Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 246
Offentligt
2044019_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 Købehavn K
Ministeren
Dato
10. april 2019
J nr.
2019-1437
Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
Til udvalgets orientering fremsender jeg hermed årsrapporten for Videncenter for
Energibesparelser i Bygninger (VEB), som samler op på Videncentrets gennemfør-
te aktiviteter i 2018.
Årsrapporten viser, hvordan bevillingen på 5 mio. kr. i 2018 er blevet udmøntet til at
understøtte byggeriets parter i arbejdet med at skabe energibesparelser i den eksi-
sterende bygningsmasse. I 2018 har Videncentret blandt andet:
Bidraget til efterlevelse af Bygningsreglementet ved at understøtte håndvær-
kere i at vejlede boligejere om reglerne for energieffektivisering og ventilation.
Videreudviklet BR-værktøjet, som skal hjælpe håndværkere og andre profes-
sionelle inden for byggeriet med at få svar på, hvornår husejeren skal efteriso-
lere ifølge reglerne i Bygningsreglementet.
Udarbejdet nye energiløsninger og cases, som kan bidrage til at reducere
energiforbruget til ventilation og belysning i kontorbygninger.
Udviklet introduktionsmateriale om, hvordan intelligente løsninger og ny tekno-
logi kan medvirke til energibesparelser, fx via intelligent bygningsautomation.
Gennemført kurser for montører og installatører med henblik på at øge kvalite-
ten af varmepumpeinstallationer.
Styrket formidlingsindsatsen, blandt andet via sociale medier, for at udbrede
kendskabet til de værktøjer, Videncentret udvikler og tilbyder.
Med aftalen om udmøntning af energireserven i december 2015 besluttede forligs-
kredsen at bevilge 5 mio. kr. årligt i 2016-2018 til at videreføre VEB i perioden. VEB
er blevet forlænget med ét år til udgangen af 2019 med samme bevilling på 5 mio.
kr., som finansieres af midler afsat med energiaftalen 2018. Jeg forventer, at der i
løbet af 2019 vil blive gennemført et nyt udbud af VEB, som fastlægger rammerne
for indsatsen de kommende år.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1