Skatteudvalget 2017-18
L 4
Offentligt
1810456_0001.png
31. oktober 2017
J.nr. 2017 - 5154
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstof-
forbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerheds-
udstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om
leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænses og forhøjelse og øget differenti-
ering af brændstofforbrugsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 27. oktober 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/10-17 fra Finans og Leasing, til skatteministeren
1810456_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere på henvendelsen af 27. oktober 2017 fra Finans og Lea-
sing, jf. L 4
bilag 19.
Svar
Finans og Leasing har til Skatteudvalget fremsendt en række spørgsmål til lovforslaget (L
4). I hovedtræk fremføres følgende:
1. Bemærkningerne i lovforslaget på side 25, venstre spalte,
2. sidste afsnit ”Det
vil være
muligt at udforme sådanne standardformularer med en række til-
og fravalg for parterne”
må anses
at være overensstemmende med Finans og Leasings forslag om, at SKAT alene udar-
bejder standardaftaler for den del af aftalen som er afgørende for, om det er en lea-
singaftale eller et maskeret køb jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9. Kan Skatte-
ministeren bekræfte dette?
2. Er Skatteministeren enig i, at forslaget om, at SKAT skal udarbejde standardkontrak-
ter uden valgfrihed, er i strid med princippet i forvaltningsloven om hemmelighol-
delse af væsentlige forretningsforhold? I benægtende fald hvorfor ikke?
3. Er det ikke også en fravigelse af de almindelige civilretlige regler, at man vil overlade
det til SKAT at fastsætte de kontraktvilkår, som skal gælde mellem leasingselskaberne
i indbyrdes konkurrence og deres kunder, og burde det i givet fald ikke være frivilligt
for danske leasingselskaber, ligesom det efter forslaget er for udenlandske leasingsel-
skaber?
4. Hvilken nærmere analyse/forståelse af forslaget om, at SKAT skal udarbejde er-
hvervslivets kontrakter ligger til grund for, at Erhvervsstyrelsen kan udtale sig herom?
Hvorfor har man ikke inddraget branchens input i denne analyse?
5. Det fremgår, at SKAT senest den 1. april 2018 offentliggør standardformularer til
brug for § 3 b. Finans og Leasing foreslår, at der indføres en hjemmel i loven, hvor
Skatteministeren bemyndiges til at sætte denne del af lovforslaget i kraft, således at
der tages højde for, at SKAT og branchen muligvis ikke er nået til enighed om ud-
formningen af standardformularerne inden 1. april 2018.
6. I forlængelse af Skatteministeriets svar nederst på side 68 i høringsskemaet anmoder
Finans og Leasing om en uddybning af overgangsreglerne. Finans og Leasing anfører,
at de foreslåede overgangsregler vil være særdeles indgribende i forhold til de almin-
delige civilretlige regler omkring parters aftaleforløb. Det skyldes, at eksempelvis tidli-
gere indgåede rammeaftaler med erhvervskunder ikke nødvendigvis kan opfyldes med
de foreslåede overgangsregler.
Side 2 af 5
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/10-17 fra Finans og Leasing, til skatteministeren
1810456_0003.png
7. Anser Skatteministeriet
det for et ”afgiftshul”, hvis en virksomhed eller en kommune
opnår samme rabat som et leasingselskab og dermed betaler mindre i registreringsaf-
gift, fordi man ikke er underlagt kravet om genberegning af registreringsafgiften i § 9
a? I benægtende fald ønskes det oplyst, hvorfor ikke?
8. Når man ser på handelspriser i DMR, kan der så skelnes mellem, hvad der er fabriks-
monteret udstyr, og hvad der er eftermonteret afgiftsfrit udstyr, således at man får
den til brug for genberegningen relevante handelspris renset for eftermonteret afgifts-
frit udstyr?
9. Er der foretaget en analyse af de administrative byrder, herunder for SKAT, med for-
slaget om genberegning?
10. Finans og Leasing foreslår, at det angives som en valgmulighed i § 9 a, at man kan be-
regne den endelige afgift, som skal gælde 4 måneder efter indregistreringen, allerede
ved indregistreringen ud fra listeprisen minus 15 procent?
Hertil bemærkes:
Ad 1. Jeg henviser til mit svar på
SAU, L 4
spørgsmål 28,
om indhold af standardkon-
trakter.
Ad 2. Udarbejdelsen og anvendelsen af standardformularer medfører ikke en pligt til at
offentliggøre forretningshemmeligheder. Anvendelsen af standardformularer bliver alene
en forudsætning for at anvende reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift.
Ad 3. Anvendelsen af standardformularer bliver alene en forudsætning for at anvende
reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Såfremt ordningen med stan-
dardformularer gøres valgfri, vurderes det, at den administrative lettelse for både virk-
somhederne og SKAT ikke vil blive realiseret.
Ad 4. Jeg har modtaget høringssvar fra Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering
(TER) med en vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervene. Jeg henviser
til TERs høringssvar, som fremgår af
SAU, L 4 - bilag 13.
De administrative konsekvenser for erhvervene af stramningerne på leasingområdet vil
indgå i den aftalte evaluering i 4. kvt. 2018.
Ad 5. Det foreslåede er baseret på den forventede periode, som SKAT skal bruge til at
udarbejde standardformularer i samarbejde med branchen tillagt en passende margen. Jeg
finder derfor ikke på nuværende tidspunkter anledning til at ændre på de foreslåede fri-
ster.
Side 3 af 5
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/10-17 fra Finans og Leasing, til skatteministeren
1810456_0004.png
Ad 6. I det givne eksempel med rammeaftaler, som kan løbe over en længere periode, kan
det ikke forudsættes, at der ikke i perioden sker lovændringer. Virksomhederne må natur-
ligvis tage højde for dette forhold i de indgåede aftaler.
Ad 7. Der er foreslået en undtagelse fra registreringsafgiftslovens § 9 a for biler, som
anvendes af en virksomheds egne ansatte i forbindelse med arbejdets udførelse. Dette
gælder kun, såfremt disse biler ikke købes og anvendes med henblik på videresalg. Det
er netop ved videresalg, at den såkaldte ”bilvask” opstår.
Jeg skal hertil yderligere bemærke, at firmabiler ikke vil skulle anses for anskaffet eller
anvendt med henblik på videresalg, blot fordi virksomheden forventer, at firmabilflå-
den på et uvist tidspunkt i fremtiden vil skulle udskiftes.
Derimod vil videresalg skulle anses for hensigten, såfremt det på anskaffelsestidspunk-
tet er et hovedformål eller et af hovedformålene at sælge bilen efter kort tid med hen-
blik på at opnå en fortjeneste ved videresalget eller med henblik på at udskifte firmabil-
flåden, før en sådan udskiftning kan anses for begrundet i virksomhedens (eller de an-
sattes) egne, rimelige krav til bilerne.
Hvis der allerede på anskaffelsestidspunktet er indgået aftaler, der regulerer vilkårene
for virksomhedens senere videresalg af firmabilerne, kan det være et indicium for, at
videresalg har været et hovedformål på anskaffelsestidpunktet.
Ad 8. Der sondres ikke i DMR mellem eftermonteret afgiftsfrit udstyr og fabriksmonteret
afgiftspålagt udstyr. Det er derfor op til virksomhederne at skelne mellem dette ved gen-
beregningen, ligesom leasingvirksomhederne m.v. allerede gør i dag.
Udgangspunktet for genberegningen er, at leasingselskaberne m.v. skal anvende den mar-
kedsmæssige pris for tilsvarende brugte biler på markedet. Det er den pris, leasingselska-
berne i dag fastsætter ved videresalg af bilerne til almindelige forbrugere. Leasingselskaber
m.v. er professionelle aktører og har i dag ikke vanskeligt ved at finde en markedspris for
nyere brugte biler. Værdifastsættelsen ved genberegningen er identisk med den værdifast-
sættelse, som leasingselskaberne m.v. i dag foretager på de brugte, importerede køretøjer,
ved værditabsberegninger og videresalg af køretøjer fra egen flåde.
Den afgiftspligtige værdi fastsættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets stand
under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer el-
ler forringelser som følge af ombygning og øvrige beskaffenhed. Efter 4 måneder vil der
oftest være tale om næsten nye køretøjer, hvor det ikke er nødvendigt at foretage indivi-
duelle fradrag for stand, kørte kilometer, m.v.
Ad 9. Jeg henviser til bemærkningerne til lovforslaget, afsnit 3.1, om de administrative
konsekvenser for SKAT.
Side 4 af 5
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/10-17 fra Finans og Leasing, til skatteministeren
1810456_0005.png
Ad 10. Jeg henviser til mit svar på
SAU, L 4
spørgsmål 28,
om fastsættelse af afgift efter
4 måneder.
Side 5 af 5