Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 61 Bilag 7
Offentligt
1829917_0001.png
Til lovforslag nr.
L 61
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk
(Yderligere forsøgsmuligheder for frikommunenetværkene)
[af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Økono-
mi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr.
1-3. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 4 og 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2017 og var til
1. behandling den 26. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte
den 4. juli 2017 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret
2016-17) SOU alm. del – bilag 288. Den 11. oktober 2017
sendte økonomi- og indenrigsministeren de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til økonomi- og inden-
rigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
ret.
3. Indstillinger og poltiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af økonomi-
og indenrigsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet
vil stemme imod de af EL stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances, Radikale Venstres, Alternativets og Det Konser-
vative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler: Med lov-
forslaget får de eksisterende frikommunenetværk flere for-
søgsmuligheder for at tilvejebringe ny viden og praktiske er-
faringer med, hvordan deres velfærdsopgaver kan optimeres
til gavn for borgerne. S, DF, V, LA, RV, ALT og KF lægger
fortsat afgørende vægt på, at frikommunenetværkene i den
konkrete forsøgsvirksomhed har fokus på den enkelte bor-
ger, og at forsøgene sker med respekt for borgernes retssik-
kerhed. Forsøg med små, kollektive bofællesskaber med
mulighed for boligstøtte til udvalgte målgrupper skal ses
som et tilbud om en billig bolig til en gruppe af borgere med
et akut boligsocialt behov. Borgeren vil således kunne takke
nej til tilbuddet. Samtidig skal det fremhæves, at der med
forsøgsmuligheden følger et stort kommunalt ansvar i for-
hold til at tage udgangspunkt i den enkelte borger og vurde-
re dennes behov og forudsætninger, når kommunen visiterer
udsatte borgere, der ikke på forhånd kender hinanden, til at
bo sammen.
Endelig har det været et vigtigt hensyn at sikre, at der
med forsøget ikke kun tages hånd om voldsramte kvinder
med børn, men at muligheden også gives til fædre i krise,
hvilket nu sikres med det stillede ændringsforslag.
I forhold til forsøg med funktionelle tilgængelighedskrav
må der ikke herske tvivl om, at forsøgsvirksomheden skal
leve op til FN’s konvention om rettigheder for personer med
handicap. Det skal derfor også understreges, at der ikke er
tale om en forsøgsvis afskaffelse af tilgængelighedskravene,
men en mulighed for at afprøve funktionelle tilgængelig-
hedskrav.
På denne baggrund finder partierne, at der med lovforsla-
get bliver skabt mulighed for en forsøgsvirksomhed i kom-
munerne inden for rammer, hvor borgernes retssikkerhed ik-
ke bliver anfægtet.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag. Såfremt de af
Enhedslisten stillede ændringsforslag forkastes, vil mindre-
tallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
AX020781
L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017
1829917_0002.png
2
Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker ikke, at der
gives mulighed for at fravige gældende regler for tilgænge-
lighed. EL deler kritikken fra Danske Handicaporganisatio-
ner og Institut for Menneskerettigheder, der påpeger, at det
kan svække handicappedes muligheder for at leve et normalt
socialt liv, og at det er i strid med handicapkonventionens
princip om, at boliger skal være tilgængelige for alle perso-
ner, uanset hvilket handicap de måtte have. I realiteten er
der tale om et spareforslag. Det samme gælder forslagene
om at kunne fravige folkeskolelovens bestemmelser om
klasse- og holddannelse og muligheden for at fravige loftet
på 28 elever. Der bør heller ikke gives mulighed for at lem-
pe på kravene til uddannede lærere i de kreative fag. Det er
alt sammen rigtig dårlige løsninger på det problem, at et
flertal i Folketinget har valgt at forringe folkeskolens vilkår
gennem den seneste reform og gennem lovindgreb i lærer-
nes lokalaftaler.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de under nr. 1-3 og 5 stillede ændrings-
forslag. Såfremt det af Enhedslisten under nr. 5 stillede æn-
dringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme hverken for
eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
SF’s medlemmer af udvalget har stor sympati for, at man
med de eksisterende frikommunenetværk skaber flere for-
søgsmuligheder for at tilvejebringe ny viden og praktiske er-
faringer med, hvordan kommunernes velfærdsopgaver kan
optimeres til gavn for borgerne, og SF kan generelt tilslutte
sig de betragtninger, som fremgår af flertallets politiske be-
mærkninger. Når SF så alligevel vælger at stemme hverken
for eller imod lovforslaget, hvis Enhedslistens ændringsfor-
slag nr. 5 forkastes, skyldes det alene store betænkeligheder
med de forsøg, der nu gives mulighed for i folkeskolen med
hensyn til klassestørrelser.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
økonomi- og indenrigsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 9 b
ændres i
stk. 2, 1.
pkt.,
»hvert barn« til: »hver husstands børn«.
[Præcisering af antal værelser til børn i et kollektivt bofæl-
lesskab]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 9 b
indsættes i
stk. 3, 1.
pkt.,
efter »stk. 1«: », eller at den ene person opfylder betin-
gelserne i stk. 1 og den anden opfylder betingelserne i § 9 c,
stk. 1«.
[Præcisering af, at et kollektivt bofællesskab kan bestå af en
kombination af personer anvist fra botilbud efter §§ 109 og
110 i lov om social service]
3)
Efter den under nr. 1 foreslåede § 9 b indsættes:
Ȥ 9 c.
Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk.
4-6, til personer med børn med bopæl i en frikommune i fri-
kommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløs-
ninger efter kommunalbestyrelsen i en bopælskommunes
anvisning som følge af et akut boligsocialt behov til kollek-
tivt bofællesskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om
almene boliger m.v. i forbindelse med et ophold på et botil-
bud efter § 110 i lov om social service sammen med sine
børn. Det kollektive bofællesskab kan bestå af ned til to per-
soner, der hver har et eller flere hjemmeværende børn.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk.
1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr. per-
son og et værelse til hver husstands børn. Herudover skal
boligerne indeholde et værelse, der kan fungere som fælles-
rum for begge lejeres familier.
Stk. 3.
Det er en betingelse, at begge personer opfylder
betingelserne i stk. 1, eller at den ene person opfylder betin-
gelserne i stk. 1 og den anden person opfylder betingelserne
i § 9 b, stk. 1. Boligstøtte kan uanset 1. pkt. fortsat ydes i
indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er
mindre end to som følge af en beboers fraflytning eller død.
Stk. 4.
Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøt-
teberegningen, og beregningen af boligstøtten m.v. opgøres
efter §§ 24 i og 24 j i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 5.
Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte
efter stk. 1, at der foreligger en individuel lejekontrakt for
hver person i bofællesskabet.
Stk. 6.
Ansøgning om boligstøtte og udbetaling, ombereg-
ning, efterregulering og finansiering af boligstøtte og ad-
gang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne om boligsik-
ring og boligydelse i kapitel 1, 2, 4 og 6, §§ 40, 41 og 42 og
kapitel 9 og 12-14 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 7.
Ved Udbetaling Danmarks varetagelse af admini-
strationen efter stk. 1 finder lov om Udbetaling Danmark an-
vendelse, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Personer, der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal
indsende en ansøgning på en særlig blanket til Udbetaling
Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har et akut
boligsocialt behov, vedlægges ansøgningen.«
[Udvidelse af målgruppen, der kan modtage boligstøtte til
kollektive bofællesskaber til to personer]
Af et
mindretal
(EL):
4)
Den under
nr. 4
foreslåede
§ 26 d
udgår.
Den foreslåede § 26 e benævnes herefter § 26 d.
[Muligheden for at meddele byggetilladelser til byggearbej-
der, der fraviger bygningsreglementets krav om adgangsfor-
hold m.v., udgår]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(SF):
5)
Nr. 8
udgår.
L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017
1829917_0003.png
3
[Muligheden for at fravige folkeskolelovens bestemmelser
om klasse- og holddannelse, loftet på 28 elever pr. klasse og
betingelser vedrørende ansættelse af ikkeuddannede lærere
udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, i affat-
telsen af § 9 b, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at
yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab
består af et værelse pr. kvinde og et værelse til hvert barn. I
lovforslagets bemærkninger til § 9 b, stk. 2, fremgår det, at
dette skal sikre, at der kan være et rum pr. voksen og et væ-
relse til hver lejers/husstands børn.
Da det har været hensigten, at søskende skulle kunne dele
et værelse i det kollektive bofællesskab, foreslås det i § 9 b,
stk. 2, at det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk.
1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr.
kvinde og et værelse til hver husstands børn. Lovforslaget
bringes dermed i overensstemmelse med frikommunene-
tværkets ansøgning.
Til nr. 2
Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, i affat-
telsen af § 9 b, stk. 3, 1. pkt., at det er en betingelse, at beg-
ge kvinder opfylder betingelserne i stk. 1.
Med ændringsforslag nr. 3 foreslås det i affattelsen af § 9
c at udvide målgruppen for lovforslaget, således at der også
kan ydes boligstøtte til personer med børn, der anvises som
følge af et akut boligsocialt behov til kollektivt bofælleskab
til to personer i forbindelse med et ophold på et botilbud ef-
ter § 110 i lov om social service sammen med sine børn.
Den nuværende affattelse af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., udeluk-
ker, at bofællesskabet sammensættes af personer, der henvi-
ses efter henholdsvis forslag til § 9 b fra et kvindekrisecen-
ter, og personer, der efter forslaget i ændringsforslag nr. 3
forslås at kunne blive henvist til samme type kollektivt bo-
fællesskab efter ophold i et botilbud efter § 110 i lov om so-
cial service sammen med sine børn.
Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 2, at § 9 b, stk.
3, 1. pkt., formuleres således, at det fremgår, at begge kvin-
der opfylder betingelserne i stk. 1, eller at den ene person
opfylder betingelserne i stk. 1 og den anden person opfylder
betingelserne i § 9 c, stk. 1.
Dette indebærer, at mindst en af beboerne skal være en
kvinde med et eller flere børn med bopæl i kommunerne i
frikommunenetværket, som er anvist til boligen som følge af
et akut boligsocialt behov i forbindelse med et ophold i et
botilbud efter § 109 i serviceloven, men at den anden person
kan være en person, der anvises til et kollektivt bofællesskab
i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 110 i lov om
social service med børn. Dette betyder, at eksempelvis to
kvinder med børn, der anvises fra hvert deres botilbud efter
henholdsvis §§ 109 eller 110, kan anvises til at bo sammen i
et kollektivt bofællesskab. Dermed får kommunerne større
mulighed for at anvise personer med børn og finde en kon-
stellation, der passer bedst sammen i et kollektivt bofælles-
skab.
Bestemmelsen indebærer herudover, at der ikke kan bo
andre, f.eks. at der ikke kan ske yderligere indflytning af
f.eks. samlevere.
Til nr. 3
I det fremsatte lovforslag er det foreslået i § 1, nr. 1, i af-
fattelsen af § 9 b, at der ydes boligstøtte til kvinder med
børn, der anvises til et kollektivt bofællesskab til to personer
i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 109 i lov om
social service. Med dette ændringsforslag foreslås det at ud-
vide målgruppen for lovforslaget, således at der også kan
ydes boligstøtte til personer med børn, der som følge af et
akut boligsocialt behov anvises til et kollektivt bofælleskab
til to personer i forbindelse med et ophold på et botilbud ef-
ter § 110 i lov om social service sammen med sine børn.
Ændringsforslaget har således til formål at udvide mål-
gruppen, så fædre og mødre, der sammen med deres børn
har ophold på et botilbud og har et akut boligsocialt behov,
også får mulighed for at blive anvist til et lille kollektivt bo-
fællesskab med mulighed for at modtage boligstøtte, uden at
de er økonomisk afhængige af hinanden.
Betingelserne og de øvrige rammer svarer herudover til
den foreslåede § 9 b i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1.
Der henvises til bemærkningerne hertil.
Efter gældende regler i § 9, stk. 1, i lov om individuel bo-
ligstøtte kan der kun ydes boligstøtte, når boligen er forsynet
med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb. Dette
krav fraviges dog i boliger i kollektive bofællesskaber, jf.
reglerne i lovens kapitel 4 a. Der kan herudover kun ydes
boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lovens kapitel 4 a, hvis
der er tale om en almen bolig. Herudover kan der ikke efter
gældende regler ydes boligstøtte til kollektive bofællesska-
ber, der består af to personer. §§ 24 g, h, i og j i lov om indi-
viduel boligstøtte indeholder en række regler om udbetaling
og beregning af boligstøtte til kollektive bofællesskaber.
Efter § 24 h i lov om individuel boligstøtte er det en be-
tingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr.
6, at det kollektive bofællesskab består af tre eller fire perso-
ner og er etableret i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene
boliger m.v. Boligstøtte kan dog fortsat ydes i indtil 3 måne-
der, såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre end
tre som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død,
jf. § 24 h, stk. 2.
Efter § 24 h, stk. 3, er det er en betingelse for udbetaling
af boligstøtte, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum
mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog
godkende, at den fælles bolig har samme antal beboelsesrum
som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med et
køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v., og det er en
betingelse for udbetaling af boligstøtte, at der foreligger en
individuel lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet.
Det følger af § 24 i, stk. 1, i lov om individuel boligstøt-
te, at den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøttebe-
regningen for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, er
den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin andel af bo-
ligen opgjort efter § 10. Ved opgørelsen medregnes for en
L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017
1829917_0004.png
4
person boligudgiften pr. kvadratmeter bruttoetageareal for
65 m². Bor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, i et
kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. §
7, stk. 2, forøges det anførte areal med 20 m². Bor begge
forældre i bofællesskabet, forøges arealet hos den af foræl-
drene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af hus-
standsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.
Ved beregning af boligudgiften finder § 14, stk. 1, i lov
om individuel boligstøtte anvendelse, jf. § 24 i, stk. 2. Bor
begge forældre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale
boligudgift efter 1. pkt. hos den af forældrene, hos hvem
barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,
jf. § 8, stk. 7. § 15 finder tilsvarende anvendelse for den en-
kelte bofællesskabsdeltager.
Det fremgår af § 24 j, stk. 1, i lov om individuel bolig-
støtte, at for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, bereg-
nes boligydelse efter § 21, og boligsikring efter § 22, stk. 1
og 2 og stk. 3, nr. 1. Efter § 24, stk. 2, finder § 23, stk. 1, og
§ 33 tilsvarende anvendelse for personer i kollektive bofæl-
lesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Boligstøtte til per-
soner i kollektive bofællesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1,
nr. 6, udbetales som tilskud, jf. § 24 j, stk. 3.
Boligsikring beregnes efter § 22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr.
1, i lov om individuel boligstøtte som forskellen mellem på
den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den an-
den side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomst-
grænse på 143.200 kr. Er der mere end et barn i husstanden,
forøges indkomstgrænsen med 37.700 kr. for hvert barn ud
over et barn op til og med fire børn. For husstande med to
voksne husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år,
forøges indkomstgrænsen med 37.700 kr. for hvert barn til
og med tre børn. Boligsikringsmodtageren skal dog af sin
boligudgift selv betale mindst 24.100 kr. (egenbetaling). Al-
le de oplyste satser er for 2017.
For husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige
15 pct. af boligudgiften. Dette gælder dog ikke, hvis et hus-
standsmedlem er førtidspensionist.
Boligydelse, der udbetales til folkepensionister og perso-
ner, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003,
beregnes efter § 21 i lov om individuel boligstøtte som for-
skellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligud-
gift med et tillæg på 6.600 kr. og på den anden side 22,5 pct.
af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 157.000
kr. Er der mere end et barn i husstanden, forøges indkomst-
grænsen med 41.400 kr. for hvert barn ud over et barn op til
og med fire børn. Boligydelsesmodtageren skal dog af sin
boligudgift mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af
sin husstandsindkomst, dog mindst 16.600 kr. (egenbeta-
ling). Alle de oplyste satser er for 2017.
Den årlige boligudgift, jf. § 14, stk. 1, i lov om individuel
boligstøtte, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige
80.300 kr. for boligsikringsmodtagere og 88.100 kr. for bo-
ligydelsesmodtagere. Er der børn i husstanden, forhøjes be-
løbet med 5 pct., hvis der er et barn, 10 pct., hvis der to
børn, 15 pct., hvis der er tre børn og 20 pct., hvis der er fire
eller flere børn. Alle de oplyste satser er for 2017.
Den årlige boligstøtte, jf. § 23, stk. 1, i lov om individuel
boligstøtte kan ikke være større end 42.384 kr. for boligsik-
ringsmodtagere eller 46.476 kr. for boligydelsesmodtagere.
Maksimalgrænsen kan forhøjes, f.eks. hvis nogen i husstan-
den er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet her-
for.
Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samt-
lige husstandsmedlemmer, der bebor den bolig, hvortil bo-
ligstøtte søges, har underskrevet en erklæring om, at de hæf-
ter solidarisk for tilbagebetalingskrav, jf. § 41, stk. 2, i lov
om individuel boligstøtte. Det følger af gældende regler for
boligstøtte i kollektive bofællesskaber, at hver ansøger anses
for at være en hel husstand. Der er således ikke solidarisk
hæftelse mellem beboerne i det kollektive bofællesskab, og
de skal derfor ikke underskrive en solidarisk hæftelseserklæ-
ring.
Der kan ikke udbetales boligsikring eller boligydelse, hvis
det beregnede tilskud (bagatelgrænsen) er mindre end 3.108
kr. for boligsikring og 3.408 kr. for boligydelse, jf. § 33 i
lov om individuel boligstøtte. De oplyste satser er for 2017.
Det fremgår af § 15 i lov om individuel boligstøtte, at
overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal Ud-
betaling Danmark efter en samlet vurdering af husstands-
medlemmernes økonomiske og personlige forhold bestem-
me, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særli-
ge forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af
sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte
søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt
henblik på opnåelse af boligstøtte. Udbetaling Danmark kan
bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.
Der kan efter § 24 a, stk. 1, nr. 5, i lov om individuel bo-
ligstøtte blandt andet ydes boligstøtte til personer, der bor i
kollektive bofælleskaber efter § 3, stk. 4, i lov om almene
boliger m.v., som består af mindst fem personer. Tilskud til
disse regler reguleres af andre bestemmelser i kapitel 4 a i
lov om individuel boligstøtte for disse bofællesskaber end
for de bofællesskaber, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6.
Efter disse regler er det i modsætning til § 24 a, stk. 1, nr. 5,
en betingelse, at der foreligger en individuel lejekontrakt for
hver beboer i bofælleskabet som forudsætning for at kunne
modtage boligstøtte efter reglerne for kollektive bofælles-
skaber, jf. § 24 h, stk. 4.
Boligstøtte administreres af Udbetaling Danmark efter § 9
b i lov om individuel boligstøtte, og Udbetaling Danmarks
afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen efter lovens kapi-
tel 13.
Staten og kommunen afholder udgifter til boligstøtte efter
§ 75 i kapitel 14 i lov om individuel boligstøtte.
Kommunens anvisning til de boliger, der stilles til rådig-
hed til påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, skal
ske på baggrund af en individuel vurdering af den boligsø-
gendes behov for en bolig vurderet ud fra den boligsøgendes
økonomiske, sociale og boligmæssige situation. Der kan ik-
ke klages over afgørelsen om anvisning.
Det foreslås således i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling
Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk. 4, 5 og 6, til personer
med børn med bopæl i en frikommune i frikommunenetvær-
ket om billige boliger og fleksible boligløsninger efter kom-
L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017
1829917_0005.png
5
munalbestyrelsen i en bopælskommunes anvisning som føl-
ge af et akut boligsocialt behov til kollektivt bofælleskab i
en privat lejebolig eller bolig efter lov om almene boliger i
forbindelse med et ophold på et botilbud efter § 110 i lov
om social service sammen med sine børn. Det kollektive bo-
fællesskab kan efter forslaget til stk. 1, 2. pkt., bestå af ned
til to personer, der hver især har et eller flere børn.
Det er en betingelse, at indflytningen i det kollektive bo-
fællesskab sker i forbindelse med opholdet i botilbuddet ef-
ter servicelovens § 110. Der kan således ikke ydes boligstøt-
te, hvis personen i en periode selv finder en egnet bolig og
først herefter flytter i et kollektivt bofælleskab. Der skal så-
ledes være direkte sammenhæng mellem opholdet i botil-
buddet efter servicelovens § 110 og indflytningen i det kol-
lektive bofællesskab. Det er herudover en betingelse, at op-
holdet på botilbuddet efter servicelovens § 110 har været
sammen med personens barn eller børn.
Kommunens anvisning til et kollektivt bofællesskab skal
betragtes som en afgørelse. Med kravet om, at afgørelsen
skal være begrundet i et akut boligsocialt behov, skal kom-
munen foretage en individuel vurdering, i forhold til om per-
sonen må anses for at være egnet til at bo i bofællesskab.
Frikommunerne foreslår, at bofællesskabet skal bestå af
mindst fire værelser, og at bofællesskabet herudover skal in-
deholde et ekstra værelse, som kan benyttes af beboerne i
bofællesskabet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at
yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab
består af et værelse pr. person og et værelse til hver hustands
børn. Dette skal sikre, at der kan være et rum pr. voksen og
et værelse til hver lejers/husstands børn.
Herudover skal boligerne indeholde et værelse, der kan
fungere som fællesrum for begge lejeres familier. Kravet om
fællesrum svarer til det krav, der findes for andre bofælles-
skaber i almene familieboliger efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lov
om individuel boligstøtte, og værelset er således et værelse,
hvor begge familier kan have fælles aktiviteter. Det er såle-
des ikke tilstrækkeligt, at boligen er indrettet med et køkken,
hvor beboerne kan spise sammen m.v.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det er en betingelse, at beg-
ge personer opfylder betingelserne i stk. 1, eller at den ene
person opfylder betingelserne i stk. 1 og den anden person
opfylder betingelserne i § 9 b, stk. 1. Dette indebærer, at
begge skal være personer med børn med bopæl i en kommu-
ne i frikommunenetværket og anvist til boligen som følge af
et akut boligsocialt behov i forbindelse med et ophold i et
botilbud efter § 110 i serviceloven eller kvinder med børn,
der anvises til et kollektivt bofællesskab i forbindelse med et
ophold i et botilbud efter henholdsvis §§ 109 eller 110 i lov
om social service. Dette indebærer, at eksempelvis to perso-
ner med børn, der anvises fra hvert deres botilbud efter §§
109 eller 110 i serviceloven, kan anvises til at bo sammen i
et kollektivt bofællesskab. Bestemmelsen indebærer herudo-
ver, at der ikke kan bo andre, f.eks. at der ikke kan ske yder-
ligere indflytning af f.eks. samlevere.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at boligstøtte uanset 1. pkt.
fortsat kan ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af perso-
ner midlertidigt er mindre end to som følge af en beboers
fraflytning eller død. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen
i § 24 h, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, der gælder
for kollektive bofællesskaber for mindst 3 personer. Bestem-
melsen betyder, at der fortsat er tale om et kollektivt bofæl-
lesskab i boligstøttelovens forstand i indtil 3 måneder, selv
om der midlertidigt kun er en beboer i bofællesskabet.
Det foreslås i stk. 4, at den boligudgift, der lægges til
grund ved boligstøtteberegningen, og beregningen af bolig-
støtten m.v. opgøres efter §§ 24 i og j i lov om individuel
boligstøtte. Dette indebærer, at boligudgiften og areal fast-
sættes efter § 24 i, og boligstøtten beregnes efter § 24 j. Ef-
ter § 24 j, stk. 3, udbetales boligstøtten som et tilskud.
Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøttebe-
regningen, er den enkelte beboers faktiske boligudgift for
sin andel af boligen opgjort efter de almindelige regler for
fastsættelse af lejen i § 10 i lov om individuel boligstøtte.
Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr.
kvadratmeter bruttoetageareal for 65 m² m.v. Når personen
bor i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere
børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det anførte areal med 20 m².
Ved beregning af den årlige boligudgift finder § 14, stk. 1,
i lov om individuel boligstøtte anvendelse.
§ 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte bofæl-
lesskabsdeltager. Dette indebærer, at Udbetaling Danmark
efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes øko-
nomiske og personlige forhold skal vurdere for hver enkelt
beboer i bofællesskaber, hvor den pågældendes lejeandel
overstiger halvdelen af dennes husstandsindkomst, om bo-
ligstøtte kan ydes.
Boligydelse beregnes efter § 21, og boligsikring efter §
22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1, i lov om individuel boligstøt-
te. Dette indebærer, at de almindelige regler for beregning af
boligydelse, boligstøtte og egenbetaling anvendes.
De kollektive bofællesskaber bliver omfattet af de almin-
delige regler for maksimumboligstøtte og bagatelgrænse.
Det foreslås i stk. 5, at det er en betingelse for udbetaling
af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger en individuel leje-
kontrakt for hver person i bofællesskabet. Lejekontrakten
indsendes af borgeren sammen med ansøgningen. Dette in-
debærer, at der stilles samme betingelse om lejekontrakt
som ved kollektive bofællesskaber efter § 24 a, stk. 1, nr. 6,
jf. § 24 h, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte.
Når der er tale om anvisning til et værelse i et bofælles-
skab og der skal foreligge en særskilt kontrakt, sikres det, at
lejeren ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhæn-
gighedsforhold til de andre beboere i bofællesskabet.
Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede
rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbe-
handling af boligstøtte. § 1 i lov om Udbetaling Danmark
oplister en række love, som Udbetaling Danmark varetager
opgaver efter, herunder lov om individuel boligstøtte. § 1 in-
deholder ikke den materielle hjemmel til, at Udbetaling
Danmark har ansvaret for administrationen af hele eller dele
L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017
1829917_0006.png
6
af de nævnte love. Det fremgår således af de i § 1 nævnte
love, hvilke dele af de enkelte love som Udbetaling Dan-
mark har kompetence til at varetage administrationen af.
Lov om frikommunenetværk er ikke nævnt i bestemmelsen,
idet Udbetaling Danmark ikke efter gældende regler admini-
strerer ydelser i henhold til loven.
Der er særlige regler i kapitlerne 3 og 3 a om udveksling
af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Dan-
mark.
Det foreslås i stk. 6, at ansøgning om boligstøtte, udbeta-
ling, omberegning, efterregulering og finansiering af bolig-
støtte og adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne
om boligsikring og boligydelse i kapitel 1, 2, 4 og 6, §§ 40,
41 og 42 i kapitel 8 og kapitlerne 9 og 12-14 i lov om indivi-
duel boligstøtte. Henvisningen til kapitel 8 i lov om indivi-
duel boligstøtte betyder ikke, at beboerne i det kollektive
bofællesskab skal underskrive en solidarisk hæftelseserklæ-
ring, da hver ansøger i det kollektive bofællesskab anses for
at være en hel husstand.
Det betyder, at udbetaling af boligstøtte skal behandles
som øvrig boligstøtte – herunder at det indgår i beregning af
kontanthjælpsloftet.
Det foreslås i stk. 7, at ved Udbetaling Danmarks vareta-
gelse af administrationen efter stk. 1 finder lov om Udbeta-
ling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 8.
Det betyder, at de øvrige bestemmelser i lov om Udbeta-
ling Danmark, der gælder generelt, og som henviser speci-
fikt til § 1 i lov om Udbetaling Danmark, finder anvendelse
på opgavevaretagelsen.
Der er i henhold til § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Dan-
mark i bekendtgørelse nr. 1309 af 25. november 2015 om
obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og
meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. fastsat regler om
obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om bolig-
støtte i Udbetaling Danmark.
Da der med dette lovforslag er tale om en forsøgsordning,
der kun gælder enkelte kommuner i en kortere periode, er
det uhensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark generelt til-
retter de digitale selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås derfor i stk. 8, 1. pkt., at personer, der søger
om boligstøtte efter stk. 1, skal indsende en ansøgning på en
særlig blanket til Udbetaling Danmark. Det betyder, at bor-
geren ikke skal indsende ansøgning i henhold til bekendtgø-
relse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende an-
søgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Det
fremgår af denne bekendtgørelse, at ansøgninger og medde-
lelser m.v. efter lov om individuel boligstøtte skal indgives
til Udbetaling Danmark ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital
selvbetjening) inden for eget myndighedsområde.
Kommunen skal vejlede borgeren om muligheden for at
modtage boligstøtte og udlevere ansøgningsblanketten til
borgeren – og herunder vejlede om, at borgeren skal sende
kommunens anvisning på grund af et akut boligsocialt be-
hov sammen med ansøgningen. Borgeren kan indsende
blanketten via e-Boks eller Digital Post. Forslaget til stk. 8
regulerer ikke, hvordan borgeren skal modtage afgørelsen,
herunder om afgørelsen sendes digitalt eller på anden vis.
Reglerne for dette følger af de almindelige regler for afsen-
delse af afgørelser, herunder lov om offentlig digital post.
Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at kommunens afgørelse om,
at borgeren har et akut boligsocialt behov, vedlægges ansøg-
ningen.
Personer, der er omfattet af forsøgsordningen, skal således
ikke søge om undtagelse til at søge ikkedigitalt efter be-
kendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrøren-
de ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.
Udbetaling Danmark lægger kommunens afgørelse uprøvet
til grund ved vurderingen af, om der kan ydes boligstøtte.
Ændringsforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at muligheden for at med-
dele byggetilladelser til byggearbejder, der fraviger byg-
ningsreglementets krav om adgangsforhold m.v., udgår af
lovforslaget. Enhedslisten kan ikke støtte, at der slækkes
yderligere på reglerne om tilgængelighed ved indretning af
boliger, og henviser til, at retten til tilgængelighed er en
grundlæggende rettighed i handicapkonventionen.
Til nr. 5
Ændringsforslaget indebærer, at hjemmelen til, at under-
visningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, der
fraviger folkeskolelovens bestemmelser om klasse- og hold-
dannelse, loftet på 28 elever pr. klasse og betingelser vedrø-
rende ansættelse af ikkeuddannede lærere, udgår af lovfor-
slaget. Enhedslisten mener, at muligheden for at kunne fra-
vige folkeskolelovens bestemmelser om klasse- og holddan-
nelse er et brud på princippet om den udelte folkeskole. En-
hedslisten ønsker heller ikke, at man skal kunne fravige kra-
vet om, at der som udgangspunkt ikke kan ansættes ikkelæ-
reruddannede til at varetage undervisning i et fag, hvor en af
skolens allerede ansatte lærere med f.eks. linjefag kan un-
dervise. Vi skal værne om folkeskolen, ikke forringe dens
muligheder for at fastholde elever.
Karin Nødgaard (DF)
nfmd.
Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
Marianne Bredal (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S)
Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)
fmd.
Julie Skovsby (S)
L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017
1829917_0007.png
7
Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Jesper Kiel (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)
Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
 8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 61 - 2017-18 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017
1829917_0008.png
8
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 61
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
Titel
Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren
1. udkast til betænkning
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 61
Spm.nr.
1
Titel
Spm., om visitationen til deleboliger/bofællesskaber kun vil ske, under
forudsætning af at den unge og/eller den enlige kvinde med børn selv
ønsker sådan en boform, til økonomi- og indenrigsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om, hvordan ministeren og forsøgskommunerne forestiller sig,
at personalesammensætningen skal være i de tværkommunale aku-
tfunktioner, som der med lovforslaget gives hjemmel til forsøg med,
til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan man i forbindelse med de tværkommunale aku-
tfunktioner, som der med lovforslaget gives hjemmel til forsøg med,
vil sikre kvaliteten og ikke mindst kontinuiteten, til økonomi- og in-
denrigsministeren, og ministerens svar herpå
2
3