L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 Bilag 1
Offentligt

Miljø‐ og Fødevareministeriet ([email protected])

Vedr.: Høringsudkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Indfasning af kvælstof til

akvakultur)

cc: [email protected] og [email protected]

4. januar 2018

Tak for høringsudkast, hvortil vi har følgende bemærkninger.

Vi finder, at udkastet overordnet udmønter de politiske intentioner i Landbrugs‐ og Fødevarepakken og

vækstplanen for akvakultur. Vi er derfor generelt tilfredse med høringsudkastet. Vi finder det særlig

positivt, at der vil blive fastsat regler om, at godkendelsesmyndigheden skal lægge ministerens afgørelse

til grund ved udformning af vilkår om maksimal udledning af kvælstof i miljøgodkendelsen og, at der

påtænkes fastsat regler om, at Miljøstyrelsens afgørelse om tilladelse til godkendelsesmyndigheden om

brug af kvælstofpuljerne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Vi har herudover følgende konkrete bemærkninger til høringsudkastet.

3.1.1. Miljøbeskyttelsesloven – regulering af dambrug og havbrug

I afsnittet gives en beskrivelse af de forskellige dambrugstyper jf. bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen.

Vi savner en beskrivelse af RAS anlæg. De minder dels om FREA anlæg i forhold til indretning og drift og

dels om ”dambrug”, fordi RAS anlæg (efter vores ”definition”) har direkte udledning til vandmiljøet. Det

bemærkes, at RAS anlæg kan være baseret på såvel indtag af ferskvand som saltvand. Derfor anbefaler vi i

forhold til listeindplacering, at RAS anlæg medtages under både listepunkt I 201 (saltvand) og listepunkt I

202 (ferskvand). Det underbygges med, at der er særlige godkendelsesforhold for FREA anlæg, fordi de

ikke har direkte udledning til vandmiljøet.

I forhold til lovforslaget er det mere relevant at inddele dambrug efter deres ”miljø‐ og

ressourceeffektivitet”. Dette forhold gennemgås nærmere i afsnit 3.1.2.

3.1.1.3. Forholdet til anden relevant regulering

Det fremgår heraf, at der ikke kan meddeles godkendelse, hvis et dambrug eller havbrug ”vil skade et

Natura 2000‐område”. Dette er en overimplementering. Det fremgår af habitatdirektivets artikel 6.3, at

der kun kan gives tilladelse, hvis projektet ikke har skadelige virkninger for den omhandlede ”lokalitets

integritet”. Dette er ikke det samme som en nul‐skade, men indebærer tværtimod, at det skal

dokumenteres, at det er uden rimelig tvivl, at en lokalitets integritet ikke skades.

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

EU‐Domstolen har fastslået, at et projekt ikke nødvendigvis skader et områdets integritet, selvom det

stedvis vil få alvorlige virkninger, stedvis ødelæggelse af habitatarter eller habitatområder. Den samme

praksis ses i EU‐Kommissionens retningslinjer fra 2012 om akvakultur og Natura 2000, hvor kravet til en

tilladelse er:”no adverse impact on the integrity of the Natura 2000 site”.

Den nuværende formulering er derfor en overimplementering og bør derfor ændres, så den følger EU‐

Domstolens praksis og EU Kommissionens retningslinjer om akvakultur og Natura 2000.

3.1.1.5. Særligt for havbrug

Her bør det tilføjes, at alle havbrug har ansøgt om miljøgodkendelse inden for den fastsatte frist.

3.1.2. Dambrugs miljø‐ og ressourceeffektivitet

Vi anbefaler, at afsnittet reformuleres, således, at det indledningsvis afklares, hvad der forstås ved

begrebet ”miljø‐ og ressourceeffektivitet”.

Det følger af den politiske aftale om ”akvakultur i vækst”, at ”kriterierne for tildeling af kvælstof skal sikre

dambrugserhvervets udvikling mod mindre kvælstofudledning pr. produceret fisk”. Det fremgår videre af

aftalen, at den forøgede mængde kvælstof tildeles efter kriterier ”som prioriterer ressourceeffektive

anlæg baseret på regulering af udledninger og anlæg med høj anvendelse af miljøteknologier”.

Det følger videre af aftale om ”Fødevare‐ og landbrugspakke”, at ”eksisterende traditionelle dambrug vil

således kun få adgang til den supplerende kvælstofkvote, hvis de omlægger deres produktion til et

modeldambrug”.

Det bemærkes, at begrebet ”miljø‐ og ressourceeffektiv” ikke fremgår af hverken Fødevare‐ og

landbrugspakken eller ”akvakultur i vækst”.

Dette leder frem til, at de overordnede indikatorer for inddeling af dambrug efter ”miljø‐ og

ressourceeffektivitet” bør være kvælstofudledning pr. produceret fisk og omfanget af anvendte

miljøteknologier. Jf. de ovenfor anførte politiske intentioner bør det vigtigste prioriteringskriterium være

kvælstofudledning pr. produceret fisk.

RAS/FREA anlæg adskiller sig fra Modeldambrug ved, at de har et lavere vandindtag pr. produceret fisk, og

at de derfor er udstyret med flere miljøteknologier, herunder fx de‐nitrifikationsanlæg. Derfor vil kriteriet

”miljøteknologier” alt andet lige give følgende prioriterede rækkefølge: 1. RAS/FREA anlæg, 2.

Modeldambrug type 3 og 3. Modeldambrug type 1.

Vi mener derimod ikke, at der forlods kan opstilles en tilsvarende prioritering efter kriteriet

”kvælstofudledning pr. produceret fisk”, da det må bero på en konkret vurdering af anlægget og

produktionen, herunder hvilken art der opdrættes, fiskens størrelse, vandindtaget (saltvand/ferskvand)

m.v.

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det bør anføres, at der i forhold til kvælstofudledning er solid empiri for modeldambrug, men at der

fortsat savnes valide udledningsdata fra RAS/FREA anlæg. Det skyldes primært, at de eksisterende anlæg

endnu ikke har opereret under fuld drift i en længere periode, og at der derfor mangler generel evidens

for anlæggenes forventede reduktioner i kvælstofudledning.

Endelig skal vi opfordre til, at der fremadrettet anvendes en mere holistisk og videnskabelig tilgang til

brugen af begrebet ”miljø‐ og ressourceeffektivitet”. Dette kunne eksempelvis ske ved brug af et sæt

vægtede indikatorer, herunder fx CO2 udledning pr. kg produceret fisk i forhold til N‐udledning pr. kg

produceret fisk, N‐udledningen i forhold til områdets ”sårbarhed” m.v. Vi deltager gerne i arbejdet med et

udvikle og validere et sådant værktøj, der også vil kunne understøtte politiske beslutningsprocesser.

3.2. Miljø‐ og Fødevareministeriets overvejelser

Det bør præciseres, at puljen på 200 tons kvælstof er reserveret til ferskvandsdambrug.

Det fremgår af afsnittet, at det ”vurderes hensigtsmæssigt”, at der ”så vidt muligt” skabes mulighed for at

omfordele kvælstof mellem kystvandområderne og mellem årene. Efter vores opfattelse er det en kritisk

forudsætning for at realisere vækstplanen, og det bør præciseres.

Det fremgår af både afsnit 3.2. og 3.3 (Den foreslåede ordning) at der i den udmøntende bekendtgørelse

forventes fastsat en ”række tildelingskriterier”, som skal sikre, at de mest miljø‐ og ressourceeffektive

dambrug har størst chance for at få del i puljerne til dambrug. Det giver anledning til bekymring, da der

efter vores opfattelse kun skal anvendes to kriterier: Udledt mængde kvælstof pr. produceret fisk og

omfanget af anvendte miljøteknologier.

Vi vurderer, at der ikke generelt vil være problemer med at prioritere ansøgninger efter omfanget af

anvendte miljøteknologier jf. den foreslåede type inddeling.

Derimod vil en ansøger være motiveret til at argumentere for, at anlægget qua en ”unik konfiguration”

eller specielle driftsforhold vil have en særlig lav kvælstofudledning pr. produceret fisk. Det rummer flere

problemer. For det første kan det være svært at vurdere validiteten og realismen i ansøgers ”projekt”

grundet mangel på empiri. For det andet er det ”risikofrit” for ansøger forstået på den måde, at ansøger

ikke skal ”aflevere” den tildelte mængde kvælstof, hvis det efterfølgende viser sig, at anlægget ikke

”performer” i henhold til det ansøgte. Dermed er der en risiko for, at realistiske projekter

underprioriteres.

Disse forhold bør fremgå af ministeriets overvejelser, og det bør indgå i fastlæggelsen og vægtningen af

prioriteringskriterier.

I forhold til den tidsmæssige indfasning foreslås det, at ordningen ophæves automatisk med udløbet af 2.

planperiode (den 22. december 2021). Vi anbefaler, at der gennemføres en midtvejsevaluering af

processen for at vurdere, om der er behov for at justere ordningen.

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det bør anføres, at gennemsnitsproduktion og gennemsnitligt bruttoudbytte for 2013‐15 alene omfatter

modeldambrug type 1 og 3, og at forventninger til øget produktion og bruttoudbytte forudsætter, at hele

kvælstofkvoten på 380 tons tilføres lignende modeldambrug.

Det bør anføres, at der først kan ansøges om tilskud fra Den Europæiske Hav‐ og Fiskerifond til ombygning

og etablering af akvakulturanlæg i 2019, og at det kan påvirke investeringstempoet negativt.

Bemærkninger til lovforslagets § 1

Vi indstiller, som tidligere anført, at dambrug kategoriser i tre typer: 1. RAS/FREA anlæg, 2.

Modeldambrug type 3, og 3. Modeldambrug type 1, og at afsnittet konsekvensrettes i henhold til denne

opdeling.

Der bør også jf. prioriteringskriterierne gives en henvisning til dambrugsbekendtgørelsens (nr. 1567 af

07/12/2016) bilag 7, der opstiller BAT‐standardkrav for dambrug udtrykt som maksimalt tilladte

udledninger af kvælstof pr. ton fisk.

Venlig hilsen

Dansk Akvakultur

Brian Thomsen

Direktør

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Mathias Mæhle

Til:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening

SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Fra:

Dansk Arbejdsgiverforening [mailto:[email protected]]

Sendt:

1. december 2017 12:55

Til:

Mathias Mæhle

Emne:

SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af g.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse,

at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Elise S. Hansen

Chefsekretær

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Mathias Mæhle

Til:

Emne:

Morten Løber

SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Fra:

Morten Løber [mailto:[email protected]]

Sendt:

15. januar 2018 12:44

Til:

Mathias Mæhle

Emne:

RE: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Til Mathias Mæhle, Miljø- og Fødevareministeriet

DI har kun haft kort tid til at gennemgår dette materiale.

DI finder, at redegørelsen for de erhvervsøkonomiske effekter af lovforslaget ikke synes fyldestgørende, i og med at

der alene er gjort rede for dam- og havbrugserhvervets positive effekter af forslaget; og ikke de potentielle negative

effekter for andre erhverv.

DI har desværre ikke haft mulighed inden for den korte frist at analysere effekten for de øvrige berørte erhverv.

Med venlig hilsen

Morten Løber

Chefkonsulent

(+45) 3377 3935

(+45) 20275245 (Mobile)

[email protected]

di.dk

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Mathias Mæhle

Til:

Emne:

Pernille Weile

SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Fra:

Pernille Weile [mailto:[email protected]]

Sendt:

5. december 2017 09:49

Til:

Miljø- og Fødevareministeriets Departement

Cc:

Agnete Sigurd; Mathias Mæhle; Allan Weirup; Robert Jensen

Emne:

VS: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Danske Vandværker har ikke kommentarer til det fremsendte

Med venlig hilsen

Pernille Weile

Juridisk rådgiver

Tlf. direkte 56 13 0206|[email protected]

Solrød Center 20C | 2680 Solrød Strand

www.danskevv.dk |

[email protected]

Fra:

Rådgivning

Sendt:

4. december 2017 14:06

Til:

Pernille Weile <[email protected]>

Emne:

VS: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Med venlig hilsen

Pernille Weile

Juridisk rådgiver

Tlf. direkte 56 13 0206|[email protected]

Solrød Center 20C | 2680 Solrød Strand

www.danskevv.dk |

[email protected]

Fra:

Danske Vandværker

Sendt:

4. december 2017 08:28

Til:

Rådgivning <[email protected]>; Allan Weirup <[email protected]>

Emne:

VS: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Til info

Venlig hilsen

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Helene Bjerre

Medlemsservicekoordinator

Tlf. direkte 56 13 02 02 |

[email protected]

Solrød Center 20C | 2680 Solrød Strand

www.danskevv.dk |

[email protected]

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Mathias Mæhle

Til:

Emne:

Pia Saxild

SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Fra:

Pia Saxild [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. december 2017 10:20

Til:

Miljø- og Fødevareministeriets Departement

Cc:

Agnete Sigurd; Mathias Mæhle

Emne:

SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Journalnummer 2017-12084

Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til udkast til forslag til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse (indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet). Forbrugerrådet Tænk kan således

ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

Med venlig hilsen

Vibeke Myrtue Jensen

Politisk rådgiver, miljø og transport

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7790 /

[email protected]

/ taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Til Folketingets Høringsportal

Ebeltoft den 02.01.2018

Havbrugsgruppen Ebeltofts bemærkninger til udkast til ”Forslag til lov om ændring af

miljøbeskyttelse”. (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)

Lovforslaget handler om, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de kvælstofpuljer, der

som følge af landbrugspakken er til rådighed for akvakultursektoren.

Det fremgår, at loven træder i kraft 1. juli 2014 og ophæves den 22. december 2021 med udløbet

af anden vandplanperiode og samtidig med udløbet af Landbrugspakken.

Vi har ingen bemærkninger til udformningen af selve lovforslaget, hvorimod indholdet i de

tilknyttede bemærkninger giver anledning til overvejelser og bemærkninger.

Folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (EL) har stillet fire spørgsmål til Miljø- og

Fødevareudvalget om lovforslaget. Havbrugsgruppen har valgt at fremsætte vores bemærkninger

i form af kommentarer til disse fire spørgsmål samt de tilknyttede besvarelser fra Ministeren

(spørgsmål og svar er vedhæftet):

Havbrugsgruppens bemærkninger til SPM 252

Opgørelsen over kvælstofudledningen er svær at blive klog på og den anvendte opstilling giver

muligvis ikke et retvisende billede fordi tabel 1 i svaret viser den akkumulerede tilførsel af kvælstof

for akvakultur generelt. I opgørelsen bør skelnes mellem udledning fra Dambrug og udledning fra

havbrug jf. eksempel:

Den samlede udledning i 2021 udgør 423 tons

Heraf bestående havbrug

43 tons, direkte udledning til kystvandene 43 tons

Resten fra dambrug

380 tons, her af øget tilførsel til kystvandene ?

Øget tilførsel til kystvandene i alt

Det bør særskilt oplyses hvor stor en andel af de 380 tons der fra vandløbene udledes til

kystvandene.

Udledningen fra dambrug sker året rundt, hvorimod udledningen fra havbrug ligger i

sommerhalvåret, hvorfor effekten af udledningen skal beregnes på grundlag af faktor 3.

For at kunne bedømme en eventuel skadevirkning er det ret afgørende, at få oplyst til hvilke

kystvande udledningen fra henholdsvis dambrug og havbrug sker - jf. spørgsmål

254,

hvor der i

Ministerens besvarelse kun gives et generelt svar med tal for den samlede udledning fra

akvakultursektoren.

Der er pt. 21 bestående havbrug i udkastet benævnt "visse havbrug" hvoraf nogle oplyses forsat at

være uden miljøgodkendelse. Disse havbrug har, mod at leve op til nye skærpede krav, mulighed

for at få tildelt nogle tons af puljen på 43 tons kvælstof.

De 21 havbrug ligger spredt i området fra Samsø -Lillebælt - Fynske Øhav, Østersøen og til sydlige

del af Storebælt. Afhængig af hvor mange havbrug puljen på 43 tons bliver fordelt på, vurderes

den samlede tildeling at få ret begrænsede konsekvenser for miljøet.

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det fremgår af udkastet side 3, at ordningen foreslås at ophøre automatisk sammenfaldende med

udløbet af vandområdeplanerne for 2. planperiode, næsten sammenfaldende med udløbet af

aftalen om fødevare-og landbrugspakken.

Et uafklaret spørgsmål i den forbindelse er, hvad der skal ske, hvis man ikke når reduktionsmålene

ved hjælp af de i landbrugspakken anførte virkemidler og derved kommer i konflikt med

forpligtelserne i forhold til EU?

Havbrugsgruppens bemærkninger til SPM 253

Her drejer det sig primært om, hvad der kommer til at stå i bekendtgørelsen og hvilke

bemyndigelser ministeren får også i relation til de nye store havbrug i Kattegat. Hermed er vores

bemærkning til spørgsmål 256 også givet.

Dog går vi ud fra, at de 380 tons til dambrug og 43 + 800 tons til havbrug blot er en begyndelse i

forhold til det samlede vækstinitiativ, og at ministeren i årene fremover, hvis der træffes beslutning

om eller konstateres yderligere råderum, kan tildele nye puljer både til dambrug og havbrug med

udledning til kystvandene og til havbrug

uden for 1 SM -grænsen.

Den formodning bekræftes af bemærkning til lovforslaget side 14, hvor bl.a. mulighed for

omfordeling nævnes og endvidere i afsnit 4:

”I

vandområder, hvor miljømålet ikke nås inden 2021 og, der derfor er en udskudt indsats til tredje

planperiode(2021-2027), vil der konkret være mulighed for at tillade en merudledning af kvælstof,

hvis det ikke fører til forringelse af vandområdet, og der forsat sikres en vis forbedring af

vandområdet. ”

Side 20 afsnit 3:

”Afhængig af bl.a. omfanget af en omfordeling vil der i tredje planperiode (2012-

2027) kunne være behov for at pålægge en større indsats i de oplande,

hvor ansøgningerne om

kvælstof overstiger det,

som er indregnet i vandområdeplanerne for anden planperiode

Altså lægges der op til en yderligere udskydelse af tidspunktet for målopfyldelse og dermed

opnåelse af ”god økologisk tilstand” i de indre farvande for at tilgodese behovet i ”Dansk akvakultur

i vækst” – hvilket ikke er acceptabelt.

Vi henviser i øvrigt til konklusionen i ”Forslag til indsatsprogram under Danmarks Havstrategi”

hvoraf det fremgår, at uanset alle indsatser ”vurderes

direktivets overordnede mål om god

miljøtilstand ikke at kunne nås i 2020 for alle danske havområder på grund af den generelle

forsinkelse i miljøet og den langsomme vandudskiftning i Østersøen.

Derfor er der behov for at anvende undtagelsesbestemmelse § 11, stk. 2,(Lov om havstrategi, jf.

bekendtgørelse 1203, 28.09. 2016), som omfatter forhold, som ikke tillader opnåelse af god

miljøtilstand i 2020, men først på et senere tidspunkt.”

Spørgsmål

Hvad har den højeste prioritet i forhold til EU lovgivningen:

1) opfyldelse af de på et langt tidligere tidspunkt aftalte miljømål?

2) eller implementeringen af regeringens vækstpakke?

Konsekvenser som følge af forslaget

På side 22 – 25 redegøres for en række konsekvenser bl.a. økonomiske for det offentlige og

erhvervslivet, administrative konsekvenser for borgerne og miljømæssige konsekvenser samt

forholdet til EU retten.

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Tildelingen af 380 tons til

dambrugssektoren

forventes at føre til en udledning til kystvandene på

ca. 350 tons kvælstof og forventes at resultere en udvidelse af ferskvandsproduktionen på

ca.

15.000 tons

fisk.

Tildeling af

350 ton kvælstof

til

havbrugssektoren

omregnet med faktor 3 medfører en

udledningseffekt svarende til

1050 tons kvælstof,

men forventes blot at resultere i en produktion

på ca.

7500 tons

regnbueørred. Altså en åbenlys ikke bæredygtig produktion, hvor rogn oven i

købet er hovedproduktet, som eksporteres til Japan og

dermed ikke opfylder EU's’ vækstdirektiv.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at forslaget ikke indebærer forhold der direkte eller

indirekte indeholder EU – retlige aspekter. På baggrund af foranstående konstateringer er

Havbrugsgruppen Ebeltoft ikke enig i denne påstand.

Ovenstående beregning dokumenterer, at ressourceeffektive ferskvands – og saltvandsdambrug

og recirkulerede lukkede anlæg er mere end dobbelt så produktionseffektive som havbrug og har

potentiale til yderligere reduktion af miljøbelastningen, hvorfor disse bør gives den højeste prioritet

frem for at udbyggehavbrugssektoren i de indre danske farvande.

Havbrugsgruppens bemærkninger til SPM 254

Se bemærkning under spørgsmål 252

Havbrugsgruppens bemærkninger til SPM 255

I bemærkning til L111 har Havbrugsgruppen Ebeltoft tidligere påpeget det uheldige i, at

godkendelsesmyndigheden vedrørende havbrug er opdelt mellem henholdsvis kommunerne og

Miljøstyrelsen

og stillet forslag om at ansvaret for godkendelse af havbrug placeres ved

Miljøstyrelsen, hvorimod ansvaret for godkendelse af dambrug forbliver ved kommunerne.

Behovet for nævnte ændring understøttes bl.a. af ministerens svar, hvor ministeren må erkende, at

man ikke har overblik. Dertil kommer, at forvaltningen i kommunerne tilsyneladende er af meget

forskellig kvalitet, hvor Hedensted Kommune fremstår som en kommune med en mangelfuld og

uhensigtsmæssig forvaltning af havbrugsområdet.

I den fremtidige forvaltning af placeringstilladelser og miljøgodkendelse af nye såvel som

bestående havbrug skal Miljøstyrelsen til gengæld inddrage kommunerne i hele processen så der

gives mulighed for løbende at påvirke beslutningen.

Det gælder især varetagelse af kommunens stratetiske og overordnede interesser jf.

kommuneplanen og sektorplaner bl.a. rekreative, erhvervs - og turistmæssige interesser knyttet til

kystzonen og berørte havområde, som ikke nødvendigvis afgrænses 1 SM fra kysten.

I den forbindelse skal kommunerne kunne kræve omfattende socioøkonomiske analyser

gennemført som grundlag for en afvejning af forholdet mellem havbrugsprojekters merbelastning

og dermed relevans i forhold til de interessenter der er afhængige af et rent miljø i kystzonen og

god økologisk tilstand i havområdet under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.

Venlig hilsen

Thorkild Hansen

Søndergade 9

8400 Ebeltoft

Tlf. 40364739

Kontaktperson Havbrugsgruppen Ebeltoft

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljø og Teknik

Laksetorvet

8900 Randers C

Telefon +45 8915 1515

04-01-2018 / 09.18.00-K04-1-18

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

På vegne af Randers Kommune indgives hermed høringssvar til ”Forslag til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)”.

Randers Kommune har besluttet at gå ind i problemstillingen om etablering af

havbrug ved Djurslandskysten. Der er derfor ved brev af 7. december 2017 fremsendt

bemærkninger til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen om

problemstillingen med miljøskadelige havbrug ved Djurslandskysten.

Randers Kommune har ikke været hørt I forbindelse med lovforslaget om indfasning

af kvælstof til akvakulturerhvervet.

Med udsigten til at tillade en udvikling af havdambrugs industri udfor

Djurslandskysten og den øgning af beslastning med kvælstof, fosfor og organisk stof

af nærområdet, det vil medføre, finder Randers Kommune, at det er nødvendigt at

kommentere herpå.

Planerne om at tillade en udvikling af havbrugsindustri langs Djurslandskysten vil

belaste nærområdet, herunder Randers Fjord, negativt.

Randers Kommune skal tilkendegive, at det er yderst beklageligt, at man med den

ene hånd tillader en betragtelig forøgelse af udledningen af næringsstoffer og

organisk stof til havmiljøet, og med den anden hånd anvender mange økonomiske

ressourcer på at reducere udlednigner til havmiljøet. Dette gennem begrænsninger

overfor landbruget, ekstra rensning indenfor spildevandssektoren og generelle

miljøkrav over for virksomheder med egen udledning.

Ved udviklingen indenfor landbaserede dambrug, er muligheden for at rense vandet

bl.a. gennem biofilter, mikrosigter med mere, blevet væsentligt forbedret de senere

år. Randers Kommune ser således langt hellere, at der investeres I landbaserede

anlæg, som kan rense spildevandet ved kilden, istedet for store havanlæg medkrav

om tvivlsomme kompensationsopdræt af muslinger og tang

Med venlig hilsen

Frank Nørgaard

Formand for miljø- og teknikudvalget

Randers Kommune

[email protected]

www.randers.dk

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Grøndalsvej 1D, 8260 Viby J

Miljø- og Fødevareministeriet

4. januar 2018

Side 1 af 1

Bidrag til Miljø- og Fødevareministeriet om forslag til lov om ændring af

lov om miljøbeskyttelse (indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)

med høringsfrist 4. januar 2018

Af en artikel i Aarhus Stiftstidende den 29. december 2017 fremgår, at lov-

grundlaget for bl.a. havdambrug er i høring, og fristen for kommentarer og

indsigelser udløber torsdag 4. januar 2018. Høringsbrev, lovforslag mv. er

ikke sendt til Aarhus Kommune og kommunen står ikke på ministeriets hø-

ringsliste.

Det er umiddelbart vurderingen, at Aarhus Kommune har en væsentlig inte-

resse i lovforslaget om indfasning af kvælstof i akvakulturerhvervet – en

ændring af miljøbeskyttelsesloven. Gennem spildevandsplanen har kommu-

nen myndighed og indflydelse på udledninger af spildevand og investeringer

i rensningsanlæg mv. Gennem vandplaner og indsatsplaner til drikkevands-

beskyttelse har kommunen myndighed og indflydelse på tilførsel af nærings-

stoffer til grundvand, vandløb, søer og havet. Herudover knytter der sig en

række rekreative og turismemæssige hensyn og interesser til et rent havmil-

jø, der ligeledes kan være med til at styrke lokalsamfund langs kysten. Lov-

forslaget har et sådant indhold, at de direkte involverede decentrale myndig-

heder i Danmark - i dette tilfælde kommunerne – bør høres. Med henblik

herpå anbefales derfor, at høringsperioden for lovforslaget forlænges.

Herved kan beslutningsgrundlaget for ændringen af miljøbeskyttelsesloven

suppleres med de vigtige faglige, samfundsmæssige og økonomiske konse-

kvenser, som kommunen med sine ansvarsområder og erfaringer kan bidra-

ge med. Et sådant fagligt og økonomisk supplement til det eksisterende

høringsmateriale anses for værende nødvendigt for at kunne foretage en

kvalificeret politisk beslutning.

TEKNIK OG MILJØ

Center for Miljø og Energi

Aarhus Kommune

Grøndalsvej 1D

8260 Viby J

Telefon: 89 40 22 13

E-mail:

[email protected]

Direkte e-mail:

[email protected]

www.aarhus.dk

Sagsbehandler:

Anders Maltha Rasmussen

Med venlig hilsen

Anders Maltha Rasmussen

Konstitueret centerchef

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

Brancheorganisation for leverandører af kom-

ponenter, anlæg, foder, serviceydelser og viden

til akvakultursektoren.

AquaCircle er ligeledes det danske ’spejl’ af Eu-

ropean Aquaculture Technology & Innovation

Platform (EATIP)

Pligtgårdsvej 22

DK- 2660 Brøndby Strand

Kontor: (+45) 43 54 41 31

4. januar 2018

Mobil: (+45) 40 22 22 60

[email protected]

www.aquacircle.org

(med henblik på at skabe hjemmel til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om kvælstofpuljer til brug

for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffektive

dambrug samt visse havbrug….)

Vedr.: Høringsudkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven

Overordnet finder AquaCircle, at høringsudkastet svarer fint til de politiske ambitioner

angivet i vækstplan for akvakultur og i ’fødevarepakken’.

AquaCircle vil dog påpege følgende i forhold til udkastet:

Allerede i indledningen introduceres et udefineret begreb; ”ressourceeffektive og mil-

jøvenlige dambrugsanlæg”. Vi anbefaler at disse begreber defineres nærmere og gøres

målbare. AquaCircle anvender ofte figuren (Figure 1) nedenfor til illustration af kom-

pleksitet og recirkuleringsgrad. Det siger sig selv at stigende brug af rense-teknologier

vil føre til reducerede udledninger af såvel organisk materiale som næringsstoffer. Pro-

duktionsbidragsmodellen samt Dambrugsmodellen (begge udarbejdet af DTU-Aqua)

kan sikkert anvendes som grundlag for en definition af de to begreber. Hertil kan knyt-

tes faktiske måleresultater indhentet fra de eksisterende danske dambrug reguleret

ved ’udleder-kontrol-metoden’.

Figure 1 Semi-Ras svarer til danske modeldambrug

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Tilsvarende anvender AquaCircle en objektiv og reproducerbar definition for recirku-

leringsgraden (Figure 2).

Figure 2 Objektiv og reproducerbar begrebsdefinition af recirkuleringsgrad

I afsnittet 3.1.1. angives forskellige dambrugstyper. RAS anlæg er ikke nævnt eller de-

fineret, men bortset fra FREA-anlæg, som ikke har udledning til recipient, mener vi, at

definitionen af fiskeopdrætsanlæg bør følge den mængde vand der medgår til produk-

tionen, jf. Figur 1 og 2. Vi er forstående for, at man i Danmark anvender begreber som

dambrug, RAS, modeldambrug type 1 eller type 3, men i AquaCircle rubricerer vi oftest

anlæg efter den mængde vand der medgår til produktionen, uanset om der er tale om

salt- eller ferskvand.

I tillæg hertil, og da lovforslaget handler om kvælstof, burde det selvsagt være muligt,

at fordele udledningstilladelser på baggrund af den mængde kvælstof produktionsan-

lægget udleder per produktionsenhed (kilo kvælstof per ton fisk) under behørig hen-

syntagen til recipientens kvalitetsambition. En tilsvarende angivelse af fosforudledning

per produktionsenhed vil være en naturlig følge.

Det følger jo netop af ovenstående, at en høj grad af recirkulering kan opnås ved an-

vendelse af rense-teknologier, hvilket betyder, at den vandmængde der udledes er re-

duceret, hvorfor ’end of pipe’ behandling vil være overkommelig.

Vi er enige med udkastet angivelse af, at øget kvælstofudledning kun skal kunne tilde-

les anlæg der er reguleret ved udleder-kontrol. Derimod finder vi ikke, at der er saglig

begrundelse for at eksisterende produktionsanlæg skal reserveres i pulje på 200 tons

mens 180 tons reserveres til nye anlæg. AquaCircle argumenterer (som ovenfor), at

disse to mængder kvælstof samles i en pulje og tildeles de mest ”ressource effektive

og miljøvenlige” uanset om der er tale om ny-anlæg eller modernisering/ombygning.

AquaCircle finder det anbefalelsesværdigt at der udvises fleksibilitet med hensyn til

omfordeling af kvælstofpuljen mellem årene – ofte tager det lang tid at få indhentet

nødvendige tilladelser og etableret/ombygget anlæg. Da der samtidig først er

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

mulighed for at søge tilskud fra EMFF fra 2019 vil det sikkert også påvirke etablerings-

hastigheden.

I øvrigt mener vi ikke at landbaserede saltvandsproduktionsanlæg indtager overflade-

vand (bl.a. side 4 og 5), tværtimod er der ofte tale om et stranddræn eller anden form

for dræn/ boring i havbunden.

Med de bedste hilsner

Jesper Heldbo

Sekretariatet

Tel:

(+45) 43 54 41 31

Mobil:

(+45) 40 22 22 60

[email protected]

www.aquacircle.org

Branche organisationen for leverandører af anlæg, komponenter, foder, serviceydelser og viden til

akvakultursektoren.

AquaCircle er det danske ’spejl’ af European Aquaculture Technology & Innovation Platform (EATIP)

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dato: 4.januar 2018

Til

Miljø og Fødevare Ministeriet

[email protected]

cc til [email protected] og [email protected]

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Forslag til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til

akvakulturerhvervet)

Forslaget til lovændring er ifølge høringsbrevet sendt i høring 1. december til høringsparterne.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har imidlertid ikke modtaget høringsmaterialet og indgår

heller ikke i listen over hørte parter i selve lovforslaget. DN har således selv "fanget" at sagen var i

høring og betragter det som en hændelig, men alvorlig, fejl i betragtning af at høringen løber hen

over en juleferie, hvilket som udgangspunkt allerede i sig selv er begrænsende for

høringsparternes råderum, og i betragtning af at DN har udvist megen engagement omkring netop

akvakultur og landbrugspakken.

Med forslaget til ændring af miljøbeskyttelsesloven ønsker regeringen at skabe lovhjemmel til at

miljøministeren/Miljøstyrelsen kan udmønte en pulje på 423 tons ekstra kvælstof til brug for

kommunernes miljøgodkendelser til ferskvandsdambrug, saltvandsdambrug og havbrug, samt til

fastsættelse af kriterier for tildeling fra puljen. De 423 tons ekstra kvælstof stammer fra Aftale om

Fødevare- og landbrugspakke, hvor en vækstplan for akvakultur udgør et delelement.

DN er grundlæggende enig i at dansk akvakulturproduktion bør foregå på miljø- og

ressourceeffektive anlæg, der gør brug af bedste tilgængelige teknologi, BAT for herigennem

fortløbende at minimere det økologiske fodaftryk fra disse produktionsanlæg. Samtidig er det

afgørende, at disse produktionsanlæg kun godkendes, hvis det kan ske i overensstemmelse med

forpligtelserne i vandrammedirektivet, habitatdirektivet og havstrategidirektivet, herunder særligt

forpligtelserne om, at der skal opnås god økologisk tilstand i de danske vandområder, og deres

miljøtilstand ikke må forringes i mellemtiden.

Det springende punkt i lovforslaget er ikke om eller hvordan man kan omfordele

kvælstofudledninger mellem erhvervssektorer/udledere indenfor de enkelte vandoplande, men

om der kan tillades udledt mere kvælstof til de danske kystvande fra akvakultur i betragtning af

deres nuværende miljøtilstand, uden fuld dokumentation for at som minimum tilsvarende

reduktioner foretages i samme vandområder indenfor andre sektorer samtidig med, at der

eventuelt godkendes en øget udledning fra akvakulturer.

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade

2100

København Ø

+45 39 17 40 00www.dn.dk[email protected]

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dato: 4.januar 2018

Som det foreligger jvf svar på MOF 252 betyder de 423 tons ekstra kvælstof en ekstra udledning af

kystvandene på 400 tons. Denne ekstra udledning udgør ubetinget en forringelse i form af et

skridt væk fra opnåelsen af god miljøtilstand samt tilsidesættelse af direktivmæssige ikke-

forringelsesprincipper.

Der henvises i lovens bemærkninger til dom (C-461/13) - Weserdommen hvad angår forringelser.

I dommen refereres VRDs betragtning 32:

(32) Der kan være grunde til undtagelser fra kravet om at undgå yderligere forringelse eller at

opnå en god tilstand under specifikke forhold, hvis bestræbelserne mislykkes på grund af

uforudsete eller ekstraordinære omstændigheder, navnlig oversvømmelser eller tørke, eller nye

ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller ændringer i grundvandsstanden

af hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Men der må i så fald træffes enhver rimelig

foranstaltning for at afbøde den skadelige virkning på vandområdets tilstand.«

Direktivets artikel 4, stk. 7, rummer netop bestemmelser om sådanne undtagelser:

»Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis

–

manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er

relevant, godt økologisk potentiale, eller manglende forebyggelse af forringelse af et

overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes nye ændringer af

overfladevandområdets

fysiske

karakteristika

eller

forandringer

grundvandsforekomsternes niveau, eller hvis

manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra tilstanden »høj« til

tilstanden »god« skyldes nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter,

–

og følgende betingelser alle er opfyldt:

[D]er tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning

på vandforekomstens tilstand.

[G]rundene til disse ændringer eller forandringer er specifikt angivet og forklaret i den

vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og målene revideres hvert sjette

år.

[Æ]ndringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser,

og/eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af målene i stk. 1 er

mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller forandringer for

befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig

udvikling […]

[D]e nyttige mål, der tilsigtes ved de nye ændringer eller forandringer af vandområdet,

kan ikke på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger

opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.«

Dommen rummer desuden følgende betragtninger:

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade

2100

København Ø

+45 39 17 40 00www.dn.dk[email protected]

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dato: 4.januar 2018

Heraf følger det, at enhver forringelse af tilstanden for et vandområde skal undgås,

medmindre der indrømmes en fravigelse, uafhængigt af de mere langsigtede planer, der

følger af forvaltningsplaner og indsatsprogrammer. Forpligtelsen til at forebygge forringelse

af tilstanden for vandområder er bindende i hver fase af gennemførelsen af direktiv 2000/60

og gælder for alle typer overfladevandområder og alle tilstande, for hvilke der er vedtaget

eller burde være vedtaget en forvaltningsplan. Den pågældende medlemsstat er følgelig

forpligtet til at nægte at godkende et projekt, såfremt sidstnævnte kan medføre en forringelse

af tilstanden for et berørt overfladevandområde eller indebærer risiko for, at der ikke opnås

en god tilstand for overfladevand, medmindre det pågældende projekt anses for at være

omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 7, i dette direktiv.

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første og det fjerde spørgsmål

besvares med, at artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), i direktiv 2000/60 skal fortolkes således,

at medlemsstaterne – medmindre der indrømmes en fravigelse – er forpligtede til at nægte at

godkende et enkeltprojekt, såfremt det kan medføre en forringelse af tilstanden for et

overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for

overfladevand eller et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på

den i direktivet fastsatte dato.

Det er utvivlsomt, at de yderligere 400 tons kvælstof både indebærer en forringelse og medfører

risiko for at god økologisk tilstand ikke opnås til det i direktivet fastsatte tidspunkt i 2015, som jo

allerede er markant overskredet. Der foreligger således et ufravigeligt krav om, at der kun kan ske

en fravigelse efter artikel 4, stk. 7, hvis alle ovennævnte betingelser a)-d) er opfyldt. Opfyldelsen af

disse betingelser er ikke godtgjort i lovbemærkningerne. Lovbemærkningerne forholder sig alene

til Weserdommens 2. kendelse. DN finder, at lovforslaget kun kan vedtages, hvis det bliver

godtgjort, at de nævnte betingelser er eller kan opfyldes i forbindelse med en godkendelse af et

anlæg efter loven.

Det er værd også at bemærke EU-domstolens betragtninger i punkt 67:

Hvad angår kriterierne

for, at det kan fastslås, at der foreligger en forringelse af tilstanden for et vandområde, skal der

mindes om, at det fremgår af opbygningen af artikel 4 i direktiv 2000/60, og bl.a. stk. 6 og 7 heri,

at – selv midlertidige – forringelser i et vandområde kun er tilladte under ekstraordinære

omstændigheder. Heraf følger det, at den tærskel, hvorover der foreligger en tilsidesættelse af

forpligtelsen til at forebygge forringelse af et vandområde, skal være lav.

DN kan ikke se hvori de ekstraordinære omstændigheder i landbrugspakkens akvakulturdel består.

Aftalen vil tillade en vækst i akvakulturerhvervet ved at give tilladelse til merudledning af 423 tons

kvælstof uden at det godtgøres, hvorledes de medfølgende forringelser kompenseres. Regeringen

skylder således at dokumentere opfyldelse af kravene til at anvende en fravigelse i direktivets

forstand og med de krav, det indebærer. Det er således nødvendigt, at få klarlagt, hvor en

tilsvarende kompensation finder sted, og hvornår det sker. Det skal understreges, at DN er klar

over, at med landbrugspakken er der søgt opstillet et kvælstofregnskab, der samlet viser en

nedgang i kvælstofudledningen. Regnskabet dokumenterer imidlertid ikke, at nærværende

lovforslag overholder ovennævnte betragtninger i punkt 67 fra EU-domstolens side.

Dette heller ikke selvom det fremgår af lovbemærkningerne

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade

2100

København Ø

+45 39 17 40 00www.dn.dk[email protected]

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dato: 4.januar 2018

"Den merudledning af kvælstof til kystvande, der kan ske som følge af lovforslaget (423 tons), er

som nævnt i tidligere afsnit indregnet i de gældende vandområdeplaner. Der er således allerede

planlagt indsatser til i fornødent omfang at udligne den merudledning af kvælstof, som

Miljøstyrelsen vil kunne give tilladelse til indenfor rammerne af lovforslaget. Indsatserne omfatter

den målrettede efterafgrødeordning og den målrettede regulering, der dimensioneres med henblik

på at sikre, at der ikke sker forringelse af vandområder som følge af den samlede forventning til

udviklingen i kvælstofudledningen i perioden 2016-2021, herunder udmøntning af ordningen."

Det er DNs vurdering, at planlagte indsatser ikke kan sikre mod forringelser i et vandområde,

heller ikke midlertidige forringelser med mindre de planlagte indsatser er sat i værk, og har den

nødvendige virkning mindst samtidig med der godkendes en merudledning. Det vil sige, at såvel

den målrettede efterafgrødeordning som den målrettede regulering skal være trådt i kraft og have

bevirket nedgang i udledningen svarende til den udledning, der i givet fald godkendes. Der skal

således være samtidighed mellem nedgangen i udledningen, der følger af de planlagte indsatser

og den merudledningen, som godkendes. I modsat fald vil det ikke være i overensstemmelse med

EU-domstolens betragtninger.

Af svar MOF 254 fremgår endvidere, at der hvor man mener at kunne tillade mere

kvælstofudledning netop er i oplandet til Limfjorden, som ellers har det største indsatsbehov,

hvad angår kvælstof og begrundelsen er "at der i vandområder, hvor der er en udskudt

kvælstofindsats til tredje planperiode, kan være mulighed for at tillade en merudledning af

kvælstof." DN finder, at en udskudt kvælstofindsats ikke kan lægges til grund for at godkende en

øget udledning fra akvakultur uden at det vil komme i konflikt med EU-domstolens betragtninger.

Der er rejst seriøs tvivl om holdbarheden af landbrugspakkens grundlag - det gælder både den

anvendte baseline, tidsrammerne og effekten af de påtænkte indsatser samt ikke mindst den

ændrede marginaludvaskning, som landbrugspakken hviler på.

I betragtning af disse forhold finder DN, at lovforslaget først bør vedtages, når der foreligger

klarhed for, at landbrugspakkens forudsatte baseline og tidsrammerne for indsatserne samt

marginaludvaskningen har den nødvendige effekt på kvælstofudledningen. Alternativt bør

forslaget vedtages under forudsætning af, at der skal foretages en evaluering af landbrugspakken

og der på det grundlag sker en justering af rammen for merudledningen fra akvakultur, før der

godkendes akvakulturanlæg efter loven.

Med venlig hilsen

Henning Mørk Jørgensen, havbiolog

31193235 [email protected]

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade

2100

København Ø

+45 39 17 40 00www.dn.dk[email protected]

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

(Sendt elektronisk:

[email protected])

Vingsted, den 4. januar 2018.

Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov

om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)

Danmarks Sportsfiskerforbund takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til udkast til

forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhver-

vet)

Lovforslaget er en konsekvens af Fødevare- og landbrugspakken (FLP) af 22. december 2015 mel-

lem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti der indgik en aftale

om vækst i dansk akvakultur, herunder aftale om tildeling af nærmere fastsatte kvælstofpuljer på i

alt 423 tons til akvakulturerhvervet. I forlængelse af FLP har aftaleparterne desuden udarbejdet en

vækstplan for akvakultur "Dansk akvakultur i vækst", hvori tildeling af kvælstof også er beskrevet.

Høringsmaterialet:

Består af 1 side med lovforslaget samt et 2 siders orienteringsbrev og intet mindre end 34 siders

bemærkninger til lovforslaget.

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Kystvandes samlede økologiske tilstand

MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. Juni 2016

Danmarks Sportsfiskerforbund er mildes talt forundret over lovforslaget. Et forslag der bemyndiger

ministeren til at tildele akvakulturen ekstra udledning af 423 tons kvælstof, som efter DSFs overbe-

visning vil have en negativ effekt på vort vandmiljø.

Et vandmiljø der gisper. Ser vi på tilstanden (kortet ovenfor af den samlede økologiske tilstand i

fjorde og øvrige kystvande), står det meget dårligt til.

Samtidigt er det vigtigt at understrege, at udledning fra akvakulturerhvervet sker på det tidspunkt

af året, hvor andre kilder som f.eks. udvaskning fra landbrugsarealer, er på et minimum grundet

afgrødernes vækst. I hav og fjord samt langs kysterne, har algerne brugt den tilgængelige næring,

og vil få en unaturlig opblomstring ”takket være” udledningen fra specielt havbrugene.

Fosfor og BI5 udledes i store mængder, men er knap nok omtalt

Det kan undre, at den ekstra udledning af fosfor og organisk iltforbrugende slam (BI5) fra fiskepro-

duktionen ikke fylder mere i de 34 siders bemærkninger til lovforslaget. Fosfor er indsatsområde i

overfladevand opstrøms søer, og fosforvådområderne skal i perioden 2016-2021 i alt bidrage med

en reduktion af fosforudledningen til søer med 5.000 kg/år. Fosforvådområdeindsatsen skal gen-

nemføres og der er i alt afsat 84 mio. kr. til indsatsen.

Forholdet mellem udledning af kvælstof og fosfor i akvakulturerhvervet sker i et forhold på ca. 9:1.

Hvis der gives tilladelse til udledning af 432 tons kvælstof, sker der yderligere en udledning af ca.

47 tons fosfor. Denne fosformængde er mere end 9 gange den mængde der skal fjernes af fosfor-

vådområderne og som koster 84 millioner kr. Der kan naturligvis ikke sammenlignes på denne

måde, men den økologiske tilstand i de Østjyske fjorde, som er recipient for meget spildevand fra

dambrug er i dag dårlig. Hvordan vil den så ikke blive fremadrettet, med udledning af denne cock-

tail af kvælstof og fosfor mm.

Fosfor er også den væsentligste bremsende faktor for udvidelse af havbrug i forhold til aftaler i

HELCOM, hvilket ikke behandles i bemærkninger til lovforslaget.

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

På Folketingets hjemmeside har vi fundet Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål

nr. 254 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

”Ministeren bedes udarbejde et kort, som illustrerer de planlagte øgede udledning af kvælstof,

som er nævnt i udkast til lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, som er i hø-

ring til 4/1-18, jf. MOF alm. del – bilag 125”

I svaret fra Ministeren er indsat 2 kort:

Til kortet er der flg. kommentar i ministerens svar:

Den allerede foretagne indregning i vandområdeplanerne af de 423 tons kvælstof i de enkelte

vandområder er ikke i alle henseender afgørende for, hvor der vil kunne tillades en merudledning

af kvælstof i forbindelse med de konkrete ansøgninger efter ordningen.

DSF finder det dybt problematisk at de østjyske fjorde, Vadehavet, Ringkøbing fjord, Nissum Fjord

samt Limfjorden belastes så voldsomt. Det er områder, hvor miljøtilstanden nu er ringe eller dårlig,

eller for de 2 vestjyske fjorde, er vurderet til et ringe økologisk potentiale. Derudover er det di-

rekte morsomt, at kortet viser en stor akvakulturaktivitet på øerne og Bornholm. Sågar Køben-

havns og Lolland kommune er blevet til akvakultur kommuner. Er det fordi det trods alt ser bedre

ud, hvis udledning fra de 423 tons kvælstof er fordelt over hele landet, frem for de områder, hvor

der reelt foregår akvakulturaktiviteter?

Ministerens sidste kommentarer til kortet peger i alle retninger.

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det andet kort i svaret til Søren Egge og kommentarerne virker direkte skræmmende:

Til kortet er der flg. kommentar i ministerens svar:

Kortet viser, at der i vandområder, hvor der er en udskudt kvælstofindsats til tredje planperiode,

kan være mulighed for at tillade en merudledning af kvælstof. Dette forudsætter imidlertid, at

det ikke fører til forringelse af vandområdet, og der fortsat sikres en vis forbedring af vandområ-

det. Tilladelse til øget udledning af kvælstof forudsætter herudover, at de øvrige betingelser for

at opnå miljøgodkendelse er opfyldt.

DSF opfatter denne del af svaret som om disse områder er ”opgivet” i forhold til at opnå målopfyl-

delse ved udgangen af 2027. Indsatser er udskudt og dermed sandsynligheden for målopfyldelse.

Det må være grunden til, at der svares at her er der mulighed for at tillade en merudledning. Dette

er beskæmmende, specielt fordi flere af recipienterne er habitatudpeget, og dermed underlagt in-

ternational beskyttelse.

DSF ser ikke at Natura 2000 udpegningerne er medtaget i nødvendigt omfang i bemærkningerne til

lovforslaget eller i ministersvarene til Søren Egge. Det er sikkert fordi øvelsen med at tildele de eks-

tra 423 tons kvælstof er en umulig opgave, hvis vi skal leve op til kravene i vandramme- og havstra-

tegidirektiverne, samt overholde beskyttelsen af vore Natura-2000 beskyttede arealer til lands og

til vands.

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Vådområdeindsats på kvælstof og fosfor er koncentreret i områder, hvor der skal udledes mere.

De 2 kort viser status for henholdsvis N-vådområder og P-vådområder pr. marts 2017.

Grøn er gennemførte vådområdeprojekter og blå igangværende.

Disse 2 kort viser en massiv vådområdeindsats for N + P i Limfjordsoplandet, samt i oplandet til de

tidligere omtalte østjyske fjorde, samt Odense Fjord. Det sammenholdt med kortet for potentialet

for merudledning af kvælstof efter 2021 giver ingen mening.

Hvorfor bruge så mange resurser på vådområdeprojekter i oplandet til Limfjorden og Odense

Fjord, hvis regeringen har opgivet målopfyldelse inden 2027, som det tyder på i Miljø- og fødevare-

ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 254 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Sø-

ren Egge Rasmussen (EL).

Indsatsbekendtgørelsen og proportionalitet

På s. 8 – 9 i bemærkningerne til lovforslaget står:

Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan gives en tilladelse til udledning af kvælstof og fosfor

efter § 8, stk. 3, kan myndigheden efter § 8, stk. 4, i indsatsprogrambekendtgørelsen indbringe

sagen for miljø- og fødevareministeren med henblik på at indhente tilladelse til en øget påvirk-

ning i form af merudledning af kvælstof og fosfor, jf. stk. 3, til vandområder, der ikke har målop-

fyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor der er opgjort et næringsstofreduktionsbe-

hov. Dette er bl.a. relevant for merudledning af kvælstof til kystvande.

Ved vurderingen af, om tilladelsen kan meddeles af miljø- og fødevareministeren, kan ifølge vej-

ledningen til indsatsbekendtgørelsen bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det eller de

vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den samlede på-

virkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i den samlede på-

virkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem projektets mer-

belastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse m.v.

(Mine understregninger)

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det opfatter DSF som følger: Hvis kommunen/myndigheden vurderer, at der ikke kan gives tilla-

delse til udledning af kvælstof og fosfor (og BI5 og medicin og hjælpestoffer), henvises til § 8 stk. 4

i Indsatsbekendtgørelsen

BEK nr. 1521 af 15/12/2017

og efterfølgende bringes sagen for ministeren

med henblik på at sikre tilladelse til en øget udledning.

DSF bemærker her, at sidste sætning i § 8 stk. 4 behændigt er udeladt. I denne sætning står

Mini-

steren kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden meddeler tilla-

delse til den pågældende udledning.

Det er DSFs overbevisning at

i særlige tilfælde

ikke gælder tildeling af ekstra kvælstof til akvakul-

turerhvervet vedtaget som en del af FLP.

Propernationalitetsbegrebet bruges og nævnes i forbindelse med samfundets interesse i (akvakul-

tur) projektets gennemførelse. Men hvad med de borgere, der alle betaler i tusindvis af kroner i

vandafledningsafgift og andre bidrag til drift af de kommunale rensningsanlæg? Er det i disse bor-

geres interesse, at der nu hældes flere næringsstoffer og slam ud i det danske vandmiljø? Et vand-

miljø, som hver dansker betaler for at sikre mod at husspildevand påvirker negativt i vores vand-

miljø. Eller hvor er propernaliteten mellem at tildele akvakulturerhvervet en meget stor kvælstof-

kvote, mens der bruges milliarder for at minimere udledning af næringsstoffer fra landbrugets are-

aler?

Ved at anvende oplysninger fra MSTs hjemmeside, kan DSF konstatere, at der er anvendt 1.1 milli-

ard kroner på at fjerne 1.150 tons N i 1. planperiode 2009-15. En indsats, der skal modvirke en ne-

gativ påvirkning af de marine områder, ved at begrænse eutrofieringen langs de danske kyster/i de

indre danske farvande. Dette betyder i runde tal, at det koster 1.000.000 kroner at fjerne 1 tons N.

Et andet ”initiativ” er de målrettede efterafgrøder, som er en midlertidig ordning, der åbnede i

2017 og ophører efter 2018, hvor en ny miljøregulering træder i kraft. Der er afsat i alt 187 mio. kr.

til tilskudsordningen. Ordningen dækker 265.000 ha efterafgrøder fordelt over 2017 og 2018. De

187 millioner er udelukkende fra den danske statskasse, mens vådområdeindsatsen medfinansie-

res af EU.

Der er ingen dokumentation for denne miljøregulering virker, eller dokumentation for at de 423

tons kvælstof ikke påvirker negativt.

Tildeles et dambrug/havbrug en ekstra kvælstofmængde ved en ny miljøgodkendelse er de sikret

denne i de 8 år de er omfattet af retsbeskyttelsen. Viser det sig, at det er umuligt at opnå god til-

stand i vandmiljøet, er der landbruget tilbage til at reducere på deres nuværende udledninger.

DSF vil gentage de bemærkninger vi fremførte i forbindelse med høringssvar til miljøvurdering af

FLP:

Uenige med miljørapportens konklusioner

Vi er uenige miljørapportens konklusioner og af den overbevisning, som også forskere udtrykker, så

vil ”Pakken” medføre en merbelastning af søer, fjorde og kystvande i hele perioden frem til 2021.

Det kan undre at rapporten ikke har vurderet på den forøgede fosforpåvirkning, som jo må være en

naturlig konsekvens af en øget brug af natur- og kunstgødning. Et øget fosfor- og kvælstofbidrag

fra marker og fra en 4 dobling af produktionen i akvakulturen vil øge udvaskningen og betyde en

uhensigtsmæssig større vækst af alger og dermed en forøget risiko for forringelser i miljøtilstanden

i vore søer, fjorde, langs kysterne samt i havet. Søer, fjorde og kystvandene er omfattet af vand-

rammedirektivet og dermed vandområdeplanerne, mens de åbne havområder blandt andet er be-

skyttet i med havstrategidirektivet.

De forringelser som Pakken medfører er i klar strid med Vandrammedirektivets bestemmelser om

at de enkelte lande skal sikre vandmiljøet mod forringelser. Men vi vurderer desuden at andre di-

rektiver vil blive overtrådt med initiativerne i pakken.

L 169 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

En lille merudledning kan være i strid med flere EU-Direktiver

Danmarks Sportsfiskerforbund vurdere at selv en ganske lille merudledning af næringsstoffer kan

være i strid med Vandrammedirektivet. Vi vil henlede til en EU-dom C-461/13, hvor EU-Domstolen

fandt, at de miljømål, som medlemsstaterne fastsætter i medfør af vandrammedirektivet, er bin-

dende for medlemsstaterne også når projekter som f.eks. Landbrugspakken skal godkendes eller

afvises. Medlemsstaterne må ikke give tilladelse til projekter, der forringer tilstanden af et vandom-

råde. Vedrørende begrebet "forringelse af tilstanden", som ikke er defineret i vandrammedi-rekti-

vet, fandt EU-Domstolen i ovenfornævnte afgørelse, hvis det pågældende kvalitetselement som om-

handlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette ele-

ment imidlertid en »forringelse af tilstanden« for et overfladevandområde i den forstand, hvori

dette udtryk er anvendt i artikel 4. Ved vurderingen af forringelsen ses udelukkende på kriterierne i

vandrammedirektivets bilag V som er biologiske, Hydro morfologiske og fysisk-kemiske kriterier.

Økonomiske kriterier inddrages ikke i dommen.

Da en lang række danske søer og fjordområder i gældende vandplaner har en nuværende økologisk

tilstand svarende til dårlig eller ringe, er dette naturligvis ikke i trit med miljøvurderingen.

Afsluttende bemærkninger:

Afslutningsvis vil DSF anbefale at lovforslaget ikke vedtages. Uagtet det er en bemyndigelseslov,

der senere skal udmøntes i bekendtgørelse, vejledning samt en strategisk miljøvurdering, ser vi så

mange hindringer blandt andet en dårlig miljøtilstand i Danmarks overfladevand, samt at det er

umuligt at udlede de 423 tons kvælstof og ikke mindst de 47 tons fosfor, uden at påvirke Natura-

2000 områder negativt

Med venlig hilsen

Lars Brinch Thygesen

Natur- og Miljøkonsulent