Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 38
Offentligt
1957234_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejds-
miljøområdet
CVR 10172748
Arbejdstilsynet afgiver hvert år en redegørelse om klagesager til Arbejdsmiljørådet.
Redegørelsen for klagesager for 2017 er nu udarbejdet og er vedlagt til udvalgets
orientering.
Redegørelsen viser bl.a., at virksomhederne i 2017 kun har klaget over 1,9 pct. af
de ca. 19.000 afgørelser, som Arbejdstilsynet traf om overtrædelse af arbejdsmiljø-
lovgivningen.
Arbejdstilsynet har selv ophævet 170 af de påklagede afgørelser, svarende til ca. 45
pct., mens 212 er sendt videre til Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdsmiljøklage-
nævnet har omgjort i alt 68 afgørelser, svarende til knap 20 pct.
Set under ét har virksomheden altså har fået en forkert afgørelse i mere end hver
anden afgørelse, der er påklaget. Det er for højt et tal, og det kan jeg som beskæfti-
gelsesminister ikke være tilfreds med. Derfor er det vigtigt, at vi i forbindelse med
de kommende forhandlinger i forligskredsen om ekspertudvalgets anbefalinger og
den fremtidige arbejdsmiljøindsats også får set på, hvordan vi kan styrke kvaliteten
af tilsynets afgørelser.
Jeg noterer mig også, at Arbejdstilsynet kontinuerligt arbejder med kvalitet i afgø-
relser, så der træffes juridisk rigtige og forståelige afgørelser i forhold til virksom-
hederne.
Det fremgår i øvrigt af redegørelsen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er
faldet fra 70 dage i 2016 til 58 dage i 2017. Jeg er tilfreds med denne udvikling og
hæfter mig ved, at Arbejdstilsynet fortsat vil have opmærksomhed på udviklingen i
sagsbehandlingstiderne.
24. oktober 2018
J.nr.
20185200278
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen