L 97 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 97 Bilag 1
Offentligt

Notat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring

af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

(Forenkling og justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge

og præcisering af personkreds for danskuddannelse m.v.)

1. Indledning

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 18. september 2017 hørt

en række myndigheder og organisationer over udkast til lovforslag om ændring af

integrationsloven og danskuddannelsesloven (Forenkling og præciseringer af reg-

lerne om fordeling og boligplacering af flygtninge og præcisering af personkreds

for danskuddannelse m.v.) med høringsfrist den 16. oktober 2017. Lovforslaget

har endvidere været optaget på høringsportalen.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudka-

stet:

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Selskab for Indvan-

drersundhed (SIS), Danes Worldwide, Foreningen af kommunale social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Institut for Menneskerettighe-

der, KL og SOS mod Racisme.

Følgende myndigheder og organisationer har oplyst ikke at have bemærkninger til

lovudkastet:

Ankestyrelsen, Datatilsynet, FTF, Kommunernes Revision (BDO), Landsorganisati-

onen i Danmark (LO), Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsforvalt-

ningen og Udlændingenævnet.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til lovud-

kastet:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, AOF-Danmark, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, A2B, Børne- og Kulturchefsforeningen, Danner, Dansk

Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Oplysnings forbund, Dansk Indu-

stri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, De Danske Sprogcentre, Digni-

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Race-

diskrimination, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regio-

ner, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, FOA

–

Fag og Arbejde, FOF´s Landsor-

16. november 2017

Sags nr.

Akt-id

2017 - 12583

310354

Side

1/6

L 97 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Udlæn-

dingeretsadvokater, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital,

Indvandrerrådgivningen, Jobrådgivernes Brancheforening, Oplysningsforbundenes

Fællesråd, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte,

Uddannelsesforbundet og UNHCR.

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-

nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

2. Bemærkninger til lovudkastet

2.1. Generelle bemærkninger til lovudkastet

Danes Worldwide bemærker, at de ikke er sat på høringslisten, og at de har en

stor interesse i at blive hørt omkring lovændringer, som vedrører danske stats-

borgere bosat i udlandet.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

(herefter FSD) er positive over for præciseringerne af flyttereglerne i integrations-

lovens § 18, forenkling af reglerne om kvotefordeling, og at kriminelle flygtninge i

visse tilfælde afskæres adgangen til en bolig efter integrationslovens regler.

Dansk Arbejdsgiverforening (herefter DA) påpeger, at de i forhold til forenkling og

justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge gerne havde set,

at forslagene bidrog til at give beskæftigelsesmuligheder en mere fremtrædende

rolle ved fordelingen og boligplaceringen af flygtninge. I forhold til ændringen af

lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. finder DA, at det er fornuf-

tigt, at danskuddannelsen også kan benyttes af danskere, der måtte have et be-

hov. I den forbindelse påpeges, at udbetaling af depositum for S-kursister bør ske

automatisk, hvis kursisten har afleveret alle relevante oplysninger. DA finder det

unødigt bureaukratisk, hvis man skal søge om sit depositum.

Dansk Flygtningehjælp finder ikke, at de foreslåede bestemmelser med hensyn til

boliganvisning i forbindelse med ændring af opholdsgrundlag er rimeligt og til-

strækkeligt begrundede i lovudkastet. Dansk Flygtningehjælp påpeger i den for-

bindelse, at der findes andre tungtvejende bevæggrunde bag ansøgninger om at

æ dre opholdsgru dlag fra fa iliesa

e føri g til asyl e d ”spekulatio i op-

holdsgru dlag”, sa t at der er et tu gtveje de he sy til ya ko e flygt i ge-

familiers boligsociale behov.

Derudover vurderer Dansk Flygtningehjælp, at der i en årrække siden integrati-

onsloven trådte i kraft i 1999 er sket en svækkelse af den kommunale forpligtelse

til at anvise en permanent bolig til en flygtning, og at muligheden for at etablere

sig i en fast bolig har stor betydning for flygtningefamiliers integrationsproces.

Dansk Flygtningehjælp vurderer samtidig, at konsekvensen af de foreslåede juste-

ringer og begrænsninger i retten til at få anvist en bolig vil være ringe sociale vil-

kår og dårlige forudsætninger for en vellykket integrationsproces for de berørte

flygtningefamilier, hvis de pågældendes behov ikke samtidig varetages af den

almindelige boligsociale indsats.

Side

2/6

L 97 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Selskab for Indvandrersundhed (herefter SIS) udtrykker bekymring for for-

slagets konsekvenser for visse familiesammenførte til flygtninge, som efterfølgen-

de ansøger om asyl.

KL bakker op om de foreslåede ændringer om, hvordan fordelingen af flygtninge

kan forenkles og i højere grad håndtere udsving i landstallet. KL har været inddra-

get i drøftelserne herom.

SOS mod Racisme undrer sig over ikke at have fået tilsendt lovforslaget i høring.

SOS mod Racisme finder det positivt, at regelforenkling og justering af reglerne

om fordeling af flygtninge er fremsat med opbakning fra KL og forventes at med-

føre en væsentlig forbedring af kommunernes planlægningsgrundlag for modta-

gelse af flygtninge. SOS mod Racisme opfordrer til, at følgende dele af lovforslaget

ikke fremsættes: præciseringen af, at udlændinge, der skifter opholdsgrundlag

ikke skal boligplaceres, særreglen om udlændinge med tidligere opholdstilladelse

indkvarteret på asylcenter og udvidelsen af definitionen af selvforsørgelseskursi-

ster (S-kursister) til også at omfatte danske statsborgere, som tilbydes danskun-

dervisning efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Dansk Flygtningehjælp og SOS mod Racisme finder det positivt, at Udlændingesty-

relsens afgørelse om, at en udlænding er omfattet af integrationsloven, præcise-

res. SOS mod Racisme anser det dog for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at

styrelsens afgørelser generelt ikke er omfattet af administrativ klageadgang til

anden myndighed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter,

herunder støtten til forenkling af reglerne om kvotefordeling.

Ministeriet bemærker, at lovforslagets hovedformål er at forenkle ordningen for

fordeling af flygtninge mellem kommunerne med henblik på at sikre en bedre

håndtering af udsving i landstallet og derved give kommunerne bedre muligheder

for at planlægge modtagelsen af nye flygtninge. For så vidt angår DA´s bemærk-

ning om, at man gerne havde set, at forslagene bidrog til at give beskæftigelses-

muligheder en mere fremtrædende rolle ved fordelingen af flygtninge bemærkes,

at beskæftigelsesmuligheder allerede i dag indgår som et helt centralt visiterings-

hensyn ved boligplacering af den enkelte flygtning, og at reglerne herom blev præ-

ciseret ved bekendtgørelse nr. 980 af 28. juni 2016 om boligplacering af flygtnin-

ge. Endelig bemærkes, at de enkelte forslag om justering af kvotefordelingsregler-

ne har været drøftet med KL, som bakker op om de foreslåede ændringer.

Derudover bemærkes, at lovforslaget har til formål at sikre, at personer, der er

indrejst her i landet og har opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig til-

knytning, ikke kan opnå en særlig ret til en bolig efter integrationslovens regler,

hvis de derefter søger asyl og får opholdstilladelse som flygtninge. Spørgsmålet

om, hvorvidt en kommune i sådanne situationer i øvrigt skal anvise en bolig, afgø-

res efter de almindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale

opgaver.

Side

3/6

L 97 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Herudover bemærker ministeriet, at formålet med ændringen er at sikre, at lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er i overensstemmelse med EU-

retten.

I forhold til det af Danes Worldwide og SOS mod Racisme anførte om, at de ikke

har fået tilsendt lovforslaget i høring bemærkes, at lovforslaget har været offent-

ligt tilgængeligt for alle på høringsportalen, at høringssvarene fra Danes Worldwi-

des og SOS mod Racisme er modtaget som led i den eksterne høringsproces og

behandles i dette notat.

2.2. Justeringer af reglerne om boligplacering

2.2.1. Justering af, at familiesammenførte, som efterfølgende får opholdstilla-

delse som flygtninge, ikke skal boligplaceres og særregel om udlændinge med

tidligere opholdstilladelse indkvarteret på asylcenter

Dansk Flygtningehjælp påpeger, at integrationslovens visitations- og flytteregler

betyder, at flygtninge som udgangspunkt ikke kan udnytte eventuelle boligmulig-

heder i andre kommuner end den første opholdskommune, samt at retten til at få

anvist en permanent bolig også kan betragtes som en afbalancering i forhold til

lovens begrænsninger i mulighederne for at flytte på eget initiativ. Dansk Flygt-

ningehjælp er enig i, at spørgsmålet om boligplacering og boliganvisning kun er

relevant i et meget lille antal sager med skift i opholdsgrundlag, men opfordrer til,

at det genovervejes, om der ikke– udover de tilfælde, hvor personer er indkvarte-

ret på et asylcenter

–

fortsat skal være en vis mulighed for i særlige tilfælde at

kunne blive omfattet af boligplaceringsreglerne. Fx i de tilfælde, hvor den før-

stankomne flygtning er et mindreårigt barn. Disse familier står i en særlig vanske-

lig situation, når barnets forældre og eventuelle søskende opnår familiesammen-

føring.

Dansk Flygtningehjælp og SIS foreslår, at familiesammenførte til flygtninge, som

efterfølgende får opholdstilladelse som flygtninge, sikres støtte til at finde en bo-

lig.

Institut for Menneskerettigheder påpeger, at præciseringen af, at familiesammen-

førte udlændinge, som efterfølgende får opholdstilladelse som flygtninge, ikke

skal omfattes af reglerne i integrationsloven om boligplacering af flygtninge, bety-

der, at denne gruppe flygtninge vil få en anderledes og ringere retsstilling end

andre flygtninge. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet rede-

gør for de menneskeretlige og ligebehandlingsmæssige aspekter af forslaget.

SIS påpeger, at der kan være særlige tilfælde, hvor en person, som har ophold på

baggrund af reglerne om familiesammenføring, er nødsaget til at flytte fra den

person, som vedkommende er familiesammenført med, eksempelvis på grund af

vold i hjemmet. SIS finder endvidere, at det i sådanne tilfælde, hvor der er tale om

sårbare flygtningefamilier, bør sikres støtte til, at de pågældende kan etablere sig

på ny, hvis de skifter opholdsgrundlag fra familiesammenført til flygtning.

Side

4/6

L 97 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS mod Racisme opfordrer til, at forslaget ikke fremsættes og påpeger i den for-

bindelse, at det er svært for nyankomne at finde en passende bolig, at der kan

være flere årsager til at søge ophold som flygtning, og at årsagen til at søge op-

hold bør kunne afklares efter de allerede gældende regler. SOS mod Racisme på-

peger endvidere, at udlændinge, der har mistet sin opholdstilladelse på grund af

straffelovsovertrædelser eller svig vil have vanskeligt ved at finde en passende

bolig, og at boligforholdene har væsentlig betydning for vellykket integration,

herunder i forhold til at opnå beskæftigelse som alternativ til kriminalitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at lovforslaget rejser spørgs-

mål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser eller ligebehandlingsmæssi-

ge spørgsmål. Udlændinge, som skifter opholdsgrundlag til flygtninge, vil således

være omfattet af de almindelige boligsociale regler som øvrige borgere, herunder

adgangen til at få anvist en bolig, efter reglerne om påtrængende boligsociale

opgaver i kommunen, jf. almenboliglovens § 59, stk. 1. Det er herefter op til den

enkelte kommune at vurdere, hvem der har det største behov for at få anvist en

bolig blandt de boligsøgende, som har så akut et boligbehov, at kommunen vil

anvise en bolig. Lovforslaget indeholder endvidere ikke et forbud eller lignende

mod, at den pågældende selv vælger opholdskommune eller mod at flytte til en

anden kommune.

2.2.2. Præcisering af flyttereglerne

Dansk Flygtningehjælp og SOS mod Racisme opfordrer til, at den snævre undta-

gelsesmulighed for at blive omfattet af retten til at få anvist en bolig efter integra-

tionslovens § 12 i flyttesituationer udvides og afgrænses bredere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der er tale om en snæver

undtagelsesmulighed begrundet i særlige personlige forhold, hvorefter tilflytnings-

kommunen får pligt til at finde en bolig efter de nærmere regler i § 12. Bestem-

melsen vil eksempelvis skulle anvendes i situationer, hvor flytningen er nødvendig-

gjort af alvorlig behandlingskrævende sygdom. Det er eksempelvis tilfældet, hvis

den pågældende oprindelig er visiteret til en kommune, hvori der ikke kan tilbydes

tilstrækkelig behandling og hvorfra transporttiden mellem behandlingsstedet og

bopælen udgør et sådant omfang med offentlige transportmidler, at den pågæl-

dende med sin sygdom ikke kan henvises hertil. Det kan fx være, hvis den pågæl-

dende hver uge skal til behandling eller undersøgelse.

2.3. Præcisering af personkreds for danskuddannelse

Danes Worldwide støtter forslaget om en ændring af danskuddannelsesloven,

som vil medføre krav om bl.a. betaling af et depositum forud for en udlandsdan-

skers deltagelse i danskuddannelse, da der er tale om en begrundet og proportio-

nal ændring af loven med henvisning til forbuddet mod forskelsbehandlingen i

fribevægelighedsbestemmelsen.

SOS mod Racisme opfordrer til, at forslaget ikke fremsættes og påpeger i den for-

bindelse, at danske statsborgere, herunder grønlændere og færinger, bør have

status som I-kursister og ikke som foreslået som S-kursister.

Side

5/6

L 97 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

KL gør opmærksom på, at de ikke er enige i formuleringen om, at udvidelsen af

definitionen af S-kursister til også at omfatte danske statsborgere betyder, at alle

persongrupper er omfattet af definitionen af enten I-kursister eller S-kursister. KL

henviser i den sammenhæng til den situation, hvor en I-kursist flytter til en anden

kommune, som ikke ønsker at overtage integrationsansvaret, hvorfor den pågæl-

dende kursist ikke længere er omfattet af I-kursist definitionen, da vedkommende

ikke er henvist danskuddannelse efter integrationsloven og ikke deltager i et inte-

grationsprogram.

I forhold til udbetaling af depositum for S-kursister påpeger DA, at udbetaling af

depositum for S-kursister bør ske automatisk, hvis kursisten har afleveret alle

relevante oplysninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det med lovforslaget sikres,

at Danmark overholder den EU-retlige forpligtelse om, at der ikke må ske forskels-

behandling af medlemsstaternes arbejdstagere. For så vidt angår grønlændere,

færinger og øvrige danske statsborgere, som til trods for danskundervisning i det

almindelige skolesystem fortsat har behov for danskundervisning, vil der for langt

hovedparten være et anvendeligt alternativ i form af FVU-start, som er et gratis

tilbud om danskuddannelse til voksne tosprogede.

Ministeriet bemærker videre, at det er den enkelte kursists udlændingeretlige op-

holdsgrund, der er afgørende for, om man defineres som en I-kursist eller en S-

kursist. Det fremgår herudover af definitionerne, at der skal være tale om en kur-

sist, der henvises til danskuddannelse som led i et integrationsprogram, jf. § 2 c i

danskuddannelsesloven, eller et introduktionsforløb, jf. § 2 d i danskuddannelses-

loven. Ministeriet bemærker, at en udlænding i den givne flyttesituation fortsat

skal betragtes som I-kursist og modtage et tilbud om danskuddannelse i overens-

stemmelse hermed. Ministeriet vil i den kommende vejledning om danskuddannel-

se vejlede nærmere om den nævnte situation.

For så vidt angår DA’s

be ærk i g o auto atisk udbetali g af depositu he vi-

ser ministeriet til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

hvor det af § 11, stk. 6, fremgår, at tilbagebetaling af depositum kan ske i følgen-

de situationer: 1) kursisten har bestået modultesten for det modul, kursisten er

henvist til, 2) kursisten har bestået den afsluttende prøve for danskuddannelse, 3)

kursisten ønsker at ophøre med danskuddannelse eller 4) kursisten ikke længere er

berettiget til danskuddannelse. Det fremgår videre af § 11 stk. 7, at S-kursister, der

ønsker at ophøre med danskuddannelse, jf. stk. 6, nr. 3, skal indgive anmodning

om tilbagebetaling af depositum skriftligt til udbyder af danskuddannelse. I denne

situation skal depositummet tilbagebetales senest en måned efter, at kursisten har

anmodet om tilbagebetaling, jf. § 11, stk. 8.

Side

6/6