Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (L 35):
”Agter
regeringen på baggrund af de foreslåede stramninger af
optjeningsprincippet for at opnå fuld ret til børne- og ungeydelse
at undersøge konsekvenserne for udviklingen i antallet af børn,
der vokser op i fattigdom i Danmark, og for børns og børnefa-
miliers integration i det danske samfund?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen modtaget følgende bidrag fra
Skatteministeriet:
”Stramningen
af optjeningsprincippet fra 2 til 6 år skal tilskynde
den enkelte til at forsørge sig selv og sikre, at den fulde ydelse
er forbeholdt personer, der har tilbragt en vis tid her i landet.
Det er generelt regeringens holdning, at velfærdsydelser så vidt
muligt skal gå til dem, som arbejder, bor og bidrager til Dan-
mark i en længere periode. Udlændinge, der kommer til Dan-
mark, skal bidrage aktivt på arbejdsmarkedet. Det er til gavn for
hele familien
–
også for børnene i de familier, der kommer her-
til.
Børn og børnefamilier har uanset den foreslåede ændring fortsat
ret til grundlæggende forsørgelsesydelser og andre ydelser, her-
under behovsbestemte enkeltydelser efter lov om aktiv social-
politik. Der henvises herved til svaret på spørgsmål 6 vedrø-
rende lovforslaget.
Skatteministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen modtaget
følgende bidrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet:
”Regeringen opererer ikke med en økonomisk fat-
tigdomsgrænse, og derfor foretager Økonomi- og
Indenrigsministeriet heller ikke en årlig opgørelse af
antallet af økonomisk fattige.
Regeringen har valgt at forfølge de sociale mål, der
er defineret i publikationen 10 mål for social mobi-
litet, der udkom i maj 2016. Udviklingen i regerin-
gens sociale mål afrapporteres årligt af børne- og so-
cialministeren som en del af Socialpolitisk Redegø-
relse.””
2
