L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 21 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

30. august 2017

Høringsnotat vedrørende lovforslag til ændring af ar-

bejdsmiljøloven (ændring af reglerne om arbejdsmiljø-

certifikat m.v.)

J.nr. 20165000961

Ekstern høring vedrørende lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven

Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række hø-

ringssvar vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø.

Følgende myndigheder, organisationer og virksomheder er blevet hørt:

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, DA-

NAK (Den Danske Akkrediteringsfond), SWEDAC (Sveriges nationale akkkredi-

teringsorgan), Bureau Veritas Certifikation, DNV GL Business Assurance Dan-

mark A/S, Intertek

–

DIC A/S, LRQA Danmark, Force Certification A/S, A3

Cert/Avancert, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, Landsorganisationen

i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikerne

(AC), Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen,

Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver-

og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets

Arbejdsgivere, Det faglige Hus og Producentforeningen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter

(kursiv = ingen be-

mærkninger):

Arbejdsmiljørådet (AMR), Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat (AMKL), DA-

NAK, Bureau Veritas Certifikation (BVC),

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regu-

lering,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd (FTF), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Regioner,

Moder-

niseringsstyrelsen

og advokat Stephan Falsner.

Bemærkninger til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven

Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lov-

forslaget.

1. Generelle bemærkninger

AMR

bakker op om det overordnede formål med lovforslaget om at styrke ordnin-

gen for opnåelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og en kronesmiley for der-

med at skabe større sikkerhed for, at der er styr på arbejdsmiljøet på virksomheder

med arbejdsmiljøcertifikat.

Det er AMR’s vurdering, at udmøntningen af de forslag, der kræver lovændring,

sammen med udmøntning af de resterende af de i alt otte forslag (fra den politiske

aftale i 2016 mellem V, K, DF, S og RV om en styrket arbejdsmiljøcertificering)

samlet vil bidrage til en væsentlig styrkelse af kvaliteten af certificeringsorganernes

certificering og auditering af virksomhederne og dermed fremadrettet vil sikre tilli-

den til arbejdsmiljøcertificeringsordningen og kronesmileyordningen.

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

For så vidt angår bemærkninger til de konkrete dele af lovforslaget henviser AMR

til de enkelte organisationers høringssvar.

DANAK

finder det positivt, at der fastsættes klare krav til opnåelse at et nationalt

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, og at disse krav ikke påvirker certificeringsorga-

nernes mulighed for at udstede internationalt anerkendte arbejdsmiljøledelsescerti-

fikater efter OHSAS 18001, på samme vilkår som udenlandske certificeringsorg-

aner.

vurderer, at lovforslaget vil bidrage til at styrke kvaliteten af certificeringsor-

ganernes certificering og auditering af virksomhederne og dermed fremadrettet må

forventes at øge tilliden til arbejdsmiljøcertificeringsordningen og kronesmileyord-

ningen. LO kan derfor bakke op om lovforslaget.

FTF

bemærker, at man fuldt ud kan støtte det fremsendte forslag.

DA-fællesskabet

støtter det overordnede formål med lovforslaget om at styrke ord-

ningen for opnåelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. DA-fællesskabet noterer

sig, at forslaget tilvejebringer det nødvendige lovgrundlag for at udmønte den poli-

tiske aftale om en styrkelse af arbejdsmiljøcertificeringsordningen.

Danske Regioner

finder samlet set de foreslåede ændringer hensigtsmæssige og

ser frem til at bidrage konstruktivt i eventuelle regeludvalg mv. i forbindelse med

det videre arbejde knyttet til udstedelse af bekendtgørelser i forlængelse af de

foreslåede ændringer af arbejdsmiljøloven.

1.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at AMR, DANAK og repræsentanter

for arbejdsmarkedets parter bakker op om lovforslaget, og at AMR og repræsen-

tanter for arbejdsmarkedets parter finder, at lovforslaget vil styrke arbejdsmiljø-

cetificeringen.

2. Arbejdstilsynet gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat med henblik på at indsamle viden om certifi-

ceringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø

DA-fællesskabet

påpeger, at der i den nærmere tilrettelæggelse af undersøgelses-

besøg bør være særlig opmærksomhed på i mindst mulig udstrækning at påføre

virksomhederne nye administrative byrder, og dertil at besøgsformen ikke får karakter

af en generel mistillidserklæring fra myndigheden til det arbejde, virksomheden og

certificeringsbureauet har gennemført. I modsat fald vil undersøgelsesbesøg risikere

at medføre, at virksomheder, der med et anerkendt certifikat viser, at de gør en særlig

indsats for arbejdsmiljøet, vil opleve, at ordningen med anerkendt certifikat ikke

længere er attraktiv.

Danske Regioner

foreslår, at certificerede virksomheder, som besøges af Arbejdstil-

synet, varsles inden besøget. Dette vil gøre det muligt for relevante aktører at deltage

under Arbejdstilsynets besøg.

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

2.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet vil i den videre tilrettelæggelse af undersøgelsesbesøgene

være opmærksom på i mindst mulig udtrækning at pålægge virksomhederne nye

administrative byrder og sikre, at undersøgelsesbesøgene ikke får karakter af mis-

tillidserklæring.

Ifølge lovforslaget foreslås det, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,

at Arbejdstilsynet kan gennemføre undersøgelsesbesøg på virksomheder med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Undersøgelsesbesøget vil så vidt muligt blive

gennemført i umiddelbar forlængelse af tildeling eller gentildeling af certifikat.

Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, om undersøgelsesbesøgene

skal varsles. Den nærmere udmøntning af reglerne om undersøgelsesbesøg vil ske i

bekendtgørelsesform, og arbejdsmarkedets parter i AMR vil efter sædvanlig prak-

sis blive bedt om at nedsætte regeludvalg med henblik på at afgive bemærkninger

til bekendtgørelsesudkastet.

3. Arbejdstilsynet træffer ikke afgørelse (bortset fra forbud og strakspåbud)

på undersøgelsesbesøg, men adviserer i stedet certificeringsorganerne om

problemerne

AMKL’s

sekretariat

bemærker, at forslaget vil betyde, at Arbejdstilsynets konsta-

teringer på certificerede virksomheder af væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som

vil være overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og som Arbejdstilsynet advise-

rer certificeringsorganet om, ikke vil være afgørelser, der kan klages over til Ar-

bejdsmiljøklagenævnet.

BVC

vurderer, at for at sikre en god og smidig opfølgning på de væsentlige ar-

bejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet afdækker under deres undersøgelsesbe-

søg, er der behov for at præcisere, at Arbejdstilsynet i sin henvendelse til det certi-

ficerende organ klart og præcist beskriver, hvilke/hvilket arbejdsmiljøforhold, som

ikke overholder arbejdsmiljøloven, og herunder hvilken lov der er tale om. På den

måde forventer BVC, at man normalt ikke skal gennemføre supplerende vurderin-

ger for at afdække de konkrete forhold, men alene kan målrette sin indsats på at

sikre en løsning af de konkrete forhold. Herunder vil der være behov for præcise-

ring af, hvordan Arbejdstilsynet forventer, at certificeringsorganerne skal reagere i

forhold til virksomheden. Skal det certificerende organ besøge virksomheden, eller

er det nok med at udarbejde en afvigelse. Herunder hvor hurtigt skal certificering-

sorganet reagere overfor virksomheden (indenfor en dag/en uge eller næste besøg?)

Dette vil være væsentligt for opfølgningen på de konstaterede forhold.

BVC

kan desuden være bekymrede for, at der ikke er mulighed for at anke Ar-

bejdstilsynets vurderinger ift. væsentlige arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med

deres undersøgelsesbesøg, bl.a. hvis Arbejdstilsynet ved undersøgelsesbesøg har

misforstået problemstillingen m.v. Hvis sådanne forhold ikke kan ankes, så er der

brug for en mere præcis beskrivelse af, hvordan virksomheden - uden at gøre mere

- kan få deres kronesmiley tilbage.

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

BVC

anfører, at det er det certificerende organ, som får ansvar for at melde tilbage

til Arbejdstilsynet om, at et væsentligt arbejdsmiljøproblem er løst. I den forbindel-

se finder

BVC,

at der er behov for at præcisere, hvad en sådan tilbagemelding skal

indeholde (form, indhold, dokumentationskrav, tidsfrist, etc.). Samtidig bør det

beskrives, hvad der sker, hvis der ikke sker en tilbagemelding om, at problemet er

løst.

BVC

oplyser, at certificerende organer i forbindelse med opfølgning på væsentlige

arbejdsmiljøproblemer, konstateret af Arbejdstilsynet under deres undersøgelsesbe-

søg på de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, vil skulle bruge tid og ressourcer

på opfølgning og administration af disse forhold, hvilket alt andet lige vil fordyre

de eksisterende certificeringsordninger for virksomhederne. Der vil være en risiko

for, at nogle certificerede virksomheder på dette grundlag vil fravælge at være cer-

tificeret.

BVC

finder derfor, at der er behov for hurtigst muligt at få præciseret

omfanget af disse opgaver samt at synliggøre dette over for de certificerede virk-

somheder

DA-fællesskabet

påpeger, at da lovforslaget lægger op til, at en advisering ikke

kan påklages, vil der ikke være nogen uafhængig instans, der vil kunne afgøre en

eventuel uenighed mellem en virksomhed og certificeringsbureauet om grundlaget

for en advisering.

Såfremt virksomheden og certificeringsbureauet ikke kan nå til enighed om, hvor-

vidt en advisering er afgivet på et korrekt grundlag, vil virksomheden derfor være

henvist til at klage over certificeringsbureauet efter procedurer fastlagt i overens-

stemmelse med kravene i internationale standarder for akkreditering til certifice-

ring af ledelsessystemer. Det er p.t. uklart, om dette klagesystem kan håndtere kla-

ger over ordningen med advisering. DA-fællesskabet finder derfor, at det for alle

tilfældes skyld skal fremgå af reglerne, at en evt. uenighed mellem en virksomhed

og certificeringsbureauet om grundlaget for en advisering skal medføre, at der ikke

sker suspension af visningen af virksomhedens kronesmiley.

3.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet er enigt med AMKL’s

sekretariat og DA-fællesskabet i, at

Arbejdstilsynets konstateringer på certificerede virksomheder af væsentlige ar-

bejdsmiljøproblemer, som vil være overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og

som Arbejdstilsynet adviserer certificeringsorganet om, ikke vil være afgørelser,

der kan klages over til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Beskæftigelsesministeriet vil i bekendtgørelsesform præcisere, hvad adviseringen

til certificeringsorganet skal indeholde, ligesom ministeriet i bekendtgørelsesform

vil præcisere, hvordan og hvornår virksomheden kan få sin kronesmiley tilbage

efter, at Arbejdstilsynet har adviseret certificeringsorganet om et væsentligt pro-

blem.

Endvidere vil det blive præciseret i bekendtgørelsesform, hvad en tilbagemelding

fra certificeringsorganet skal indeholde, samt hvad der sker, hvis ikke der gives en

tilbagemelding på et væsentlig problem, som Arbejdstilsynet har konstateret.

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

Arbejdsmarkedets parter i AMR vil efter sædvanlig praksis blive bedt om at ned-

sætte regeludvalg med henblik på at afgive bemærkninger til bekendtgørelsesudka-

stet. Det er planen, at der gennemføres regeludvalg i efteråret 2017 sideløbende

med, at lovforslaget behandles i Folketinget.

I forhold til DA-fællesskabets forslag om, at det skal fremgå af reglerne, at en evt.

uenighed mellem en virksomhed og certificeringsorgan om grundlaget for en advi-

sering skal medføre, at der ikke sker suspension af visningen af virksomhedens

kronesmiley, finder ministeriet det vanskeligt at imødekomme.

Det skyldes, at der vil være risiko for at en sådan regel ville blive omgået, idet en

virksomhed og et certificeringsorgan

–

ved at erklære sig uenige i grundlaget for

Arbejdstilsynets advisering af et væsentligt problem

–

vil kunne sætte retsvirknin-

gen af det konstaterede problem (ophør med visning

af kronesmiley’en) ud af kraft.

Derved får det ingen betydning for virksomheden, at Arbejdstilsynet på et undersø-

gelsesbesøg har konstateret et væsentligt problem.

Arbejdstilsynet ophører med at vise kronesmiley’en på sin hjemmeside,

hvis det på undersøgelsesbesøget viser sig, at der er problemer på virksom-

heden

Advokat Stephan Falsner

anfører, at det ikke fremgår, hvilke konsekvenser Ar-

bejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet måtte have. Det

antages dog, at Arbejdstilsynet vil kræve en dokumenteret handling fra certifice-

ringsorganet i forhold til at bringe det eller de påtalte forhold i orden.

Arbejdstilsynets beslutning om at advisere certificeringsorganet vil som minimum

have den konsekvens, at pågældende virksomheds kronesmiley forsvinder

–

indtil

–

må man formode

–

de påtalte forhold er bragt i orden.

Advokat Stephan Falsner

anfører, at det betyder, at Arbejdstilsynets beslutning

om at advisere certificeringsorganet de facto indebærer et krav om ændring af for-

holdene på en virksomhed, uden at samme virksomhed er adressat for beslutnin-

gen, og uden at samme virksomhed derfor gives nogen som helst form for mulig-

hed for høring eller kontradiktion.

Erfaringsmæssigt kan der

–

i forbindelse med Arbejdstilsynets påbud med frist

eller rådgiverpåbud

–

være tale om relativt vidtgående ændringer i virksomhedens

forhold, med store såvel praktiske som økonomiske konsekvenser for virksomhe-

den til følge. Erfaringsmæssigt er der

–

ligeledes i forbindelse med Arbejdstilsynets

påbud med frist eller rådgiverpåbud

–

et antal af disse afgørelser, der påklages og

enten hjemvises/ændres eller afvises efter behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet

eller retssystemet.

Den juridisk-tekniske argumentation for at afskære de berørte virksomheder fra

muligheden for kontradiktion baserer sig på, at der i høringsforslaget IKKE er tale

om en forvaltningsretlig afgørelse, og at den trufne beslutning IKKE er stilet til den

berørte virksomhed. Men da det er den berørte virksomhed, der vil være genstand

for Arbejdstilsynets beslutning om at advisere certificeringsorganet, og da det un-

der alle omstændigheder er den berørte virksomhed, som skal foretage en række

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

større eller mindre ændringer af sine forhold, med potentielt store konsekvenser af

forskellig art, bør lovforslaget af hensyn til retssikkerheden ændres, således at den

berørte virksomhed får ret til den retsbeskyttelse, der er forbundet med muligheden

for kontradiktion.

4.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslaget, at samtidig

med adviseringen af certificeringsorganet om, at Arbejdstilsynet på undersøgelses-

besøget har konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, vil

virksomhedens kronesmiley ophøre med at blive vist på Arbejdstilsynets hjemme-

side, da den ikke længere er et retvisende udtryk for virksomhedens arbejdsmiljø.

Videre fremgår det af lovforslaget, at når certificeringsorganet har meddelt Ar-

bejdstilsynet, at det eller de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet

konstaterede på undersøgelsesbesøget

–

og efterfølgende adviserede certificering-

sorganet om

–

er løst, vil virksomhedens arbejdsmiljø igen blive vist på Arbejdstil-

synets hjemmeside i form af en kronesmiley.

På den baggrund finder ministeriet, at det fremgår af lovforslaget, hvilke konse-

kvenser Arbejdstilsynets advisering af certificeringsorganet har.

Ministeriet er ikke enig med advokat Stephan Falsner i, at adviseringen de facto

indebærer et krav om ændring af forholdene på virksomheden, idet det fremgår af

lovforslagets bemærkninger, at adviseringen ikke indebærer en retlig forpligtelse

for hverken certificeringsorganet eller virksomheden til at udbedre de pågældende

arbejdsmiljøproblemer. Konsekvensen af adviseringen er alene, at virksomhedens

kronesmiley ikke vises på Arbejdstilsynets hjemmeside. Virksomheden får netop

ikke et påbud om at rette op på forholdene, hvorfor en klageadgang ikke er påkræ-

vet af hensyn til retssikkerheden.

5. Certificeringsorganerne skal styrke kontrollen med arbejdsmiljøet på certi-

ficerede virksomheder

DANAK

finder, at der i beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1 er behov for at

skelne klarere mellem OHSAS certificering og kronesmiley-certificering.

DANAK

foreslår, at afsnit 2.2.1 indledes således:

”Virksomheder

der opnår et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem bekendtgø-

relse 1191 af 9. oktober 2013 har samtidigt et internationalt anerkendt arbejdsmil-

jøledelsessystem certifikat, et OHSAS 18001 certifikat. Vilkår og krav til internati-

onalt anerkendte certifikater tilstræbes ens i alle lande, og certifikaterne er vigtige

for virksomhedernes internationale anerkendelse og konkurrenceevne.”

DANAK

foreslår samtidig, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 i

det eksisterende første afsnit udgår.

Videre foreslår

DANAK,

at sætningen ”På

grund af krav om overholdelse af inter-

nationale standarder og retningslinjer er det ikke muligt for certificeringsorganerne

at anvende mindre tid på bedømmelse af ledelsessystemet og mere tid på kontrol af

arbejdsmiljøet” formuleres således: ”

På grund af krav om overholdelse af interna-

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

tionale standarder og retningslinjer er det ikke muligt for certificeringsorganerne at

anvende mindre tid på bedømmelse af ledelsessystemet og indenfor den samme

tidsramme at anvende mere tid på kontrol af arbejdsmiljøet”.

DANAK

foreslår desuden, at sidste afsnit før 2.2.2. rykkes op, og at der i afsnittet

henvises til bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 af 9. oktober 2013.

Videre forslår

DANAK,

at følgende afsnit indsættes:

”I

praksis anvendes reglerne for audittid ved OHSAS 18001 certifikater også ved

anerkendte arbejdsmiljøcertifikater efter bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 af 9.

oktober 2013”

og at næstsidste afsnit bliver det sidste.”

BVC

oplyser, at man anser de internationale guidelines for beregning af audittiden

som værende minimumguidelines, og for en række af

BVC’s

kontrakter (bl.a. de

kontrakter, hvor virksomhederne har mange enheder) har BVC kalkuleret med en

samlet audittid, som ligger væsentlig over guidelines. De internationale standarder

forudsætter, at de certificerende organer bruger den audittid, som er nødvendig, for

at kunne affdække om ledelsessystemet er implementeret fuldt ud i organisationen.

Når det beskrives, at audittiden fremover skal forøges med ekstra 5 %, er der

behov for en præcisering af, om dette alene gælder ift. minimumsguideline, så mi-

nimumsgudeline hæves med 5 % - eller om det skal forstås på en anden måde.

BVC

anfører, at det beskrives, at de ekstra med 5 % audittid skal bruges på at audi-

tere i det materielle arbejdsmiljø for at kontrollere, om arbejdsmiljøledelsessyste-

met virker. Der er behov for en præcisering af, hvad der forstås ved audit af det

materielle arbejdsmiljø, samt hvilke metoder m.v. som skal anvendes ifm. dette.

5.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet vil præcisere lovforslagets bemærkninger til afsnit 2.2.1.

og afsnit 2.2.2. i overensstemmelse med

DANAK’s forslag

Det vil i bekendtgørelsesform blive præciseret, at de ekstra 5 % audittid skal ses i

forhold til de internationalt fastsatte krav, og hvordan den ekstra audittid skal an-

vendes.

Arbejdsmarkedets parter i AMR vil efter sædvanlig praksis blive bedt om at ned-

sætte regeludvalg med henblik på at afgive bemærkninger til bekendtgørelsesudka-

stet.

6. Øgede krav til inspektions- og certificeringsorganernes kompetencer inden

for psykisk arbejdsmiljø

DANAK

finder, at der i beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1 er behov for at

skelne klarere mellem OHSAS certificering og kronesmiley-certificering.

DANAK

foreslår, at afsnit 2.3.1. indledes således:

”Virksomheder,

der opnår et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem bekendtgø-

relse 1191 af 9. oktober 2013, har samtidigt et internationalt anerkendt arbejdsmil-

jøledelsessystem-certifikat, et OHSAS 18001 certifikat. Krav til kompetencer ved

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

internationalt anerkendte certifikater tilstræbes ens i alle lande, og certifikaterne er

vigtige for virksomhedernes internationale anerkendelse og konkurrenceevne.”

DANAK

foreslår samtidig, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 i

det eksisterende første afsnit udgår.

DANAK

foreslår desuden, at sidste afsnit før 2.3.2. rykkes op, og at der i afsnittet

henvises til bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 af 9. oktober 2013.

Videre foreslår

DANAK,

at følgende afsnit indsættes:

”I

praksis anvendes reglerne for udstedelse af OHSAS 18001 certifikater også ved

udstedelse af anerkendte arbejdsmiljøcertifikater efter bekendtgørelse nr. 1191 og

1193 af 9. oktober 2013”, og at afsnit 2.3.1. afsluttes således:

”Hvis

certificeringsorganernes kompetencer ved kontrol med arbejdsmiljøet på

virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ønskes styrket, skal dette ske

ved at fastsætte nationale regler herom.”

DANAK

foreslår i afsnit 2.3.2, at der skabes hjemmel til, at certificeringsorganerne

ikke kun skal ”råde over” kompetencer inden for det psykiske arbejdsmiljø,

men

også ”anvende”

kompetencer inden for det psykiske arbejdsmiljø.

BVC

anfører, at der er behov for at præcisere, hvilke kompetencer inden for psy-

kisk arbejdsmiljø, som kan danne grundlag for en fritagelse for fra kravet om ud-

dannelse.

Danske Regioner

finder det relevant, at certificeringsorganet får det bedst mulige

grundlag til at vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

6.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet vil præcisere lovforslagets bemærkninger til afsnit 2.3.1.

og afsnit 2.3.2. i overensstemmelse med

DANAK’s forslag

Ifølge den politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøcertificering skal AMR igang-

sætte et udviklingsarbejde med henblik på at beskrive, hvordan en certificerings-

uddannelse inden for psykisk arbejdsmiljø kan tilrettelægges, således at auditorer-

ne fremover kan identificere risikofaktorer og positive faktorer, samt gennemføre

en risikovurdering i relation til psykisk arbejdsmiljø på de certificerede virksomhe-

der. Resultaterne skal forelægges de politiske aftaleparter inden udgangen af 2017.

Når kompetencekravene til certificeringsuddannelsen inden for psykisk arbejdsmil-

jø bliver fastlagt i bekendtgørelsesform, vil der samtidig blive taget stilling til,

hvad der kan danne grundlag for en fritagelse fra kravet om uddannelse.

7. Virksomhedernes videregivelse af oplysninger om anmeldte arbejdsskader

til inspektions- og certificeringsorganerne

DANAK

oplyser i forhold til lovforslagets afsnit 2.4.1, at OHSAS 18001 og be-

kendtgørelse nr. 1191 fra 2013 ikke stiller krav om en redegørelse, der indeholder

oplysning om antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker, typen af ulykker samt

oplysning om virksomhedens forebyggelse af arbejdsulykker, og foranstaltninger

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

mod gentagelse af ulykker. Kun bekendtgørelse nr. 1193 fra 2013 stiller dette krav

om offentligt tilgængelig arbejdsmiljøredegørelse.

BVC

anfører, at de certificerende organer ingen mulighed har for at kontrollere,

om de oplysninger, virksomhederne giver omkring de anmeldte arbejdsbetingede

lidelser, er fyldestgørende for de faktiske forhold. De certificerede organer kan

alene tage oplysninger til efterretning og anvende dem som baggrund for planlæg-

ning og fokus gennem audit. De udleverede oplysninger bør desuden sikres, at leve

op til de krav, som er i Persondataloven/Persondataforordningen.

BVC

spørger i

den forbindelse, om det vil kunne overvejes at få oplysningerne tilsendt sammen

med de certificerede virksomheder fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ligesom

Arbejdstilsynet sender påbud til certificerede virksomheder

DA-fællesskabet

anfører, at det i den senere udmøntning af bestemmelsen nøje bør

overvejes, hvorledes virksomhedernes oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme -

som virksomhederne har kendskab til via arbejdsgiverhøringer - konkret kan indgå i

certificeringsorganets audit på en måde, der styrker kvaliteten af den udførte audit.

Der kan således være særlige udfordringer forbundet med det tiltænkte forebyggende

sigte i forhold til arbejdsgiverhøringer i f.eks. bygge- og anlægsbranchernes virksomhe-

der, der er præget af skiftende opgaver og af meget høj mobilitet mellem virksomheder-

ne.

Videre anfører

DA-fællesskabet,

at retssikkerhedsmæssige hensyn i forhold til person-

følsomme oplysninger bør overvejes nøje i forhold til de konkrete krav, der vil skulle

gælde for virksomheden med hensyn til at dele oplysninger fra konkrete arbejdsskade-

sager med tredjepart.

Danske Regioner

oplyser, at det er deres opfattelse, at viden om både arbejdsulykker

og erhvervssygdomme bør indgå i tilrettelæggelsen af det forebyggende arbejde, som

de foreslåede ændringer lægger op til. Videre anfører

Danske Regioner,

at disse

oplysninger bør behandles i overensstemmelse med gældende persondataretlige

bestemmelser.

7.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet vil præcisere lovens bemærkninger i overensstemmelse med

oplysningerne fra DANAK.

Ministeriet finder, at det nødvendigvis må forholde sig sådan, at de certificerede

organer alene kan tage oplysningerne fra virksomhederne om anmeldte arbejdsskader

til efterretning og anvende dem som baggrund for planlægning og fokus gennem audit.

Det er ikke hensigten, at certificeringsorganerne skal kontrollere eller have direkte ad-

gang til de oplysninger, som virksomhederne ligger inde med omkring anmeldte

arbejdsskader. Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at bede Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring om at sende oplysninger om anmeldte arbejdsskader til certificeringsorg-

anerne, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring dels ikke har oplysninger om, hvilke

virksomheder der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, dels må forventes at ville

få juridisk vanskeligt ved at overlade følsomme personoplysninger til 3. part.

Det vil blive præciseret i lovforslaget, at virksomhederne i anonymiseret form skal

give oplysninger til certificeringsorganerne om anmeldepligtige arbejdsulykker og

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

anmeldte erhvervssygdomme, og at virksomhederne skal overholde de persondata-

retlige regler.

I forbindelse med den senere udmøntning af reglerne vil Arbejdsmarkedets parter i

AMR efter sædvanlig praksis blive involveret.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

DANAK

finder, at de økonomiske konsekvenser er underestimeret. De positive

økonomiske konsekvenser ved et bedre arbejdsmiljø er ikke angivet, og er svært at

fastlægge og dokumentere. De negative økonomiske konsekvenser virker under-

estimeret. De certificerede virksomheder vil i forbindelse med ændringerne have

udgifter til øget tidsforbrug hos certificeringsorganet ved audit, omkostninger til

øgede kompetencekrav hos certificeringsorganet, øget internt tidsforbrug ved certi-

ficeringsaudit, internt tidsforbrug ved Arbejdstilsynets undersøgelsesbesøg, og

tidsforbrug hos certificeringsorganerne til behandling af resultaterne af undersøgel-

sesbesøg.

DANAK

finder dog, at både de positive og de negative økonomiske konsekvenser

kan udeblive, idet der er risiko for at mange virksomheder vil fravælge det natio-

nalt anerkendte arbejdsmiljøcertifikat, og udelukkende efterspørge det internatio-

nalt anerkendte OHSAS 18001 arbejdsmiljøledelsessystem certifikat.

DA-fællesskabet

deler ikke Arbejdstilsynets vurdering af de økonomiske omkost-

ninger af forslaget for virksomhederne. DA-fællesskabet vurderer således, at om-

kostningerne for virksomhederne i forbindelse med ændringerne i lovforslaget som

minimum vil udgøre 30 til 40 mio. kr.

Danske Regioner

ønsker en nærmere redegørelse for omkostningsfordelingen ved

ændringerne, samt hvordan merudgifterne er sammensat og skal afholdes.

Danske

Regioner

tager ligeledes forbehold for DUT-behandling af omkostningsspørgsmå-

let.

8.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet har foretaget beregninger af de økonomiske konsekven-

ser af, at virksomheden betaler certificeringsorganet for at give en tilbagemelding

til Arbejdstilsynet i anledning af Arbejdstilsynets advisering om, at der er et væ-

sentligt arbejdsmiljøproblem på virksomheden.

De interne udgifter for virksomheden til løsning af arbejdsmiljøproblemet - der

normalt ville have udløst et påbud fra Arbejdstilsynet - er ikke medtaget, da regler-

ne for arbejdsmiljø ikke er ændret, og virksomheden i forvejen skal leve op til reg-

lerne.

De interne udgifter for virksomheden til Arbejdstilsynets besøg er heller ikke med-

taget, da alle arbejdspladser i forvejen skal stå til rådighed for besøg fra Arbejds-

tilsynet.

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

Videre har Beskæftigelsesministeriet foretaget beregninger af de økonomiske kon-

sekvenser af, at virksomheden skal betale certificeringsorganet for at øge auditti-

den med 5 % i forhold til de internationalt fastsatte krav.

Endelig har ministeriet foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser af, at

virksomhederne skal betale certificeringsorganet for at anvende tid på de videregi-

ne oplysninger om anmeldte arbejdsskader.

Ministeriet gør opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser af forslaget om

øgede krav til inspektions- og certificeringsorganernes kompetencer inden for psy-

kisk arbejdsmiljø ikke er medtaget i lovforslaget, da det følger af den politiske afta-

le om en styrket arbejdsmiljøcertificering, at AMR først skal igangsætte et udvik-

lingsarbejde med henblik på at beskrive, hvordan en certificeringsuddannelse in-

denfor psykisk arbejdsmiljø kan tilrettelægges. Resultaterne skal forelægges de

politiske aftaleparter inden udgangen af 2017. Konsekvenserne kan derfor ikke

beregnes på nuværende tidspunkt. Når uddannelsen inden for psykisk arbejdsmiljø

er blevet udviklet, og kravet om, at uddannelsen skal gennemgås, bliver fastsat i

bekendtgørelsesform, vil der blive udarbejdet økonomiske beregninger.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen har vurderet, at lovforslaget ikke med-

fører (nye) administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Med hensyn til omkostningsfordelingen fremgår det af lovforslagets bemærkninger,

at det ikke er muligt at opdele merudgifterne på det offentlige og erhvervslivet, da

de anerkendte arbejdsmiljøcertifikater ikke er registreret efter, om de dækker of-

fentlige eller private virksomheder.

9. Øvrige

BVC

finder, at der for en række af de beskrevne forhold, vil blive behov for, at de

certificerede organer sikrer en implementering af de nye krav m.v. i de ændrede

regler. Indtil nu har det alene været DANAK/Swedac, som har haft kontrollen med

de certificerede organer. For nogle af de opstillede ændringer kan BVC være usik-

ker på, om det også fremover alene vil være DANAK/Swedac, der kontrollerer de

certificerende organer - eller om Arbejdstilsynet også får en rolle i kontrollen af de

certificerende organer.

Snitfladerne mellem Arbejdstilsynet og DANAK/Swedac kan på nogle punkter

forekomme uklare, og der er behov for en præcisering af, hvordan kontrollen af de

certificerende organer fremover skal gennemføres på de områder, som lovændrin-

gerne omhandler.

Endvidere kan

BVC

være i tvivl om, om udenlandske akkrediteringsorganer

–

som

f.eks. Swedac

–

er i stand til at auditere certificeringsorganerne efter dansk lovgiv-

ning og intentionerne heri. BVC finder, at erfaringen hidtil er, at det ikke er tilfæl-

det.

L 21 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

Danske Regioner

bemærker, at det er vigtigt, at man inkorporerer en opgørelse

over de problemer, som har medført en fjernelse af kronesmileys på certificerede

virksomheder i de årlige arbejdsmiljøstatistikker.

vil foreslå enkelte ændringer af formuleringerne i det fremlagte lovforslag. Det

gælder i forhold til § 72a, stk. 3 og 4, § 78a stk.2 og § 81 stk. 7, hvor der konse-

kvent bruges vendingen

”virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmil-

jø”. LO vil foreslå, at man i stedet bruger formuleringen ”virksomheder, med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat”. Udgangspunktet for lovændringerne har jo netop

været, at der desværre ikke er sikkerhed for, at virksomheder med et anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat, også har et dokumenteret godt arbejdsmiljø. Det er bl.a. det

som skal undersøges, jf. § 72a stk. 3 og 4. Det vil således være mest retvisende at

anvende betegnelsen ”virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat”.

9.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fortsat vil være akkrediteringsorganer-

–

DANAK, SWEDAC m.v.- som fører kontrol med, at certificeringsorganerne

lever op til kravene for at kunne udstede anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Dette

vil også gælde de nye krav, som lovforslaget indeholder. Arbejdstilsynet vil således

ikke få en rolle i denne opgave. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærk-

ninger.

Ministeriet er enigt med Danske Regioner i, at det vil være hensigtsmæssigt med

opgørelser over de problemer, som har medført en fjernelse af kronesmileys på

Arbejdstilsynets hjemmeside, og vil anmode Arbejdstilsynet om at lade dette indgå i

de årlige arbejdsmiljøstatistikker.

I forhold til forslaget fra LO,

om at anvende formuleringen ”virksomheder med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat”

i selve bestemmelserne frem for formuleringen

”virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø”

, er ministeriet enig i, at

den forslåede formulering er mere præcis. Lovforslaget vil derfor blive revideret i

overensstemmelse hermed, og således at formuleringen bliver anvendt konsekvent

igennem hele loven.