Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 196
Offentligt
Støv på byggepladser er et overset problem
Udsættelse for kvartsstøv i arbejdsmiljøet øger risikoen for KOL og silikose, særligt blandt
nedrivningsarbejdere. Et overset arbejdsmiljøproblem, mener forskere, der har udviklet en ny
forebyggelsesmodel.
Når nedrivere går rundt mellem støvende materialer på byggepladsen, indånder de silikaholdigt støv i store
mængder, dog er nogle arbejdsopgaver langt værre end andre. Men ofte går der mange år, fra man bliver
udsat for en påvirkning, til man bliver syg af det, og måske er det en af grundene til, at der ikke har været
meget fokus på problemet, mener Hans-Jørgen Limborg fra TeamArbejdsliv. Forskere fra TeamArbejdsliv og
NFA har, sammen med flere nedrivningsvirksomheder, udviklet en ny forebyggelsesmodel, der skal få
arbejdspladserne til at fokusere på det oversete problem.
- Vi har haft fokus på at se støvproblemet i et bredere perspektiv, og hvordan man kan få en branche til at
blive motiverede og skabe nogle nye fælles normer for en god forebyggelseskultur.
Et af vores mål var at sætte fokus på den kultur, der fremmer eller begrænser støvforebyggelse i praksis. En
af de ting der viste sig at fungere godt var den positive tilgang, hvor man ikke kun har fokus på regler, og
det ’man skal’, men i stedet retter fokus på det ’man kan’ for at undgå støv, fortæller Hans Jørgen Limborg.
7 trin til bedre støvforebyggelse
Det er svært at etablere en forebyggelseskultur i et nedrivningssjak, fordi de ofte kun arbejder sammen
kort tid ad gangen på skiftende arbejdsopgaver. Mange er indlejet fra andre firmaer, og en del taler ikke
dansk. Derfor skal en forebyggelseskultur skabes forfra hver gang med de folk, der arbejder sammen i en
kort periode.
For hver nedrivningsopgave skal man derfor lave en plan for, hvad man kan gøre for at begrænse
udsættelsen for støv. I projektet har forskerne udviklet et værktøj i form af en 7-trinsplan, der kommer
rundt om de forhold, som er væsentlige for at sikre god forebyggelse. Eksempelvis pladsindretning,
udpegning af støvende arbejdsopgaver, teknisk forebyggelsesudstyr, træning og instruktion samt daglige
samtaler.
- En styrke ved værktøjet ’Styr på støvet’ er, at det tager udgangspunkt i den konkrete opgave, og dermed
opleves som brugbart. Derudover er det udviklet et skema der kan overføres til NFA’s gratis app ’Safety
Observer’, og dermed danne grundlag for en løbende audit og dialog, og til at vurdere arbejdsforhold og
adfærd i forhold til den aftalte støvplan, fortæller Hans-Jørgen Limborg.
Det er vigtigt, at formændene får tid til runderingerne og den daglige samtale, det skal anerkendes som en
del af deres ledelsesopgave, påpeger han.
Svært at implementere i branchen
Selvom erfaringerne med værktøjet har været positive, har det vist sig at være svært at opnå en bredere
implementering af værktøjet i branchen.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Orientering om nyt forskningsprojekt vedr. støv i nedrivningsbranchen, fra beskæftigelsesministeren
2008348_0002.png
Motivationen til at bruge værktøjet afhænger meget af, hvilken kasket man har på. På ledelsesniveau er
man positive overfor et redskab, som alle i branchen kan og vil bruge, men det forudsætter, at
omkostningerne kan dokumenteres og pålægges bygherren. De arbejdsmiljøansvarlige er også positive,
men de vil gerne have det integreret med de systemer, de allerede anvender. Formændene finder det mest
nyttigt, hvis det kan bruges til at dokumentere, at de lever op til lovgivningen.
- Projektet viser os derfor, at holdbar forebyggelse kræver koordinerede indsatser, der både omfatter
brugbare værktøjer, men også andre incitamenter fx i form af lovgivning, økonomiske gevinster eller
branchenormer”, siger Hans-Jørgen Limborg.
Læs rapporten her
https://teamarbejdsliv.dk/wp-content/uploads/Styr-p%C3%A5-st%C3%B8vet-rapport.pdf
Læs om NFA’s app ’Safety Observer’ her
http://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Andre-vaerktoejer/Safety-observer