L 163 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 163 Bilag 1
Offentligt

Enhed

CPR-

Administrationen

Sagsbehandler

Grete Kongstad

Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om æn-

dring af lov om Det Centrale Personregister (Udvidelse af

kredsen af personer, som kan tildeles særlig adressebe-

skyttelse)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Koordineret med

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. december 2017 til den 8. januar 2018

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Amnesty International, Advokatrådet, Danske Advokater, Dannerhuset, Dansk Anti-

Stalking Forening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Regioner, Dansk

Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgi-

verforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,

Erstatningsnævnet, Etnisk Ung, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Institut for

Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, KL, KMD A/S, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsforeningen af mandekrisecentre, Landsorganisationen af Kvindekrise-

centre (LOKK), Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud,

Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Mødrehjæl-

pen, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Rådet for Etniske Mino-

riteter, Rådet for Socialt Udsatte og Statsforvaltningen.

Lovforslaget har i samme periode været sendt i høring hos Grønlands Selvstyre.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra Datatilsynet, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Erstatningsnævnet, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene,

Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, Landsforenin-

gen Hjælp Voldofre, Mandecentret Botilbud ApS, Offerrådgivningen i Danmark, Politi-

forbundet, Rådet for Etniske Minoriteter og Statsforvaltningen.

Datatilsynet, Erstatningsnævnet, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet,

Rådet for Etniske Minoriteter og Statsforvaltningen har meddelt, at lovforslaget ikke

giver anledning til bemærkninger.

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

2.1. Almindelige bemærkninger til støtte for lovforslaget

Det Kriminalpræventive Råd, Joan-Søstrene, Landsforeningen af opholdssteder,

botilbud og skolebehandlingstilbud, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Mande-

centret Botilbud ApS og Offerrådgivningen i Danmark

anser forslaget om at udvi-

de personkredsen, som kan tildeles særlig adressebeskyttelse, for positivt.

Sagsnr.

2017 - 202

Doknr.

508155

Dato

28-02-2018

L 163 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Offerrådgivningen i Danmark

har bemærket, at organisationen er enig i, at de tre

yderligere persongrupper er relevante.

Det Kriminalpræventive Råd

finder det særligt positivt, at borgere, som er udsat for

chikane og stalking

–

uden at forholdet udspringer af en æres- eller samlivsrelateret

konflikt

–

også kan få tildelt særlig adressebeskyttelse.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

har anført, at lovforslaget er endnu et skridt i

retning af markant forbedring af retsstillingen for ofre for forbrydelser og deres pårø-

rende.

2.2. Bemærkninger vedrørende udvidelse af personkredsen

2.2.1. Forslag og bemærkninger vedrørende kredsen af personer, der som ho-

vedpersoner kan registreres med særlig adressebeskyttelse

Offerrådgivningen i Danmark

har bemærket, at der bør tilføjes en femte gruppe til

kredsen af personer, som kan tildeles særlig adressebeskyttelse, således at politiet i

helt særlige tilfælde, som ikke er omfattet af de eksisterende og foreslåede grupper,

skal have mulighed for at bestemme, at der skal være særlig adressebeskyttelse.

Joan-Søstrene

har opfordret til, at

der i stedet for ordet ”konflikt” i den foreslåede

bestemmelse i § 6, stk. 6, nr. 1, om æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter

anvendes

ordet ”vold” som efter foreningens opfattelse er mere dækkende.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

finder, at det er nødvendigt med en præcisering

af, i hvilke sager vidner og ofre for chikane, forfølgelse eller stalking kan tildeles særlig

adressebeskyttelse. Landsforeningen har i den forbindelse bemærket, at det ikke giver

mening at tildele en rettighed, hvis ikke vidnet eller ofret ved præcis, hvornår og hvor-

dan man kan påberåbe sig denne rettighed. Landsforeningen peger på, at en bi-

standsadvokat vil kunne være vidnet eller ofret behjælpelig med at påberåbe sig den-

ne rettighed, men landsforeningen peger samtidig på, at der ikke i alle tilfælde, hvor

særlig adressebeskyttelse kan komme på tale, beskikkes en bistandsadvokat.

Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

anfører,

at både borgere visiteret til bosteder og personale knyttet hertil, kan have behov for

særlig adressebeskyttelse, og foreningen henviser til, at sidstnævnte persongruppe

bør modtage bedre beskyttelse, hvor tidligere beboere truer medarbejdere i et sådant

omfang, at anden beskyttelse ikke findes tilstrækkelig.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Om forslaget om at tilføje en femte persongruppe, som kan tildeles særlige adres-

sebeskyttelse, bemærkes, at i forbindelse med den aktuelle undersøgelse af mulighe-

derne for at udvide personkredsen for den særlige adressebeskyttelse, der har bag-

grund i bandepakkens initiativ nr. 21, har Rigspolitiet vurderet, i hvilke situationer sær-

lig adressebeskyttelse vil være et egnet redskab til personbeskyttelse. På den bag-

grund er det foreslået, at en udvidelse af personkredsen, som kan tildeles særlig

adressebeskyttelse, ikke blot skal omfatte truede personer, som indgår i et exit-

program iværksat af myndighederne på grund af personens tilknytning til rocker- og

bandemiljøet, men også personer, som udsættes for trusler i forbindelse med en for-

ventet eller allerede afgivet vidneforklaring til politiet eller i retten i en straffesag, eller

som er ofre for chikane, forfølgelse eller stalking, uden at dette har relation til æres-

eller samlivsrelaterede konflikter.

På denne baggrund og henset til, at særlig adressebeskyttelse indebærer visse ulem-

per for såvel myndighederne som den enkelte borger som følge af, at det ikke vil være

L 163 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

muligt via CPR at udfinde den faktiske adresse på den pågældende borger, er der

ikke fundet grundlag for at foreslå, at der herudover tilvejebringes hjemmel til, at der

efter politiets skøn også i andre, ikke nærmere angivne tilfælde skal kunne iværksæt-

tes særlig adressebeskyttelse.

forslaget om at erstatte ordet ”konflikter” med ordet ”vold” i den foreslåede be-

stemmelse i § 6, stk. 6. nr. 1, skal ministeriet bemærke, at

der med ordvalget ”konflik-

ter” gives bestemmelsen et bredere anvendelsesområde. Ministeriet skal endvidere

bemærke, at den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende be-

stemmelse i CPR-lovens § 6, stk. 6, om tildeling af særlig adressebeskyttelse til per-

soner, der udsættes for persontrusler i forbindelse med æresrelaterede eller samlivs-

relaterede konflikter, hvilket efter ministeriets opfattelse taler for, at den eksisterende

ordlyd så vidt muligt opretholdes. Det er desuden dette ordvalg, som er anvendt i den

daværende regerings nationale strategi mod æresrelaterede konflikter fra 2012, som

bl.a. dannede grundlaget for det oprindelige forslag om at indføre særlig adressebe-

skyttelse i disse tilfælde. Der henvises herved til afsnit 2 i de almindelige bemærknin-

ger til lov nr. 545 af 29. april 2015, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, A, L 145

som fremsat, side 2.

Til bemærkningerne om behovet for at præcisere, i hvilke sager vidner og ofre for

chikane, forfølgelse eller stalking kan tildeles særlig adressebeskyttelse, bemærkes,

at det ikke er fundet formålstjenligt at foretage en mere præcis afgrænsning af, i hvilke

sager tildeling af særlig adressebeskyttelse kan komme på tale, da formålet er at ind-

føre et forholdsvist bredt anvendelsesområde for beskyttelsen. Der er således i lov-

forslaget ikke foretaget en afgrænsning på baggrund af sagstypen, men på baggrund

af trusselsniveauet.

Der er således foretaget en mere objektiv afgrænsning af de persongrupper, der som

hovedpersoner kan komme i betragtning til den særlige adressebeskyttelse i den fore-

slåede bestemmelse i § 6, stk. 6, i lovforslaget, idet det mere objektivt er angivet i nr.

1-4, i hvilken forbindelse persontruslerne skal forekomme. Det er således angivet, at

persontruslerne skal forekomme i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelate-

rede konflikter (nr. 1), at den pågældende indgår i et exit-program iværksat af myndig-

hederne på grund af personens tilknytning til rocker- og bandemiljøet (nr. 2), en for-

ventet eller allerede afgivet vidneforklaring til politiet eller i retten i en straffesag (nr. 3)

eller at den pågældende er offer for chikane, forfølgelse eller stalking, uden at den

pågældende er omfattet af nr. 1 (nr. 4)

Herudover er det i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2. og i de speci-

elle bemærkninger til § 1, nr. 1, vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6,

anført, at det

–

svarende til den gældende ordning for særlig adressebeskyttelse -

afhænger af en konkret politifaglig vurdering, om det i det enkelte tilfælde er et egnet

initiativ at iværksætte den særlige adressebeskyttelse på baggrund af en vurdering af

trusselsbilledet for den enkelte og udsigten til, at beskyttelsen vil have den tiltænkte

effekt. Det er endvidere anført, at sager, hvor den særlige adressebeskyttelse kan

være relevant, f.eks. er situationer, der kan udvikle sig meget alvorligt for offeret, og

hvor offeret ikke ser sig i stand til eller har mulighed for at sikre sig mod, at situationen

forværres. Det er herefter for så vidt angår de foreslåede nye personkategorier, der

som hovedpersoner kan tildeles særlig adressebeskyttelse, jf. den foreslåede be-

stemmelse i § 6, stk. 6, nr. 2-4, angivet, hvilke momenter der indgår i vurderingen af

trusselsniveauet mod en person med udgangspunkt i de enkelte kategorier af hoved-

personer. Eksempelvis er det angivet, at vurderingen af trusselsniveauet for et vidne i

en straffesag bl.a. vil skulle foretages på baggrund af forholdet mellem gerningsman-

den og vidnet, vidnets personlige forhold og sagens øvrige omstændigheder, f.eks.

oplysninger fra relevante registre og efterretninger fra de sociale medier.

L 163 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Vidner i straffesager, der oplever at være særligt truet, kan således anmode om særlig

adressebeskyttelse uanset straffesagens art. Tildeling af særlig adressebeskyttelse vil

afhænge af det konkrete trusselsniveau mod vidnet.

Personer, der oplever at være særligt truet på grund af chikane, forfølgelse eller stal-

king, kan endvidere i alle tilfælde anmode om særlig adressebeskyttelse. Tildelingen

af særlig adressebeskyttelse vil afhænge af det konkrete trusselsniveau mod ved-

kommende.

Det bemærkes, at en borger, som er i tvivl om, hvorvidt vedkommende kan tildeles

særlig adressebeskyttelse, eller ønsker at undersøge dette nærmere, til enhver tid kan

rette henvendelse til politiet med henblik på at modtage vejledning om den vurdering,

der skal foretages i den forbindelse. Politiet vil endvidere på eget initiativ skulle ind-

drage muligheden for at iværksætte særlig adressebeskyttelse i tilfælde, hvor politiet

vurderer, at dette er et egnet redskab til at yde en person personbeskyttelse. Rigspoli-

tiet vil endvidere i forbindelse med ikrafttræden af den foreslåede udvidelse af person-

kredsen, som kan tildeles særlig adressebeskyttelse, revidere vejledningen til politi-

kredsene om behandlingen af sager om tildeling af særlig adressebeskyttelse.

Ministeriet finder på den baggrund ikke, at der i alle tilfælde, hvor det er relevant at

overveje tildeling af særlig adressebeskyttelse, er behov for at udpege en bistandsad-

vokat, idet det bemærkes, at i de sager, hvor der er beskikket en bistandsadvokat, vil

denne naturligvis kunne anmode om særlig adressebeskyttelse på borgerens vegne.

I forhold til borgere visiteret til bosteder og personale knyttet hertil bemærkes, at

disse persongrupper navnlig ses at kunne komme i betragtning til særlig adressebe-

skyttelse, såfremt de er udsat for persontrusler i forbindelse med, at de pågældende

er ofre for chikane, forfølgelse eller stalking, og politiet efter en konkret vurdering fin-

der, at særlig adressebeskyttelse kan iværksættes.

2.2.2. Bemærkninger vedrørende børn, ægtefæller og samlevere

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

har bemærket, at landsforeningen er meget til-

freds med forslaget om, at særlig adressebeskyttelse også kan tildeles pårørende til

en hovedperson.

Offerrådgivningen i Danmark

har bemærket, at det er afgørende vigtigt, at beskyt-

telsen udvides til andre personer på bopælen.

Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

har be-

mærket, at lovforslaget ikke i tilstrækkeligt omfang behandler de sager, hvor borgeren

er under 18 år og anbragt på et opholdssted. Landsforeningen anfører, at i sådanne

tilfælde er forældrene som oftest forældremyndighedsindehavere og har krav på at

være bekendt med barnets bopælsadresse.

Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

har be-

mærket, at det bør præciseres yderligere, hvad der menes med bemærkningen i afsnit

3.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om politiets vejledning i forbindel-

se med spørgsmål om behovet for efter de almindelige regler herom at indlede en sag

om ophævelse af fælles forældremyndighed over mindreårige børn, som undergives

særlig adressebeskyttelse, idet et sådant tiltag findes yderst indgribende.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Til bemærkningerne om ophævelse af fælles forældremyndighed bemærkes, at i

nogle sager om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse, hvor beskyttelsen er

iværksat som følge af persontrusler i forbindelse med samlivsrelaterede konflikter, kan

der være tale om, at en forælder udsætter den anden forælder, som barnet opholder

L 163 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

sig hos, for persontrusler, ligesom persontruslerne i en sådan situation herudover kan

være rettet mod barnet selv. I sådanne tilfælde vil fælles forældremyndighed og udø-

velse af samvær normalt ikke være foreneligt med iværksættelse af særlig adressebe-

skyttelse for den anden forælder henholdsvis barnet.

Iværksættelse af særlig adressebeskyttelse i sådanne tilfælde er allerede mulig efter

den gældende bestemmelse i CPR-lovens § 6, stk. 6, og ved lovforslaget videreføres

den gældende mulighed for at tildele særlig adressebeskyttelse i sådanne tilfælde

således.

I afsnit 3.1.3.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der ligger til grund for

den gældende ordning for særlig adressebeskyttelse, jf. Folketingstidende 2014-15, 1.

samling, A, L 145 som fremsat, side 7, er der redegjort nærmere for mulighederne for

at ophæve et fastsat samvær henholdsvis fælles forældremyndighed i sådanne sager

efter de almindelige regler herom i forældreansvarsloven.

I sådanne sager vil det være nødvendigt, at politiet i overvejelserne om iværksættelse

af særlig adressebeskyttelse inddrager spørgsmål om behovet for, at de involverede

borgere efter de almindelige regler herom indleder en sag om ophævelse af fælles

forældremyndighed over mindreårige børn, som undergives særlig adressebeskyttel-

se. I bemærkningerne til lovforslaget er i afsnit 3.3.2. peget på, at det er væsentligt, at

sådanne sagsbehandlingsskridt har det nødvendige organisatoriske og ledelsesmæs-

sige ophæng i politikredsen, som f.eks. sikrer inddragelse af juridiske kompetencer.

Til bemærkningerne om forældremyndighedsindehaveres krav på oplysninger om

barnets bopæl bemærkes, at lovforslaget ikke regulerer spørgsmål om, hvordan op-

lysning om borgerens faktiske adresse skal håndteres af myndighederne, herunder

den pågældende borgers bopælskommune, idet spørgsmål der opstår i den forbindel-

se, i vidt omfang er reguleret af anden lovgivning, herunder persondataloven og

–

i de

situationer, hvor videregivelsen ikke er omfattet af persondatalovens anvendelsesom-

råde

–

reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f samt for-

valtningslovens § 27. Det svarer til den gældende ordning for særlig adressebeskyttel-

se.

I afsnit 3.3.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er der redegjort nærmere

for kommunalbestyrelsens håndtering af oplysninger om den faktiske adresse, herun-

der for kommunernes adgang til efter lovgivningen at videregive særligt beskyttede

adresser.

Det vil således afhænge af de nærmere omstændigheder i det enkelte tilfælde, efter

hvilke af de i afsnit 3.3.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget nævnte regler

et spørgsmål om videregivelse af den faktiske adresse skal behandles. Det gælder

også spørgsmål om videregivelse af et barns særligt beskyttede adresse til en foræl-

der, som har del i forældremyndigheden over barnet. Det bemærkes i den forbindelse,

at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan bistå kommunerne med generel vejledning

om reglerne, hvis der opstår tvivlsspørgsmål vedrørende videregivelse af en særligt

beskyttet adresse.

2.3. Bemærkninger vedrørende kommunalbestyrelsens sagsbehandling og

håndtering af oplysninger om den faktiske bopæl eller det faste opholdssted

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

har bemærket, at det forekommer gennemtænkt,

at det er særlige teams eller en enkelt person, som er bekendt med den beskyttedes

adresse, og at det bør tilstræbes, at der størst muligt omfang er en egentlig kontakt-

person for den/de beskyttede.

L 163 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

har be-

mærket, at kommunalbestyrelsen skal instruere sine private leverandører i, hvorledes

de håndterer borgeres tildeling af særlig adressebeskyttelse.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

I afsnit 3.3.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det anført, at kommu-

nalbestyrelsen bør forholde sig til og eventuelt fastsætte nærmere retningslinjer for,

hvorledes nødvendigt kendskab til den beskyttedes faktiske adresse håndteres i

kommunen.

Ministeriet finder, at kommunalbestyrelsen som et naturligt led i fastsættelse af så-

danne retningslinjer bør forholde sig til, om og i givet fald hvorledes private leverandø-

rer skal inddrages i forhold til sager, hvor der er iværksat særlig adressebeskyttelse.

2.4. Bemærkninger vedrørende almindelige navne- og adressebeskyttelse

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

har bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt

mere udførligt at præcisere, at når en person er tildelt særlig adressebeskyttelse, fore-

ligger der særlige tilfælde, som i medfør af CPR-lovens § 28, stk. 1, berettiger til al-

mindelig navne- og adressebeskyttelse for længere tid end ét år.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskom-

mune at få navne- og adressebeskyttelse, således at vedkommendes navn og adres-

se i CPR ikke må videregives til private, medmindre der er særlig hjemmel til det, jf.

CPR-lovens § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5 og §§ 43 og 45. Beskyttelsen bortfalder

efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald eller kommunalbe-

styrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end

ét år.

Det følger af CPR-lovens § 28, stk. 1, at det tilkommer kommunalbestyrelsen at tage

stilling til i konkrete tilfælde, om der foreligger helt særlige forhold, der berettiger til, at

den almindelige navne- og adressebeskyttelse tildeles for længere tid end ét år.

I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, ad den foreslåede bestemmel-

se i § 6, stk. 6, er det anført, at i tilfælde, hvor en person er under særlig adressebe-

skyttelse, vil der normalt altid foreligge sådanne særlige forhold, der berettiger til en

beskyttelse for længere tid end ét år.

2.5. Bemærkninger vedrørende behov for nærmere vejledning

Det Kriminalpræventive Råd, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og

skolebehandlingstilbud og Offerrådgivningen i Danmark

har bemærket, at der bør

udarbejdes nærmere vejledning om særlig adressebeskyttelse.

Det Kriminalpræventive Råd

har således bemærket, at særligt i relation til borgere,

som er udsat for stalking og chikane, kan afvejningen mellem fordelene og ulemperne

ved særlig adressebeskyttelse være særlig vanskelig at foretage, og rådet anbefaler,

at der udarbejdes en borgerrettet vejledning, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke ulemper

der kan være forbundet med at være under særlig adressebeskyttelse.

Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

har be-

mærket, at betingelserne for den særlige adressebeskyttelse nærmere bør defineres i

en vejledning, og at det i den forbindelse præcist bør angives, hvornår registreringen

uden fast bopæl skal foretages.

L 163 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Offerrådgivningen i Danmark

har bemærket, at det udtrykkeligt bør pålægges politi-

et at vejlede personer, som kan komme i betragtning til særlig adressebeskyttelse, og

at det bør gøres mere klart, hvordan en person kan anmode om særlig adressebeskyt-

telse. Offerrådgivningen i Danmark peger på, at der med fordel kunne udarbejdes en

folder, som politiet udleverer.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter forvaltningslovens § 7 skal en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang yde

vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for

myndighedens sagsområde. Ved bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 er

der fastsat nærmere bestemmelser om politiets og anklagemyndighedens pligt til at

vejlede og orientere forurettede i straffesager.

Det følger heraf, at politiet i fornødent omfang skal vejlede om mulighederne for at

iværksætte særlig adressebeskyttelse, herunder om de ulemper, der kan være for-

bundet hermed.

Af afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at politiet skal

sikre, at iværksættelse af særlig adressebeskyttelse og væsentlige sagsbehandlings-

skridt i den forbindelse har det nødvendige organisatoriske og ledelsesmæssige op-

hæng i politikredsen, som f.eks. sikrer inddragelse af juridiske kompetencer. Det

fremgår også, at væsentlige sagsbehandlingsskridt bl.a. omfatter politiets vejledning til

borgerne om de mulige ulemper, der kan være forbundet med iværksættelse af særlig

adressebeskyttelse.

Rigspolitiet har tilkendegivet, at Rigspolitiet i forbindelse med ikrafttrædelsen af den

foreslåede udvidelse af personkredsen, som kan tildeles særlig adressebeskyttelse, vil

revidere vejledningen til politikredsene om behandlingen af sager om tildeling af særlig

adressebeskyttelse, herunder med oplysninger om fordele og ulemper ved at være

underlagt særlig adressebeskyttelse, de sikkerhedsforanstaltninger man bør være

opmærksom på for at sikre, at beskyttelsen forbliver effektiv, og om spørgsmålet om

behovet for efter de almindelige regler herom at indlede en sag om ophævelse af fæl-

les forældremyndighed over mindreårige børn, som undergives særlig adressebeskyt-

telse. Rigspolitiet vil endvidere udarbejde et bilag til vejledningen til politikredsene,

som politiet kan udlevere i forbindelse med politiets vejledning om eller tildeling af

særlig adressebeskyttelse, som indeholder de for borgeren mest centrale oplysninger

om ordningen for særlig adressebeskyttelse og betydningen heraf.

2.6. Øvrige bemærkninger

Joan-Søstrene

har i sit høringssvar givet udtryk for organisationens generelle opfat-

telse af politiets anvendelse af reglerne i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Økonomi- og Indenrigsministeriet skal bemærke, at der er tale om bemærkninger, der

vedrører politiets anvendelse af reglerne i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

og at der ikke ses at være tale om bemærkninger, som har direkte sammenhæng med

lovforslaget. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fremsendt kopi af høringssvaret til

Justitsministeriet.