovedparten af de registrerede personer

–

dansk statsborgerskab.

Figur 6: Statsborgerskabsfordeling

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Danmark Afghanistan

Tyrkiet

Irak

Statsløs

Somalia

Syrien

Iran

Marokko

Andre

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

2.2.3 Personfarlig kriminalitet

48 pct. af fokuspersonerne er tidligere sigtet af politiet for et eller flere forhold relateret til personfarlig

kriminalitet. Heri er inkluderet forhold med gerningstidspunkt op til 10 år forud for sagsbehandling

af PET’s

exitindsats. Personfarlig kriminalitet er her defineret som kriminalitet i form af trusler om

og/eller anvendelse af vold, besiddelse af og/eller brug af våben og sprængstof, seksualforbrydelser,

forsætlig brandstiftelse, samt lovovertrædelser vedrørende straffelovens § 114 om terrorisme.

2.2.4 Geografisk tilhørsforhold

I læsningen af opgørelserne vedrørende fokuspersoners geografiske tilhørsforhold skal det noteres, at

det er den registrerede bopælsadresse, som opgørelserne er baseret på. Det forekommer, at personer

ikke opholder sig eller bor på den adresse, de har angivet som bopælsadresse. Dette betyder, at ne-

denstående grafer er forbundet med en vis usikkerhed.

Figur 7 viser fokuspersoners bopæl ved sagsstart opdelt i henholdsvis

”Østdanmark”, ”Vestdanmark”

og ”Udrejst.”

Sjælland og øerne er i den forbindelse

defineret som ”Østdanmark”, mens

Fyn og

Jylland

indgår i ”Vestdanmark”.

Kategorien

”Udrejste”

omfatter tilfælde, hvor sagsbehandlingen er

påbegyndt, imens personen ikke opholdte sig i Danmark, eksempelvis ved samtaler med pårørende.

En større andel af exitindsatsens

fokuspersoner er kategoriseret som ”Uden fast bopæl” med tilknyt-

ning til specifikke kommuner. Betegnelsen dækker over alle personer, som ikke er registreret på en

fast adresse. Personer, der opholder sig i fængsel, krisecentre eller andre institutioner, kan være in-

kluderet i denne kategori.

Figuren

viser, at kategorien ”Østdanmark” tæller for størstedelen

af de registrerede fokuspersoner,

idet knap halvdelen af samtlige fokuspersoner er registreret med fast adresse her, mens ca. to tredje-

dele af de registrerede fokuspersoner vurderes at opholde sig i Østdanmark, når fokuspersoner uden

fast bopæl medregnes.

”Udrejst” dækker både over udrejste til konfliktzoner samt personer, der er flyttet til andre lande.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Figur 7: Bopælsfordeling, Øst- og Vestdanmark

100%

90%

80%

70%

60%

18%

50%

40%

30%

20%

10%

Østdanmark

Vestdanmark

46%

27%

Udrejst

29%

Andel uden fast bopæl

Andel

64%

Figur 8

viser fokuspersoners bopæl fordelt mellem kategorierne ”Land”, ”By” og ”Udrejst”.

Opde-

lingen mellem ”Land” og ”By” er udarbejdet på baggrund af en inddeling af fokuspersoners bopæls-

adresse efter relevant politikreds. Fokuspersoner, der er registreret i politikredse, som huser eller om-

kranser landets fire største byer

, navnlig Københavns Politi, Vestegnens Politi, Nordsjællands Po-

liti, Fyns Politi, Nordjyllands Politi og Østjyllands Politi, indgår i kategorien ”By”. I denne kategori

indgår dermed også forstæder. Resterende ikke-udrejste

fokuspersoner indgår i ”Land”, som også

inkluderer politikredse med mellemstore byer og forstæder.

Figuren viser, at langt størstedelen af fokuspersonerne (76 pct.) er bosat i de politikredse, der inde-

holder eller omkranser landets fire største byer.

”Udrejst” dækker både over udrejste til konfliktzoner samt personer, der er flyttet til andre lande.

København, Aarhus, Odense og Aalborg.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Figur 8: Bopælsfordeling, land og by

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Land

Udrejst

17%

76%

2.3 Exitindsatsens målgruppe

–

kvalitativ karakteristik

Opgørelserne ovenfor giver et billede af, at visse forhold er karakteristiske for målgruppen for exit-

indsatsen, eksempelvis at der ofte er tale om unge mænd fra byområder. De interviewede PET exit-

medarbejdere understreger i interviewene, at der foruden disse få karakteriserende forhold ofte er stor

variation, hvilket betyder, at det ikke er muligt at tale om en

typisk

fokusperson. Exitmedarbejderne

beskriver, at der er tale om individuelle personer og individuelle forløb. I den forbindelse påpeges, at

de fokuspersoner, exitindsatsen angår, kommer fra alle miljøer i samfundet. I forlængelse heraf giver

exitmedarbejderne udtryk for, at det ikke er deres oplevelse, at der er tale om et fænomen, som i

særlig grad knytter sig til SUB-områder

Til beskrivelsen af målgruppen som en individuel betinget og sammensat størrelse hører også, at der

ifølge de interviewede kan være faktorer ved fokuspersonernes liv, der får alle alarmklokker til at

ringe, mens der samtidig kan være forhold, der peger i den helt modsatte retning.

Det er ikke exitmedarbejdernes oplevelse, at forældrene til fokuspersonerne er religiøst praktiserende

i særlig grad. Interviewdeltagerne beskriver, at de i flere tilfælde har oplevet, at

”radikalisatorer” fra

ekstremistiske miljøer udnytter eksisterende konflikter mellem en ung person og dennes forældre ved

at bekræfte den unge i, at hans eller hendes forældre er afsporede, netop fordi de ikke praktiserer

eksempelvis islam i

”tilstrækkelig”

grad.

Ud fra en politifaglig vurdering udpeger politiet hvert år en række SUB-områder.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

3.0 Politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde

3.1 Organisering af det radikaliseringsforebyggende arbejde i politikredsene

I hver kreds er der udpeget en Infohus-tovholder, som foruden arbejdet med radikaliseringsforebyg-

gelse specifikt også ofte beskæftiger sig med bandeexit og generel kriminalitetsforebyggelse.

I godt halvdelen af kredsene er Infohus-tovholderen placeret i en forebyggelsesenhed

, der i flere

tilfælde også beskæftiger sig med bandeexit. I en del kredse er forebyggelsesmedarbejdernes tid så-

ledes fordelt mellem disse to områder, mens der enkelte steder er forebyggelsesmedarbejdere, der

alene arbejder med radikaliseringsforebyggelse. I de resterende politikredse er politiets Infohus-tov-

holder organisatorisk placeret i kredsenes Efterretnings- og Analyseenheder (EAE).

I de tilfælde, hvor tovholderen er placeret i en forebyggelsesenhed, er denne enhed og EAE organi-

satorisk adskilte.

Der er kredsene imellem stor forskel på, dels hvor mange medarbejdere der beskæftiger sig med

radikaliseringsforebyggelse, og dels hvor stor en del af deres arbejdstid disse medarbejdere bruger på

området. I én kreds er der eksempelvis to forebyggelsesmedarbejdere, der stort set på fuld tid beskæf-

tiger sig med radikaliseringsforebyggelse, mens der i en anden kreds er en enkelt medarbejder, der

bruger cirka 20 pct. af sin tid på området. I de fleste kredse er der to til fire

forebyggelsesmedarbej-

dere involveret i det radikaliseringsforebyggende arbejde, der dog deler deres arbejde knyttet til ra-

dikaliseringsforebyggelse med andre opgaver, typisk bandeexit. Ligeledes understøtter en medarbej-

der fra EAE-enheden i kredsene det radikaliseringsforebyggende arbejde, dog i varierende omfang.

Denne medarbejderkonstellation gør det muligt at have nogle specialiserede medarbejdere på området

samtidig med, at der kan op- og nedskaleres i arbejdstimer anvendt til indsatsen alt afhængig af det

aktuelle antal bekymringshenvendelser. I nogle kredse inddrages også forebyggelsesbetjente med lo-

kalt kendskab i det radikaliseringsforebyggende arbejde, som sammen med en af medarbejderne fra

forebyggelsesenheden kan udføre noget af det udgående radikaliseringsforebyggende arbejde i for-

bindelse med håndteringen af bekymringshenvendelser.

3.2 Håndteringen af bekymringshenvendelser vedrørende enkeltpersoner

I relation til den følgende beskrivelse af, hvordan bekymringshenvendelser vedrørende enkeltperso-

ner håndteres af politikredsene, er det vigtigt at bemærke, at sagsprocessen varierer fra kreds til kreds

og fra sag til sag. Der er således tale om en sagsproces, som i høj grad er kontekstafhængig, og som

følge deraf er vanskelig at typificere. Beskrivelsen af de mange forskellige handlemuligheder og sam-

arbejdsrelationer tager udgangspunkt i

hovedtendenser

på tværs af kredsene og skal dermed ikke be-

tragtes som en udtømmende beskrivelse af samtlige kombinationer af indsatser og muligheder for

Denne forebyggelsesenhed har forskellige betegnelser. I flere kredse benævnes forebyggelsesenheden Det Kriminal-

præventive Sekretariat/Sektion (DKS), mens enkelte kredse er organiseret med en decideret radikaliseringsenhed, som

disse få kredse imellem er forankret forskellige steder i kredsenes interne organisation.

I enkelte kredse er der flere end fire medarbejdere.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

inddragelse af aktører, som i en given sag kan gøre sig gældende. De mange forskellige handlemu-

ligheder, skal blandt andet ses som et udtryk for et fleksibelt system, hvor kredsenes forebyggelses-

medarbejdere har mulighed for at tilpasse sagshåndteringen til organiseringen i de enkelte kredse og

til den enkelte sag. Denne smidighed i sagshåndteringen betragtes af de interviewede som afgørende,

idet sagerne kan være komplekse og kontekstspecifikke.

De følgende afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte trin i sagsforløbene.

3.2.1 Modtagelse af bekymringshenvendelser

Politikredsene modtager henvendelser vedrørende personer i risiko for radikalisering fra mange for-

skellige aktører.

Henvendelserne kan eksempelvis komme fra borgere, der er bekymrede over noget, de har oplevet,

set eller hørt. Det kan være borgere, der ikke har et forudgående kendskab til den person, de indbe-

retter, og det kan også være familiemedlemmer eller venner, der er bekymrede for en af deres nær-

meste.

Derudover kan bekymringshenvendelser komme fra fagpersoner. Det kan eksempelvis være politi-

kolleger inden for samme politikreds, som henvender sig på baggrund af observationer gjort på pa-

truljekørsel, eller fra andre politikredse angående en person, de er bekymrede for, som er flyttet til en

anden kreds. Henvendelser kan også komme fra PET, der retter henvendelse til kredsen vedrørende

sager, som ikke er i målgruppen for PET´s håndtering, men som vurderes egnede for kredsenes hånd-

tering. Information om bekymring for radikalisering kan også komme fra kriminalforsorgen, der i

forbindelse med løsladelse af en person, der er indgivet en bekymringsindberetning på, skal under-

rette den relevante politikreds herom i medfør af det allerede eksisterende KSP-samarbejde

mellem

kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politikredsene. Underretningen fra kriminalforsorgen

til den relevante politikreds sker dog uden, at politikredsen skriftligt får indholdet af bekymringsind-

beretningen at vide, bortset fra en kategorisering af graden af bekymring. Baggrunden for, at der alene

fremsendes en kategorisering, er, at de skriftlige bekymringsindberetninger i ufiltreret form ifølge

den etablerede indberetningsordning mellem PET og kriminalforsorgen alene sendes til PET. En

fremsendelse til politikredsene af den fulde indberetning i ufiltreret form vil gå ud over, hvad der er

tilladt for udveksling af oplysninger mellem myndighederne i medfør af retsplejelovens § 115 (KSP-

samarbejdet). Det skal bemærkes, at politikredsene har mulighed for at kontakte PET eller kriminal-

forsorgen direkte i forbindelse med en underretning, hvorved de kan få nærmere information om

indholdet i en bekymringsindberetning.

Af andre fagpersoner, som bekymringshenvendelser kan komme fra, kan nævnes undervisere ved

uddannelsesinstitutioner, medarbejdere på asylcentre, ansatte i psykiatrien og i kommunen, herunder

både sagsbehandlere i forvaltningen og skolelærere, pædagoger m.fl.

KSP står for kriminalforsorgen, socialforvaltning og politi.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Nogle interviewdeltagere beretter, at de får flest henvendelser fra politikolleger, mens andre vurderer,

at de fleste henvendelser kommer fra kommunerne.

Særligt borgere, men også fagpersoner, kan henvende sig med bekymringer til en national hotline

mod radikalisering, der drives af Århus Kommune, Østjyllands politi og Københavns Kommune i

forening.

De medarbejdere, der driver hotlinen, har først og fremmest en rådgivnings- og vejled-

ningsfunktion, men de kan også visitere bekymringshenvendelser videre til den politikreds, henven-

delsen vedrører, hvis det vurderes relevant.

Hvad angår kommunerne, er der flere steder arbejdet på at opnå én indgang til og udgang fra kom-

munen. Det vil sige, at der er én specialiseret kontaktperson i kommunen, som andre kommunale

medarbejdere, såsom skolelærere, først henvender sig til, og som derefter kan bringe sagen videre til

politiet. I andre kredse er politiet direkte indgang for bekymringshenvendelser fra kommunalt ansatte,

eksempelvis skolelærere, der dermed ikke henvender sig til en kommunal kontaktperson først.

Bekymringshenvendelserne kan endvidere komme ind via politikredsenes servicecentre, der visiterer

sagen videre til rette instans i kredsen. I flere kredse oplyser interviewdeltagerne, at servicecentrene

har fået udleveret action cards, der beskriver, hvordan bekymringshenvendelser vedrørende radikali-

sering skal håndteres. Bekymringshenvendelserne gives i nogle kredse også direkte til Infohus-tov-

holderen via e-mail eller telefonopkald. I andre kredse er der oprettet en funktionspostkasse tilegnet

bekymringshenvendelser vedrørende radikalisering, da dette vurderes mindre sårbart i forhold til en-

kelte medarbejderes fravær i forbindelse med sygdom og ferie. Indberetninger fra politikolleger, der

anvender et indberetningssystem, modtages hos kredsens EAE-enhed.

Nedenfor er opstillet en model over de mange forskellige afsendere og indgange, som politikredsenes

radikaliseringsforebyggende medarbejdere kan modtage en bekymringshenvendelse fra. Det skal

også her understreges, at modellen ikke nødvendigvis er udtømmende for alle de måder, den enkelte

politikreds kan modtage en indberetning om en radikaliseringsbekymring på, og figuren skal således

blot vise

hovedtendenserne

i disse indberetninger til politikredsenes forebyggelsesenhed og EAE-

enhed. Cirklerne i figuren henviser til forskellige aktører eller myndigheder, mens firkanterne illu-

strerer de porte eller kanaler, som forskellige aktører kan anvende til at kontakte politikredsen igen-

nem.

https://antiradikalisering.kk.dk/

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Figur 9: Kilder til politikredsenes modtagelse af bekymringshenvendelser

Kommunale fagpersoner

(fx skolelærere, pædagoger,

sagsbehandlere)

Øvrige myndigheder

Kommunen (kommunal

infohus kontaktperson)

Hotline

Borgere

Servicecentre

PET

Politikredsenes

forebyggelsesenhed og EAE

Polsas-

indberetning

Patruljebetjente

Tlf., e-mail eller

hjemmeside

Øvrige

politikredse

PSP-

samarbejde

KSP-

samarbejde

Psykiatrien

Asylcentre

Kriminalforsorgen*

* Ifølge indberetningsordningen sender kriminalforsorgen alene indberetninger til PET og ikke til politikredsene, men

sidstnævnte skal underrettes fra kriminalforsorgen i forbindelse med løsladelser.

3.2.2 Første screening af bekymringshenvendelserne internt i politikredsen

Den første vurdering af bekymringshenvendelserne foregår ofte i et samarbejde mellem EAE-enhe-

den og forebyggelsesenheden. EAE-enheden har adgang og kompetencer til at afsøge information i

alle politiets systemer og kan dermed berige bekymringshenvendelsen.

I nogle kredse er forebyggelsesenheden og EAE-enheden lagt sammen, og forebyggelsesmedarbej-

derne har således mulighed for ligesom EAE-medarbejderne at tilgå samtlige politisystemer. I andre

kredse er enhederne organisatorisk adskilte, men indgår i et meget tæt samarbejde med hinanden,

hvor alle sager i fællesskab drøftes og vurderes med henblik på at afgøre, om der er tale om en fore-

byggelsessag, en efterforskningssag eller en sag, der ikke skal arbejdes videre med. I andre kredse

igen er de to enheders arbejde mere adskilt, og en del af de sager, der indberettes til forebyggelsesen-

heden, kommer ikke til EAE-enhedens kendskab. Dette kan eksempelvis være sager, som forebyg-

gelsesenheden vurderer ikke er alvorlige nok til, at det er nødvendigt at inddrage EAE-enheden. Hvis

EAE-enheden modtager bekymringshenvendelsen først, kan der omvendt være tilfælde, hvor fore-

byggelsesenheden ikke informeres. Dette kan angå sager, som er af efterforskningsmæssig karakter.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Kredsene imellem er der forskel på screeningen af bekymringshenvendelser. I nogle kredse er der

faste procedurer for, hvilke politisystemer der i alle sager afsøges for informationer, mens screenin-

gen i andre kredse varierer fra sag til sag, således at det afhænger af den enkelte sag, hvilke af politiets

systemer der afsøges for informationer.

Når den første screening af sagen har fundet sted, vurderes i en del tilfælde, at bekymringen er åben-

bart grundløs, og at der ikke er basis for at igangsætte et forebyggelsesforløb. I nogle kredse er det

interviewdeltagernes erfaring, at det i op mod 80 pct. af tilfældene kan afkræftes, at bekymringshen-

vendelserne kræver videre indsats fra politiet. I en del af disse sager findes det relevant at orientere

kommunen.

3.2.3 Yderligere vurdering og kvalificering af bekymringshenvendelser

Efter vurderingen af at en sag har forebyggelsespotentiale, kan den videre proces forløbe meget for-

skelligt fra kreds til kreds og fra sag til sag inden for samme kreds i forhold til en yderligere kvalifi-

cering af sagen.

3.2.3.1 PET

I en del sager retter forebyggelsesmedarbejderne henvendelse til PET´s Forebyggelsescenter med

henblik på at få afdækket, om PET selv håndterer sagen eller vurderer det relevant, at den pågældende

politikreds involverer sig i sagen. Henvendelsen til PET tjener et dobbelt formål; dels at informere

PET om en given bekymringssag, og dels at forhøre sig hos PET, om den pågældende bekymring er

en sag, som politiet kan arbejde videre med, eller om PET allerede er i gang med en forebyggende

indsats for den pågældende person.

Nogle kredse retter henvendelse til PET i samtlige af de sager, som er vurderet til at have et forebyg-

gelsespotentiale, mens andre kredse alene kontakter PET vedrørende de mest alvorlige sager.

3.2.3.2 Infohus Kommune

Sideløbende med henvendelsen til PET kan forebyggelsesmedarbejderne inddrage kommunen i sa-

gen. Det er dette samarbejde mellem politiet og kommunerne om enkeltpersoner, der betegnes som

Infohus Kommune.

Dette samarbejde indeholder en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang. Som en af interviewdelta-

gerne siger:

”Alle

kan byde ind. Det geniale er, at jeg kan sidde med mine kompetencer og de muligheder,

jeg har, for at afdække personen. Der kan jeg godt nå et skridt i den rigtige retning. Men når

jeg lægger bekymringen på bordet, og vi samles på Infohus-mødet, så ser alle vores samar-

bejdspartnere (socialforvaltning under 18, socialpsykiatri, udsatte voksne over 18, beskæftigel-

sesforvaltning, børn- og unge både på klubsiden og skolesiden og så politiet) det. Alle har deres

Frem mod et koordinationsmøde kan der have været en lignende proces i kommunen, som efter en screening af sagen

inddrager politiet i funktion af infohus-tovholderen. Denne evaluering skildrer dog som nævnt alene politiets perspektiv.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

computere med og deres registre åbne. Alle byder ind. Så er vi i stand til at tegne en fuldendt

profil og historik lige fra fødsel til dato.”

Der skal gøres opmærksom på, at der i en del kredse ikke vil være så mange deltagere på møderne i

Infohus Kommune, som citatet ovenfor afspejler. Også på dette område er der politikredsene imellem

meget stor forskel på, hvordan denne koordination er organiseret, og derudover kan der inden for

samme politikreds desuden være forskel på organiseringen af samarbejdet med én kommune i forhold

til en anden kommune. I enkelte kredse er samarbejdet i Infohus Kommune organiseret som faste

møder, der typisk afholdes hver anden eller tredje uge. Denne form for mødestruktur finder kun sted

i samarbejdet med landets største kommuner. Langt størstedelen af samarbejdet mellem kredsene og

kommunerne vedrørende koordineringen af enkeltsager er organiseret som ad hoc møder, der sættes

i stand, når det er nødvendigt. I mange af kommunerne er der så få sager, at det ikke vurderes me-

ningsgivende at afholde faste møder om enkeltsagsbehandling eller lokale problemstillinger. Mø-

derne kan også i en del tilfælde tage form af telefonsamtaler for at øge fleksibiliteten og muligheden

for at handle hurtigt.

Ved de faste møder i Infohus Kommune med de største kommuner er der typisk faste deltagere fra

forskellige forvaltninger i kommunen repræsenteret, eksempelvis repræsentanter fra børne- og unge-

forvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen og den kommunale socialpsykiatri. I nogle politikredse

indgår også en SSP-konsulent ved disse møder. Hvad angår ad hoc-samarbejdet mellem kommunerne

og politiet, er der for langt størstedelen af kommunernes vedkommende udpeget en til to kontaktper-

soner, som varetager koordinationen med den pågældende politikreds i forbindelse med enkeltsager.

I langt størstedelen af kommunerne har der været enkeltsager, som politiet og kommunen har samar-

bejdet om, hvorfor det kun er ganske få kommuner, som interviewdeltagerne ikke har erfaring med

at samarbejde med på dette område. I mange sager bliver det dog hurtigt afklaret, at der er tale om

social mistrivsel, og at politiets rolle i sagen er meget begrænset.

3.2.3.3 Andre aktører

Når det vurderes relevant at samarbejde med psykiatrien om bestemte fokuspersoner, foregår dette i

størstedelen af kredsene via PSP-samarbejdet

, der er et allerede eksisterende samarbejde mellem

politikredsene, de sociale myndigheder og behandlingspsykiatrien. Kontakten til psykiatrien gennem

PSP-samarbejdet foregår typisk ved, at forebyggelsesmedarbejderne retter henvendelse til den poli-

tikollega, der er en del af PSP-samarbejdet, som så kan bringe den bestemte fokusperson på dagsor-

denen til et PSP-møde, hvor den pågældendes eventuelle psykiatriske sygdomshistorik drøftes. Denne

viden kan således bringes tilbage til forebyggelsesmedarbejderne og indgå i en samlet radikaliserings-

vurdering.

I enkelte kredse er det samme medarbejdere, der deltager i PSP-samarbejdet og i Infohus Kommune,

og i en enkelt kreds deltager forebyggelsesmedarbejderne

–

foruden den politikollega, der er medlem

PSP står for psykiatri, socialforvaltning og politi.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

af PSP-samarbejdet

–

også i PSP-møderne i cirka halvdelen af kredsens kommuner, når der er rele-

vante sager, som forebyggelsesmedarbejderne ønsker at drøfte med PSP-medlemmerne.

Udveksling af oplysninger om psykiatriske forhold kan medføre en vurdering af, at sagen ikke er

egnet som en radikaliseringsforebyggelsessag i Infohus-regi, men hører hjemme i PSP-regi, jf. også

afsnit 2.1. I flere kredse påpeges, at de sager, hvor fokuspersonen har psykiatriske vanskeligheder, er

nogle af de sværeste sager at vurdere.

Foruden udveksling af oplysninger med psykiatrien nævner enkelte interviewpersoner også, at det

kan være relevant at indhente oplysninger fra kriminalforsorgen om bestemte fokuspersoner. Dette

kan eksempelvis gøres i forbindelse med underretning fra kriminalforsorgen om løsladelse af en per-

son, der er en bekymringsindberetning på.

Yderligere en kilde til mere information om fokuspersoner er den person, der har indsendt bekym-

ringshenvendelsen, som i nogle tilfælde kan uddybe bekymringen og fortælle om pågældendes even-

tuelle kendskab til fokuspersonen.

3.2.4 Vurdering af sagerne

Vurderingen af bekymringen relateret til fokuspersonen og fokuspersonens behov foretages typisk i

fællesskab mellem politiet og samarbejdsparterne i Infohus Kommune, hvor grundlaget for vurderin-

gen er en blanding af sammenstykningen af de forskellige indhentede oplysninger om den konkrete

person.

I nogle kredse fortæller interviewdeltagerne desuden om en praksis, hvor politiet i første omgang

internt i forebyggelsesenheden foretager en vurdering, hvori der også indgår information fra kommu-

nerne og forskellige andre relevante parter. På baggrund af denne vurdering tages der stilling til, om

der eventuelt skal afholdes et mere formelt møde i Infohus Kommune med relevante aktører, der kan

bidrage med yderligere viden, eller om der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om

forebyggelsesenheden som udgangspunkt selv tager hånd om sagen, eller om kommunen kan tage

hånd om sagen.

3.2.5 Interventioner over for målgruppen

Hvad angår interventioner over for fokuspersonen, påpeger interviewdeltagerne, at langt størstedelen

af handlemulighederne ligger inden for de kommunale tilbud. Det kan eksempelvis være indsatser

relateret til at finde en ny bolig, at søge ind på en uddannelsesinstitution, at komme i jobaktivering

eller at få et mentorforløb. Infohus-tovholderens rolle i forhold til interventioner over for fokusper-

sonen er derfor i høj grad at bidrage til vurderingen af pågældendes behov og eventuelt fremsætte

forslag til relevante tiltag, mens beslutningen om, hvilke foranstaltninger der skal sættes i værk, ligger

hos kommunen.

Størstedelen af de interventioner, der igangsættes over for fokuspersonen i Infohus-regi, består i kom-

munale tilbud, hvorfor forebyggelsesmedarbejdernes rolle ikke nødvendigvis omfatter direkte kon-

takt med den pågældende.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Direkte kontakt til fokuspersonen er der derimod i de tilfælde, hvor forebyggelsesmedarbejderne væl-

ger at holde bekymringssamtaler med fokuspersonen. Dette kan enten foregå før kommunen inddra-

ges, eller det kan være en del af aftalen i Infohus Kommune.

I nogle kredse afholder forebyggelsesmedarbejderne bekymringssamtaler flere gange om ugen, mens

det i andre kredse alene sker et par gange om året. Dette skal ses i lyset af, at antallet af indkomne

sager varierer meget fra kreds til kreds, samt at det kan være forskelligt fra sag til sag, hvor mange

samtaler der er behov for at iværksætte.

Forebyggelsesmedarbejderne kan afholde bekymringssamtaler i fællesskab med en kommunal repræ-

sentant, i fællesskab med en exitmedarbejder fra PET eller i fællesskab med anden forebyggelses-

medarbejder fra kredsen.

Det er typisk to personer

–

i enkelte tilfælde tre personer

–

der afholder

samtalen. Den mest udbredte form for bekymringssamtale blandt politikredsene er en samtale, der

afholdes i fællesskab mellem to forebyggelsesmedarbejdere fra kredsen.

De sager, hvor bekym-

ringssamtalen afholdes i fællesskab med en kommunal medarbejder, kan eksempelvis være tilfælde,

hvor fokuspersonen i forvejen har en god relation til denne medarbejder. Det er ikke i alle kredse, at

forebyggelsesmedarbejderne har erfaring med at afholde samtaler, hvor der også indgår kommunale

repræsentanter eller PET´s exitmedarbejdere.

Formålet med disse bekymringssamtaler er blandt andet at få afklaret, hvorvidt der vurderes at være

en bekymring for radikalisering, og hvilke forebyggelsespotentialer der eventuelt måtte være.

Flere interviewdeltagere udtrykker, at bekymringssamtalerne kræver grundig forberedelse, herunder

både indhentning af information om fokuspersonen inden samtalen og planlægning af selve samtalen.

Forebyggelsesmedarbejderne beskriver, at de i stort set alle tilfælde oplever, at fokuspersonen gerne

vil tale med dem, og at der finder en konstruktiv dialog sted.

Interviewdeltagerne fortæller, at fokuspersonen i mange tilfælde har en fornuftig og plausibel forkla-

ring på den bekymring, der var årsag til samtalen, eller at det undervejs i samtalen bliver klart for

forebyggelsesmedarbejderne, at den umiddelbare bekymring for radikalisering i høj grad drejer sig

om social mistrivsel eller psykiatriske problemer.

Interviewdeltagerne fortæller, at en bekymringssamtale i sig selv kan virke forebyggende i form af,

at fokuspersonen herigennem kan blive opmærksom på sin egen adfærd og ytringer og indse alvors-

graden herved samt blive bevidst om, at politiet har kendskab hertil, hvilket kan føre til, at adfærden

og ytringerne ophører.

Der kan også være tilfælde, hvor politiet slet ikke deltager i en bekymringssamtale, der i stedet kan varetages af to

kommunale medarbejdere. I de tilfælde kan forebyggelsesmedarbejderne dog have en rolle i form af at bidrage til forbe-

redelsen af mødet.

I nogle kredse inddrager medarbejderne i forebyggelsesenhederne centralt i kredsen også forebyggelsesbetjente med

lokalt kendskab i samtalerne, hvilket kan ske af hensyn til ressourcer eller for at udnytte disse betjentes lokalkendskab. I

andre kredse vurderes det mest hensigtsmæssigt, at opgaven med afholdelse af samtaler centreres på få medarbejdere i

forebyggelsesenheden af hensyn til muligheden for at oparbejde erfaring.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Udkommet af en del af samtalerne er, at sagen overleveres til kommunen med den viden om fokus-

personen og fokuspersonens behov, som forebyggelsesmedarbejderne har fået på baggrund af samta-

len. I nogle tilfælde har forebyggelsesmedarbejderne en opfølgningsopgave, hvis de i løbet af samta-

len har talt med fokuspersonen om forskellige typer af sociale foranstaltninger.

Et udkom af en bekymringssamtale kan dog også være en vurdering af, at der ikke er noget forebyg-

gelsespotentiale i sagen, og at sagen i stedet eventuelt kan overgå til andre indsatser i politiet eller i

PET.

I en del kredse har forebyggelsesmedarbejderne alene erfaring med enkeltstående samtaler, mens

medarbejderne i andre kredse desuden har erfaring med et forløb af samtaler med bestemte personer,

der kan strække sig over længere tid

–

i enkelte tilfælde i flere år.

3.2.6 Opfølgning på sager

I de kredse, hvor der afholdes faste møder med kommunen i Infohus Kommune, følges der løbende

op på de sager, som er på dagsordenen fra møde til møde. Ved de møder, der arrangeres ad hoc, kan

der også aftales efterfølgende opfølgningsmøder i specifikke sager. Når kommunen har overtaget en

sag, vil det dog i mange tilfælde være således, at sagen sættes i bero hos forebyggelsesenheden i

politikredsen, indtil der eventuelt sker en udvikling i en retning, der igen kræver forebyggelsesmed-

arbejdernes involvering.

3.3 Infohus Netværk

Infohus Netværk beskrives overordnet som et forum for videndeling, erfaringsudveksling og net-

værksdannelse, sidstnævnte særligt med repræsentanter fra de kommuner, der ikke har så stort sags-

omfang.

I størstedelen af kredsene afholder politiets Infohus-tovholder Infohus Netværk to-fire gange årligt,

hvor repræsentanter fra alle kredsens kommuner deltager. I en enkelt kreds afholdes Infohus Netværk

hver anden måned, og i enkelte kredse er der endnu ikke afholdt sådanne møder.

I en enkelt kreds fortælles, at de arbejder på at overlevere en del af ansvaret for Infohus Netværk til

udvalgte repræsentanter fra nogle af kommunerne i kredsen. Selvom politiet er tovholder på Infohus-

mødet, vurderes det ikke nødvendigt, at det alene er politiet, der forestår arrangering og afholdelse af

Infohus Netværk.

I de fleste kredse oplever interviewdeltagerne, at der er god opbakning til Infohus Netværk fra stør-

stedelen af kommunerne.

I de fleste politikredse nævner interviewdeltagerne, at repræsentanter fra SIRI og fra PET´s Forebyg-

gelsescenter ofte deltager på møderne og bidrager med oplæg. Der er også eksempler på, at repræ-

sentanter fra psykiatrien, Direktoratet for Kriminalforsorgen samt Kriminalforsorgen i Frihed delta-

ger.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

I enkelte kredse nævner interviewdeltagerne, at deltagerne på Infohus Netværk repræsenterer et hø-

jere ledelsesniveau end de repræsentanter, der deltager ved Infohus Kommune vedrørende enkeltsa-

ger. I de fleste af kredsene er det dog i høj grad de samme repræsentanter fra kommunerne, der del-

tager i henholdsvis Infohus Netværk og Infohus Kommune. Netop dette er også et af elementerne i

den nye Infohus-model, hvor det anbefales, at det er de samme medarbejdere, der sidder i Infohus

Netværk og Infohus Kommune.

Ud over eventuelle oplæg gennemgås aktuelle, relevante sager fra kommunerne på et ikke-person-

identificerbart niveau i forhold til at fremhæve gode og dårlige eksempler på håndtering af sager samt

diskutere handlemuligheder og dilemmaer i forskellige sager. Dette er et element, der ønskes ensrettet

i den nye Infohus-model, hvor det anbefales, at alle Infohus Netværk én gang årligt drøfter og formu-

lerer de udfordringer, der opleves i kredsen.

3.4 Politikredsenes afholdelse af opmærksomhedsoplæg

Størstedelen af politiets radikaliseringsforebyggende arbejde finder sted i forbindelse med screening

og vurdering af bekymringshenvendelser, afholdelse af bekymringssamtaler samt i forbindelse med

Infohus Kommune og Infohus Netværk. I de fleste kredse nævner interviewdeltagerne, at de derud-

over bruger tid på afholdelse af, hvad der flere steder benævnes opmærksomhedsoplæg.

Disse oplæg kan finde sted på skoler, i kommuner, på lokale politistationer, på asylcentre eller psy-

kiatriske hospitaler og retter sig mod det faglige personale det pågældende sted. Forebyggelsesmed-

arbejderne tager både selv initiativ til og bliver inviteret til at holde disse oplæg.

Oplæggene vedrører typisk, hvilke tegn på radikalisering fagprofessionelle kan kigge efter, samt

hvordan politiet arbejder forebyggende inden for området. Selvom det af nogle af interviewdeltagerne

opleves som tidskrævende, påpeger de fleste interviewdeltagere vigtigheden af disse oplæg i forhold

til at klæde fagprofessionelle inden for forskellige myndigheder på til at kunne identificere en begyn-

dende radikaliseringsproces blandt de borgere, de arbejder med. De fleste interviewdeltagere oplever,

at oplæggene medvirker til at skabe et mere fintmasket net i forhold til at opfange tidlige tegn på

radikalisering. De fleste interviewdeltagere vurderer også, at opmærksomhedsoplæggene er med til

at sikre fagpersonalet viden om, hvordan og til hvem de skal henvende sig med en bekymring. Inter-

viewdeltagerne påpeger, at de oplever dette ved, at de efter et opmærksomhedsoplæg typisk modtager

flere bekymringshenvendelser fra de pågældende medarbejdere, og at bekymringen er bedre beskre-

vet og begrundet.

3.5 Forebyggelsesmedarbejdernes kompetencer

Alle forebyggelsesmedarbejdere har tilbud om at deltage i PET´s Forebyggelsescenters kursus forud

for afholdelse af bekymringssamtaler lokalt i kredsene. Stort set alle Infohus-tovholderne samt en til

fire yderligere medarbejdere i forebyggelsesenhederne i samtlige kredse har ad én eller flere omgange

deltaget på dette fire-dages kursus, der specifikt vedrører radikaliseringsforebyggelse. Kurset bliver

omtalt særdeles positivt blandt interviewdeltagerne, som finder det brugbart i relation til deres arbejde

inden for radikaliseringsområdet. I denne sammenhæng fremhæves særligt, at kurset centreres om

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

virkelighedstro cases. Det fortælles, at kurset giver god indsigt i, hvilke overvejelser i forbindelse

med strategien for og tilgangen i bekymringssamtalerne der er væsentlige at gøre sig.

Derudover samles alle politikredsenes Infohus-tovholdere samt deltagere fra nogle af kredsenes

EAE’ere

to gange årligt til et to-dages seminar afholdt af PET, hvor der videndeles på tværs af kredse

samt mellem kredsene og PET.

Som det fremgår af det tidligere, er der ganske stor forskel på, hvor ofte forebyggelsesmedarbejderne

afholder bekymringssamtaler i forbindelse med radikaliseringsforebyggelse, og dermed også på fo-

rebyggelsesmedarbejdernes erfaring hermed. De fleste forebyggelsesmedarbejdere har dog erfaring

med gængse kriminalitetsforebyggende samtaler eller lignende, hvorfra de kan trække på erfaringer.

De fleste forebyggelsesmedarbejdere giver udtryk for, at de føler sig godt klædt på til at arbejde med

radikaliseringsforebyggelse, herunder at de har de kompetencer, der skal til for at afholde bekym-

ringssamtalerne inden for radikaliseringsområdet.

Den del af det radikaliseringsforebyggende arbejde, som vedrører personer med psykisk sygdom,

opleves som udfordrende, og der gives i denne sammenhæng udtryk for et ønske om at have mere

viden på dette område.

Det fortælles også, at politiets Infohus-tovholdere til tider har brug for at have kendskab til, hvilke

oplysninger det vurderes hensigtsmæssigt, at der indhentes kommunalt, og hvilke indsatsmuligheder

der eksisterer i dette regi. Dette gør sig særligt gældende i samarbejdet med mindre kommuner, som

har et begrænset antal sager og dermed begrænset erfaring, mens Infohus-tovholderen er involveret i

alle sager i kredsen og dermed opnår mere erfaring. En forebyggelsesmedarbejder siger følgende:

”Det er ikke kun traditionel politividen, vi er nødsaget til at have. Vi er også nødt til at have kendskab

til den lovgivning, som kommunerne arbejder under, så vi i princippet kan udfordre dem. Det handler

om at kende til, hvilke tilbud der er i kommunen, og hvilke foranstaltninger der er mulighed for at

sætte i værk”.

3.6 Forebyggelsesmedarbejdernes erfaringer med det radikaliseringsforebyggende ar-

bejde i politikredsene

Undervejs i interviewene har interviewdeltagerne ud fra egne erfaringer påpeget og beskrevet for-

skellige forhold, der vurderes som velfungerende i forhold til kredsenes radikaliseringsforebyggende

arbejde samt forhold, der vurderes at kunne forbedre den nuværende indsats. Nogle af forbedrings-

punkterne går igen i flere interviews, mens andre knytter sig til kredsspecifikke forhold, eksempelvis

knyttet til den organisatoriske indretning af det radikaliseringsforebyggende arbejde i en given kreds.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Bekymringshenvendelser

For så vidt angår de bekymringshenvendelser, som politiet modtager, er det i flere politikredse inter-

viewdeltagernes oplevelse, at der er tale om et relativt fintmasket net, hvor personer i risiko for radi-

kalisering kommer til politiets kendskab via indberetninger fra borgere og fagpersoner. Generelt for-

tæller interviewdeltagerne, at de er dybt afhængige af de indberetninger, de modtager fra såvel bor-

gere og fagprofessionelle

–

der er forebyggelsesmedarbejdernes

”øre

og øjne på gaden”

–

og der

sættes stor pris på de indberetninger, som modtages. De sager, der opfanges og kommer til politiets

kendskab, omfatter ifølge interviewdeltagerne både relevante og åbenbart grundløse sager.

Flere interviewdeltagere påpeger, at de åbenbart grundløse sager kan være en konsekvens af en sti-

gende frygt i befolkningen for terrorangreb og politisk motiveret vold, der også ses ved, at antallet af

bekymringshenvendelser stiger efter terrorangreb andre steder i den vestlige verden.

Flere interviewdeltagere vurderer desuden, at andre årsager til de mange henvendelser er, at fagper-

soner ikke har tilstrækkelig viden om, hvad der giver grundlag for en reel radikaliseringsbekymring,

samt at der blandt fagpersoner samtidig er en bekymring for at blive holdt ansvarlig for ikke at have

reageret i relevante sager, og at de også på denne baggrund indberetter sager, således at de kan

”holde

deres ryg fri”.

Det skal her påpeges, at interviewdeltagerne understreger, at de har forståelse for denne

bekymring, og at de hellere modtager 10 bekymringshenvendelser for meget end én for lidt.

De mange bekymringshenvendelser stiller krav til politiets kompetencer i forhold til screening og

prioritering af sager, både i forhold til at opfange de relevante sager og i forhold til hensynet til ikke

uretmæssigt at stemple borgere som værende i risiko for radikalisering.

I relation til indholdsbeskrivelsen i henvendelserne påpeger interviewdeltagerne fra nogle af kred-

sene, at indberetninger fra fagfolk, herunder politikolleger, i nogle tilfælde kan forbedres, idet hen-

vendelserne ikke i alle tilfælde indeholder tilstrækkelig information om radikaliseringsbekymringen

og ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig præcist beskrevet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at PET

i udgangen af oktober 2017 lancerede en e-vejledning til politikredsene om kvalificering af indberet-

ninger om radikaliseringsbekymringer.

Desuden nævner nogle interviewdeltagere, at det forhold, at politiet ikke skriftligt oplyses om ind-

holdet i en bekymringshenvendelse i forbindelse med en underretning fra kriminalforsorgen i løsla-

delsessituationer, jf. det tidligere, samt det at kriminalforsorgen i deres underretninger arbejder med

nogle andre kategorier og opdelinger end politiet, i nogle tilfælde kan gøre underretningen vanskelig

at forstå og arbejde videre med. Der er dog blandede oplevelser heraf, og nogle interviewpersoner

giver udtryk for, at de modtager den information, de har brug for.

Med hensyn til indholdsbeskrivelsen af bekymringshenvendelserne skal det bemærkes, at et nyt vur-

deringsværktøj udviklet som del af den nye Infohus-model indeholder en interviewguide, der skal

bidrage til, at der inkluderes mest mulig relevant viden fra den person, der indberetter en bekymring.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Registrering af bekymringssager

Med hensyn til politiets registrering af bekymringssager, giver interviewdeltagerne i en del politi-

kredse udtryk for, at politiets it-systemer og -databaser samt retningslinjer for registrering ikke anses

for at være optimale i forhold til dokumentation, sagsbehandling og opfølgning på denne type af

sager. Det opleves som vanskeligt at få overblik over sagerne og følge en eventuel udvikling i disse,

ligesom nogle typer af registreringer ikke kan deles politikredsene imellem. De oplevede vanske-

ligheder ved registreringen i it-systemerne har også indebåret, at registreringspraksis i disse sager har

været meget forskelligartet kredsene imellem.

Politiets organisering af det radikaliseringsforebyggende arbejde

I relation til organiseringen af det radikaliseringsforebyggende arbejde pointerer interviewperso-

nerne, at Infohus-strukturen betyder, at der er klarhed om, hvilke personer i andre politikredse de kan

henvende sig til.

Med hensyn til organiseringen internt i politikredsene påpeger flere interviewdeltagere, at samarbej-

det mellem EAE og forebyggelsesenheden er centralt og i forlængelse heraf påpeges, at fysisk nærhed

og tæt organisatorisk placering af de to enheder betragtes som afgørende for samarbejdet. Det skal

her bemærkes, at EAE-enheden i den nye Infohus-model altid vil blive involveret i drøftelserne af

indkomne bekymringshenvendelser.

De fleste af interviewdeltagerne giver udtryk for en oplevelse af, at arbejdet med radikaliseringsfore-

byggelse udføres på tilfredsstillende vis. Dog er der i en enkelt politikreds en oplevelse af, at vareta-

gelsen af andre opgaver betyder, at der ikke er tid til screening af bekymringshenvendelser og afhol-

delse af bekymringssamtaler i det omfang, som ønskes.

Flere interviewdeltagere fortæller, at de på politiets område savner én retningsgivende aktør på det

radikaliseringsforebyggende område, da de oplever, at det kan være vanskeligt at navigere i proces-

serne ved behandling af enkeltsager og i de samarbejdsstrukturer, der indgår heri.

Samarbejdet med kommunerne

Oplevelsen blandt interviewdeltagerne i forhold til samarbejdet med kommunerne i Infohusene er, at

der med langt de fleste kommuner er et tæt og godt samarbejde. For så vidt angår politikredsens

største kommune(r), beskrives Infohus-samarbejdet som meget struktureret og formaliseret, mens det

for nogle af de øvrige og særligt mindre kommuner ikke i alle tilfælde opleves tilstrækkeligt forma-

liseret. I forlængelse heraf beskriver interviewdeltagerne det som meget væsentligt, at politikredsen

ved, hvilke medarbejdere de skal kontakte i kommunen, herunder at der alene er én indgang til kom-

munens medarbejdere.

De kompetencer og handlemuligheder, som af de interviewede personer nævnes som centrale hos

kommunale medarbejdere i forbindelse med Infohus-samarbejdet, er:

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

II)

III)

IV)

en direkte adgang til opslag i de kommunale it-systemer, eksempelvis til brug for Infohus

Kommune til at undersøge tidligere eller eksisterende sociale foranstaltninger tilknyttet en

fokusperson.

beslutningskompetence på myndighedsområdet, eksempelvis så det i Infohus Kommune kan

besluttes, hvorvidt en konkret kommunal indsats skal iværksættes. Det pointeres, at denne

kompetence bør gælde på tværs af kommunens organisation. Nogle interviewdeltagere påpe-

ger i den forbindelse, at de i samarbejdet med nogle kommuner har to kontaktpersoner af-

hængigt af, om fokuspersonen er over eller under 18 år

–

som en af forebyggelsesmedarbej-

derne udtrykker det:

”Vedkommende skal have kompetencer til at bevæge sig hen over alle

søjler i kommunen og tage midler fra alle søjler.”

kendskab til den kommunale organisation og være i stand til at navigere på tværs af søjleop-

delingerne i kommunen, så indhentningen af information kan tilpasses den enkelte sag. Her

fremhæves af nogle kredse SSP-konsulenternes rolle og kompetencer.

fleksibilitet i forhold til, at der meget hurtigt skal kunne arrangeres et møde.

Det skal her understreges, at interviewdeltagerne giver udtryk for, at de kommunale samarbejdspart-

nere, som de enkelte kredse samarbejder med, besidder sådanne kompetencer og handlemuligheder.

Således er der både i de kredse, der har SSP-ansatte som kommunale samarbejdspartnere, og i de

kredse, der har kommunalt ansatte med direkte beslutningskompetence som samarbejdspartnere,

overordnet set tilfredshed med de kompetencer og handlemuligheder, de pågældende kommunale

samarbejdspartnere besidder.

Interviewdeltagerne giver udtryk for, at det er vigtigt, at kommunerne prioriterer det radikaliserings-

forebyggende arbejde og allokerer ressourcer til foranstaltninger. I de fleste kredse oplever interview-

deltagerne, at kommunerne på nuværende tidspunkt prioriterer området. Oplevelsen er, at nogle kom-

muner tidligere har haft en opfattelse af, at der ikke kunne finde radikalisering sted i deres kommune,

men at denne indstilling har ændret sig. Samtidig er kommunerne ifølge interviewdeltagerne generelt

lydhøre, således at hvis forebyggelsesmedarbejderne vurderer, at der er behov for en bestemt indsats,

så er kommunerne ofte indforstået med at sætte det i værk. Nogle interviewdeltagere oplever dog, at

det i enkelte tilfælde i samarbejdet med enkelte kommuner kan være vanskeligt at få igangsat kom-

munale interventioner over for fokuspersonen, selvom forebyggelsesmedarbejderne vurderer det nød-

vendigt. Denne problematik gør sig ikke mindst gældende i tilfælde, hvor forebyggelsesmedarbej-

derne er i besiddelse af oplysninger fra eksempelvis PET, som de ikke kan dele med kommunen.

Disse tilfælde vil dermed ofte angå de mere alvorlige sager. En af forebyggelsesmedarbejderne for-

tæller:

”Vi

havde en sag, hvor vi anbefalede, at man skulle bruge en mentor, men kommunen havde et helt

andet syn på bekymringen. Vi havde også en viden, vi ikke kunne dele med dem. Det var ikke nok, at

vi sagde til kommunen, vi kommer fra politiet, nu fortæller vi jer, at vi synes, det ville være en god

idé med en mentor. De skal også kunne dokumentere, hvorfor de skal bruge penge på det, og det er

svært, når de ikke er bekymrede

i kommunalt regi.”

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Flere interviewdeltagere påpeger, at forebyggelsesarbejdet i forbindelse med bekymringssamtalerne

balancerer mellem politifagligt arbejde og socialfagligt arbejde, og at det er væsentligt for forebyg-

gelsesmedarbejderne at være bevidste om og løbende vurdere, hvornår det ikke længere er hverken

nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at politiet er involveret i indsatsen. En forebyggelsesmedarbejder

beskriver denne balancegang og arbejdsdeling således:

”Når vi sidder og er med til at lave

handleplaner, så er det vigtigt, at vi har en politifaglig rolle at

spille og ikke vover os ud i nogle ting, hvor vi ikke har kompetence eller aktier. Der er rigtig meget

socialt, der rammer os her, men vi skal være hurtige til at filtrere det, så vi politifagligt tager det, vi

skal, og drøfter med kommunen, så de tager det, de skal tage sig af.”

Samarbejdet med kriminalforsorgen

Samarbejdet med kriminalforsorgen beskrives i flere tilfælde positivt. Interviewdeltagerne giver ud-

tryk for en positiv oplevelse af at rette henvendelse til kriminalforsorgens medarbejdere for at efter-

spørge information om fokuspersoner, som tidligere har været indsat. Dog nævnes af flere interview-

deltagere, at underretninger fra kriminalforsorgen til politikredsene i forbindelse med løsladelse af

personer, der i kriminalforsorgens regi har været vurderet radikaliserede eller i risiko herfor, i flere

tilfælde kommer meget sent

–

enten først på selve dagen for personens løsladelse eller noget senere,

og i nogle tilfælde kommer informationen ikke frem til politikredsen, før end politiet af andre veje

får kendskab til løsladelsen. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at kriminalforsorgen fra no-

vember 2017 har indført et nyt it-system i forbindelse med hvilket, det er blevet indskærpet, at både

politikredsens Infohus og PET underrettes ved løsladelse af fokuspersoner. Endvidere skal det næv-

nes, at PET, NFC og Direktoratet for Kriminalforsorgen i forbindelse med den nye Infohus-model vil

udarbejde arbejdsbeskrivelser med hensyn til overgangen fra fængsel til frihed.

Samarbejdet med PET

Også samarbejdet med PET beskrives af flere politikredse i positive termer. Der er i flere kredse en

oplevelse af, at PET’s Forebyggelsescenter giver god rådgivning i enkeltsager, og at samarbejdet er

velfungerende.

Der er blandt de interviewede forståelse for, at PET ikke kan dele al information, men i nogle tilfælde

indebærer den restriktive informationsdeling også en oplevelse af dobbeltarbejde hos politiet og PET.

Herudover påpeges, at der til tider opleves at være lange svartider fra PET til politiet, når politikredsen

retter henvendelse til PET angående en bekymringshenvendelse, samt at den interne organisering i

PET kan være svær at navigere i for politiet, herunder at der eksisterer forskellige kontaktpersoner

(kredskontaktpersoner

i PET for EAE’erne og en kontaktperson i PET’s Forebyggelsescenter

for po-

litikredsenes forebyggelsesmedarbejdere).

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

Samarbejdet med andre myndigheder

Blandt andre myndigheder, der samarbejdes med vedrørende fokuspersoner, nævnes blandt andet

PSP-samarbejdet, hvilket mange steder vurderes at fungere tilfredsstillende. Flere kredse beskriver

en tæt koordination med PSP, og informationsudvekslingen med PSP beskrives som velfungerende.

Det lovmæssige grundlag for deling af oplysninger

En udfordring, der nævnes generelt, er tolkningen af det lovmæssige grundlag (retsplejelovens § 115)

for deling af oplysninger om enkeltpersoners private forhold mellem forskellige myndigheder i sam-

arbejdet i denne type sager. Denne tolkning er ifølge interviewdeltagerne ikke ensartet, og der opstår

usikkerhed om, hvad der må og bør deles i forbindelse med radikaliseringsforebyggelse, hvilket kan

betyde, at selv om det er interviewpersonernes oplevelse, at retsplejelovens § 115 giver grundlag for,

at informationen kan deles, så tilbageholdes flere oplysninger end nødvendigt. Denne uklarhed i tolk-

ningen af reglerne betyder samtidig, at andre forhold, såsom personligt kendskab og tillid mellem

samarbejdspartnerne, tillægges betydning i informationsudvekslingen. Det bemærkes i den forbin-

delse, at Justitsministeriet i øjeblikket er i gang med at udarbejde vejledningsmateriale om offentlige

myndigheders udveksling af oplysninger som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme.

Vejledningsmaterialet har særligt fokus på Infohussamarbejdet. Det forventes, at vejledningsmateri-

alet kan offentliggøres i umiddelbart forbindelse med den nye samarbejdsmodel for Infohuset.

Det kan desuden nævnes, at Justitsministeriet har udarbejdet en vejledning til udveksling af oplysninger i SSP-samar-

bejdet, der også er reguleret efter retsplejelovens § 115. Selvom denne vejledning specifikt vedrører SSP-samarbejdet,

beskrives de overordnede rammer for deling af oplysninger i regi af retsplejelovens § 115, hvorfor denne vejledning

sandsynligvis også kan medvirke til at afklare nogle af de usikkerheder, der påpeges blandt aktørerne i Infohus-samarbej-

det. Se vejledningen her:

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Databeskyttelse/en-

delig_vejledning_om_ssp.pdf

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

4.0 PET´s exitindsats

PET’s exitindsats

har siden 2012 eksisteret som en selvstændig forebyggende indsats og som en reel

handlemulighed i PET på lige fod med andre indsatser i PET.

PET’s exitindsats

er forankret i efter-

retningstjenestens Forebyggelsescenter,

der er placeret i PET’s Forebyggende

Afdeling. Her indgår

exitindsatsen som det ene ud af tre ben i Forebyggelsescentrets radikaliseringsforebyggende arbejde.

Centrets radikaliseringsforebyggende arbejde er struktureret omkring følgende tre indsatstyper:

1) Outreach og dialog med civilsamfund

2) Opbygning af kapacitet og viden hos professionelle faggrupper

3) Exitindsats målrettet personer, der allerede er radikaliserede og/eller en del af et ekstremistisk

miljø.

Foruden disse tre indsatser huser Forebyggelsescentret også Projekt Kenya, der bidrager til den dan-

ske freds- og stabiliseringsindsats i Østafrika.

PET’s forebyggelsesindsats er karakteriseret

ved at være efterretningsdrevet og have fokus på den

kriminalpræventive indsats og sikkerhedsmæssige trussel fra radikalisering og ekstremisme, jf. den

daværende regerings handlingsplan fra 2016

”Forebyggelse

og bekæmpelse af ekstremisme og radi-

kalisering.”

Den følgende

evaluering af PET’s exitindsats beskæftiger sig alene med den del af PET’s radikalise-

ringsforebyggende arbejde, der

vedrører PET’s exitindsats.

Det vil samtidig sige, at evalueringen ikke

angår

PET’s øvrige forebyggende indsatser

ej heller PET’s efterretningsrelaterede opgaver og ak-

tiviteter.

Det skal samtidig bemærkes, at PET’s exitindsats ikke har noget at gøre med det, som inden

for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet betegnes som (bande)exit.

Af sikkerhedsmæssige hensyn er det ikke alt vedrørende

PET’s exitindsats, der

indgår i nærværende

rapport.

4.1 Organisering af

PET’s

radikaliseringsforebyggende arbejde

4.2 Om

PET’s exitindsats

Exitindsatsen består i det væsentligste af samtaler og heri indeholdt relationsarbejde mellem

PET’s

exitmedarbejdere og en fokusperson. Disse samtaler initieres af exitmedarbejderne og er frivillige for

fokuspersonen at deltage i. Samtalerne kan udvikle sig til kortere eller længere exitforløb.

Årlig redegørelse 2014,

PET

Et exitforløb fra en bandegruppering er bygget op om et særligt exit-program, der blandt andet bygger på indgåelse af

en kontrakt mellem en exitkoordinator og den person, der ønsker at træde

ud af et bandemiljø. PET’s exitindsats

omfatter

ikke indgåelse af en kontrakt, og kontakten til fokuspersonen foregår ikke på samme tætte måde, som ved et bandeexit,

ligesom der eksempelvis heller ikke er iværksat sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte fokuspersonen fra repressalier

fra miljøet, som det kan være tilfældet ved et exitforløb fra en bandegruppering.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

På sin vis har PET’s exitindsats flere ligheder med de bekymringssamtaler, der foretages af forebyg-

gelsesmedarbejderne på radikaliseringsområdet i politikredsene. Via interviewene med både PET’s

exitmedarbejdere og politikredsenes forebyggelsesmedarbejdere er det også tydeligt, at der eksisterer

en fælles tilgang og et fælles sprog på tværs af PET og politikredsene i arbejdet med fokuspersonerne.

Exitindsatsens mission beskriver formål og metode for indsatsen således:

”at minimere sikkerhedsrisikoen fra voldelig ekstremisme hos individer og grupperinger gen-

nem efterretnings- og analysebaseret måludpegning, relationsopbyggende interventioner, og

koordinering af tværsektorielle

forebyggende indsatser.”

(PET, 2017)

Missionen omhandler en bredt defineret kriminalpræventiv indsats, hvor formålet er at reducere kri-

minelle handlinger af ekstremistisk karakter, og som en vægtig del af dette at reducere sikkerhedsri-

sikoen fra radikalisering og voldelig ekstremisme hos individer og grupperinger. Missionen skitserer

endvidere de metoder og midler, som anvendes til at indfri missionens mål, hvilket blandt andet om-

fatter relationsdannelse via samtale og koordinering af tværsektorielle indsatser. Sidstnævnte knytter

sig til det myndighedssamarbejde, som exitindsatsen indgår i, samt afspejler den helhedsorienterede

tilgang til forebyggelse, som PET og de øvrige myndigheder på området arbejder ud fra.

Såvel missionen for

PET’s

exitindsats som

PET’s

definition af radikalisering

er vigtige for at forstå

arbejdsdelingen og

samarbejdet mellem PET’s exitindsats og

politikredsene. Jo mere alvorligheds-

graden stiger i forhold til målgruppens adfærd og handlinger, jf. definitionen af radikalisering, jo

større sandsynlighed er der for, at sagsbehandlingen involverer eller helt overgår til PET, jf. målbe-

skrivelsen i missionen. Det er dette, der adskiller fokuspersoner

i PET’s exitindsats fra politikredsenes

ansvarsområde, jf. også afsnit 2.0 om målgruppen for og arbejdsdelingen mellem PET’s

exitindsats

og politiets forebyggende arbejde. I forlængelse heraf og som tidligere nævnt indbefatter arbejdsde-

lingen således en væsentlig grad af samarbejde og sagsoverlevering mellem PET og politikredsene.

de tilfælde, hvor PET’s exitindsats er involveret

i sager

vedrørende enkeltpersoner,

der kræver et

myndighedssamarbejde

–

jf. de tværsektorielle indsatser omtalt i missionen

–

samarbejder og kom-

munikerer PET’s exitmedarbejdere

udelukkende med politiets tovholdere i de enkelte Infohuse. I den

forstand er der ved håndtering af enkeltsager tale om et samarbejde mellem to politimyndigheder,

PET definerer som tidligere nævnt radikalisering som:

”en

individuelt betinget, dynamisk psykologisk proces, hvori et søgende og engageret individ i stigende grad:



Stiller spørgsmålstegn ved den eksisterende samfunds- eller verdensorden



Bevæger sig mod et mere ekstremistisk, religiøst eller politisk verdenssyn, ofte med et forenklet sort/hvidt syn på

verden



Former sin (nye) identitet i overensstemmelse med dette verdenssyn



Udtrykker personligt ansvar for at ville ændre den eksisterende orden



Udtrykker vilje til at anvende vold som middel til at opnå dette mål”

(PET,

CTA 2016).

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Rapporten "Evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende arbejde og PET´s exitindsats", fra justitsministeren

hvilket er af betydning for den informationsudveksling, der kan finde sted i forbindelse med håndte-

ringen af en bekymringssag, idet PET har mulighed for at dele information med politikredsene, som

ikke er mulig at dele med eksempelvis kommunerne.

4.3 Håndteringen af bekymringshenvendelser vedrørende enkeltpersoner

Sagsprocessen for et exitforløb er vanskeligt at beskrive, idet hvert enkelt forløb, ifølge exitmedar-

bejderne er tilrettelagt efter de individuelle forhold, der gør sig gældende for fokuspersonen. Det

oplyses dog, at det forebyggende arbejde i exitindsatsen altid består af følgende fem centrale kompo-

nenter,

når PET’s Forebyggelsescenter har modtaget

sagen: