BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Klagesager

Arbejdsmiljø

Redegørelse for klagesager på

arbejdsmiljøområdet i 2017

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Redegørelse for klagesager på

arbejdsmiljøområdet i 2017

Arbejdstilsynet, maj 2018

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Arbejdstilsynet har udarbejdet denne redegørelse, som beskriver behandlingen af klager over

Arbejdstilsynets afgørelser i 2017.

Redegørelsen er inddelt i fem dele:

•

Del 1 om antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i remonstrationsperioden i 2017 samt

baggrunden herfor.

Del 2 om antallet af klagesager afgjort af Arbejdsmiljøklagenævnet i 2017 samt baggrunden for

hjemvisninger og ophævelser.

Del 3 om Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstider.

Del 4 om Arbejdstilsynets arbejde med kvalitet i afgørelser.

Del 5 om udvalgte afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet i 2017.

Del 1.

Antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i remonstrationsperioden i 2017 og

baggrunden herfor

Arbejdstilsynets har i 2017 gennemført 41.000 tilsynsbesøg og afgivet

19.186

afgørelser inden for

arbejdsmiljøområdet. I alt 10.063 af afgørelserne vedrører problemer inden for de prioriterede områder, heraf

1.617 vedrørende muskel- og skeletbesvær, 443 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og 8.003 vedrørende

ulykkesrisici.

Arbejdstilsynet

modtog

i 2017 klage over 375 arbejdsmiljøafgørelser. Det svarer til en klageprocent

på 2,0 %.

Af de 375 påklagede afgørelser blev 7 trukket tilbage af virksomheden. De resterende 368 påklagede afgørelser

svarer til en reel klageprocent på

1,9 %.

Klageprocenten var for 2016 beregnet til 2,4 %. Der er således sket et fald

i klageprocenten.

I alt 215 af de 375 påklagede afgørelser vedrører problemer inden for de 3 prioriterede områder. Heraf er 6 klager

trukket tilbage af klageren. De resterende 209 påklagede afgørelser på de prioriterede områder fordeler sig med 30

vedrørende muskel- og skeletbesvær, 16 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og 163 vedrørende ulykkesrisici.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af påklagede afgørelser de seneste år.

Påklagede afgørelser

2014

774

2015

477

2016

530

2017

375

I 2017

behandlede

Arbejdstilsynet klage over 389 afgørelser, heraf 301 afgørelser påklaget i 2017 og 88

afgørelser påklaget 2016.

Af de 389 behandlede påklagede afgørelser blev 212oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet, 7 blev trukket tilbage

af klageren, mens Arbejdstilsynet valgte at ophæve 170 påklagede afgørelser og dermed ikke videresende disse til

klagenævnet.

Oversendt til AMK

Ophævet af AT

Trukket af klager

I alt

212

170

389

Sager ophævet i remonstrationsperioden

De 170 ophævede afgørelser svarer til en ophævelsesprocent på 45

Det bemærkes hertil, at

ophævelsesprocenten er beregnet på baggrund af de reelt behandlede klager. Dvs. antal behandlede afgørelser

fratrukket de klager, som er trukket tilbage af klager.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ophævelsesprocenten har i årene 2014, 2015 og 2016 været henholdsvis 41 %, 40 % og 36 %, så

ophævelsesprocenten i 2017 ligger over gennemsnittet for de forudgående år.

Gennemgangen viser, at cirka 48 % (i alt 81) af de afgørelser, der blev ophævet i remonstrationsperioden, blev

ophævet på grund af indholdsmæssige mangler i afgørelserne, som fx mangelfuld beskrivelse eller uklarhed.

Cirka 19 % (i alt 32) er ophævet som følge af nye oplysninger i sagerne af afgørelserne.

Cirka 18 % (i alt 31) blev ophævet på grund af formelle fejl. Dette drejer sig bl.a. om, at der ikke er sket fornøden

partshøring.

Cirka 11 % af afgørelserne (i alt 18) er ophævet som konsekvens af ophævelse af underliggende påbud, f.eks.

rådgivningspåbud, hvor det materielle påbud er ophævet.

De resterende cirka 5 % af afgørelserne (i alt 8) er ophævet på grund af et ændret fagligt skøn.

Del 2.

Antal afgjorte klagesager fra Arbejdsmiljøklagenævnet i 2017 og baggrunden

for hjemvisninger og ophævelser

Det fremgår af oplysninger til brug for Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning

for 2017,

at klagenævnet i 2017

traf i alt 357 afgørelser. En del af disse (18) vedrørte afgørelser om overskridelse af klagefrister og spørgsmål om

nævnets kompetence, som Arbejdstilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om.

Desuden har Arbejdsmiljøklagenævnet truffet 1 afgørelse i en sag efter rygeloven. Klagenævnet behandlede

således 338 klager over afgørelser efter arbejdsmiljøloven, truffet af Arbejdstilsynet. Af disse 338 klager gav 68

anledning til en ændring af Arbejdstilsynets afgørelse.

Dette svarer til en omgørelsesprocent på 20 %. Omgørelsesprocenten har i årene 2014 – 2016 været henholdsvis

34 %, 28 % og 25 %. Omgørelsesprocenten for 2017 er således

faldet i forhold til året før.

Oversigt over udviklingen i klagesager i årene 2014 - 2017

Antal:

Tilsynsbesøg

Afgørelser efter AML

Indgående klager/påklagede afgørelser efter AML

Klageprocent

Påklagede afgørelser behandlet i AT

Klager trukket tilbage

Påklagede afgørelser ophævet af AT

Påklagede afgørelser sendt til AMK

Ophævelsesprocent AT

Klager behandlet af AMK

Afgørelser fastholdt af AMK

Afgørelser ændret af AMK

Omgørelsesprocent AMK

2014

62.600

24.732

774

912

360

512

404

265

139

2015

61.100

22.191

477

454

176

259

630

481

149

2016

48.100

21.573

530

2,4

513

175

315

276

207

2017

41.000

19.186

375

1,9

389

170

212

338

271

Årsager til omgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynet har foretaget en gennemgang af afgørelser* omgjort af klagenævnet. Den viser, at:

Cirka 89 % af afgørelserne (i alt 31) blev ændret med begrundelsen indholdsmæssige fejl, fx mangelfulde

oplysninger, mangler ved begrundelsen eller et mangelfuldt grundlag for afgørelserne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Cirka 6 % af afgørelserne (i alt 2) blev ændret pga. formelle fejl som for eksempel manglende høring.

Cirka 3 % af afgørelserne (i alt 1) blev ændret som konsekvens af ophævelse af underliggende påbud.

De sidste knapt 3 % af afgørelserne (i alt 1) blev ændret på grund af nye oplysninger.

Gennemgangen omfatter de sager, som Arbejdstilsynet selv har registreret som omgjort i 2017 (i alt 35 sager).

Arbejdstilsynet har ikke mulighed for at finde direkte tilbage til de enkeltsager, der ligger bag nævnets samlede tal for omgørelse.

Forskellen på tallene skyldes bl.a., at nogle af nævnets sager kan tælle dobbelt i nævnets beregning, men ikke gør det i

Arbejdstilsynets opgørelse.

Del 3.

Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstid

Arbejdstilsynet arbejder med tre forskellige interne sagsbehandlingsfrister for klagesager: 3 uger for klagerne over

efterkommelsesfrist, fratagelse af opsættende virkning og behandling af for sent indgivet klage, 4 uger for klager

over strakspåbud og forbud, og 6 uger for øvrige klager. Disse frister blev i 2017 overholdt for henholdsvis 41 %,

56 % og 52 % af klagerne.

Antal klager, hvor fristerne er overholdt, er i 2017 steget for klager med 4 og 6 ugers frist, mens det er faldet for

sager med 3 ugers frist.

Fristoverholdelsen er beregnet på baggrund af antal påklagede afgørelser behandlet i Arbejdstilsynet i 2017.

Tilsvarende var fristoverholdelsen i redegørelserne for 2014, 2015 og 2016 beregnet på baggrund af behandlede

klager i de pågældende år.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de påklagede afgørelser behandlet i Arbejdstilsynet i 2017 var 58 dage

mod 70 dage i 2016, 59 dage i 2015 og 73 dage i 2014. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er således faldet

noget i forhold til året før, og ligger også lavere end gennemsnittet for de forudgående 3 år.

2014

Overholdelse af 3 ugers frist

Overholdelse af 4 ugers frist*

Overholdelse af 6 ugers frist

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

*Frist indført med virkning for 2. halvår 2014.

2015

60 %

51 %

61 %

59 dage

2016

52 %

34 %

50 %

70 dage

2017

41 %

56 %

52 %

58 dage

77 %

73 %

55 %

73 dage

Arbejdstilsynet har fortsat opmærksomhed på udviklingen i sagsbehandlingstiden.

Del 4.

Arbejdstilsynets arbejde med kvalitet i afgørelser

Arbejdstilsynet har gennem de senere år haft øget fokus på vigtigheden af, at de afgørelser, som Arbejdstilsynet

træffer, både har en høj juridisk kvalitet og er fagligt korrekte samtidig med, at afgørelserne er forståelige og kan

danne udgangspunkt for virksomhedernes forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet har særlig

opmærksomhed på de grundlæggende forvaltningsretlige rammer omkring afgørelsesvirksomheden.

Arbejdet med kvalitet i afgørelser er sket i flere faser over de senere år. For arbejdet i tidligere år henvises til del

4 i redegørelsen for klagesager i 2015 og 2016.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet har i 2017 gennemført den første måling med nyt koncept for måling af kvaliteten af afgørelser.

Der er gennemført en fælles måling for alle tilsynscentre i Arbejdstilsynet, hvor der blev udtaget 200 sager til brug

for en generel kvalitetsvurdering på organisationsniveau med fokus på organisatorisk læring. Denne måling er

fulgt op i de enkelte tilsynscentre, dels med læringsinitiativer, dels med lokale målinger.

Der er blevet arbejdet videre med tilpasninger i organiseringen af afgørelsesvirksomheden, bl.a. med forbedret

understøtning af de tilsynsførendes sparringsmuligheder med både jurister og med arbejdsmiljøfaglige kolleger.

Ud over de nævnte tiltag, fortsætter Arbejdstilsynet med:

Løbende undervisning for de tilsynsførende i de generelle forvaltningsretlige regler og rammer omkring

afgørelser. Jurister læser alle påbud fra nye tilsynsførende i en periode.

Systematisk vidensopsamling og koordinering, bl.a. i forhold til afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdet foregår bl.a. i regi af en landsdækkende forvaltningsretlig gruppe, som mødes kvartalsvis, og hvor

der er fokus på afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet, praksisopsamling, læring og videndeling på tværs

af Arbejdstilsynet.

Samarbejdet med Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat, dels gennem en løbende dialog, dels gennem

møder, hvor udviklingen på klagesagsområdet følges, og hvor der opsamles viden og erfaringer, som kan

danne grundlag for yderligere initiativer.

Principielle klagenævnsafgørelser med Arbejdstilsynets kommentarer

Denne del af redegørelsen indeholder resumé af afgørelser af almen og principiel interesse.

afsnit 5.1.

er gennemgået 6 principielle afgørelser, hvor klagenævnet har tiltrådt Arbejdstilsynets

Afgørelser.

afsnit 5.2.

er opregnet de afgørelser, som er medtaget i klagenævnets nyhedsbreve samt i nævnets resumeer

heraf. Der er medtaget 19 afgørelser, hvor klagenævnet enten har ophævet Arbejdstilsynets afgørelse eller

sendt sagen tilbage til Arbejdstilsynet til fornyet behandling (hjemvisning). Hvert resumé indeholder en

beskrivelse af sagen, klagenævnets afgørelse, begrundelse herfor samt hvordan Arbejdstilsynet har fulgt op

på afgørelsen.

Gennemgangen viser, at af de sager, som blev

hjemvist

til fornyet behandling i Arbejdstilsynet, har

tilsynscentrene valgt at henlægge 60 pct. af sagerne, mens 40 pct. er genoptaget af Arbejdstilsynet, jf.

nærmere under de enkelte sager.

5.1. Klagenævnet tiltræder 6 afgørelser

1. Fastholdelse af påbud om at forebygge risikoen for vold, som er relateret til arbejdet med transport

af passagerer i et busselskab

I forbindelse med undersøgelse af en konkret voldsepisode begået af en passager mod en ansat ved et

busselskab konstaterede Arbejdstilsynet, at beredskabet ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at chaufførerne

handler hensigtsmæssigt i en situation med risiko for vold. Arbejdstilsynet afgav derfor påbud om at

forebygge risikoen for vold.

Et enigt nævn fastholdt afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at chaufføren, efter at være blevet overfaldet

fysisk af en passager, ikke fjernede sig tilstrækkeligt fra den voldelige passager, hvorved chaufføren igen

blev overfaldet og stukket ned med kniv. Nævnet lagde endvidere vægt på, at på trods af at virksomheden

havde en håndbog om voldspolitik og en arbejdsmiljøpolitik, kunne Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet

konstatere, at det ikke stod klart for den lokale arbejdsmiljørepræsentant og ledelse, hvilke procedurer

chaufførerne forventes at følge i tilfælde af vold. Busselskabet havde endvidere ikke i tilstrækkelig grad

sikret, at de ansatte havde redskaber til en løbende risikovurdering eller givet en tydelig instruktion i,

hvordan chaufførerne skal agere i situationer med vold og trusler, herunder at de skal trække sige

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

tilstrækkelig langt væk fra de voldelige passager og tilkalde assistance.

Herudover lagde klagenævnet vægt på, at de gældende skriftlige procedurer baserede sig på chaufførernes

fornemmelse af ”tryghed”, hvilket er en meget individuel vurdering. Nævnet fandt derfor ikke disse

procedurer tilstrækkelige til at forebygge risikoen for vold ved arbejdet.

(j. nr. 2016-6024-54387) Arbejdstilsynets j. nr. 20160096095.

2. Fastholdelse af påbud om at virksomhed har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at

forebygge risikoen for psykisk vold og trusler om vold i arbejdet med beboer på et botilbud

I forbindelse med undersøgelse af en arbejdsulykke på et botilbud fik Arbejdstilsynet oplyst, at der havde

været en konkret episode, hvor en beboer stod i køkkenet, var vred og råbende og ville have en kniv i en

skuffe. Botilbudslederen stod foran skuffen og dette udløste, at botilbudslederen blev ramt psykisk og ikke

kunne tænke klart. Botilbudslederen blev sygemeldt i mere end 3 måneder.

Arbejdstilsynet vurderede, at risikoen for psykisk vold og trusler om vold i forbindelse med arbejdet på

botilbuddet ikke var forebygget tilstrækkeligt på ulykkestidspunktet. Da virksomheden efter ulykken havde

iværksat tiltag til forebyggelsen af risikoen for vold i arbejdet med beboeren, afgav Arbejdstilsynet afgørelse

om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge risikoen for psykisk

vold og trusler om vold i arbejdet med en beboer på botilbuddet.

Et enigt nævn lagde vægt på, at en botilbudsleder i cirka et halvt år konstant havde stået alene i konkrete

situationer med en svært udadprojicerende beboer, der havde optrådt vredt, personrettet og ondskabsfuldt

overfor botilbudslederen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at beboeren havde ringet til botilbudslederen og truet ham i form af lange

telefonbeskeder cirka 10 gange fordelt over en måned op til en voldsom episode, uden at der havde været

foretaget forebyggende tiltag heroverfor. Herudover lagde nævnet vægt på, at selvom de var to ledere på

botilbuddet, og at botilbudslederen sparrede om håndteringen af den konkrete beboer med ledelsen samt

havde systematisk kontakt med øverste ledelse, havde der ikke været foretaget forebyggende tiltag for at

sikre botilbudslederen mod at blive eksponeret for beboerens vrede, trusler og chikane.

Endelig lagde nævnet vægt på, at beboeren efter ulykkestidspunktet havde fået et team på fem

kontaktpersoner, at disse holder systematiske møder, at vicecenterchefen deltager systematisk i disse møder,

og at de ansatte er instrueret i at forlade tilspidsede situationer med beboeren, samt at der er foretaget en

konkret og effektfuld sanktionering af beboer, der har rettet truslen imod ansatte.

(j. nr. 2017-6024-20280) - Arbejdstilsynets j.nr. 20160118897.

3. Fastholdelse af strakspåbud om at forebygge voldsrisiko i forbindelse med arbejdet med borgere

med kendt eller uforudsigelig voldelig adfærd, ved at sikre flugtveje i forbindelse med samtaler med

borgere hos en virksomhed

Ved tilsynsbesøg på en virksomhed, der afholder samtaler med borgere vedrørende blandt andet

uddannelses- og erhvervsafklaring samt arbejdsprøvning, vurderede Arbejdstilsynet, at der er en akut og

alvorlig risiko for, at ansatte kan blive udsat for vold og/eller trusler om vold i forbindelse med afholdelse af

samtaler alene med borgerne, hvorfor der skal sikres flugtveje for de ansatte i forbindelse med arbejdet.

Arbejdstilsynet afgav derfor strakspåbud om at forebygge voldsrisiko i forbindelse med arbejdet med

borgere med kendt eller uforudsigelig voldelig adfærd, ved at sikre flugtveje i forbindelse med samtaler med

borgere hos en virksomhed.

Et flertal af nævnets medlemmer lagde vægt på, at de ansatte afholder samtaler alene med borgere, der kan

have en uforudsigelig voldelig, udadreagerende og truende adfærd. Flertallet lagde endvidere vægt på, at

flere af disse samtaler afholdes i rum, hvor der kun er én dør, og at der ikke forefindes andre flugtveje ud af

lokalet.

(j. nr. 2016-6030-49181) - Arbejdstilsynets j. nr. 20160041912.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. Fastholdelse af afgørelse uden handlepligt om at sikre de ansatte mod ulykkesfare ved udførelse af

arbejde med betonstøbning på motorvejsbro

Arbejdstilsynet undersøgte i september 2014 en ulykke ved udførelse af arbejde med betonstøbning på en

motorvejsbro over Helsingør Motorvejen. Ulykken bestod i, at dele af brobyggeriet og stilladskonstruktionen

kollapsede, hvorved flere af de ansatte, som udførte arbejde på broen, blev bragt i overhængende fare for at

komme til skade – blandt andet ved nedstyrtning til motorvejen under broen.

Arbejdstilsynets og politiets undersøgelser umiddelbart efter ulykken tilvejebragte ikke tilstrækkelige

oplysninger til at kunne fastslå, at arbejdsgiveren for de ansatte på motorvejsbroen havde overtrådt reglerne i

arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med arbejdet med betonstøbning. Efter ulykken blev der imidlertid

under Transportministeriet nedsat en ekspertgruppe, som skulle undersøge årsagen til brokollapset og

kollapset af stilladskonstruktionen.

Ekspertgruppen fremlagde rapporten efter denne undersøgelse i juni 2015. Det fremgik blandt andet af

konklusionerne i rapporten, at det var ekspertgruppens vurdering, at det var den manglende langsgående

afstivning af træspærene i stilladskonstruktionen, som var hovedårsagen til brokollapset. På denne baggrund

traf Arbejdstilsynet afgørelse uden handlepligt om, at arbejdsgiver havde overtrådt

arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre de ansatte mod ulykkesfare ved udførelsen af arbejdet med

betonstøbning på motorvejsbroen.

Efter en klage fra virksomheden blev afgørelsen fastholdt af et flertal i Arbejdsmiljøklagenævnet. Flertallet

fandt, at virksomheden som arbejdsgiver for de ansatte på motorvejsbroen havde et selvstændigt ansvar for

egne ansatte, selv om virksomheden ikke havde noget med projekteringen af arbejdet at gøre, og selv om

tilsynet og kontrollen med stilladskonstruktionen var overladt til andre virksomheder.

På baggrund af oplysningerne fra undersøgelsen af ulykken i 2014 og oplysningerne i ekspertgruppens

rapport fra juni 2015 fandt et flertal i nævnet, at arbejdet med betonstøbning af motorvejsbroen ikke blev

udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Flertallet fandt, at det på baggrund af ekspertgruppens

rapport kunne lægges til grund, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen var overtrådt på tidspunktet for

ulykken, og at virksomhedens ansatte som en følge deraf ikke var tilstrækkeligt sikret mod ulykkesfare i

forbindelse med betonstøbningen.

(j.nr. 2017-6033-40147/2017-6199-61376) - Arbejdstilsynets j. nr. 20170018130.

5. Fastholdelse af påbud om at sikre forsvarlige forhold i forbindelse med arbejde med

epoxyprodukter

Ved et besøg hos en virksomhed, som udfører arbejde med produktion af antenner, fik Arbejdstilsynet

oplyst, at der i forbindelse med produktionen foretages limning ved brug af et produkt indeholdende epoxy.

Arbejdet blev udført i et særligt arbejdsrum af 5 ansatte med epoxyuddannelse, men Arbejdstilsynet

konstaterede blandt andet, at omklædningsfaciliteterne i kælderen var fælles for alle ansatte i virksomheden.

Der var således ikke oprettet et særskilt omklædningsrum med skabe mv. til de ansatte i virksomheden, som

udfører arbejde med epoxyproduktet.

På denne baggrund traf Arbejdstilsynet afgørelse med påbud til virksomheden om at sikre forsvarlige forhold

i forbindelse med arbejde med epoxyprodukter. Ved afgivelsen af påbuddet lagde Arbejdstilsynet vægt på

oplysningerne i sikkerhedsdatabladene om, at det anvendte epoxyprodukt har en middelmolvægt mindre end

eller lig med 700. Arbejdstilsynet lagde derfor til grund, at epoxyproduktet er omfattet af reglerne i

bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og kravet om, at der skal etableres særskilte

omklædningsrum for de ansatte, som udfører arbejde med produktet.

I klagen over påbuddet anførte virksomheden, at det ikke var bevist, at det anvendte epoxyprodukt har en

middelmolvægt mindre eller lig med 700, og at det derfor ikke var dokumenteret, at brugen af

epoxyproduktet medfører et krav om særskilte omklædningsrum for de ansatte, som udfører arbejde med

produktet. Virksomheden anførte også, at der ikke finder omklædning sted hos virksomheden, og at der

derfor ikke vil være noget forebyggelsesformål ved at etablere særskilte omklædningsrum til de ansatte, som

arbejder med epoxyproduktet.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at de ansatte

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

ved arbejde med det pågældende epoxyprodukt risikerer at blive udsat for sundhedsskadelige påvirkninger

fra produktet. Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var etableret særskilte omklædningsrum for de ansatte,

der udfører arbejde med epoxyproduktet.

På baggrund af oplysningerne i sagen lagde nævnet til grund, at der var tale om et epoxyprodukt med en

middelmolvægt mindre end eller lig med 700. Nævnet fandt derfor, at produktet er omfattet af reglerne om

epoxyharpikser og isocyanater. Det følger af disse regler, at personer, der arbejder med stofferne eller

materialerne, skal have særskilte omklædningsrum.

(j.nr. 2016-6050-50667/2017-6199-10576) – Arbejdstilsynets j. nr. 20160037189.

6. Sag om tagarbejde

Under Arbejdstilsynets besøg på en byggeplads blev det konstateret, at en virksomheds ansatte udførte

arbejde på toppen af et præfabrikeret bygningsmodul, der var placeret på ladet af en lastbil med henblik på

transport. Bygningsmodulet skulle tages af lastbilen med en kran, og arbejdet foregik ved, at den ansatte stod

på toppen af modulet i en højde af 3,95 meter over terræn og anhuggede nogle løfteåg til nogle løfteøjer, der

var placeret langs bygningsmodulets kant. Arbejdet foregik helt ude ved modulets kant. Der var ikke

etableret rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning, og den ansatte anvendte ikke faldsikringsudstyr.

Det blev fra virksomheden oplyst om planlægningen af arbejdet, at der ikke var lavet en konkret planlægning

af opgaven, da det var en typisk opgave for virksomheden. Virksomheden oplyste, at den altid udførte

arbejdet på den måde, som det var blevet konstateret af Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet nedlagde forbud mod fortsat arbejde, idet tilsynet vurderede, at der var en overhængende og

betydelig fare for, at den ansatte kunne styrte ned. Forbuddet var gældende til de ansatte var sikret mod at

styrte ned.

Virksomheden pålagede afgørelsen. Klagen skete for sent, men Arbejdstilsynet indstillede til nævnet, at

sagen blev behandlet, da Arbejdstilsynet fandt sagen principiel. Arbejdsmiljøklagenævnet valgte at behandle

klagen, selv om den var sket for sent.

I klagen henviste virksomheden til, at arbejdet på toppen af bygningsmodulet placeret på ladet af lastbilen

skulle betragtes som arbejde på et tag med en hældning på under 15 grader. Hertil kom, at arbejdet foregik

på et skridsikkert underlag af tagpap, i godt vejr, solskin, vindstille, og at arbejdet derfor var omfattet af At-

vejledning 2.4.2. om fald fra højden, som tillader arbejde i op til 5 meters højde, uden sikring langs kanterne,

når der er tale om arbejde på flade tage.

Klager underbyggede sin påstand ved at henvise til, at Arbejdstilsynet tidligere med henvisning til samme

At-vejledning ophævede sit forbud i en fuldstændig identisk sag.

Nævnet anførte indledningsvist, at arbejdet på toppen af bygningsmodulet placeret på lastvognen med

henblik på transport blev udført på en byggeplads, og at arbejdet derfor var omfattet af bestemmelserne i

bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde.

Nævnet anførte, at bygningsmodulet indgik som en (større) del af en bygning, der skulle opføres på stedet og

indgå i en bygning på byggepladsen, men at modulet endnu ikke var placeret på sin blivende plads. Nævnet

vurderede hertil, at bygningsmodulet på trods af sin størrelse skulle betragtes, som en hvilken som helst

anden bygningsdel under transport og etablering som fx et betonelement, et vindue eller en tagplade.

Nævnet anførte, at blot fordi bygningsmodulet ved en senere sammenbygning og/eller placering kom til at

udgøre taget på en bygning, så gjorde det ikke toppen af konstruktionen til et tag efter § 38 i alle

foreliggende situationer. F.eks. ikke i forbindelse med arbejde med fremstilling af bygningsmodulet hjemme

på fabrikken. Nævnet præciserede, at ligesom arbejde med fremstilling, transport og håndtering af fx

betonelementer, vinduer og tagplader på de fabrikker og virksomheder, hvor de bliver fremstillet, ikke er

bygge- og anlægsarbejde i sig selv, så er arbejde med transport og håndtering m.v. af et sådant

bygningsmodul ikke i sig selv bygge- og anlægsarbejde, før det indgår i arbejdet med bygningen eller

konstruktionen på selve byggepladsen. Nævnet anførte på den baggrund, at der derfor endnu ikke var tale

om en bygning, og et arbejdet på toppen af bygningsmodulet derfor ikke var tagarbejde omfattet af § 38.

Nævnet præciserede, at reglen om tagarbejde vedrører arbejde på bygninger og konstruktioner, der er under

opførelse m.v. på byggepladser. Transport af og i den sammenhæng arbejde på tagelementer og tagplader

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

eller på bygningselementer og -moduler med tag m.v er ikke tagarbejde, jf. § 38, før end arbejdet sker på den

faste placering, som bygningen eller konstruktionen skal have på byggepladsen. Nævnet anførte på den

baggrund afslutningsvis, at arbejdet på toppen af bygningsmodulet placeret på lastvognen med henblik på

transport derfor ikke var tagarbejde omfattet af § 38 i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, men

arbejde omfattet af bekendtgørelsens § 37, ligesom arbejdet var omfattet af § 13, nr. 1, i bekendtgørelse om

arbejdets udførelse.

Et enigt nævn fasthold herefter Arbejdstilsynets forbud.

(j.nr. 2017-6033-30022) – Arbejdstilsynets j. nr. 20160119233.

5.2 Klagenævnet tiltræder ikke/kun delvist afgørelse (4 ophævet og 15 hjemvist)

1. Hjemvisning af påbud til en projekterende om, at det i et projekt om støbning af beton skulle sikres

at arbejdsmiljøreglerne kunne overholdes ved projektets gennemførelse

Arbejdstilsynet besøgte en byggeplads og konstaterede, at der var opstillet to støbeforme for opførelse af

sidevægge til en jernbaneoverføring. Den ene form havde en længde på ca. 12 m og en højde på ca. 7 m.

Oppe på formen kunne det måles, at den frie bredde inde i formen imellem armeringen var ca. 79 cm.

Armeringen var udført med 1” armeringsjern og var lukket i toppen med to udsparinger for adgangsvej, så

den indre del af formen kunne opfattes som et lukket rum. Der var som adgangsvej opstillet to led fra

aluminium skydestiger. I den ene ende af formen var der ingen flugtvej. Arbejdstilsynet konstaterede

endvidere, at der ca. 3,5 m nede i formen var udlagt planker løst ovenpå nogle beslag. Der var et mellemrum

på ca. 15 cm imellem plankerne. I ”gå højde” over plankerne var der monteret tværstivere, der skulle holde

formen sammen.

Repræsentanter fra entreprenøren oplyste, at man af hensyn til støbekvaliteten mv. var nødsaget til at fortage

det første af støbearbejdet i en højde af ca. 3,5 m stående inde i støbeformen på de udlagte planker.

Støbearbejdet i bunden kunne udføres på cirka 2 timer. Det blev endvidere oplyst, at ud fra planlægningen

skulle medarbejderne stå på plankerne og styre pumpeslangen og efterfølgende vibratoren ned mellem

åbningen mellem plankerne.

De skulle efterfølgende vibrere betonen ved hjælp af en vibrator. Når første lag var støbt, skulle plankerne

tages op, hvorefter det sidste lag skulle støbes oppe fra stilladset. Det blev yderligere oplyst, at

entreprenørvirksomheden egenhændigt har forestået planlægningen omkring hele støbeprocessen, hvor

arbejdet således ikke var planlagt ud fra den projekterendes anvisninger. Det blev oplyst, hvilken virksomhed

der var projekterende på projektet.

Efter tilsynsbesøget havde entreprisechefen fra entreprenørvirksomheden udarbejdet en metodebeskrivelse

og en risikovurdering omkring arbejdet nede i støbeformen, og bygherren havde fastholdt, at arbejdet skulle

udføres stående nede i støbeformen.

Entreprenørvirksomheden oplyste herefter, at det var besluttet, at støbningen foretages oppefra og ikke inde

fra formen. Virksomheden betragtede herefter arbejdet som normalt støbearbejde, og virksomheden

betragtede herefter påbuddet som efterlevet.

Som opfølgning holdt Arbejdstilsynet et møde med den projekterende virksomhed, hvor detaljeringsgraden

af projektmaterialet blev drøftet. Ved mødet oplyste den projekterende, at man ikke havde forudset, at

entreprenøren ville vælge at udføre støbearbejdet stående nede i formen.

På den baggrund afgav Arbejdstilsynet et påbud til den projekterende om, at den projekterende i sine

angivelser i projektet straks skulle sikre, at reglerne i arbejdsmiljøloven overholdes, især for arbejder

omfattet reglerne om arbejde under særlige forhold med udgangspunkt i forebyggelsesprincipperne.

Den projekterende virksomhed klagede over afgørelsen og anførte at virksomheden ikke var rette adressat

for påbuddet, som efter sit indhold er rettet mod bygherren og ikke mod den projekterende. Den

projekterende anførte desuden, at der er tale om en relativt ukompliceret støbeopgave, som skulle og kunne

udføres ved anvendelse af kendte og anerkendte arbejdsmetoder.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste spørgsmålet, om den projekterende var rette modtager af

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynets afgørelse. Nævnet hjemviste desuden Arbejdstilsynets påbud om, at den projekterende med

sine angivelser i projektet skulle sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse

med projektets gennemførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt det uklart, hvorvidt den projekterende virksomhed har overtrådt

arbejdsmiljølovgivningens regler om, at den projekterende med sine angivelser i projektet skal sørge for, at

reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse efter sit indhold er rettet mod det forhold, at

Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at den udførende entreprenør ved støbning af beton i to

støbeforme med en længde på cirka 12 meter og en højde på cirka 7 meter havde planlagt, at arbejdet skulle

udføres cirka 3,5 meter inde i støbeformen stående på nogle løst udlagte planker.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynet på stedet fik oplyst, at

entreprenørvirksomheden egenhændigt havde forestået planlægningen omkring hele støbeprocessen,

herunder beslutningen om at formen skulle støbes stående nede i denne, opstilling af støbeform, jernbinding

og lignende, hvor arbejdet således ikke var planlagt ud fra den projekterendes anvisninger.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt desuden, at sagen ikke i tilstrækkelig grad indeholdt oplysninger om,

hvorvidt den projekterende rådgiver med sine angivelser i projektet skulle sikre, at reglerne i

arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

Nævnet lagde herved vægt på, at den projekterende i klagen havde anført, at der er tale om en relativt

ukompliceret støbeopgave, hvor påfyldning af beton oppefra er en gængs og almindelig kendt

arbejdsmetode. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet i en udtalelse i sagen oplyste, at

udgangspunktet er, at hvis arbejdet ikke kan foretages ved gængse, almindeligt kendte arbejdsmetoder, har

den projekterende pligt til at beskrive en decideret metode.

Nævnet lagde endelig vægt på, at Arbejdstilsynet i et høringssvar i sagen har henvist til Arbejdstilsynets

konstateringer på tilsynstidspunktet, og at afgørelsen er truffet på baggrund af en vurdering af de samlede

forhold, herunder at arbejdet inde i støbeformen ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser er truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6033-34147 og 2017-6199-01073) - Arbejdstilsynets j. nr. 20160021552.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning og har ikke foretaget sig

yderligere i den konkrete sag.

2. Hjemvisning af afgørelse med afslag på dispensation fra reglen om brug af friskluftsforsynet

åndedrætsværn med helmaske ved arbejde med kodenummererede produkter

Arbejdstilsynet traf afgørelse i 2015 med påbud om at anvende friskluftforsynet åndedrætsværn i

sprøjtekabine, og virksomheden klagede over påbuddet. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt og henviste til,

at Arbejdstilsynet i sagen havde oplyst, at der kan søges om dispensation for krav om brug af

friskluftforsynet åndedrætsværn, hvis virksomheden mener, at der kan anvendes en anden metode end den i

lovgivningen foreskrevne.

Arbejdstilsynet modtog efterfølgende en ansøgning fra virksomheden om dispensation til at anvende

turbomaske med filter til malerarbejde i virksomhedens malerhal. I dispensationsansøgningen anførte

virksomheden, at turbomasker giver den optimale beskyttelse af de ansatte. Kravene til luftens renhed i

turboenheden er højere end kravet til friskluftsforsyning.

Arbejdstilsynet meddelte afslag på at dispensere fra kravet om, at der ved malearbejdet skal anvendes

friskluftforsynet åndedrætsværn med helmaske.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse med afslag på at dispensere fra kravet om, at

der ved malearbejdet skal anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn med helmaske.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om

dispensation for brug af friskluftforsynet åndedrætsværn ved malerarbejde i virksomheden, idet

Arbejdstilsynet ikke har forholdt sig til, hvorvidt der foreligger særlige forhold, der tillader afvigelser fra

reglerne om kodenummererede produkter.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet i afgørelsen alene har henvist til, at det fremgår af

nævnets afgørelse, at nævnet allerede har taget stilling til, at det ikke vil være sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt at anvende filtrerende turbomaske.

Nævnet fandt, at Arbejdstilsynet ikke havde fortaget en tilstrækkelig sundhedsfaglig vurdering af, om brugen

af den maske, der søges om dispensation til at anvende, som følge af den tekniske udvikling ville kunne

skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.

Nævnet havde ved den tidligere afgørelse ikke forholdt sig til, om der i det konkrete tilfælde var mulighed

for at dispensere fra reglerne.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6022-47624) - Arbejdstilsynets j. nr. 20160042846.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Der er truffet fornyet afgørelse i sagen og denne er også påklaget. Sagen er under fornyet behandling i

Arbejdstilsynet.

3. Ophævelse af påbud om at der på en byggeplads skal etableres elevator til

steder, hvor der i mere end 2 måneder foregår arbejde i en højde af mere en 25 meter

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på en byggeplads, hvor det af bygherren blev oplyst, at byggeriet startede

den 1. oktober 2014 og forventedes færdig i marts 2017.

Arbejdstilsynet konstaterede, at der på tilsynstidspunktet var cirka 40 ansatte beskæftiget på pladsen fra

mindst fem forskellige virksomheder. Byggepladsen bestod af flere tårne med forskellige højder, hvoraf

mindst fem af tårnene havde en højde, der gør, at der bliver arbejdet i over 25 meters højde.

Arbejdstilsynet mødte virksomheder, der udførte arbejde på byggepladsen i en højde over 25 meter.

Arbejdstilsynet fik oplyst af flere ansatte, at adgangsvejen til højden i tårnene var blevet drøftet på bygge- og

sikkerhedsmøder.

Arbejdstilsynet afgav påbud om at sikre, at der etableres elevator på byggepladsen. Elevator skal etableres til

steder, hvor der i mere end to måneder foregår arbejde i en højde af mere end 25 meter over terræn.

Arbejdstilsynet afgav desuden påbud om, at bygherren med bistand fra sin koordinator inden byggepladsen

etableres og herefter løbende skal sørge for, at det er afgrænset hvor, samt hvornår på byggepladsen, der vil

være flere virksomheder beskæftiget samtidigt, og bygherren skal træffe aftale med de enkelte arbejdsgivere

om, hvem der har ansvaret for at etablere, vedligeholde og fjerne de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i

fællesområderne.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at der etableres elevator på

byggepladsen. Nævnet ophævede desuden Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden skulle sørge for, at

det er afgrænset hvor, samt hvornår på byggepladsen, der vil være flere virksomheder beskæftiget samtidigt,

samt skal træffe aftale med de enkelte arbejdsgivere om, hvem der har ansvaret for at etablere, vedligeholde

og fjerne de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne.

Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at virksomheden i planen for

sikkerhed og sundhed har planlagt arbejde i mere end to måneder i en højde af mere end 25 meter over

terræn.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden i klagen havde oplyst, at arbejdet på byggepladsen har været

planlagt, så der ikke arbejdes i mere end to måneder i mere end 25 meters højde uden elevator. Nævnet lagde

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

i den forbindelse vægt på, at virksomheden har oplyst, at den blivende elevator i hver blok vil blive monteret

straks efter, at der er tæt tag på bygningen, og at den herefter vil kunne anvendes til persontransport, samt at

de pågældende afsnit i modsat fald vil blive spærret af, indtil elevatorerne er i funktion.

Nævnet lægger yderligere vægt på, at Arbejdstilsynet ikke på tilsynstidspunktet fik oplyst, at arbejdet på

byggepladsen i mere end 25 meter over terræn havde foregået i mere end to måneder, men alene at byggeriet

har været i gang i flere måneder.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt desuden, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt grad havde godtgjort, at

virksomheden ikke havde afgrænset hvor og hvornår, der vil være flere virksomheder på byggepladsen, samt

aftale med de enkelte arbejdsgivere om, hvem der har ansvar for sikkerhedsforanstaltninger i

fællesområderne.

Nævnet lagde vægt på, at det ikke fremgår af sagen, hvad der er beskrevet i planen for sikkerhed og sundhed

på byggepladsen, og at der ikke er oplysninger på sagen om, hvad virksomheden har aftalt med de

virksomheder, der er beskæftiget på byggepladsen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke er oplysninger på sagen om, hvad der er aftalt med de enkelte

arbejdsgivere på byggepladsen om de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser er truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6033-37296 og 2016-6033-06350) - Arbejdstilsynets j. nr. 20160069089.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse til efterretning.

4. Hjemvisning af et påbud om at sikre mod risikoen for vold ved arbejdet med to konkrete beboere

på et bosted i de situationer, hvor de ansatte er uden mulighed for at få hurtig og effektiv hjælp

Arbejdstilsynet besøgte et bosted, og fik oplyst, at der var en beboer (beboer A), der ofte er vredladen,

irriteret, verbalt aggressiv og opfarende over for ansatte og kan være latent aggressiv, og at beboeren to

måneder tidligere havde fremsat alvorlige trusler mod ansatte og har truet en ansat på livet, og at beboeren

ved en episode cirka 2 måneder før besøget ved medicinudlevering havde optrådt stærkt truende over for en

ansat.

En anden beboer (beboer B) havde inden for det seneste år været fysisk udadreagerende mod ansatte og

skulle have udtalt: ”De er farlige mænd, de kommer med flyveren”, ligesom beboer B tre gange havde slået

ansatte med knytnæve på skulderen og skubbet en elev ud af sit værelse. Det blev oplyst, at de to beboere har

diagnosen paranoid skizofreni og hører stemmer.

Arbejdstilsynet traf afgørelse med påbud om, at det straks sikres, at arbejdet på bostedet planlægges,

tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at risikoen for vold og

trusler om vold i forbindelse med arbejdet med beboer A og beboer B skulle forebygges, hvor de ansatte er

uden mulighed for at få hurtig og effektiv hjælp.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse, idet et flertal af nævnets medlemmer

vurderer, at det er uklart, om der på tidspunktet for Arbejdstilsynets besøg i forhold til beboer A og B var en

risiko for vold og trusler om vold, så der kan træffes afgørelse om, at risikoen på tilsynstidspunktet ikke var

forebygget tilstrækkeligt.

Flertallet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget lagde vægt på, at alene beboer A og B

udgjorde en særlig risiko for vold og trusler om vold i forhold til de ansatte, når de ansatte arbejder alene

med dem uden mulighed for at få hurtig og effektiv hjælp, og at den særlige risiko er til stede, når beboer A

og B færdes frit i området.

Arbejdstilsynet lagde ved denne vurdering blandt andet vægt på, at de ansatte ved tilsynsbesøget oplyste, at

beboer A ofte er vredladen, irriteret, verbalt aggressiv og opfarende over for ansatte og kan være latent

aggressiv, og at han to måneder tidligere har fremsat alvorlige trusler mod ansatte og har truet en ansat på

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

livet, og at beboer A ved en episode 2 måneder før ved medicinudlevering har optrådt stærkt truende over for

en ansat.

Arbejdstilsynet lagde desuden vægt på, at beboer B inden for det seneste år har været fysisk udadreagerende

mod ansatte, og at beboer B skulle have udtalt: ”De er farlige mænd, de kommer med flyveren”, ligesom

beboer B tre gange har slået ansatte med knytnæve på skulderen og skubbet en elev ud af sit værelse.

Flertallet lagde herover for vægt på, at kommunen i klagen har oplyst, at beboer A og B på tilsynstidspunktet

var anderledes end af Arbejdstilsynet beskrevet, og at arbejdet på tilsynstidspunktet derfor var planlagt og

tilrettelagt i overensstemmelse med de foretagne vurderinger.

Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen havde anført, at det ikke er korrekt, at oplysningerne

ved tilsynsbesøget er givet af lederen, og at det ikke er korrekt, at bostedets leder efterfølgende ved

telefonsamtale med Arbejdstilsynet blev gjort bekendt med de ansattes oplysninger om beboer A og B, som

derfor ikke er bekræftet af ledelsen.

Flertallet lagde desuden vægt på, at kommunen havde oplyst, at personalet, som deltog i samtalen med

Arbejdstilsynet, har oplyst, at det ved tilsynsbesøget ikke blev oplyst, at beboer B skulle have udtalt: ”De er

farlige mænd, de kommer med flyveren”, ligesom det ikke er korrekt, at der har været en episode, hvor en

elev er blevet skubbet ud af beboer B.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at kommunen havde oplyst, at bostedet har efterlevet kravene om auditiv

og visuel kontakt med borgere med uforudsigelig adfærd, hvilket indebærer at der foretages konkrete faglige

vurderinger af borgerne ud fra BVC – score og sikkerhedsvurderingsskema i alle døgnets vagter.

Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen havde anført, at de tidligere foretagne vurderinger

ikke på tilsynstidspunktet kan begrunde påbuddet, idet den aktuelle vurdering af beboer A og B på

tilsynstidspunktet, herunder de løbende diagnoser, faglige vurderinger samt alt hvad der indgår i forhold til

vurderingen af de konkrete beboere, var afstemt med den konkrete arbejdstilrettelæggelse.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser er truffet af et flertal på 5 af nævnets 9 medlemmer nævn.

Et mindretal på 4 medlemmer af nævnets 9 medlemmer fandt, at de 4 skadesanmeldelser var dokumentation

for, at der var risiko for vold, der ikke var tilstrækkeligt forebygget, da der var usikkerhed blandt de ansatte

om, hvordan de skulle bruge BVC - score, og tilkaldesystemet var ikke effektivt.

(j.nr. 2016-6024-47109) – Arbejdstilsynets j. nr. 20160071221.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning. Arbejdstilsynet forventer at

gennemføre risikobaseret tilsyn på virksomheden medio 2018.

5. Hjemvisning af påbud om straks at sikre trykflasker mod at vælte

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos en virksomhed, som bl.a. sælger trykflasker. Arbejdstilsynet

konstaterede, at der op ad muren udenfor bygningen stod to bure med trykflasker med gas. Burene var åbne,

og trykflaskerne var ikke sikret mod at vælte eller falde ned.

Arbejdstilsynet fik oplyst, at de ansatte henter trykflaskerne i burene og transporterer dem til den ventende

kunde. Der sælges 1-2 trykflasker om måneden.

Arbejdstilsynet traf afgørelse med påbud om straks at sikre trykflasker mod at vælte.

Virksomheden klagede over påbuddet og anførte, at trykflaskerne tilhører det eksterne rengøringsfirma, der

anvender flaskerne til rengøringsmaskiner. Virksomheden har trykflasker, der sælges 1-2 gange om

måneden, men disse flasker står i et aflåst rum, hvor de er forsvarligt opbevaret.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om straks at sikre trykflasker mod at vælte, da

det var uklart, på hvilket grundlag Arbejdstilsynets påbud er afgivet, da Arbejdstilsynet ikke i afgørelsen har

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

henvist til regler, hvor der stilles krav til virksomheden om at sikre trykflasker mod væltning.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet i afgørelsen og en udtalelse til nævnet har henvist til § 20, i

reglerne om anvendelse af trykbærende udstyr, som handler om ejerens pligt til at føre en ajourført liste over

trykbærende udstyr og enheder.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet i afgørelsen har henvist til § 23, i reglerne om anvendelse

af trykbærende udstyr, som handler om, at der skal findes de nødvendige anvisninger for forsvarlig drift,

pasning og vedligeholdelse, samt de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af driftsforstyrrelser eller

andre ekstraordinære situationer. Nævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet til nævnet har anmodet

om, at få afgørelsen hjemvist til fornyet behandling, da der ikke er anført det korrekte hjemmelsgrundlag for

afgørelsen.

Nævnet bemærkede endelig til sagen, at nævnet ikke har taget stilling til, hvorvidt virksomheden er rette

pligtsubjekt.

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6043-60208) - Arbejdstilsynets j. nr. 20160098710.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning og har genbesøgt

virksomheden. Arbejdstilsynet har i den forbindelse ikke afgivet reaktioner, som er relateret til denne sag.

6. Ophævelse af påbud om at sikre ansatte mod sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget

Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg på en byggeplads og konstaterede, at en VVS entreprenør udførte

arbejde med udlægning af rør på plan 3 i en bygning. Der var opsat interimslukning for vinduerne i facaden

af bygningen, men der var ikke opsat interimslukning for vinduerne i facaden mod nogle gårdrum. De

ansatte udførte arbejde på etagen mellem 2 gårdrum, og der var i bygningen en kold, turbulent vind i

forbindelse med åbningerne.

På baggrund af det konstaterede traf Arbejdstilsynet afgørelse med påbud om, at virksomheden straks skulle

sikre, at ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget.

Virksomheden klagede og oplyste, at der på plan 2 var fuldt ud opsat interimslukninger mod de indre

gårdrum, men at dette manglede på plan 3, der senest var frigivet til andet arbejde. En af virksomhedens

ansatte var under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg i gang med det arbejde på plan 3, der skulle muliggøre

udførelse af arbejde for andre fagentreprenører. Virksomheden oplyste desuden, at forberedelse til de andre

fagentreprenører tidsmæssigt i øvrigt ikke har en udstrækning, der (i al fald) væsentligt overstiger 3 dage,

hvorfor krav om interimslukning ikke nødvendigvis finder anvendelse for vinterinddækning af råhuse,

stilladser m.m.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at ansatte ikke udsættes for

sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget på byggepladsen, da nævnet vurderede, at Arbejdstilsynet ikke i

tilstrækkelig grad har godtgjort, at virksomheden skulle arbejde i mere end 3 dage på plan 3 i bygningen på

byggepladsen.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet i afgørelsen alene har begrundet påbuddet med, at bygninger og

åbne konstruktioner, hvor der skal foregå arbejde i vinterhalvåret, skal inddækkes, så de ansatte ikke

udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget i form af kulde og træk.

Nævnet lagde desuden vægt på, at virksomheden i klagen har oplyst, at en af virksomhedens ansatte under

Arbejdstilsynets tilsynsbesøg var i færd med det forberedende arbejde til de andre fagentreprenører på plan

3, og at dette arbejde ikke tidsmæssigt har en udstrækning, der overstiger 3 dage.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ikke på tilsynstidspunktet fik oplyst, at

virksomhedens ansatte skulle arbejde på plan 3 i længere tid end 3 dage, hvorfor der efter reglerne i forhold

til dette arbejde ikke stilles krav om inddækning, som Arbejdstilsynet har begrundet påbuddet med.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2017-6033-06150) - Arbejdstilsynets j. nr. 20160114239.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse til efterretning.

7. Hjemvisning af påbud om at forebygge risikoen for vold i arbejdet på et Botilbud

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på et bo- og dagtilbud for borgere med autismediagnose, som kræver

støtte gennem dagen. Arbejdstilsynet besigtigede lokalerne og havde en samtale med ansatte og en samtale

med ledelsen, som oplyste at borgerne derudover kan have en eller flere diagnoser. Arbejdstilsynet fik oplyst

af ledelsen og en ansat, at en af borgerne (beboer X) er ekstrem lydsensibel og reagerer med slag, spyt, spark

og nikker skaller ved lyde og særligt ved pludselige og uventede lyde.

Ledelsen oplyste, at i en periode over cirka 4 måneder havde der været 24 registreringer af vold hos beboer

X. 10 af de 24 registreringer var lavet i løbet af en uge. Ledelsen oplyste, at der var 2-3 registreringer af vold

fra en af de øvrige beboere.

Ledelsen oplyste, at der er udarbejdet en voldspolitik, som definerede vold, herunder fysisk og psykisk vold,

og udarbejdet metodebeskrivelser og dagsprogrammer, hvor der er indarbejdet en risikovurdering og en

beskrivelse af handlinger for at reducere den udadreagerende adfærd fra borgeren. Der laves blandt andet

risikovurderinger på udvalgte aktiviteter, som eksempel ture ud ad huset, og der er en systematisk

registrering af vold.

Arbejdstilsynet afgav påbud om at forebygge risikoen for vold i arbejdet på botilbuddet.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets påbud om at forebygge risikoen for vold i arbejdet, da

nævnet vurderede, at Arbejdstilsynets afgørelse var mangelfuld.

Nævnet lagde vægt på, at det er uklart, hvorvidt Arbejdstilsynets afgørelse omhandler en bestemt beboer

eller alle beboerne på botilbuddet og lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse efter

påbuddets ordlyd drejer sig om ”vold som er relateret til arbejdet med beboere2, men at der imidlertid kun er

oplysninger på sagen, herunder i Arbejdstilsynets begrundelse, om risikoen for vold mod de ansatte fra en

bestemt beboer på botilbuddet.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der – hvis Arbejdstilsynets afgørelse omhandler alle beboerne – mangler

konkrete oplysninger om risikoen for vold mod de ansatte fra de øvrige beboere. Det er alene beskrevet, at

der var 2-3 registreringer af vold fra en af de øvrige beboere.

Nævnet lagde ydermere vægt på, at der – såfremt Arbejdstilsynets afgørelse alene omhandler den lydsensible

beboer – mangler konkrete oplysninger om, hvorfor og hvordan de forebyggende tiltag, der er iværksat i

forhold til beboeren, ikke er tilstrækkelige til at forebygge risikoen for vold.

Nævnet vurderede i den forbindelse, at alene oplysningerne om, at en beboer er lydsensibel og har

udadreagerende adfærd, ikke er tilstrækkelig konkret til at fastslå, at de iværksatte forebyggende tiltag ikke

er tilstrækkelige.

Nævnet vurderede desuden, at alene oplysninger om, at der er registeret 24 hændelser med vold rettet mod

ansatte fra beboeren, ikke er tilstrækkeligt til at vurderer, hvorfor og hvordan de forebyggende tiltag konkret

ikke er tilstrækkelige til at forebygge vold.

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6024- 62540) – Arbejdstilsynets j. nr. 20160100161.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse til efterretning. Virksomheden har i øvrigt i mellemtiden

selv fundet en indretningsmæssig løsning på problemet, og Arbejdstilsynet har derfor ikke foretaget sig

yderligere i sagen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

8. Hjemvisning af et påbud om at indrette et automatisk robotanlæg sikkerhedsmæssigt fuldt

forsvarligt og ophævelse af påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Arbejdstilsynet konstaterede, at der på en virksomhed var opstillet et ældre automatisk robot maleanlæg.

Anlægget var ikke i drift under tilsynsbesøget, men Arbejdstilsynet fik oplyst af virksomhedens

ledelsesrepræsentanter, at anlægget dagligt anvendes som en del af virksomhedens produktionsapparat.

Robotanlægget var opstillet før 1995 og dermed ikke omfattet af maskindirektivet og dermed CE – mærket.

Arbejdstilsynet konstaterede, at anlægget omfattede en conveyorbane til automatisk fremføring af emner, et

manuelt sprøjteområde og en tørretunnel.

Arbejdstilsynet havde ved et tidligere besøg konstateret og fået oplyst, at robotten arbejder med momentane

og hurtige bevægelser, og at det er muligt at blive alvorligt klemt under robottens lodrette bevægelser,

såfremt en person opholder sig i robotcellen under drift.

Der var adgang til robotcellen gennem en adgangsdør fra gangen mellem cellen og et manuelt sprøjteområde.

Arbejdstilsynet afgav et påbud om, at virksomheden skulle indrette det automatiske anlæg

sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Virksomheden klagede over påbuddet og anførte, at det ikke var korrekt, at virksomheden har oplyst, at

robotten arbejder med momentane og hurtige bevægelser. Anlægget er et langsomtgående bevægelsesanlæg,

hvor risikoen for at blive ramt vil være uhyre ringe.

Det er heller ikke korrekt, at virksomheden har oplyst, at det var muligt at blive alvorligt klemt under

robottens lodrette bevægelser. Beskrivelsen af den faktiske risiko ved at opholde sig i robotcellen eller

komme i kontakt med robotmaleanlægget er fuldstændig fortegnet. Der er ikke risiko for alvorlig

legemsbeskadigelse. Der er højst risiko for at få maling på tøjet og et blåt mærke.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden skulle indrette et

automatiske robotanlæg, således at det kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og ophævede

Arbejdstilsynets påbud om brug af en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå

sig med at efterkomme påbuddet.

Nævnet fandt det uklart, hvorvidt der er risiko for sikkerhed og sundhed ved kontakt med robotanlæggets

automatiske bevægelige dele, idet Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvordan der er risiko

for at komme i klemme ved kontakt med robotanlæggets automatiske bevægelige dele, og hvordan disse

udgør en fare.

Nævnet lagde hertil vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i afgørelsen eller udtalelserne til nævnet havde

beskrevet konkret, hvordan det er muligt at komme i klemme ved kontakt med robotanlæggets automatiske

bevægelige dele, samt beskrevet faren herved.

Arbejdstilsynet har alene oplyst, at der er risiko for, at operatøren kan blive klemt af robottens bevægelser,

da Arbejdstilsynet – af flere af hinanden uafhængige operatører – har fået oplyst, at det vil være forbundet

med klemningsrisiko at trodse virksomhedens instruktion om ikke at gå ind i robotcellen. Nævnet lagde i den

forbindelse vægt på, at virksomheden og den ansatte, som Arbejdstilsynet talte med under tilsynsbesøget, i

breve til nævnet havde oplyst, at de ansatte ikke kunne genkende, at de havde oplyst, at der er klemningsfare

ved maskinen.

Nævnet lægger ydermere vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har forholdt sig til oplysningen fra virksomheden

om, at de bevægelige dele i robotcellen havde en hastighed på 160 mm/sek.

Nævnet ophævede påbuddet om brug af autoriseret en arbejdsmiljørådgivervirksomhed, da der ikke er truffet

en afgørelse med påbud, der vedrører mangelfuld indretning af den ikke CE mærkede maskine.

Nævnets afgørelser blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6041-52636 og 2016-6010-52635) - Arbejdstilsynets j. nr. 20160079804.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet tager klagenævnets afgørelse til efterretning. Virksomheden er efterfølgende blevet

certificeret. Arbejdstilsynet foretager sig på den baggrund ikke yderligere i sagen.

9. Ophævelse af afgørelse om at en virksomhed havde overtrådt reglerne ved ikke at have instrueret

og oplært en ansat om, at åbningen af en port på en anden virksomhed var blevet ændret

Arbejdstilsynet besøgte en virksomhed på baggrund af en ulykke, hvor en af virksomhedens chaufører på en

anden virksomhed var blevet ramt af en mekanisk drevet port, da han kørte mellem den andens virksomheds

varemodtagelse og mellager. Arbejdstilsynet fik oplyst, at porten havde været ombygget således, at den ene

sensor (i varemodtagelsen) var blevet frakoblet, så porten ikke standsede/åbnede, når de ansatte kom i

nærheden, hvorved ulykke skete.

Arbejdstilsynet afgav påbud til skadelidtes arbejdsgiver, hvorefter virksomheden havde overtrådt

arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre en tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion og oplæring i

åbningen af en port på den anden virksomhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden havde overtrådt

arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre en tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion og oplæring i at

udføre arbejdet på en anden virksomhed på farefri måde, da nævnet ikke fandt grundlag for at træffe

afgørelse overfor virksomheden.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge den ansattes arbejdsgiver at gøre den ansatte bekendt

med den ulykkesfare, der var forbundet med arbejdet mellem varemodtagelsen og mellageret hos en anden

virksomhed på grund af, at sensoren, der forhindrede porten i at lukke, mens der var personer i nærheden, var

blevet taget ud af drift.

Nævnet lagde herved vægt på, at arbejdsgiveren ikke har haft nogen anledning til at være bekendt med, at

arbejdsforholdene for virksomhedens ansatte, som arbejdede hos den anden virksomhed, var blevet ændret,

idet virksomheden ikke var oplyst om, at den ene sensor (i varemodtagelsen) var blevet frakoblet, så porten

ikke standsede/åbnede, når de ansatte kom i nærheden.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har henvist til reglerne om skiftende arbejdspladsers

indretning.

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6020-06344) - Arbejdstilsynets j. nr. 20170001069/3.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning og har ikke foretaget sig

yderligere i den konkrete sag.

10. Hjemvisning af påbud om at sikre at montage af betonelementer til altaner foregår

sikkerhedsmæssigt forsvarligt

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på en byggeplads, hvor en altankonstruktion var styrtet sammen.

Arbejdstilsynet konstaterede, at de nedstyrtede altaner havde været understøttet af syvtalssøjler, der var

fastgjort til facaden med et vinkelbeslag i toppen. Arbejdstilsynet så nærmere på de nedstyrtede syvtalssøjler,

hvor armeringen var blottet, og konstaterede, at søjlerne havde været fastgjort til vægelementer med inserts

og vinkelbeslag fastgjort i søjlernes top, armeringen i søjlernes top var u-bøjler, og u-bøjlerne var placeret i

bunden af eller under insertsene. Insertsene havde en længde på 10 cm, og den øverste u-bøjle sad i flere

tilfælde mellem 10 og 14 cm nede målt fra toppen af søjlen.

Under besøget så Arbejdstilsynet også nærmere på angivelserne på tegningerne og konstaterede, at den

øverste u-bøjle i syvtalssøjlerne ikke var placeret i overensstemmelse med tegningerne, idet den øverste u-

bøjle på tegningerne var placeret sammen med den øverste del af et stykke armering, som på tegningen var

benævnt a-armering. Arbejdstilsynet udledte af tegningens målsætning og oplysninger om dæklagstykkelse,

at den øverste del af a-armeringen skulle ligge 2,5 cm nede fra søjlens top, dog max 3,5 cm nede.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet afgav påbud om straks at sikre, at elementmontage på byggepladsen foregår

sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyntagen til

elementernes vægt, form og anvendelse. Virksomheden klagede over afgørelsen og oplyste, at det ikke er

korrekt, at der er anvendt inserts. Der er anvendt slagankre, og virksomheden er ikke enig med

Arbejdstilsynet i, at der er uoverensstemmelse mellem tegning og element, men er enig i, at tegningen ikke

er entydig.

Virksomheden anførte, at det ikke er korrekt, at den øverste u-bøjle ikke var placeret i overensstemmelse

med angivelsen på tegningen, men er i øvrigt enig i, at u-bøjlen i flere tilfælde sad 10-14 cm nede målt fra

toppen af søjlen. Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden straks

skulle sikre, at elementmontage foregår sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at fastgørelse og

stabilitet er forsvarlig under hensyntagen til elementernes vægt, form og anvendelse.

Nævnet vurderede, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes afgørelse, da det er uklart, om

der er en sådan uoverensstemmelse mellem den faktiske placering af den øverste u-bøjle, herunder om u-

bøjlerne var placeret i bunden af eller under insertsene, og angivelserne på tegningerne til, at dette giver en

ustabil konstruktion, som er egnet til at forårsage et kollaps af altankonstruktionen på byggepladsen.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet havde oplyst, at tilsynet vurderer, at placeringen af armeringen

omkring inserts i toppen af syvtalssøjlerne giver en ustabil konstruktion, og at der var tale om, at slagankre

ikke gik ind i betonen men ind i et hulrum.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde forholdt sig til oplysningerne fra

virksomheden om, at der ikke er tale om, at slagankre gik ind i et hulrum i muren. Der er opstået en lunke i

betonen, som er fyldt ud med klæbemasse, der har en større styrke end beton.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynets billeder til afgørelsen alene understøtter

Arbejdstilsynets oplysninger om, at u-bøjlen i flere tilfælde sad 10-14 cm nede målt fra toppen af søjlen,

hvilket ikke er bestridt af virksomheden. Arbejdstilsynets billeder viste ikke, at nogle af u-bøjlerne var

placeret i bunden af eller under insertsene.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6033-54004) - Arbejdstilsynets j. nr. 20160046363.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse til efterretning. Nævnet finder ikke, at årsagen til

nedstyrtning af altanerne er tilstrækkeligt dokumenteret. Det er efterfølgende vurderet, at det ikke er muligt

for Arbejdstilsynet at komme årsagen nærmere. Arbejdstilsynet har derfor ikke foretaget sig yderligere i

sagen.

11. Hjemvisning af påbud om straks at sikre nødvendig vinterinddækning i form af interimslukning

som aftalt med bygherre

Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg på en byggeplads og konstaterede, at der blev udført arbejde af flere

entreprenører på plan 3 i en bygning. Der var opsat interimslukning af vinduerne i den udvendige facade,

men der var ikke opsat nogen interimslukning af de døre og vinduer, som vendte mod nogle gårdrum. Det

trak kraftigt ind gennem åbningerne. Af byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed (PSS) fremgik det, at

der ikke var udpeget en entreprenør til at foretage interimslukningen. Ved tilsynsbesøget blev det af

virksomhedens byggechef oplyst, at det er virksomheden som totalentreprenør, som er ansvarlig for

opsætning af interimslukning i fællesområderne i bygningen.

På baggrund af det konstaterede og oplyste traf Arbejdstilsynet afgørelse med strakspåbud om at sikre den

nødvendige interimslukning af bygning i fællesområderne, som aftalt med bygherren.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om straks at sikre den nødvendige

interimslukning af bygning i fællesområderne som aftalt med bygherren, da var uklart om virksomheden på

tilsynstidspunktet var ansvarlig for opsætning af interimslukning på plan 3 i bygning C på byggepladsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet i afgørelsen alene havde begrundet påbuddet med, at de enkelte

arbejdsgivere på byggepladsen skulle sørge for at etablere og vedligeholde de foranstaltninger for

fællesområderne, som var aftalt med bygherren.

Nævnet lagde desuden vægt på, at virksomheden i klagen havde oplyst, at virksomheden som

totalentreprenør havde købt interimsafdækningen ind hos de udførende entreprenører inden for egen

entreprise.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at virksomheden havde oplyst, at virksomheden ikke har nogen erindring

om at have udtalt sig over for Arbejdstilsynet om ansvaret for opsætning af interimslukning i

fællesområderne i bygningen.

Nævnet lagde videre vægt på, at virksomheden i bemærkningerne havde oplyst, at etagen i øvrigt ikke var et

fællesområde på tilsynstidspunktet.

Nævnet lagde yderligere vægt på, at arbejdsmiljørepræsentanten/de ansatte havde oplyst, at virksomhedens

ansatte heller ikke arbejdede på plan 3 i bygning C under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg, men at en anden

underentreprenør udførte arbejdet.

Nævnet lagde endelig vægt på, at det fremgik af planen for sikkerhed og sundhed, som var

gældende under tilsynsbesøget, at ”alle” havde ansvaret for interimslukninger i vinterperioden.

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2017-6033-06137) – Arbejdstilsynets j. nr. 20160114224.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet tager klagenævnets afgørelse til efterretning. Det er i afgørelsen lagt til grund, at det ved

totalentreprise ikke ligger i kontrakten, at totalentreprenør overtager alle bygherrens pligter efter bygge og

anlægsbekendtgørelsen § 6.

12. Hjemvisning af påbud om at standse arbejdet på fladt tag indtil effektiv sikring mod nedstyrtning

er etableret på en byggeplads

Ved et tilsynsbesøg på en byggeplads konstaterede Arbejdstilsynet, at en virksomhed udførte

inddækningsarbejde på et fladt tag. Arbejdet foregik i ca. 5,5 meters højde, 0,5 meter fra tagkanten. Der var

ikke opstillet stillads, rækværk eller anden sikring mod nedstyrtning. Der blev ikke anvendt line. Eneste

sikring mod nedstyrtning var en brystningsmur med en højde på ca. 0,5 meter.

Arbejdstilsynet traf afgørelsen med påbud om at standse arbejdet på fladt tag, til effektiv sikring mod

nedstyrtning er etableret.

Virksomheden klagede og anførte, at Arbejdstilsynet ikke har foretaget partshøring, hvorfor afgørelsen kun

bygger på observationer. Den tilsynsførende er ikke ordentligt informeret, om de aktuelle forhold og

opgaver.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynet har foretaget en tilstrækkelig høring af virksomheden,

men hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om at standse arbejdet på fladt tag til effektiv sikring

mod nedstyrtning er etableret på byggepladsen.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke er forpligtet til at foretage en formel høring af virksomheden

om de faktiske forhold, når Arbejdstilsynet afgiver et påbud om at standse arbejdet. Nævnet lagde i den

forbindelse vægt på, at den ansatte udsatte sig for betydelig og overhængende fare for nedstyrtning, hvilket

er et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et alvorligt arbejdsmiljøproblem kan ikke afvente en forudgående

høringsperiode, men skal løses med det samme.

Nævnet lagde desuden vægt på, at oplysningerne, der ligger til grund for Arbejdstilsynets påbud, er af

overskuelig og enkel karakter, hvorfor en mundtlig høring af arbejdsgiver/arbejdsgiverrepræsentanten er

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

tilstrækkelig.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at virksomheden i klageperioden har haft mulighed for at kommentere på

de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, da oplysningerne fremgår af

Arbejdstilsynets skriftlige afgørelse, som er sendt til virksomheden.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste påbuddet, idet man fandt det uklart, hvordan forholdene var på taget,

hvor den ansatte udførte arbejde, herunder om dette tag havde en hældning og i givet fald, hvilken hældning

taget havde, og hvordan en sådan hældning sammenholdt med afstanden til murkronen ville kunne udgøre en

fare for nedstyrtning.

Nævnet lagde vægt på, at det er uklart, om den ansatte udførte arbejdet stående eller knæliggende. Nævnet

lagde herved vægt på, at det i klagen var anført, at taget ikke var fladt, men havde den hældning den

modsatte vej mod det andet tag på 35 grader, og at det derved dannede en vinkel med det andet tag.

Endvidere er det anført, at den ansatte udførte knæliggende arbejde og ikke kom tættere end 0,70 m til

murkronen, der var 0,50 m høj og 0,40 m bred. Det vil sige, at den ansatte var mindst 1,60 m fra den kant,

han kunne falde ud over, samtidig med, at han sad på et skråt tag, der hældte i modsat retning, og at han

dermed skulle falde opad.

Nævnets afgørelser blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6033-08541 og 2017-6193-35075) - Arbejdstilsynets j. nr. 20170003693.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse til efterretning. Byggepladsen var ophørt på

afgørelsestidspunktet.

13. Hjemvisning af påbud om at sikre, at kontorer og medicinrum kan anvendes som forsvarlige

sikkerhedsområder

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på et bocenter, hvor alle beboere har en alvorlig psykisk diagnose og kan

være psykotiske, forpinte og høre stemmer, som fortæller dem, at de skal slå nogen ihjel. En del af beboerne

er domsanbragte, og der er beboere med misbrug af stoffer og/eller alkohol i alle husene på bostedet.

Arbejdstilsynet fik oplyst, at beboernes reaktionsmønster kan være meget uforudsigeligt på grund af deres

psykotiske tilstand. De ansatte og ledelsen oplyste til Arbejdstilsynet, at beboerne kan ændre adfærd

pludselig og ”ud af det blå”. Arbejdstilsynet fik oplyst, at der havde været en episode, hvor en beboer havde

sparket en dør ind med flere voldsomme spark, og lederen oplyste under besøget, at det er muligt at bryde

dørene til medicinrum og kontorer ned, da døren og dørkarmen kan flække.

Ledelsen oplyste videre, at ind- og udgangsdørene i henholdsvis medicinrum og kontorerne har samme

beskaffenhed som den dør, der blev sparket ind med flere voldsomme spark. Ledelsen oplyste telefonisk

efter besøget, at flere døre er blevet skiftet til forstærkede døre, og det er planlagt at udskifte alle døre,

således at der vil være forstærkede døre i alle kontorer og medicinrum.

Virksomheden oplyste, at der på tilsynsbesøget var indsat 13 af i alt 31 bestilte nye og forstærkede døre til

forskellige kontorer og medicinrum samt andre rum som personalet kan søge tilflugt i under kritiske

situationer. Det har først været muligt at opsætte de resterende døre af håndværkere senere.

Arbejdstilsynet traf på den baggrund påbud om, at virksomheden skulle sikre, at kontorer og medicinrum kan

anvendes som forsvarlige sikkerhedsområder.

Virksomheden klagede over påbuddet og oplyste, at der på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg var

vinduer i alle disse rum i alle huse i stueplan. Disse vinduer kan åbnes og benyttes som mulig flugtvej fra

lokalerne. Virksomheden oplyste videre, at der er flugtveje i alle lokaler, hvor de ansatte opholder sig. Alle

rum er i stueetagen, og alle har vinduer ud til det fri. Rummene er indrettet, så der er nem adgang til vinduer

eller døre. Vinduerne lever op til kravene som brandåbning. En del af rummene har flere døre ind til rummet

og dermed flere flugtmuligheder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at kontorer og medicinrum på

centeret kan anvendes som forsvarlige sikkerhedsområder, idet nævnet fandt det uklart, hvad Arbejdstilsynet

har givet påbud om.

Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynets påbud efter sin ordlyd drejer sig om, at det skal sikres ”at

kontorer og medicinrum kan anvendes som forsvarlige sikkerhedsområder”, hvilket har karakter af et

metodepåbud. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke efter reglerne om faste arbejdssteders indretning,

som Arbejdstilsynet har henvist til i afgørelsen, kan stilles krav om, at kontorer og medicinrum skal indrettes

som sikkerhedsområder, hvis alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed i det fri.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde beskrevet de fysiske forhold vedrørende

flugtveje og nødudgange på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Nævnet lagde i den forbindelse

vægt på, at der mangler oplysninger om antal flugtveje og nødudgange, samt at der mangler oplysninger om

eventuelle flugtveje og nødudganges placeringer i husene.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde forholdt sig til oplysningerne fra

virksomheden om, at der er flugtveje i alle lokaler, hvor de ansatte opholder sig, og at alle lokaler er i

stueplan har vinduer, der kan åbnes ud til det fri. Desuden er rummene indrettet, så der er nem adgang til

vinduer eller døre, og en del rum har flere døre og dermed flere flugtmuligheder.

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6030-67264) – Arbejdstilsynets j. nr. 20160091329.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse til efterretning. Arbejdstilsynet har ikke fundet anledning til

at foretage sig yderligere.

14. Hjemvisning af påbud om at sikre forsvarlige løft af skiltefødder trods Arbejdstilsynet havde

foretaget en tilstrækkelig partshøring

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos en virksomhed og fik under besøget vist, hvordan de ansatte på

virksomheden og på midlertidige arbejdspladser arbejdede med løft af skiltefødder. Skiltefødderne blev

anvendt til at skilte ved og omkring de midlertidige arbejdssteder fx ved græsslåning i vejsider og helleanlæg

eller i forbindelse med fældning/beskæring af træer på offentlige arealer.

Arbejdstilsynet konstaterede, at skiltefødderne vejede 25 og 30 kg og målte L 77cm x B 40 cm x H 12 cm.

Arbejdstilsynet konstaterede desuden, at skiltefødderne, når de stod på virksomheden, var placeret på paller i

højde på op til 103 cm over terræn. En ansat demonstrerede, hvordan løft af skiltefødder foregik uden at løfte

skiltefødderne. Virksomhedens sikkerhedsleder og sikkerhedskoordinator var til stede under

demonstrationen.

Arbejdstilsynet konstaterede i den forbindelse, at den ansatte løftede i ¾ arms rækkeafstand, og at den

ansatte løftede under knæhøjde i forbindelse med optagning af skiltefødderne fra de nederste lag på pallen,

samt under optagning af skiltefødder fra terræn ved de midlertidige arbejdspladser med foroverbøjet ryg i

forbindelse med optagning af skiltefødder fra de nederste lag på pallen, samt under optagning af skiltefødder

fra terræn ved de midlertidige arbejdspladser.

Arbejdstilsynet fik oplyst, at en ansat løftede skiltefødderne. På virksomheden løftede den ansatte fra palle,

placeret på terræn i højder fra 15-103 cm over terræn til lad på en bil i en højde på 92 cm over terræn.

Arbejdstilsynet fik videre oplyst, at der ikke var tekniske hjælpemidler til rådighed for den ansatte, samt at

løftearbejdet er en del af den ansattes sædvanlige arbejdsopgaver. Det fremgik af Arbejdstilsynets afgørelse,

at Arbejdstilsynet fik oplysningerne bekræftet af sikkerhedslederen, som var til stede under demonstrationen.

På den baggrund afgav Arbejdstilsynet et påbud om straks at sikre, at arbejdet med løft af skiltefødder på

Materielgård og midlertidige arbejdspladser planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Risikoen ved løft af skiltefødder skal undgås ved hensigtsmæssig

tilrettelæggelse af arbejdet, herunder ved brug af tekniske hjælpemidler.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Virksomheden klagede over afgørelsen, samt over at Arbejdstilsynets beslutningsgrundlag ikke har været

sendt i skriftlig høring. Virksomheden anførte i klagen bl.a., at det ikke er korrekt, at skiltefødder håndteres

som manuelle enmandsløft. Der bliver afhængig af opgavens art anvendt truck, rendegraver eller sækkevogn

og rampe. I de situationer, hvor de tekniske hjælpemidler ikke kan benyttes, er der to personer om at løfte.

Virksomheden præciserede, at det gælder for alle virksomhedens afdelinger.

Virksomheden oplyste desuden, at der er tre forskellige typer af skiltefødder, henholdsvis med en vægt på

cirka 9 kg, 24 kg og 25 kg, og at det alene er de små skiltefødder med en vægt under 9 kg, der kan blive

håndteret som enkeltmandsløft. De to typer af tunge skiltefødder bliver håndteret med brug af tekniske

hjælpemidler eller løftes af to personer.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Arbejdstilsynet på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg har

foretaget en tilstrækkelig partshøring af virksomheden.

Nævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om straks at sikre, at arbejdet med løft af skiltefødder på

virksomheden og midlertidige arbejdspladser planlæges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Vedrørende partshøring lagde nævnet vægt på, at virksomhedens sikkerhedsleder og sikkerhedskoordinator

var til stede under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg og under demonstrationen af, hvordan skiltefødder bliver

løftet, samt at de faktiske oplysninger fremgår af besøgsrapporten, som blev sendt til virksomheden samme

dag.

Nævnet lagde desuden vægt på, at virksomheden efterfølgende havde fået en fuldstændig beskrivelse af de

faktiske forhold og en begrundelse for Arbejdstilsynets påbud i Arbejdstilsynets skriftlige afgørelse.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at arbejde med løft af skiltefødder, som ikke udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som ikke kan afvente en forudgående

høringsperiode, men skal løses med det samme.

Vedrørende Arbejdstilsynets påbud om løft af skiltefødder vurderede nævnet, at det er uklart, hvordan

skiltefødder bliver håndteret på virksomheden og midlertidige arbejdssteder.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden v/ sikkerhedslederen, som var til stede under tilsynsbesøget og

ifølge Arbejdstilsynets afgørelse har bekræftet sagens oplysninger, i klagen har bestridt, at skiltefødder

håndteres som manuelle enmandsløft. Der bliver afhængig af opgavens art anvendt truck, rendegraver eller

sækkevogn og rampe. I de situationer, hvor de tekniske hjælpemidler ikke kan benyttes, er der to personer

om at løfte.

Nævnet lagde desuden vægt på, at kommunen har oplyst, at det er misvisende at angive skilteføddernes vægt

til 25 og 30 kg, da der er tre forskellige typer af skiltefødder, som er i forskellige størrelser og vejer

henholdsvis 8,880 kg, 24,520 kg og 25,735 kg.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at virksomheden havde præciseret, at det alene er de små skiltefødder med

en vægt på under 9 kg, der kan blive håndteret som enkeltmandsløft. De to typer af tunge skiltefødder bliver

håndteret med brug af tekniske hjælpemidler eller løftes af to personer.

Nævnet lagde ydermere vægt på, at der manglede oplysninger på sagen om, hvordan de små skiltefødder

med en vægt på under 9 kg håndteres som enkeltmandsløft, samt hvordan de to typer af tunge skiltefødder

håndteres som topersoners løft.

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2017-6023-13147 og 2017-6193-47329) - Arbejdstilsynets j. nr. 20160071093.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet tager klagenævnets afgørelse til efterretning.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

15. Ophævelse af påbud om at sikre at en arbejdsplads ved indskrivning indrettes med passende

arbejdsbord

Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg på en virksomhed, og under besøget konstaterede Arbejdstilsynet, at en

af virksomhedens ansatte arbejdede siddende ved et arbejdsbord, som var indrettet i en fast bordhøjde, og at

medarbejderen sad med fødderne på en fodskammel, fordi medarbejderen ikke kunne nå gulvet med

fødderne. Fodskamlen blev målt til at være ca. 30 cm bred og 8 cm dyb, og benenes/føddernes

bevægelsesfrihed var begrænset til et område på 30 cm x 8 cm.

Arbejdstilsynet fik oplyst, at den ansatte havde siddende arbejde ca. halvdelen af dagen, og at den ansatte

havde siddende arbejde dagligt. Arbejdstilsynet traf afgørelse med påbud om at sikre, at arbejdspladsen

indrettes med passende arbejdsbord, så den ansatte kan udføre arbejdet forsvarligt. Arbejdstilsynet

begrundede påbuddet med, at den ansatte arbejdede med indskrivning dagligt ca. halvdelen af dagen, hvor

den ansatte arbejdede med fastlåste arbejdsstillinger for benene.

Virksomheden klagede over afgørelsen og oplyste supplerende, at medarbejderen er kundemodtager, og at

omkring halvdelen af arbejdsdagen er medarbejderen ved eller omkring sit skrivebord. Arbejdstilsynet har

fejlagtig fået opfattelsen af, at medarbejderen sidder sammenhængende en halv arbejdsdag.

Virksomheden oplyste desuden, at medarbejderen modtager 25-40 kunder dagligt stående, og at det følger af

virksomhedens serviceproces, at medarbejderen står sammen med kunderne og gennemgår fakturaen, samt

følger kunderne med ud til bilen mv.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om at sikre, at arbejdspladsen ved

indskrivning indrettes med passende arbejdsbord, så den ansatte kan udføre arbejdet, da nævnet fandt, at

Arbejdstilsynet ikke har godtgjort, at arbejdet med indskrivning ikke udføres sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet i begrundelsen for påbuddet havde lagt vægt på, at den ansatte

arbejder med fastlåste arbejdsstillinger for benene ca. halvdelen af sit daglige arbejde.

Nævnet lagde hertil vægt på, at virksomheden har oplyst, at Arbejdstilsynet fejlagtig har opfattelsen af, at

medarbejderen sidder sammenhængende en halv arbejdsdag.

Nævnet lagde desuden vægt på, at virksomheden har oplyst, at medarbejderen modtager 25-40 kunder

dagligt stående, og at det følger af virksomhedens serviceproces, at medarbejderen står sammen med

kunderne og gennemgår fakturaen, samt følger kunderne med ud til bilen mv.

Nævnet lagde videre vægt på, at virksomheden har oplyst, at der ikke er tale om langvarig fastlåsning af

benene, og at forskellige arbejdsstillinger kun indtages kortvarigt grundet ovennævnte arbejdsrutiner.

Nævnet lagde endelig til grund, at Arbejdstilsynet i en udtalelse til virksomhedens oplysninger har indstillet,

at påbuddet ophæves.

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6030-38948) - Arbejdstilsynets j. nr. 20170027025.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Nævnets ophævelse er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets indstilling efter at der under sagens

behandling i nævnet var fremkommet nye faktiske oplysninger, hvorved grundlaget for påbuddet var

bortfaldet. Arbejdstilsynet har ikke foretaget yderligere i sagen.

16. Hjemvisning af påbud om at sikre tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejdet med revision af

10kV el- transformatorstation

Arbejdstilsynet besøgte en virksomhed, hvor to ansatte var blevet alvorligt forbrændt af en kraftig lysbue (en

vedvarende elektrisk udladning)

og efterfølgende brand i forbindelse med en kortslutning på en 10 kV

transformerstation.

Virksomhedens ansatte udførte inden ulykken arbejde med revision af transformerstationen, hvor der skulle

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

fjernes støv, spindelvæv, ukrudt mv. fra rummet inde i transformerstationen. Arbejdet blev udført med en

gasbrænder og støvsuger udført af metal. Der var ikke anvendt særligt isoleret værktøj og beskyttelsesudstyr,

der normalt er krav om ved arbejde på spændingsførende anlæg. Transformerstationens forside bestod af to

rum. I rummet til venstre var en transformer på 12 kV, og i rummet til højre var et sløjefelt på 10 kV.

Arbejdstilsynet fik oplyst, at der til den pågældende opgave kun skulle udføres arbejde i rummet med

transformeren, og at spændingen var afbrudt til denne. Der skulle ikke udføres arbejde i rummet med

sløjfefelt. Det var planlagt at gennemføre rengøring i rummet med transformer, og spændingen hertil var

afbrudt, og der var etableret arbejdsjord, men den ansatte begyndte også at arbejde i sløjfefeltet, der var

under spænding.

Den ansatte havde fjernet et låg i sløjfefeltet, hvorved der blev adgang til uisolerede spændingsførende dele.

En af de skadelidte var holdleder og sagkyndig. Han havde bemyndigelse til at udføre opgaven og havde

bestilt afbrydelse af transformeren og ikke afbrydelse af sløjfefeltet. Det blev oplyst, at udførelsen af arbejdet

med gasbrænder og støvsuger i forbindelse med revision af transformerstationen var normal procedure i

virksomheden. Proceduren er, at højspændingen "lægges død", og at gasbrænderen anvendes til at brænde

spindelvæv og edderkopper væk. Man havde tidligere oplevet, at der kunne vokse ukrudt op i felterne, og at

disse også blev brændt væk med gasbrænder.

Instruktionen til den pågældende opgave var, at kun rummet med transformeren skulle rengøres, samt at den

eneste opgave, der var i sløjfefeltet var at frakoble transformeren. Sløjfefeltet var berøringssikkert, når

lågerne var monteret foran felterne med tilslutningsklemmerne.

Virksomheden har efterfølgende fremsendt skriftelig forskrift for "revision af 10 kV Netstationer", hvori det

er beskrevet, at revision omfatter afbrydelse af netstationen og grundig rengøring og vedligehold af de

elektriske anlæg. Arbejdstilsynet gav blandt andet et påbud om, at virksomheden straks skulle sikre

tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejdet med revision af transformerstation, så arbejdet kan udføres

sikkerhedsmæssig fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til virksomheden om straks at

sikre tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejdet med revision af transformerstation, så arbejdet kan udføres

sikkerhedsmæssig fuldt forsvarligt, da nævnet fandt det uklart, om de ansatte havde modtaget tilstrækkelig

instruktion i arbejdet.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden i en uddybende klage har oplyst, at de skadelidte har været

tiltrækkelig instrueret i at udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at instruktionen var sket ved

uddannelse og planlægningsmøde med arbejdsleder.

Skadelidte stod selv for en væsentlig del af planlægningen i sin funktion som skriftligt bemyndiget holdleder,

herunder arbejdsstedets afgrænsning, hvilket arbejde, der skal udføres og de trufne

sikkerhedsforanstaltninger. Derudover havde skadelidte korrekt værktøj og beskyttelsesudstyr til rådighed til

at udføre den planlagte opgave.

Virksomheden oplyste, at ulykken skete, fordi skadelidte på egen foranledning udvidede opgavens omfang

og brød arbejdsstedets afgrænsning. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der i sagen mangler oplysninger fra

de ansatte og/eller arbejdsmiljørepræsentanten om, hvorledes de var instrueret.

Nævnet lagde til grund, at der samme dag som tilsynsbesøget var sket en ulykke, hvor to ansatte var blevet

alvorligt forbrændt af en kraftig lysbue og en efterfølgende brand i forbindelse med en kortslutning på 10 kV

siden af transformerstationen.

Nævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2017-6020-32729) – Arbejdstilsynets j. nr. 20170027562.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse til efterretning. Arbejdstilsynet har ikke fundet anledning til

at foretage yderligere.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

17. Hjemvisning af påbud om at sikre at unge under 18 år ikke udfører arbejde med udbedring af

driftstop på flaskeautomater

Arbejdstilsynet fik ved et tilsynsbesøg oplyst, at unge under 18 år udfører arbejdsopgaver ved

flaskeautomater/flaskebånd. De unge under 18 år har arbejdsopgave med at udbedre driftsstop ved

flaskeautomaterne, hvis det sker under en arbejdsvagt.

Arbejdsopgaverne omfattede fratagning og sortering af flasker fra flaskebånd, udbedring af driftsstop på

flaskeautomaterne m.m. Driftsstop af flaskeautomaten kan f.eks. skyldes et fyldt plastkar med

sammenpressede plastflasker eller en fastklemt plastflaske inde i flaskeautomaten.

De unge under 18 år afhjalp driftsstop ved fx at udskifte det fyldte kar med plastflasker med et tomt, ved at

aktivere en resetknap på et betjeningspanel eller ved at fjerne en fastklemt flaske. De unge under 18 år

fjerner en fastklemt flaske ved at åbne en låge på flaskeautomaten og derefter række armen ind i

flaskeautomaten for at fjerne flasken.

Arbejdstilsynet afgav påbud om, at virksomheden straks skulle sikre, at unge under 18 år ikke udfører

arbejde med udbedring af driftsstop på flaskeautomater ved tilgang til flaskeautomaten gennem låge.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud til virksomheden om straks at sikre, at unge

under 18 år ikke udfører arbejde med udbedring af driftsstop på flaskeautomater ved tilgang til

flaskeautomaten gennem låge, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kunne træffe afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke konkret havde beskrevet, hvori den sikkerhedsmæssige risiko

ved arbejde med udbedring af driftsstop på flaskeautomaterne består.

Nævnet lagde herved til grund, at det fremgik af brugermanualerne til flaskeautomaterne, at

flaskeautomaterne er CE-mærkede, og den påtænkte anvendelse af maskinerne for butikspersonalet bl.a. er

udbedring af stop og anden periodisk vedligeholdelse på første niveau.

Nævnet lagde videre til grund, at det fremgik af brugermanualerne til flaskeautomaterne, at installationen

under ingen omstændigheder må betjenes af medarbejdere, der ikke kan læse, eller er under 14 år, og den

ikke må anvendes i modstrid med lokal lovgivning.

Nævnets afgørelser blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2017-6070-41714) – Arbejdstilsynets j. nr. 20170033106.

Arbejdstilsynets bemærkninger

På baggrund af Arbejdsmiljøklagenævnets hjemvisning vil Arbejdstilsynet gennemføre et nyt tilsynsbesøg

hos virksomheden for at besigtige flaskeautomaten og de unges arbejde med udbedring af driftsstop. Ved

tilsynsbesøget vil Arbejdstilsynet foretage en fornyet vurdering af, om arbejdet med udbedring af driftsstop

indebærer en sikkerhedsmæssig risiko, som gør, at unge under 18 år ikke må udføre arbejdet efter reglerne i

arbejdsmiljølovgivningen.

18. Hjemvisning af et påbud om at faldsikringsudstyr kun må vælges, hvis kollektiv beskyttelse fx

rækværk ikke kan anvendes

Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg på en byggeplads, hvor man var i gang med opførelse af et stort lager.

Der foregik svejsearbejde på taget uden for afspærringen helt ude ved kanten, hvor Arbejdstilsynet

vurderede, at der var mere end 12 meter ned. Den ansatte, der udførte svejsearbejde, var iført falddæmpende

udstyr, sele og line, hvor forankringspunktet var mere end 30 grader til siden. Der var ikke etableret

kollektive sikkerhedsforanstaltninger fx rækværk ved kanten.

Arbejdstilsynet fik oplyst af den ansatte, der udførte svejsearbejde, at han var smed fra et maskinværksted,

og at han var ved at svejse fastgørelser til betonelementer. Den ansatte oplyste desuden, at han havde

arbejdet med dette i mere end to dage, og at han manglede én til to dages arbejde endnu. Han havde valgt at

bruge falddæmpende udstyr, fordi han arbejdede uden for afspærringen helt ude ved kanten. Han oplyste, at

han var blevet sat i gang med opgaven af en byggeleder fra den virksomhed, som stod for arbejdet på taget.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet kontaktede herefter telefonisk arbejdsgiveren fra maskinværkstedet, som oplyste, at den

ansatte udelukkende var udlejet til den virksomhed, som stod for arbejdet på taget.

Efterfølgende blev Arbejdstilsynet ringet op af den virksomhed, som stod for arbejdet på taget, som oplyste

at man ikke var enig i, at det var deres virksomhed, som havde ansvar for den ansattes sikkerhed ved det

konkrete arbejde.

Arbejdstilsynet traf herefter afgørelse med påbud om at sikre, at faldsikringsudstyr udelukkende vælges til

arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, fx rækværk, skærme og net ikke

med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.

Virksomheden klagede og anførte, at virksomheden ikke har påtaget sig arbejdsgiveransvaret for den ansatte.

Maskinværkstedet var antaget til at svejse beslag til fastgørelser at betonelementer, og at byggelederen havde

alene beskrevet over for den ansatte, hvad opgaven bestod i, men ikke givet konkret instruks i, hvordan

arbejdet skulle udføres, herunder nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden var rette modtager af

Arbejdstilsynets påbud om straks at sikre, at faldsikringsudstyr udelukkende vælges til arbejdsopgaver, hvor

sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, fx rækværk, skærme og net ikke med rimelighed kan

anvendes på grund af arbejdets art og karakter på en byggeplads.

Nævnet vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kan tage stilling til, hvorvidt

virksomheden var rette modtager, da det var uklart, hvorvidt virksomheden havde påtaget sig

arbejdsgiveransvaret for den ansatte, som udførte svejsearbejde ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden i klagen havde oplyst, at virksomheden ikke har påtaget sig

arbejdsgiveransvaret for den ansatte fra et maskinværksted, der var underentreprenør på byggepladsen, og

som bærer den direkte risiko for arbejdsresultatet, hvorfor det alene er over for maskinværkstedet, at den

ansatte havde pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed.

Nævnet vurderede på den baggrund herefter, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes

afgørelse om, hvorvidt virksomheden straks skulle sikre, at faldsikringsudstyr udelukkende vælges til

arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, fx rækværk, skærme og net ikke

med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.

Nævnets afgørelser blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2017-6033-41922 og 2017-6199-61501) - Arbejdstilsynets j. nr. 20170032193.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning og har ikke foretaget sig

yderligere i den konkrete sag. Arbejdstilsynet har taget til efterretning, at der ikke var tilstrækkelige

oplysninger til at kunne fastslå, at virksomheden havde påtaget sig arbejdsgiveransvaret for den ansatte, og

tage stilling til, at virksomheden var rette modtager af strakspåbuddet.

19. Hjemvisning af påbud om at sikre tilstrækkelige flugtveje i en butik

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg i en butik. Butikken var placeret i en del af et mindre butiksområde. Her

konstaterede Arbejdstilsynet, at der var én indgangsdør til butikken, og at bagerste del af butikken var

indrettet med et mindre lager, et lille kontor, spiserum og toilet. Arbejdstilsynet konstaterede desuden, at der

ingen bagudgang eller anden udgang fra butikkens lager- og kontorområde var end indgangsdøren til

butikken. Der var i alt seks ansatte i butikken.

Arbejdstilsynet fik desuden oplyst, at der tidligere havde været en dør i den anden ende af butikken, som

førte ud til centerområdet, men at denne dør var blevet spærret/blændet, og dermed ikke længere kunne

benyttes.

Arbejdstilsynet fik endvidere oplyst, at de stedlige brandmyndigheder havde accepteret dette og foreslået, at

de ansatte i stedet skulle smadre en af de store butiksvinduer med en økse, hvis de skulle ud i fx tilfælde af

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

brand og ikke kunne benytte indgangsdøren til butikken. Øksen var placeret ved døren ind til lager-/kontor.

Arbejdstilsynet traf afgørelse med påbud om, at virksomheden straks skulle sikre tilstrækkelige flugtveje i

butikken.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om at sikre tilstrækkelige flugtveje i butikken

således, at der er en betryggende mulighed for, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i

sikkerhed i det fri eller til et sikkerhedsområde, da nævnet fandt det uklart om flugtvejene var uforsvarlige,

da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at der var én indgangsdør til

butikken, og at bagerste del af butikken var indrettet med et mindre lager, et lille kontor, spiserum og toilet,

og at der ingen bagudgang eller anden udgang fra butikkens lager- og kontorområde var end indgangsdøren

til butikken. Der havde tidligere været en dør i den anden ende af butikken, som førte ud til centerområdet,

men denne dør var blevet spærret/blændet.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at virksomheden oplyste, at brandmyndigheden havde accepteret

dette og foreslået, at de ansatte i stedet skulle smadre et af de store butiksvinduer med en økse, hvis de skulle

ud i fx tilfælde af brand og ikke kunne benytte indgangsdøren til butikken, samt at øksen var placeret ved

døren ind til butikkens lager-/kontor.

Nævnet lagde herved vægt på, at det er uklart og ikke fremgik af sagens oplysninger, hvilken

risikovurdering, der er blevet lagt til grund ved bygningsmyndighedens godkendelse af, at der nu kun er én

flugtvej i butikken.

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2017-6030-42930) – Arbejdstilsynets j. nr. 20170035089.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning, og Arbejdstilsynet har ikke

fundet anledning til at foretage sig yderligere. Arbejdstilsynet har taget til efterretning, at kompetencen i

forhold til flugtveje i butikken er henlagt til bygningsmyndigheden, og at der ikke var tilstrækkelige

oplysninger til at kunne fastslå, at forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 38: Orientering om Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren