Folketingets Lovsekretariat
Mattias Tesfaye
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
28. november 2017
Folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) har den 20. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. S 224, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 224:
J.nr. 2017-2633
”Er
ministeren enig med arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen i dennes udta-
lelse om regeringens forslag om at spare 870 mio. kr. årligt på uddannelsesaktive-
ring: »På grund af økonomi er det eksempelvis læse-, skrive-, regne- eller ordblin-
dekurser, der kan ryge til fordel for virksomhedspraktik«, jf. artiklen »Ny er-
hvervsaftale rammer uddannelse til arbejdsløse« fra avisen.dk den 17. november
2017?”
Svar:
Nej, jeg er ikke enig i Henning Jørgensens analyse af konsekvenserne af forslaget
om forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen.
Forslaget vil betyde, at kommunerne i højere grad bærer de direkte udgifter ved ak-
tivering. Det forventes at medføre, at kommunerne vil gøre mindre brug af udgifts-
tunge aktiveringsforløb så som vejledning og opkvalificering. I stedet forventes
det, at de vil gøre mere brug af virksomhedsrettede tilbud, der er billigere og gene-
relt har bedre effekter.
Den type aktivering, som jeg forventer, at kommunerne vil anvende mindre af, om-
fatter også visse typer af uddannelse, men ordblindekurser og uddannelsespuljerne
fra beskæftigelsesreformen er ikke omfattet af forslaget. Her vil de gældende refu-
sionssatser fastholdes. Samtidig skal det bemærkes, at indsatsen overfor de svage-
ste på jobafklarings- og ressourceforløb ikke er omfattet af forslaget.
Læse-, skrive- og regnekurser er omfattet af forenkling af den økonomiske styring.
Men samtidig vil regeringen give alle ledige, undtagen uddannelseshjælpsmodtage-
re, ret til en test, medmindre jobcentret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov her-
for. Hvis testen viser et behov, har alle ledige ret til et læse-, skrive og regnekursus.
Uddannelseshjælpsmodtagere og unge under 25 år med et uddannelsespålæg skal
stadig testes inden for 1 måned.
Min forventning er, at kommunerne vil give de ledige den indsats, som bedst kan
bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Hvis kommunerne vurderer, at særlige til-
bud som fx en mere udgiftstung uddannelse kan bringe den ledige tilbage i arbejde,
vil kommunerne fortsat kunne tilbyde den ledige dette kursus. Det skal bl.a. ses i
lyset af, at vi med reformen af refusionen på ydelser har styrket kommunernes inci-
tament til at få de ledige hurtigt tilbage i arbejde.