Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
IFU Alm.del Bilag 79
Offentligt
2016561_0001.png
Folketingets Indfødsretsudvalg
Udvalgsafdelingen
Christiansborg
1240 København K
Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2018 vedrørende en
konkret indfødsretssag
Københavns Byret har den 20. november 2018 afsagt dom i en sag vedrørende en
konkret ansøgning om erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation.
Sagsøgeren har den 30. januar 2015 og 28. november 2017 ansøgt om dansk ind-
fødsret ved naturalisation og anmodet om, at der på grund af hendes langvarige
funktionsnedsættelse blev dispenseret fra kravet om danskkundskaber, bestået
Indfødsretsprøve og selvforsørgelse. Sagsøgeren blev
efter at ansøgningerne
havde været forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg den 27. oktober 2016 og
den 15. marts 2018 (genoptagelse)
ved brev af henholdsvis den 10. november
2016 og brev af 23. marts 2018 (genoptagelse) meddelt afslag på sine ansøgninger
om dansk indfødsret.
Hovedspørgsmålet i sagen for Københavns Byret har været, hvorvidt Udlændinge-
og Integrationsministeriet eller Folketingets Indfødsretsudvalg har udsat sagsøge-
ren for forskelsbehandling på grund af sagsøgerens handicap i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser.
Københavns Byret har ved dommen af 20. november 2018 frifundet Udlændinge-
og Integrationsministeriet.
Københavns Byret har i sin begrundelse anført bl.a., at den oprindelige afgørelse
af 10. november 2016 er erstattet af afgørelsen af 23. marts 2018. Da den gæl-
dende afgørelse alene forholder sig til spørgsmålet om dispensation fra forsørgel-
seskravet, findes det ikke godtgjort, at der foreligger diskrimination i forhold til
kravene om dokumentation for danskkundskaber og dokumentation for at have
bestået en indfødsretsprøve.
Endvidere har Københavns Byret i sin begrundelse anført bl.a., at retten, ved vur-
deringen af, om sagsøgeren i forbindelse med behandlingen af sin ansøgning om
indfødsret har været udsat for diskrimination som følge af sagsøgerens handicap,
finder, at sagsøgerens situation skal sammenlignes med den situation, en person
uden handicap, der modtager offentlig forsørgelse, ville være stillet i. Retten fin-
der på baggrund af de lægelige oplysninger, at der ikke er rimelig udsigt til, at
15. februar 2019
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
61 98 40 00
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 1097
621402
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag
sagsøgeren selv vil kunne skaffe sig en indtægt. Retten lægger imidlertid vægt på,
at sagsøgeren gennem brøkdelspension, supplement hertil og boligstøtte er sikret
et forsørgelsesgrundlagt, og at en særlig støtte efter aktivlovens § 34 var begrun-
det i, at sagsøgerens boligudgift på det tidspunkt blev fundet høj. Kommunen har
den 19. september 2017 fundet, at sagsøgeren ikke længere var berettiget til
denne særlige støtte, og sagsøgeren har således udsigt til
efter en periode
at
kunne opfylde selvforsørgelseskravet. Selvforsørgelseskravet findes derfor ikke at
udgøre en barriere, der i samspil med sagsøgerens handicap medfører forskelsbe-
handling.
Københavns Byrets dom af 20. november 2018 vedlægges i anonymiseret form til
orientering. Dommen er ikke anket og er endelig.
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2