Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 170 Bilag 1
Offentligt
1861964_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPHTE
Koordineret med:
Sagsnr.: 1708621
Dok. nr.: 542588
Dato: 15-02-2018
NOTAT
Kommenteret høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring
af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling
af varigt inhabile (Autorisation af osteopater, udvidelse af tandlæger-
nes virksomhedsområde, øget patientsikkerhed ved nåleakupunktur
på brystkassen m.v.)
Høring
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va-
rigt inhabile har i perioden fra den 21. december 2017 – 18. januar 2018 været sendt i of-
fentlig høring hos:
Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Ansatte Tandlæ-
gers Organisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Kirop-
raktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Socialråd-
giverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Akupunktører, Dan-
ske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter,
Danske Osteopater, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af
Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Landsforeningen af
Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Praktiserende Akupunktører, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlæ-
gers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes Landsforbund,
Sygeplejeetisk Råd, Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Bedre Psykia-
tri, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Æl-
dreråd, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjer-
teforeningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Lands-
foreningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Lands-
foreningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Muskelsvind-
fonden, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,
Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum,
Ældresagen, Advokatrådet, Body SDS, Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage, Branche-
foreningen for Private Hospitaler og Klinikker, Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og
Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi,
L 170 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, Danske
Dental Laboratorier, Danske Seniorer, Den Danske Dommerforening, Ergoterapeutforenin-
gen, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark, Forsikring & Pension, Landsforeningen En Værdig Død, Landsforeningen
Liv&død, Landsorganisationen Natursundhedsrådet (LNS), Læger for aktiv dødshjælp, RAB-
Forum, Retspolitisk Forening, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Videncenter for
Rehabilitering og Palliation, Aalborg Universitet, Juridisk Institut og Sundhedsvidenskabe-
lige Fakultet, Aarhus Universitet, Juridisk Institut og Health, Ankestyrelsen, Datatilsynet,
Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Færøernes Landsstyre, Grønlands
Selvstyre (Naalakkersuisut), Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Københavns Universitet, Juridiske Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Lægemiddelstyrelsen, Patienterstatningen, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færø-
erne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for
Socialt Udsatte, Syddansk Universitet, Samfundsvidenskabelige Fakultet og Sundhedsviden-
skabelige Fakultet.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Alis´Akupunk-
tur, Betina Dyring-Andersen, sygeplejerske og akupunktør, Charlotte Gregersen, kiroprak-
tor og akupunktør samt Christina Westergaard, sygeplejerske og akupunktør, Akupunktur
& Massage ved Marianne Schmidt, Akupunktør Susanne Suenson, Ansatte Tandlægers Or-
ganisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Komplementære Behandlere
(DAKOBE), Dansk Akupunktur Union, Dansk Kiropraktorforening, Dansk Medicinsk Aku-
punktur Selskab /DMAS, Dansk Sygeplejeråd, Danske Akupunktører, Danske Fysioterapeu-
ter, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Farmakonomforeningen, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af
kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Grønlands Selv-
styre, Hørsholm Akupunktur, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Lægeforenin-
gen, Praktiserende Akupunktører, Psykolognævnet, RAB-forum, Region Sjælland, Sund-
hedsrådet, Tandlægeforeningen, Tatiklinik og Ældresagen.
Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Datatilsynet, Den Danske Dommer-
forening, Farmakonomforeningen, Finanstilsynet, Foreningen af kommunale social- sund-
heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Grønlands Selvstyre, Institut for Menne-
skerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Psykolognævnet og Ældresagen.
Følgende har haft indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget: Advokatrådet, Ansatte
Tandlægers Organisation, Danmarks Apotekerforening, Dansk Kiropraktorforening, Dansk
Medicinsk Akupunktur Selskab / DMAS, Dansk Sygeplejeråd, Danske Akupunktører, Danske
Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere,
FOA, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
(FSD), Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Lægeforeningen,
Praktiserende Akupunktører, RAB-forum, Region Sjælland, Sundhedsrådet og Tandlægefor-
eningen.
Herudover har Alis´Akupunktur, Betina Dyring-Andersen, sygeplejerske og akupunktør,
Charlotte Gregersen, kiropraktor og akupunktør samt Christina Westergaard, sygeplejerske
og akupunktør, Akupunktur & Massage ved Marianne Schmidt, Akupunktør Hanna Rosdam,
Akupunktør Susanne Suenson, Danmarks Komplementære Behandlere (DAKOBE), Dansk
Akupunktur Union, Hørsholm Akupunktur, Tatiklinikken sendt bemærkninger til lovforsla-
get.
I det følgende gengives de indkomne høringssvar. Sundheds- og Ældreministeriets
kommentarer hertil er anført med kursiveret tekst.
Side 2
L 170 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Høringsparternes bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
1.
Bemærkninger vedr. autorisation af osteopater
Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd og Danske Seniorer
støtter, at der indføres en
autorisationsordning for osteopaterne.
Danske Fysioterapeuter
bemærker, at de ikke har viden på et niveau, der gør, at forenin-
gen kan afgøre om osteopati, som videns- og praksisområde, er stort og eksklusivt nok til at
nødvendiggøre og berettige til egen autorisation og dermed vil kunne lægges til grund ved
patientklager. Danske Fysioterapeuter anfører endvidere, at man er betænkelig ved den
manglende gennemsigtighed, som foreningen vurderer eksisterer omkring uddannelsen til
osteopat. Det gælder dels indhold og fagligt niveau, dels adgangskrav og udbydere. Hørings-
udkastet rejser ifølge foreningen også spørgsmålet om dobbelt-autorisation. Nogle fysiote-
rapeuter har taget hele eller dele af uddannelser i osteopati, og af hensyn til deres virke og
patientsikkerheden bemærker foreningen, at det er væsentligt, at retstilstanden for de på-
gældende er tydelig. Danske Fysioterapeuter beder om, at dette adresseres i det endelige
lovforslag.
Ministeriet bemærker, at autorisationsloven ikke er til hinder for dobbeltautorisation, og det
vil således være muligt at være registreret med to forskellige autorisationer i Styrelsen for
Patientsikkerheds autorisationsregister. I forbindelse med en autorisationsfratagelse/-
indskrænkning skal det altid overvejes om en sundhedsperson med flere autorisationer skal
miste eller have indskrænket alle autorisationer. Dette gælder egnethedsproblemer men
også i en ren fagligt begrundet sag om fratagelse/indskrænkning.
Det forventes, at mange af de osteopater, der søger om autorisation, allerede vil være ud-
dannede fysioterapeuter, og det vil i praksis være svært at skelne mellem fysioterapeutisk
og osteopatisk virksomhed. Begås der behandlingsfejl, kan fejlen både være af fysioterape-
utisk som af osteopatisk karakter. Det må derfor vurderes, om en behandler, der vil være til
fare for patienterne på grund af sin osteopatiske behandlingsvirksomhed, også vil være til
fare i sin fysioterapeutiske virksomhed. Styrelsen for Patientsikkerhed vil som udgangspunkt,
uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund den autoriserede osteopat har, i alle tilfælde
vurdere, om en fratagelse også vil omfatte ”lignende” autorisationer, som ellers vil gøre ved-
kommende i stand til at fortsætte en næsten tilsvarende faglig virksomhed under en anden
autorisation.
Dansk Kiropraktor Forening
udtrykker bekymring over autorisationen af osteopaterne.
Danske Regioner
bemærker, at det forventes, at autorisation af osteopater vil give adgang
til klage til Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen samt anke til Ankenævnet
for Patienterstatningen. Det bemærkes, at dette vil medføre øgede omkostninger for regio-
nerne, som ønskes behandlet i DUT-regulering.
Ministeriet kan oplyse, at der vil blive mulighed for at klage over behandling udført af au-
toriserede osteopater til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og søge erstatning hos Patien-
terstatningen i tilfælde af påførte skader. Det kan samtidig oplyses, at sagen forventes DUT-
forhandlet med Danske Regioner på sædvanlig vis.
Landforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
(LAP) bemærker, at de ser
med velvilje på, at der gives autorisation til alternative sundhedspersoner og sundhedsfaglig
virksomhed, således at disse kan stilles til ansvar overfor de patienter der ydes behandling
til. Dog understreger LAP, at det bør ske under forudsætning af, at de berørte borgere får
pålæg om at blive tjekket hver 3. måned hos en medicinfaglig uddannet praktiserende læge,
så mulige fejl kan opdages hurtigst muligt.
Side 3
L 170 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Ministeriet finder ikke grundlag for at medtage et sådant forslag og vurder samtidig, at det
vil ligge uden for rammerne af lovforslaget, der bl.a. har til formål at opstille betingelser for,
at personer, der udfører osteopatisk virksomhed kan opnå autorisation efter
autorisationsloven.
Lægeforeningen
bemærker, at de ser positivt på en autorisationsordning for osteopater.
Lægeforeningen støtter generelt, at sundhedsydelser af hensyn til patientsikkerheden
udføres af autoriseret personale. Samtidig medfører en autorisationsordning en sikkerhed
for, at en autoriseret sundhedsperson har gennemgået en offentlig anerkendt
sundhedsuddannelse og dermed har opnået en acceptabel faglig kompetence.
Lægeforeningen forudsætter i deres høringssvar, at den foreslåede bemyndigelse til
Styrelsen for Patientsikkerhed til - som en forudsætning for autorisationsordningen - at
fastsætte regler om en dansk offentlig anerkendt uddannelse i osteopati, ud over at
indeholde de relevante uddannelsesmæssige krav (niveau, indhold og varighed), så de
matcher osteopaternes konkrete opgaver, også giver de dansk uddannede osteopater en
grundlæggende almen sundhedsforståelse. Lægeforeningen understreger, at de fortsat er
af den opfattelse, at manipulationsbehandling af rygsøjlen af patientsikkerhedsmæssige
årsager ikke bør udføres af andre end læger og kiropraktorer.
Ministeriet bemærker, at autorisationsbetingelserne vil fremgår af den foreslåede lov og af
den bekendtgørelse, der vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede lov. Krav til
uddannelsens niveau, indhold og varighed vil blive fastsat i bekendtgørelsen.
Region Sjælland
bemærker, at de overordnet kan tilslutte sig, at osteopater bliver autori-
seret med de forpligtelser og den kontrol, dette medfører. Man hæfter sig samtidig ved, at
det i udkastet til lovforslaget er anført, at det skønnes, at udgifterne til regionerne til sags-
behandling og udbetaling af erstatning af behandlingsskader påført patienter efter behand-
ling hos autoriserede osteopater skønsmæssigt vil udgøre 80-100.000 kr. pr. år på lands-
plan. Region Sjælland bemærker, at beløbet efter deres skøn er sat for lavt. Region Sjælland
anfører, at alene en enkelt erstatningssag, hvor der f.eks. er opstået en skade på ryggen,
kan løbe op i meget høje beløb. Det anførte skønsmæssige beløb indikerer, at det forven-
tes, at der stort set ikke vil indkomme klager, da beløbet ikke vil kunne dække de udgifter,
der er forbundet med sagsbehandling og udbetaling af erstatning til patienterne.
Ministeriet bemærker, at det er forventningen, at en stor del at de personer, der vil blive au-
toriseret som osteopater, i forvejen har en autorisation som fysioterapeuter. Derfor er for-
ventningen af udgifterne, som det fremgår af udkastet til lovforslag, vil være begrænsende.
Det er ministeriets klare forventning, at parterne vil kunne nå frem til en fælles forståelse i
de økonomiske forhandlinger med Danske Regioner (DUT-forhandlinger), som skal finde
sted inden den kommende lov træder i kraft.
2.
Bemærkninger vedr. udvidet virksomhedsområde for tandlæger
Danske Tandplejere
bemærker, at de støtter op om overvejelserne i bemærkningerne, og
at de deler opfattelsen af, at flere faggrupper, herunder tandplejerne, har kompetencer,
som rækker ud over det virksomhedsområde, der er fastsat i autorisationsloven. Det
anføres, at Danske Tandplejere oplever, at tandplejerne i forbindelse med deres faglige
virksomhed har udviklet og specialiseret sig ud over det virksomhedsområde, som de har
fået tildelt i forbindelse med, at de blev autoriseret. Danske Tandplejere finder, at det ikke
er hensigtsmæssigt, at en faggruppe skal udføre de behandlinger, som de er kompetente til
at varetage, på delegation fra en anden faggruppe. Danske Tandplejere foreslår, at
autorisationslovens § 65, stk. 4, omformuleres, så der i højere grad end i dag vil være
klarhed om, hvad en tandplejer selvstændigt kan og må udføre af opgaver.
Dansk Sygeplejeråd
bemærker, at det er glædeligt, at der åbnes op for lægernes
virksomhedsområde ved at udvide tandlægernes virksomhedsområde. Dansk
Side 4
L 170 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Sygeplejeråd ser frem til at debattere, om der også er andre områder, hvor det vil være
hensigtsmæssigt for patienterne, at andre sundhedsprofessionelle får udvidet
virksomhedsområdet.
Ministeriet deltager gerne i drøftelser om, hvorvidt også andre faggrupper end tandlægerne
bør have tilpasset deres virksomhedsområde, men har ingen aktuelle planer om at udvide
hverken tandplejernes eller sygeplejerskernes virksomhedsområde.
Lægeforeningen
bemærker, at der er sundhedsfagligt grundlag for at fastsætte nye regler
om afgrænsningen af lægers og tandlægers virksomhedsområde for bl.a. at give
specialtandlæger i tand, mund- og kæbekirurgi mulighed for selvstændig varetagelse – og
ikke på delegation af en læge – af indgreb, der medfører gennembrud af hud og dermed
udføre operative indgreb inden for et større område end tilfældet er i dag. Lægeforeningen
bemærker i den forbindelse, at bemyndigelsen skal bruges til at fastsætte krav om, at det
vil være en betingelse for, at tandlægen selvstændigt kan udføre de nævnte indgreb, at
tandlægen har gennemført en nærmere bestemt uddannelse eller er ansat i en
specialfunktion.
Ministeriet kan bekræfte denne udlægning.
Region Sjælland
bemærker, at de er positive over for udvidelsen af tand-, mund- og
kæbekirurgers virksomhedsområde, da det ikke er hensigtsmæssigt, at opgaven løses på
delegation fra en læge. Regionen fremfører i den forbindelse, at operative indgreb med
behov for gennembrud af hud også udføres på specialiserede afdelinger med varetagelse af
regionsfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens Specialeplan, og det bør ifølge regionen
sikres, at specialtandlæger med de fornødne faglige kompetencer på sygehuse og afdelinger
med regionsfunktioner tillige er omfattet af lovforslaget.
Ministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at specialtandlæger i tand-,
mund- og kæbekirurgi med de fornødne faglige kompetencer selvstændigt skal kunne udøve
deres faglige virksomhed på hospitalsafdelinger og evt. klinikker - i et tværfagligt miljø, hvor
der er yderligere nødvendige og relevante faglige kompetencer, ressourcer og rutiner til at
udføre disse behandlinger – med andre ord på meget specialiserede hospitalsafdelinger og
evt. klinikker. Der vil skulle fastsættes nærmere betingelser for, hvor disse indgreb kan finde
sted, og det forventes, at der bliver tale om et meget begrænset antal hospitalsafdelinger
og evt. klinikker, hvor disse indgreb vil kunne udføres selvstændigt af tand-, mund- og
kæbekirurger.
Tandlægeforeningen
bemærker, at der ved udvidelse af specialtandlægernes
virksomhedsområde er tale om en længe ønsket udvidelse af virksomhedsområdet således,
at det kommer i overensstemmelse med den kliniske hverdag som er fastlagt i
Specialebeskrivelsen af 2017. Efter Tandlægeforeningens opfattelse er der samlet set tale
om en meget væsentlig forbedring af forholdene for patienter med behov for kæbekirurgisk
behandling.
3.
Bemærkninger vedr. øget patientsikkerhed ved nåleakupunktur på brystkassen
Dansk Kiropraktorforening
bemærker, at de er forbavsede over, at kiropraktorer, trods en
ligestillet autorisation og en fælles uddannelsesbaggrund med lægerne, ikke på lige fod med
lægerne, må udføre akupunktur på thorax (brystregionen). Det bemærkes endvidere, at de
kiropraktorstuderende har haft dedikeret undervisning i nåleakupunktur som en integreret
del af både bachelor- og kandidatuddannelsen.
Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab (DMAS)
bemærker, at al sundhedsfaglig
behandling, herunder også lægelig akupunkturbehandling, er underlagt tilsyn fra Styrelsen
Side 5
L 170 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
for Patientsikkerhed, hvorimod en akupunkturklinik, der drives af en ikke-læge, ikke er
underlagt nogen form for tilsyn. Det bemærkes endvidere, at lovforslaget således vil
kriminalisere alle ikke-lægelige akupunktører, der ikke har status af ”lægens medhjælp”,
såfremt de udfører akupunktur på brystkassen. Akupunktur på ”brystkassen” omfatter
mange punkter, og et forbud mod at bruge disse punkter vil få stor betydning for den
enkelte ikke-lægelige akupunktørs virksomhed. DMAS finder endvidere ikke, at lovforslaget
løser det egentlige problem med patientsikkerheden. Ifølge selskabet er det ikke
akupunkturen, som er problemet, men den måde den er organiseret på i Danmark, uden
kontrol og uden krav om et bestemt uddannelsesniveau. Selskabet så derfor gerne, at man
fra politisk side tog denne problemstilling op.
Danske Fysioterapeuter
bemærker, at intentionen om at fremme patientsikkerheden er
god, men at forslaget i sin nuværende form ikke vil opfylde dette formål. Foreningen anfø-
rer, at der er solid viden om, at skader som følge af akupunkturbehandling udført af autori-
seret sundhedspersonale f.eks. læger og fysioterapeuter primært skyldes faglig inkompe-
tence som følge af utilstrækkelig uddannelse. I stedet for at gennemføre et virkningsløst
forbud, der alene vil afskære patienterne fra at modtage akupunkturbehandling, foreslår
Danske Fysioterapeuter, at der indføres krav til alle autoriserede sundhedspersoner om ud-
dannelse på min. 250 timer. Foreningen bemærker, at dette vil være til gavn for patientsik-
kerheden modsat nu, hvor der overhovedet ingen krav stilles. Danske Fysioterapeuter op-
fordrer derfor til, at man fravælger forbud og eneret for læger – og i stedet af hensyn til pa-
tientsikkerheden stiller krav til behandlernes uddannelse og kompetencer i akupunktur.
Danske Fysioterapeuter opfordrer derfor til, at akupunkturbehandling forbeholdes autori-
serede sundhedspersoner.
RAB-Forum
bemærker, at akupunktur er en behandlingsform anvendt efter en af
akupunktøren diagnosticeret ubalance. Der er ifølge RAB-Forum oftest tale om en
behandling baseret på en kombination af forskellige akupunkturpunkter, hvorfor man ikke
kan isolere visse punkter og deres funktioner som ”forbudte”. Det anføres endvidere, at
man ikke er bekendt med, at akupunkturens metode er en del af lægestudiet. RAB-Forum
er fuldt ud enige i nødvendigheden af, at behandleren skal have de rette kompetencer, men
lovforslaget – som det er formuleret nu – overser ifølge RAB-Forum den store gruppe af
kompetente akupunktører. RAB-Forum mener således, at det fortsat bør være muligt for
eksaminerede og registrerede akupunktører at sætte nåle i brystregionen som en del af
behandling.
Dansk Sygeplejeråd
bemærker, at den foreslåede begrænsning på området er for vidtgå-
ende. I stedet foreslår de, at nåleakupunkturbehandling på brystkassen skal kræve, at man
har en fuld akupunktøruddannelse samt at man er RAB-registreret og/eller sundhedspro-
fessionel. Det vil være med til at højne patientsikkerheden.
Lægeforeningen
bemærker, at det på baggrund af eksempler på, at patienter har fået
pneumothorax (ensidig eller dobbeltsidig sammenklapning af lunge) som følge af
akupunktur på brystkassen, er utvivlsomt, at nåleakupunkturbehandling på brystkassen bør
være lægeforbeholdt.
Danske Patienter
bemærker, at de er tilfredse med den foreslåede ændring af reglerne for,
hvem der må udøve nåleakupunkturbehandling på brystkassen. Behandlinger hvor der er
potentiel livsfare – som det har vist sig at være tilfældet med denne type behandling – bør
ifølge foreningen alene foretages af en læge eller af én, som handler på en læges ansvar. I
forlængelse heraf er det ifølge foreningen vigtigt, at der følges op på lægernes kompeten-
cer til at udføre behandlingen, så patienterne har en vis sikkerhed om, at den læge (eller
den, der handler på lægens ansvar) der udfører nåleakupunkturen har en grundlæggende
viden herom.
Side 6
L 170 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Region Sjælland
bemærker, at de ser med stor tilfredshed på, at nåleakupunkturbehand-
ling på brystkassen gøres lægeforbeholdt, således at kun læger og personer, der handler på
delegation fra læger må foretage nåleakupunktur på brystkassen, da det kan have store
konsekvenser for patienterne, hvis nåleakupunktur ikke gennemføres korrekt.
Danske Akupunktører
bemærker, at de anbefaler, at man laver en autorisationsordning for
RAB-registrerede akupunktører samt sundhedsautoriserede med lignende kvalifikationer.
En autorisationsordning vil ifølge foreningen sikre patientsikkerheden og patientens
mulighed for officiel klageadgang. Endvidere vil det sikre, at flere kan donere blod, helt uden
nogen forhøjet risiko, når behandlingen er foretaget hos autoriserede akupunktører.
Danske Akupunktører finder, at en del af løsningen kunne være at autorisere akupunktører
og stille krav om at behandleren er godkendt til at udføre thorax-akupunktur efter
efteruddannelse godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Foreningen finder endvidere,
at der skal være pålæg om, at RAB-foreningerne skal føre et aktivt tilsyn med deres
medlemmer og deres klinikker.
Ministeriet har herudover modtaget bemærkninger fra
Akupunktur & Massage ved
Marianne Schmidt, Akupunktør, zoneterapeut, massør og laserterapeut Hanna Rosdam,
Hørsholm Akupunktur, Betina Dyring-Andersen, sygeplejerske og akupunktør, Charlotte
Gregersen, kiropraktor og akupunktør samt Christina Westergaard, sygeplejerske og
akupunktør, SundhedsRådet, Susanne Suenson, MPH, jordemoder og akupunktør,
Praktiserende Akupunktører, Dansk Akupunktur Union og Tatiklinik.
Det fremgår heraf, at
der er tilfredshed med, at der kommer politisk fokus på akupunktørområdet og
patientsikkerheden. Det anføres dog samtidig, at den foreslåede ordning vil medføre en stor
indskrænkning i muligheden for at udføre erhvervet, hvis den gennemføres. Det foreslås på
den baggrund, at der opstilles krav til de behandlere, der skal udføre akupunktur på
brystkassen.
På baggrund af den i høringssvarene rejste kritik har ministeriet genovervejet den foreslåede
ordning, hvorefter akupunktur på brystkassen skal være et forbeholdt område for læger og
deres medhjælp. Ministeriet har besluttet at forslaget ikke medtages i det fremsatte
lovforslag. Ministeriet vil i stedet arbejde med de forslag til alternative reguleringsformer,
som er foreslået i forbindelse med den offentlige høring over udkastet til lovforslag.
4.
Bemærkninger vedr. prøvelse af administrative afgørelser
Advokatrådet
bemærker, at selvom hovedparten af klagesagerne vedrører styrelsens
sundhedsfaglige vurderinger, som ikke prøves af ministeriet, og selvom styrelsens
afgørelser fortsat kan indbringes for domstolene, vil en afskærelse af klageadgangen alt
andet lige betyde en forringelse af retssikkerheden, idet adgangen til at få prøvet blandt
andet forvaltningsretlige spørgsmål samtidig afskæres.
Ansatte Tandlægers Organisation
bemærker, at de finder det betænkeligt, såfremt
Sundhedsministeriets fortolkningsforpligtelse i forhold til lovgivning herunder
bekendtgørelsesudstedelse på områder, hvor ministeren er bemyndiget til at fastlægge
nærmere regler, indskrænkes. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at Ansatte Tandlægers
Organisation har oplevet, at ministeriet og styrelser under ministeriet har forskellige
udlægninger (fortolkninger) af den samme tekst. Fortolkningsretten og fortolkningspligten
må alt andet lige ligge hos den myndighed, der har udformet og udstedt reglerne, da det
alene vil være denne myndighed, der har den fulde baggrund for dette.
Danmarks Apotekerforening
finder, at forslaget om at afskære den administrative
klageadgang er retssikkerhedsmæssig problematisk. Et afslag på autorisation er en
byrdefuld afgørelse for den enkelte, som derfor kan have en berettiget interesse i at få
efterprøvet denne afgørelse administrativt.
Side 7
L 170 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
FOA
bemærker, at de ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt finder det betænkeligt at
afskære den ulovbestemte adgang til at klage over Styrelsen for Patientsikkerheds
afgørelser om autorisation til ministeriet, idet det fratager klager muligheden for at få
prøvet de forvaltningsretlige spørgsmål.
Lægeforeningen
bemærker, at forslaget indeholder en afskæring af klageadgangen, der ud
over den sundhedsfaglige vurdering også omfatter fortolkning af reglerne, udøvelse af skøn
og forvaltningsretlige spørgsmål. Lægeforeningen er af den opfattelse, at en afskæring af
klageadgangen medfører en alvorlig forringet retssikkerhed for de personer, der efter endt
sundhedsfaglig uddannelse med en autorisationsordning får afslag på autorisation. Der er
ifølge foreningen tale om en meget indgribende afgørelse for den enkelte efter et langt
studieforløb. Der bør efter Lægeforeningens opfattelse etableres en mulighed for at få
efterprøvet den sundhedsfaglige vurdering, der ligger til grund for afslag på tildeling af
autorisation. Der bør også herudover fastholdes en klageadgang til Sundheds- og
Ældreministeriet vedrørende afslag på tildeling af autorisation efter endt eksamen, således
at også legalitetsspørgsmål og overholdelse af forvaltningsretlige procedureregler fortsat
kan efterprøves af ministeriet. En sådan klageadgang anser Lægeforeningen for yderst vigtig
til beskyttelse af f.eks. en cand.med. imod eventuelt administrativt misbrug.
Lægeforeningen er af den opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt forslaget om at afskære
klageadgangen er i overensstemmelse med Anerkendelsesdirektivet, bør afklares ved at
forelægge problemstillingen for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Tandlægeforeningen
bemærker, at det findes retssikkerhedsmæssigt kritisabelt at
indskrænke borgerens (herunder sundhedspersonens) mulighed for at klage til Sundheds-
og Ældreministeriet over administrative afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det er betænkeligt at muligheden for administrativ prøvelse fjernes og sagerne overgår til
det tungere og dyrere domstolssystem uden opsættende virkning. Det fastholdes endvidere
fra Tandlægeforeningens side, at der skal oprettes et råd/nævn som kan hastebehandle
autorisationsindskrænkninger/-ændringer, således at sundhedspersoners tab ved en
senere underkendelse af styrelsens beslutning ikke medfører inadækvate og urimelige
indtægtstab.
Ministeriet bemærker, at det på baggrund af høringssvarene på nuværende tidspunkt ikke
vurderes hensigtsmæssigt at afskære den administrative klageadgang over Styrelsen for
Patientsikkerheds afgørelser til Sundheds- og Ældreministeriet. Forslaget er derfor taget ud
af lovforslaget.
5.
Bemærkninger vedr. tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile
Danske Seniorer
bemærker, at de generelt er imod tvangsbehandling af somatiske syge
demente og andre varigt inhabile.
Tandlægeforeningen
bemærker, at det hilses velkomment at dette vanskelige
behandlingsmæssige område fremover bliver reguleret af lovgivning.
Region Sjælland
bemærker, at regionens retningslinjer på området følges, og at der ikke er
oplevet problemer i forhold til at kunne overholde disse. Det er dog vurderingen, at den
beskrevne ændring vil gøre arbejdsgangen i forhold til patientens forløb hurtigere og mere
smidig.
Danske Regioner
vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt, at reglerne i § 10, stk. 2, i lov
om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile stiller krav om, at lægen
eller tandlægen i forbindelse med sin beslutning om at tvangsindlægge patienten skal
udfærdige en erklæring, og at erklæringen ikke må være udstedt af en læge eller tandlæge,
der er ansat på den sygehusafdeling, hvor tvangsindlæggelsen skal finde sted. Ifølge Danske
Regioner er bestemmelsen f.eks. uhensigtsmæssig i den situation, hvor en
Side 8
L 170 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
hjertemedicinsk patient er i behandling på Hjertemedicinsk Afdeling. Her træffer overlægen
beslutning om tvangsbehandling og tvangsindlæggelse med henblik på at gennemføre
tvangsindlæggelsen. Overlægen vil dog ikke kunne opfylde betingelserne i § 10, stk. 2, om
udstedelse af erklæring, da overlægen er ansat på den afdeling, hvor tvangsindlæggelsen
skal finde sted.
Ministeriet bemærker, at I det tilfælde, hvor en patient allerede er i behandling på en
sygehusafdeling og dermed opholder sig dér, vil sygehuslægen ikke skulle træffe beslutning
om tvangsindlæggelse efter lovens § 10. Sygehuslægen vil i stedet skulle gå frem efter
bestemmelserne om tilbageholdelse og tilbageførsel efter lovens § 12.
Side 9