BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 289: Opfølgning på samråd om mineraluld, jf. BEU alm. del - samrådsspm. AN-AP, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 289
Offentligt

8. februar 2019

Anerkendelse af arbejdsskadesager, hvor den ansatte har arbejdet med

isoleringsmaterialer

På baggrund af forespørgsel fra Arbejdstilsynet beskrives i dette notat AES’ behandling af

anerkendelsesspørgsmålet i arbejdsskadesager, hvor den ansatte har anmeldt sygdom efter arbejde med

isoleringsmaterialer, blandt andet mineraluld. Generelt bemærkes, at AES i behandlingen af disse

arbejdsskadesager ikke sondrer mellem mineraluld, glasuld, stenuld og rockwool, idet der for alle

materialerne er tale om støvende isoleringsmaterialer.

Notatet beskriver indledningsvis fortegnelsens krav til anerkendelse af sygdomme, som arbejde med

dette materiale kan give anledning til. Dernæst gennemgås AES’ praksis for behandlingen af disse sager,

herunder praksis for forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget.

1. Sygdomme på fortegnelsen som følge af arbejde med isoleringsmaterialer

Isoleringsmaterialer er flere steder på fortegnelsen anført som påvirkning for sygdomme i luftvejene samt

som irritativt stof i forhold til udvikling af eksemer som følge af arbejde med disse materialer. Det er

fibrene fra disse isoleringsmaterialer, der er skadelige.

Punkt

E.7.

G.1.

G.2.

Sygdom

KOL/Kronisk bronkitis

Allergisk eksem

Andre irritative

sygdomme

Påvirkning

Dampe/gasser/støv og/eller røg i mange år

Allergener

(for eksempel konserveringsmidler,

gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer o.l.)

Et eller flere irritationsstoffer eller fysiske faktorer

Kronisk bronkitis/KOL (E.7.)

Støv fra isoleringsmaterialer kan anerkendes som en arbejdsbetinget påvirkning, der kan medføre

kronisk bronkitis/KOL. Anerkendelse af sygdommen forudsætter mange års massiv udsættelse for støv

(som udgangspunkt 8-10 år). Ved vurderingen af eksponeringen inddrages oplysninger om, hvorvidt

arbejdet er foregået udendørs eller indendørs, herunder udsugningsforholdene under arbejdet. Det

indgår tillige, om der har været anvendt åndedrætsværn. Ved en særlig massiv udsættelse kan det

tidsmæssige krav til udsættelsen konkret vurderes lavere.

Det er ikke et krav, at der er symptomer på den kroniske bronkitis/KOL i umiddelbar tilknytning til den

arbejdsmæssige påvirkning. Det skyldes, at sygdommen er lang tid om at udvikle sig, og at den ansatte

ikke nødvendigvis oplever gener af sygdommen i dens tidlige faser.

Hudsygdomme (G.1. og G.2.)

Allergisk eksem efter udsættelse for isoleringsmaterialer kan anerkendes efter G.1., hvis der ved

allergitest er påvist en positiv reaktion over for isoleringsmaterialet. Hvis der ikke kan påvises allergi over

for konkrete isoleringsmaterialer, vil sagen i stedet kunne anerkendes som et toksisk eksem efter G.2.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 289: Opfølgning på samråd om mineraluld, jf. BEU alm. del - samrådsspm. AN-AP, fra beskæftigelsesministeren

Isoleringsmaterialer er meget lokalirriterende og medfører intens kløe, der hos nogle kan udvikle sig til et

kronisk eksem. Eksemet kan opstå ganske hurtigt

–

dage til uger

–

afhængigt af, om den ansatte har

anvendt beskyttelsesdragt, om den ansatte har kravlet rundt på et loft med isoleringsmaterialer osv. Ved

vurderingen af om det anmeldte eksem er arbejdsbetinget, inddrages oplysninger om eventuel

forudbestående atopisk eksem, da personer med forudbestående atopisk eksem antages at have en

lavere grænse for at udvikle et irritativt eksem for isoleringsmaterialer end andre. Der skal derfor mindre

udsættelse for isoleringsmaterialer til, at disse personer udvikler eksem. Forudbestående atopisk eksem

afskærer således ikke en anerkendelse af eksemet som værende arbejdsbetinget, når belastningerne har

været til stede.

2. Praksis for behandling af sager efter udsættelse for isoleringsmaterialer

Den indledende sagsbehandling

Når AES modtager en anmeldelse, beder AES indledningsvis den ansatte om at beskrive de

arbejdsmæssige påvirkninger. Disse oplysninger sammenholdes med oplysningerne i anmeldelsen, som

også kan være vedlagt journal fra en undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik eller hos dermatolog.

Når oplysningerne om belastningen peger mod en tilstrækkelig arbejdsmæssig påvirkning, drøftes sagen

med en lægekonsulent i AES.

Hvis der ikke allerede er indhentet en arbejdsmedicinsk erklæring/journal eller dermatologisk

speciallægeerklæring/journal fra den behandlende hudlæge, vil disse oplysninger blive indhentet inden

drøftelsen med lægekonsulenten. Drøftelsen med lægekonsulenten omfatter bl.a. følgende:



Lungesygdomme

–

arbejdsmedicinsk lægekonsulent

Den arbejdsmedicinske lægekonsulent bistår sagsbehandleren i afklaringen af, hvorvidt den beskrevne

påvirkning er tilstrækkelig til udvikling af den anmeldte lungesygdom, herunder også om eksponeringens

omfang har været tilstrækkelig i den konkrete situation, og om der er andre forhold, der mere sandsynligt er

årsag til sygdommen. Der kan i dialogen med den arbejdsmedicinske lægekonsulent være behov for indhentelse

af yderligere oplysninger (eksempelvis en lungemedicinsk speciallægeerklæring) for at afklare diagnosen

endeligt.



Hudsygdomme

–

dermatologisk lægekonsulent

Den dermatologiske lægekonsulent bistår på samme måde i afdækninge n af, hvorvidt der er tale om et allergisk

eller irritativt eksem udløst af arbejdet med isoleringsmaterialer. I dialogen mellem lægekonsulent og

sagsbehandler afdækkes den eksponering, som den ansatte har været udsat for, tidspunkt for debut af

symptomer, brug af værnemidler mv. Også her kan der være behov for at indhente supplerende lægelige

oplysninger, eksempelvis om test for allergiske reaktioner, journaler om forudbestående hudproblematikker mv.

Høring af arbejdsgiveren

AES foretager herefter en høring af arbejdsgiveren over den beskrevne belastning for at afklare, om

oplysningerne er korrekte. AES hører dog ikke arbejdsgiveren, hvis det efter den juridiske og lægefaglige

gennemgang er vurderet, at sygdommen ikke kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Har arbejdsgiveren ikke indvendinger imod den beskrevne belastning, anerkender AES sygdommen som

en arbejdsskade.

Hvis arbejdsgiveren har indvendinger imod arbejdsbeskrivelsen eller modsætter sig denne, vil AES ved

hjælp af vidner forsøge at afklare, hvorvidt det er den ansattes eller arbejdsgivers oplysninger om

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 289: Opfølgning på samråd om mineraluld, jf. BEU alm. del - samrådsspm. AN-AP, fra beskæftigelsesministeren

belastningen, der kan lægges til grund.

Hvis belastningen har fundet sted under ansættelse for flere arbejdsgivere, høres den/de arbejdsgivere,

hvor belastningen har været størst. Hvis arbejdsgiver ikke længere eksisterer, lægges viden om

”sædvanligt inden for branchen”, evt. vidneudsagn hvis der er indikation for dette, til grund.

3. Praksis for behandling af sager, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget

Sager om sygdomme, som er optaget på fortegnelsen, jf. ovenstå ende, kan anerkendes af AES.

Sygdomme som eksempelvis visse kræftformer, som ikke er optaget på fortegnelsen, kan anerkendes

efter en konkret vurdering i Erhvervssygdomsudvalget, hvorefter AES kan træffe afgørelse jf. udvalgets

indstilling.

Det er AES, der vurderer, om en anmeldt sygdom skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Når

AES modtager en anmeldelse om andre sygdomme efter udsættelse for isoleringsmaterialer end

ovenstående, skal sagsbehandleren undersøge, om denne sygdom ville kunne anerkendes efter

indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget på grund af arbejdets særlige art.

I disse situationer inddrages relevante lægekonsulenter, som qua deres faglighed og søgning i

medicinske databaser afklarer, om den anmeldte påvirkning af isoleringsmateriale kan formodes at

medføre den anmeldte sygdom. Hvis AES skønner, at der er mulighed for, at sygdommen kan

anerkendes, forelægger AES sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Dette udvalg indstiller til AES at

anerkende sygdommen, hvis udvalget skønner, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er

forårsaget af arbejdet med isoleringsmaterialet (arbejdets særlige art).