Forsvarsudvalget 2017-18
L 36 Bilag 1
Offentligt
1798930_0001.png
Oktober 2017
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
forslag til lov om ændring af militær straffelov, militær disciplinarlov og militær
retsplejelov
(Anvendelsesområde i forhold til tjenstgørende militært personel m.v.)
Et udkast til lovforslag om ændring af militær straffelov, militær disciplinarlov og militær
retsplejelov har i perioden fra den 19. juli 2017 til den 28. august 2017 været sendt i høring
hos:
Advokatrådet, Centralforeningen for Stampersonel (CS), Dansk Arbejdsgiverforening, Dan-
ske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DJØF, Dom-
stolsstyrelsen, Hovedforeningen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), Hovedorgani-
sationen af Officerer i Danmark (HOD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF),
Institut for Menneskerettigheder, InterForce, Justitia, KL, LO, Præsidenten for Vestre Lands-
ret, Præsidenten for Østre Landsret og samtlige byretspræsidenter.
Forsvarsministeriet har modtaget høringssvar fra Centralforeningen for Stampersonel (CS),
Dansk Arbejdsgiverforening, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Hærens
Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Præsidenten
for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og Københavns Byrets præsident på
vegne af byretspræsidenterne.
Nedenfor gennemgås og kommenteres de væsentligste bemærkninger fra de hørte parter.
Forsvarsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.
Høringssvarene
Dansk Arbejdsgiverforening, Institut for Menneskerettigheder, KL og Københavns Byrets
præsident har ikke bemærkninger til lovforslaget.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
L 36 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra forsvarsministeren
1798930_0002.png
HKKF og CS anerkender, at organisationsændringerne på Forsvarsministeriets område har
skabt behov for nærmere at afklare, i hvilket omfang militær straffelov, militær disciplinarlov
og militær retsplejelov finder anvendelse for tjenstgørende militært personel i de funktionel-
le styrelser, da disse udfører støttefunktioner for det militære forsvar, men ikke er underlagt
en militær kommando. HKKF og CS finder imidlertid, at militær straffelov, militær disciplinar-
lov og militær retsplejelov er relateret til en række militære pligter, som er begrundet i for-
svarets operative opgaveløsning, og at anvendelsen af lovene derfor ikke giver mening i
relation til udførelsen af arbejdsopgaver i styrelser, som udfører støttefunktioner for det mi-
litære forsvar.
HKKF og CS finder konkret, at de foreslåede lovændringer på en række områder er i mod-
strid med militær straffelovs intentioner, og fremhæver blandt andet, at lovgivningens be-
greber ”overordnet/underordnet”, ”foranstående” og ”tjenstlig ordre” giver mening i en ope-
rativ militær kontekst, men vil være meget vanskeligt at anvende i relation til arbejdet i sty-
relserne. HKKF og CS finder også i relation til den militære disciplinarlov, at der vil opstå
væsentlige definitoriske spørgsmål, eksempelvis vedrørende kompetencen til at pålægge
disciplinarmidler.
I oktober 2014 blev der gennemført en omfattende organisationsændring på Forsvarsmini-
steriets område. Som led i organisationsændringen blev en række opgaver på forsvarsche-
fens myndighedsområde overført til nyoprettede styrelser under Forsvarsministeriet. Disse
styrelser, som aktuelt omfatter Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Forsvarsministeri-
ets Regnskabsstyrelse, udfører i dag en række støttefunktioner for Værnsfælles Forsvars-
kommando, Forsvarsministeriets departement og de øvrige myndigheder under Forsvarsmi-
nisteriet. Som følge af organisationsændringen gør en række militært ansatte inden for For-
svarsministeriets område dermed i dag tjeneste i myndigheder, der ikke er underlagt for-
svarschefen.
Som det fremgår af afsnit 2.2 i bemærkningerne til lovforslaget er der ikke i lovgivningen
taget udtrykkelig stilling til, om disse militært ansatte fortsat anses for at være tjenstgøren-
de militært personel og dermed omfattet af militær straffelov, militær disciplinarlov og mili-
tær retsplejelov. Henset til, at der er tale om straffe- og disciplinærretlig lovgivning, finder
Forsvarsministeriet det rigtigst at tydeliggøre, at lovene finder anvendelse på militært ansat
personel i alle myndigheder inden for Forsvarsministeriets område.
Det bemærkes i den forbindelse, at militær straffelov, militær disciplinarlov og militær rets-
plejelov ikke skelner mellem, om militært tjenstgørende personel varetager operative opga-
ver eller indgår i støttefunktioner. Også før organisationsændringen i 2014 omfattede mili-
L 36 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra forsvarsministeren
1798930_0003.png
tær straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov således det militært tjenstgøren-
de personel, som varetog støttefunktioner, herunder eksempelvis personel i Forsvarets sta-
be. De tre love finder dermed ikke alene anvendelse inden for det, der i høringssvaret be-
tegnes som en snæver militær operativ kontekst. Det vil blive understreget i bemærknin-
gerne til lovforslaget, at der ikke med lovforslaget er tiltænkt en ændring
men alene en
tydeliggørelse
af gældende ret for det militært tjenstgørende personel, der er ansat i de
nyoprettede styrelser.
I forhold til spørgsmålet om myndighed til at anvende disciplinarmidler henvises til bekendt-
gørelse nr. 1196 af 8. december 2005 om disciplinarmyndighed i forsvaret. Det bemærkes i
den forbindelse, at bekendtgørelsen vil skulle opdateres, såfremt lovforslaget vedtages.
Det fremgår endvidere af afsnit 2.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at det er Forsvarsmi-
nisteriets opfattelse, at militært ansatte i Forsvarsministeriets departement også bør omfat-
tes af de tre love, således at alle militært ansatte omfattes af det militære straffe- og disci-
plinærretlige system, uanset om de er eller har været ansat under forsvarschefen, i en af de
øvrige styrelser under Forsvarsministeriet eller i Forsvarsministeriets departement. For-
svarsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at det derved sikres, at der er et ens
retsgrundlag for alle militært ansatte.
HOD bemærker, at det ikke kan udelukkes, at der kan opstå særlige og enkeltstående situa-
tioner, hvor militært personel eller tidligere militært personel bliver ansat under andre mini-
sterområder, og på den baggrund finder organisationen, at lovenes anvendelsesområde ikke
burde begrænses til Forsvarsministeriets ministerområde. HOD har overfor Forsvarsministe-
riet efterfølgende oplyst, at organisationen mener, at sådanne særlige situationer eksempel-
vis kunne tænkes at opstå i forbindelse med ressortomlægninger fra Forsvarsministeriets
område til et andet ministerium.
Henset til, at ansættelse af militært tjenstgørende personel på andre ministerområder end
Forsvarsministeriets i givet fald alene vil ske i helt særlige og enkeltstående tilfælde, vurde-
rer Forsvarsministeriet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet
for militær straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov til at omfatte samtlige
ministerområder. Såfremt det måtte blive aktuelt i forbindelse med en eventuel ressortom-
lægning, vil Forsvarsministeriet imidlertid være opmærksom på at sikre en afklaring af det
militære personels status. For så vidt angår tidligere militært personel bemærkes, at militær
straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov omfatter hjemsendt militært perso-
nel. Dette vil fortsat være tilfældet med den foreslåede lovændring. Hjemsendt militært per-
sonels eventuelle senere ansættelsessted vil ikke have indflydelse på, om de er omfattet af
de tre love eller ej.
L 36 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra forsvarsministeren
1798930_0004.png
HOD finder
endvidere, at begrebet ”hjemsendt” ikke
synes at være særlig godt defineret.
For så vidt angår begrebet
”hjemsendt”
og fortolkningen heraf er der ikke med den foreslå-
ede lovændring tiltænkt en ændring af gældende ret.