Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Medlem af Folketinget Mattias Tesfaye (S) har den 5. marts 2018 stillet
mig følgende spørgsmål nr. S 595, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 595:
”Vil
ministeren være indstillet på at give EGU-elever ret til at genoptage
deres uddannelsesforløb efter endt barsel?”
Svar:
Det følger af § 2 i barselsloven, jf. LBK nr. 827 af 23. juni 2017, at alle
forældre har ret til fravær. Dette gælder også for erhvervsgrunduddannel-
ses-elever under uddannelse.
Erhvervsgrunduddannelsen (egu) adskiller sig fra alle andre regulerede
uddannelser ved, at der i hvert enkelt oprettede egu-forløb er tale om en
individuel uddannelsesaftale og uddannelsesplan, som indgås mellem to
aftaleparter, nemlig kommunen og eleven. Derfor skal det også fremgå af
uddannelsesaftalen, at eleven afholder barselsorlov.
Kommunen kan således ikke nægte eleven barselsorlov og kan heller ikke
opsige uddannelsesaftalen efter endt orlov. Uddannelsesaftalen kan kun
opsiges, hvis begge parter er enige herom.
Der er alene hjemmel i egu-loven til, at kommunen ensidigt kan opsige
uddannelsesaftalen, hvis eleven ikke følger uddannelsesplanen, det vil
sige ikke møder til undervisning og virksomhedspraktik, og det er der
ikke tale om i forbindelse med barsel.
Eleven har derfor i dag ret til at genoptage sin uddannelse efter endt
barsel.
Jeg skriver i mit svar på UNU nr. 199 (Alm. del),
”at afbrydelse og gen-
optagelse af egu i forbindelse med orlov kan aftales mellem parterne og
skal fremgå af uddannelsesplanen. Hvis vurderingen er, at det er sand-
9. marts 2018
Sagsnr.:18/03072