Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. april 2018
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2017-0037-0005
710187
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 111 vedrørende forslag til lov
om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (L 68) og forslag til lov
om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-
sonoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige
andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og
databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på of-
fentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (L 69), som Folketingets
Retsudvalg efter ønske fra Josephine Fock (ALT) Zenia Stampe (RV), Lis-
beth Bech Poulsen (SF) og Eva Flyvholm (EL) har stillet til justitsministeren
den 10. april 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Spørgsmål nr. 111 fra Folketingets Retsudvalg på vegne af Josephine
Fock (ALT), Eva Flyvholm (EL), Zenia Stampe (RV) og Lisbeth Bech
Poulsen (SF) vedrørende L 68 og L 69:
”
Er ministeren enig i, at man bør fortolke det nationale råderum,
som alene værende et råderum for medlemsstaternes parlamen-
ter, og ikke et råderum for den til enhver tid siddende regering
eller minister?”
Svar:
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 48 til L 68, fremgår det af præ-
ambelbetragtning nr. 41 til databeskyttelsesforordningen, at når forordnin-
gen henviser til et retsgrundlag eller en lovgivningsmæssig foranstaltning,
kræver det ikke nødvendigvis en lov, der er vedtaget af et parlament.
Det fremgår herom i betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforord-
ningen, side 158 og 401, at når forordningens nationale råderum udnyttes,
kan det foregå i en bekendtgørelse, fastsat på baggrund af en bemyndigelse
i lov, der rummer mulighed for at fastsætte regler om behandling af person-
oplysninger.
2