Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
S 119
Offentligt
1814016_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017-5247
Doknr.
496236
Dato
09-11-2017
Medlem af Folketinget Finn Sørensen (EL) har d. 1. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. S 119 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 119:
”Vil ministeren, idet der henvises til SOU alm. del –
spørgsmål 26 svare på, hvorfor
han ikke har sikret sig de nødvendige oplysninger om udlændinges uddannelsesni-
veau, så tilskuddene blev beregnet på et korrekt grundlag, og mener ministeren, at
staten bør efterregulere, da der ikke er tale om en fejl fra kommunernes side, men
mangelfulde oplysninger, som ministeriet har ansvaret for?”
Svar:
I forbindelse med de årlige udmeldinger af tilskud og udligning opdaterer Økonomi- og
Indenrigsministeriet kriterier mv. ud fra de definitioner, som er fastsat i loven. Opdate-
ringen baseres på den tilgængelige statistik herfor. For de fleste kriterier er Danmarks
Statistik leverandør, og der tages udgangspunkt i de forudsætninger, som Danmarks
Statistik også anvender i forbindelse med offentliggjorte statistikker.
Ministeriet udarbejder således ikke selv statistikkerne, men foretager i forbindelse med
modtagelsen af data forskellige kontroller, hvor der bl.a. undersøges for udsving i da-
ta, sammenhæng med offentliggjort statistik mv.
I det konkrete tilfælde vedrørende statistikken for befolkningens højeste fuldførte ud-
dannelse er der, som oplyst i besvarelsen af spørgsmål nr. S 75, tale om, at Dan-
marks Statistik i september 2017 har opdateret statistikken med en ny undersøgelse
af indvandreres medbragte uddannelse, og at den seneste undersøgelse og opdate-
ring vedrørende indvandreres medbragte uddannelse var fra 2006.
Det har i perioden fra 2006 og frem til opdateringen i september 2017 betydet en stig-
ning i antallet af personer, som i statistikken fremgår med uoplyst uddannelse, men
udviklingen er sket gradvist over årene.
Det er i de tidligere besvarelser af spørgsmål nr. S 75 samt SOU alm. del spørgsmål
26 allerede oplyst, at ministeriet ved de årlige udmeldinger anvender den statistik,
som er offentliggjort pr. 1. juli i året før tilskudsåret, og at der ikke foretages ændringer
efterfølgende i udmeldte tilskud ved senere opdateringer af statistikker. Det er også
oplyst, at problemstillingen med datagrundlaget vedrørende befolkningens uddannel-
sesniveau indgår i det arbejde, der pågår i Finansieringsudvalget. Problemstillingen vil
således blive behandlet i udvalgets rapport, som forventes færdig ved udgangen af
2017.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll