Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt
1833244_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. december 2017
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2017-0037-0005
603660
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 19 vedrørende forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til
lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og for-
skellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelses-
loven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anven-
delse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som
Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine Fock (ALT) har stillet til
justitsministeren den 8. december 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til udtalelse fra lektor Hanne Marie Motzfeldt i artiklen "Lovforslag giver adgang til hemmelig overvågning af den danske befolkning" fra Politiken den 6/12-17, til justitsministeren
Spørgsmål 19 fra Folketingets Retsudvalg efter ønske fra Josephine
Fock (ALT) vedrørende L 68 og L 69:
”Vil
ministeren kommentere udsagnet fra lektor i persondataret
og forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Hanne Marie Motz-
feldt, om at ”Det her er en ladeport
for ministerielle regler, der
uden reel demokratisk kontrol kan give adgang til hemmelig
overvågning af den danske befolkning. Borgerne får intet at vide
selv, og samtidig skubbes magten væk fra vores folkevalgte og
over til forvaltningen. Ønsker vi virkelig, at staten kan bruge de
her personoplysninger og samkøre store registre uden en egent-
lig lovgivningsprocedure og demokratisk debat? På overfladen
kan det ligne små justeringer, men reelt er det fundamentale æn-
dringer”, jf. artiklen ”Lovforslag giver adgang til hemmelig
overvågning
af den danske befolkning” fra Politiken den 6. de-
cember 2017, herunder om dette stadig ikke giver ministeren
anledning til at genoverveje de foreslåede regler, jf. ministerens
svar på L 68 - spørgsmål 4?”
Svar:
Justitsministeriet har i svaret på spørgsmål 4 til L 68 og L 69 nærmere gen-
nemgået ministeriets overvejelser bag bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk.
3 og § 23.
Som det fremgår af dette svar, skal denne del af lovforslaget bl.a. ses i lyset
af, at der kan være en forskellig praksis for, om en viderebehandling må ske
i en konkret situation på et bestemt lovområde.
Det er i dag således op til den dataansvarlige selv at vurdere, om en videre-
behandling af oplysninger er forenelig med det oprindelige formål. En ud-
nyttelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, kan gøre op med en
uensartet praksis, når det præcist bliver fastlagt i hvilke tilfælde, der lovligt
kan ske viderebehandling, og i hvilke tilfælde der ikke kan ske viderebe-
handling.
Det bemærkes i den forbindelse som nævnt i svaret på spørgsmål 4, at der
efter gældende praksis er forholdsvise vide rammer for offentlige myndig-
heder til at viderebehandle personoplysninger til andre formål.
2
L 68 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til udtalelse fra lektor Hanne Marie Motzfeldt i artiklen "Lovforslag giver adgang til hemmelig overvågning af den danske befolkning" fra Politiken den 6/12-17, til justitsministeren
Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at en udnyttelse af bemyndigel-
sesbestemmelsen vil bidrage til åbenhed og klarhed omkring videreanven-
delsen af personoplysninger, hvilket ikke mindst i grænsetilfældene eller i
de tilfælde, hvor myndigheder anlægger en forskellig fortolkning af, hvad
en konkret anvendelse af finalité-princippet fører til, vil være til stor gavn
for borgerne og myndighederne, da der vil blive skabt et mere sikkert og
gennemsigtigt grundlag for videreanvendelsen.
Samtidig skal Justitsministeriet henvise til, at der er bygget en række be-
grænsninger ind i mulighederne for at anvende bestemmelsen, ligesom en
bekendtgørelse vil skulle indeholde de garantier, som fremgår af databeskyt-
telsesforordningens artikel 23, stk. 2.
Det er på den baggrund fortsat Justitsministeriets opfattelse, at der med be-
myndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, er fundet den rette ba-
lance mellem behovet for en effektiv forvaltning samtidig med, at der fortsat
er en høj beskyttelse af borgernes personoplysninger. Justitsministeriet fin-
der derfor ikke anledning til at ændre på lovforslagets § 5, stk. 3, og § 23.
3