Skatteudvalget 2017-18
L 63 Bilag 5
Offentligt
1828807_0001.png
4. december 2017
J.nr. 2017 - 5651
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 63 - Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mel-
lem Danmark og Aserbajdsjan.
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af oven-
nævnte forslag.
Karsten Lauritzen
/ Christian Stenberg
L 63 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren
1828807_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Dan-
mark og Aserbajdsjan (L 63)
Til § 2
1)
Paragraffen affattes således:
Ӥ 2
Loven træder i kraft den 31. december 2017.”
[Ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen]
Side 2 af 3
L 63 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren
1828807_0003.png
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslagets § 1 gælder bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskom-
sten mellem Danmark og Aserbajdsjan her i landet. Efter lovforslagets § 2 som
fremsat fastsætter skatteministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette vil
skulle ske ved udstedelse af bekendtgørelse herom.
Baggrunden for dette er, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst først træder i kraft,
når begge lande har tiltrådt den. Erfaringsmæssigt kan der gå ganske lang tid, før
begge lande har tiltrådt. Derfor sættes loven ikke i kraft umiddelbart efter vedta-
gelsen, idet overenskomstens bestemmelser som nævnt først gælder, når begge
lande har tiltrådt.
I det foreliggende tilfælde har Aserbajdsjan tiltrådt overenskomsten før Danmark.
Det hensyn, der ligger bag lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, er således
ikke til stede. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 31. december 2017.
Regeringen vil foranledige, at myndighederne i Aserbajdsjan underrettes herom,
således at dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan træde i kraft og finde anven-
delse fra og med 2018.
Det kan tilføjes, at det på grund af processen for behandling af lovforslaget og det
deraf følgende tidspunkt for lovforslagets endelige vedtagelse vil være vanskeligt
at få loven sat i kraft inden årets udgang, hvis ikrafttrædelsesbestemmelsen ikke
ændres, som det her er foreslået.
Hvis loven ikke er trådt i kraft inden årets udgang, vil dobbeltbeskatningsoverens-
komsten ikke kunne træde i kraft og finde anvendelse fra og med 2018, men først
fra og med 2019.
Side 3 af 3