Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
S 576
Offentligt
1863819_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 05-03-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPMAHA
Sagsnr.: 1801810
Dok. nr.: 550409
Medlem af Folketinget Tina Boel (SF) har den 23. februar 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 576 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 576:
”Hvad
har ministeren konkret gjort, og hvad påtænker ministeren at gøre for at imø-
dekomme eller imødegå den utilfredshed med Sundhedsplatformen, der det sidste
års tid er kommet fra såvel patienter som medarbejdere og administratorer af klini-
ske databaser?”
Svar:
Som svar på spørgsmålets første del om, hvad Sundheds- og Ældreministeriet konkret
har gjort ved udfordringerne med Sundhedsplatformen, vil jeg gerne henvise til ved-
lagte orientering om status på udrulning af Sundhedsplatformen, som den 8. decem-
ber 2017 blev sendt til Sundheds- og Ældreudvalget. Af orienteringen fremgår en
række af de væsentligste problemstillinger for Sundhedsplatformen samt Sundheds-
og Ældreministeriets håndtering heraf.
I forhold til hvad Sundheds- og Ældreministeriet fremover gør for at håndtere udfor-
dringerne med implementering af Sundhedsplatformen, kan jeg bl.a. oplyse, at Styrel-
sen for Patientsikkerhed fortsat fører et løbende tilsyn med Sundhedsplatformen ud
fra en løbende vurdering af, hvor der kan være risiko for patientsikkerheden. Det in-
debærer bl.a., at styrelsen reagerer på alle henvendelser, både fra patienter og med-
arbejdere, som oplever, at Sundhedsplatformen har ført eller kan føre til patientska-
der. Derudover følger Sundhedsdatastyrelsen fortsat udviklingen i datakvaliteten fra
Sundhedsplatformen gennem indberetningerne til Landspatientregistret. Styrelsen
udarbejder bl.a. monitorerings- og indikatoropgørelser på f.eks. kræft- og hjerteom-
rådet og indgår i tæt dialog med regionerne med henblik på at forbedre registrerin-
gerne i Landspatientregistret. Yderligere følger Sundhedsdatastyrelsen regionernes
arbejde med at forbedre den lokale integration af det Fælles Medicinkort i Sundheds-
platformen. Det bemærkes i øvrigt, at Region Hovedstaden har oplyst ministeriet, at
regionen vil i værksætte et samarbejde med PLO-Hovedstaden om at forbedre epikri-
serne fra regionens sygehuse til almen praksis.
Med hensyn til de kliniske kvalitetsdatabaser, der anvendes til forskning og statistik,
skal jeg oplyse, at Sundhedsdatastyrelsen den 22. januar 2018 har henvendt sig til de
dataansvarlige myndigheder for kliniske kvalitetsdatabaser og bedt om en oversigt
over, hvilke kliniske kvalitetsdatabaser, der er berørt af manglende indberetning pga.
implementering af Sundhedsplatformen, samt omfanget af den manglende indberet-
ning.
For de databaser, som er berørt af den manglende indberetning, er der endvidere
bedt om en konkret handle- og tidsplan for genopretningen af indberetningen til kli-
niske kvalitetsdatabaser. Oversigter samt handle- og tidsplaner skal være Sundheds-
datastyrelsen i hænde senest den 3. marts 2018.
./.
S 576 - 2017-18 - Endeligt svar på S 576: Hvad har ministeren konkret gjort, og hvad påtænker ministeren at gøre for at imødekomme eller imødegå den utilfredshed med Sundhedsplatformen, der det sidste års tid er kommet fra såvel patienter som medarbejdere og administratorer af kliniske databaser?
De udfordringer som Sundhedsplatformen forårsager i sundhedsvæsenet, både for
patienter, pårørende og medarbejdere er uholdbare, og det er et kritikpunkt, som mi-
nisteriet har rejst for begge regioner.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maja Holm Andreasen
Side 2