Undervisningsudvalget 2017-18
S 999
Offentligt
1937816_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
Medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DF) har den 5. september
2018 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 999, som jeg hermed skal be-
svare.
Spørgsmål nr. S 999:
”Hvad
er ministerens holdning til de såkaldte »puttemiddage« på sjæl-
landske gymnasier, som er beskrevet i BT, blandt andet i artiklen: »Anja
kom grædende hjem efter »drengemiddag«: Det var ren sexchikane og
mobning« den 31. august 2018?”
Svar:
De seneste par uger har man kunnet læse og høre om de såkaldte putte-
middage i medierne. Det ser umiddelbart ud til, at arrangementer som
puttemiddage er mere udbredt, end de fleste havde forestillet sig. Jeg
mener, at både gymnasierne og forældrene har ansvar for, at de unge kan
skelne mellem god og dårlig opførsel.
Som myndighedspersoner har ledelserne på gymnasierne ansvar for at
vise de unge, hvor grænserne for god adfærd går. Jeg forventer, at gym-
nasierne tager denne opgave på sig. I forbindelse med revision af be-
kendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannel-
ser efter gymnasiereformen blev muligheden for at sanktionere adfærd,
som har indflydelse på undervisningsmiljøet, også selvom adfærden fore-
går uden for skolen, herunder i fritiden, tilføjet til bekendtgørelsen.
For at minde gymnasierne om mulighederne i bekendtgørelsen har Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet sendt et hyrdebrev til gymnasierne. I
brevet, som jeg vedlægger til orientering, understreger styrelsen også, at
det forventes, at skolerne er klar til at tage de nødvendige sanktioner i
brug. Sanktionerne kan fx være udelukkelse fra konkrete eller typer af
arrangementer på skolen, herunder skolefester, samt i alvorlige tilfælde
bortvisning fra uddannelsen.
13. september 2018
Sagsnr.: 18/11526
S 999 - 2017-18 - Endeligt svar på S 999: Hvad er ministerens holdning til de såkaldte »puttemiddage« på sjællandske gymnasier, som er beskrevet i BT, blandt andet i artiklen: »Anja kom grædende hjem efter »drengemiddag«: Det var ren sexchikane og mobning« den 31. august 2018?
Men ansvaret kan ikke alene placeres hos ledelserne på gymnasierne. Det
er forældrene, der har ansvaret for at opdrage de unge og lære dem, at
denne type adfærd er uacceptabel. Jeg kan kun opfordre forældre til
gymnasieelever til at tale med deres børn om dette.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2