Vil ministeren bede Energinet fremlægge en økonomisk stress test-beregning for Baltic Pipe-projektet, så der kan sikres økonomisk robusthed for investeringen, når man antager, at Parisaftalens ambitioner bliver indfriet? Som opfølgning på Parisaftalen nedsatte Financial Stability Board under G20 en privatsektor taskforce, TCFD, der i 2017 fremlagde sine anbefalinger om, hvordan investorer bør håndtere klimarisici. En central anbefaling fra TCFD er, at investeringsbeslutninger, navnlig fossile investeringer, bør ”testes” ved brug af Pariskompatible scenarier. Endvidere har et flertal (udvalget med undtagelse af DF) i beretning over B 26 (folketingsåret 2017-18) udtalt, at der fremover skal fremlægges Pariskompatible scenarieanalyse forud for offentlige investeringer. Energinet har i sin business case ikke lavet en sådan scenarieanalyse eller på nogen anden måde forholdt sig til Parisaftalen. Energinets ”risikojusterede senarie” består simpelthen af, at Energinets egne ansatte internt har afholdt risiko-workshops, hvor de har vurderet almindelige anlægsparametre (såsom risikoen for forsinkelser, fordyrelser af anlæg og vedligehold, stigende renter og udsving i transporterede gasmængder). Men business casen har på ingen måde indregnet ”risikoen” for, at Parisaftalen gennemføres, hvilket relativt hurtigt vil gøre en fossil rørgasledning ubrugelig. Scenarietest er særlig vigtige for investeringer, der har så lang tilbagebetalingstid som Baltic Pipe-projektet. Parisaftalens ambitionsmekanisme betyder, at alle lande strammer deres klimatiltag hvert femte år. For Baltic Pipe-projektet, som ifølge Energinet først vil være afskrevet i 2053, betyder det, at EU’s klimapolitik vil være blevet strammet mindst syv gange, inden investeringen er betalt hjem.
Dato: 12-11-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne:
olie- og naturgasindvinding