Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 161 Bilag 1
Offentligt
1861926_0001.png
-- AKT 545529 -- BILAG 1 -- [ Ankestyrelsen ] --
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring over udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort.
Ankestyrelsen har ikke faglige bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
12. januar 2018
J.nr. 18-307
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0002.png
-- AKT 545529 -- BILAG 2 -- [ Brugernes Akademi ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Jura og International ([email protected]), Jakob Janum Gadmar ([email protected])
Brugernes Akademi ([email protected])
Først vil vi takke for, at vi Brugernes Akademi bliver hørt i denne…
19-01-2018 21:40:34
Først vil vi takke for, at vi i Brugernes Akademi bliver hørt i denne sammenhæng. Det sociale frikort er en
fantastisk mulighed, for en stor del af vores målgruppe, mennesker der ikke kan være, og måske aldrig har været
på arb. Markedet, og hvoraf mange af dem meget sandsynligt heller aldrig kommer på arb. Markedet, men som har
brug for meningsfuldhed i dagligdagen, og som har en voldsom trængt økonomi som de ikke har nogen som helst
udsigt til at kunne ændre på.
Det vil dog alligevel være en besparelse for samfundet, da det netop kan bidrage til de menneskers trivsel, og
socialt udsatte mennesker der trives så godt som muligt, er en hel del billigere for vores samfund, end de socialt
udsatte mennesker der ikke trives de er.
Det vil betyde mindre berigelse/ overlevelseskriminalitet, færre psykiatriske indlæggelser pgr af mistrivsel, og
færre tilbagefald for stofbrugere, som mangler penge og indhold i dagligdagen.
Kort sagt en det her er en “win win situation” Så vi er meget meget glade for forslaget.
Der er visse pkt i forslaget som dog er vigtige at få ændret,
før det overhovedet bliver muligt, at anvende frikortet ude i den virkelighed, som målgruppen befinder sig i.
Det er nød til at være kontanter der afregnes med!
Der er meget ofte én eller anden udsat regning fx mobil-abonnement, tv pakke, kontaktlinse abonnement, afdrag til
dyrelægen osv osv ..som står og truer på kontoen, og motivationen for at tjene penge til aftensmaden eller andet,
den forsvinder fuldstændig hvis de penge man tjener, de forsvinder i det minus man allerede har på kontoen.
Så det er altså ikke unormalt, at vi har gæld i banken, fordi vi har udsat nogle betalinger til fordel for mad eller
andet.
Derudover er der også mange stofbrugere og hjemløse, som konstant mister både bankkort og mobiltlf, fordi de
sover udsatte steder, hvor man meget hurtig risikerer at få tømt lommerne/bliver bestjålet når man sover, især hvis
man sover lidt for tungt pgr af stof eller alkohol.
Så derfor er det nærmest normalt praksis omkring d1. at man får flyttet sine penge over på en konto, som man lige
‘lejer’ af en bekendt, og så betaler man 300-500 kr for at få lov at hæve sine penge fra deres konto. Og så er der
altså ikke noget tilbage hvis man ‘kun’ har tjent 100kr, men til gengæld vil de 100kr i kontanter være rigtig rare at
få i hånden.. hér og nu!
Mange giver også op på overhovedet at få en konto, bankerne afviser/ besværliggører det stadig meget for os at få
en konto, for sådan nogle ‘ikke så attraktive kunder’ som vi jo er. Det kan tage noget tid før det lykkedes, og nogle
har brug for hjælp fra en bisidder før det lykkedes.
Derudover kan man heller ikke vente et døgn på, at få sine penge udbetalt i de tilfælde hvor pengene overføres fra
en anden bank end éns egen.
Der står også noget i forslaget om, at hvis man har tjent 10.000 året før så er man ikke berretiget til et frikort. Det
er noget pjat når man tænker på, hvordan et liv som social udsat ser ud. En stofbruger eller en hjemløs mister
meget let ALT hvad de ejer og har incl bolig på 14 dg ...så sådan en grænse viser ret tydeligt, at man ikke helt har
forstand på hvordan denne målgruppes virkelighed ser ud ...og dén regel/grænse bør fjernes.
Ifht økonomien omkring etableringen så mener vi også helt klart, at der ikke skal bruges så mange penge til alle
mulige IT tiltag, der udelukkende laves for at kontrollere at folk ikke snyder, spar hellere pengene og gå ud fra at
at det her fungerer, istedet for at fordyre det fra starten, med alle mulige og umulige kontrolforanstaltninger.
Og så synes vi helt klart at forsøgsperioden er nød til at være længere.
Igen tak for høring.
De bedste hilsner
Anja Plesner Bloch
Brugernes Akademi
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0003.png
Tel.: +45 20 37 72
Brugernes Akademi
www.brugernesakademi.dk
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0004.png
-- AKT 545529 -- BILAG 3 -- [ DA ] --
Børne- og Socialministeriet
[email protected]
[email protected]
Høringssvar om udkast til forslag til lov om forsøg med so-
cialt frikort
Børne- og Socialministeriet har den 21. december 2017 sendt forslag til lov om
forsøg med socialt frikort i høring.
DA noterer sig, at formålet med loven er at understøtte, at de mest udsatte
borgere i samfundet får bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesska-
ber, bidrage og opleve værdi i hverdagen.
Med forsøget får borgere med særlige sociale problemer, herunder misbrug,
hjemløshed og betydelige psykiske vanskeligheder mulighed for at tjene op til
20.000 kr. skattefrit årligt ved ordinært ustøttet arbejde for virksomheder i en
forsøgsperiode i 2019 og 2020. Indtægt på det sociale frikort vil ikke skulle fra-
drages i offentlige ydelser eller medgå i beregningen af betaling for botilbud eller
en skyldners betalingsevne m.v.
DA vurderer, at det vil tilskynde de mest udsatte borgere til at få en vis tilknyt-
ning til fællesskabet på arbejdsmarkedet og forøge deres livskvalitet, hvorfor DA
støtter lovforslaget.
DA har i øvrigt følgende bemærkninger til forslaget:
IT-løsning for indberetning af aktivitet.
DA noterer sig, at der som led i forsøget udvikles en tværkommunal it-løsning
(app), hvor virksomheder kan indberette beløb for det aftalte arbejde. Det er
uklart, hvorvidt virksomhederne alene skal indberette lønoplysninger i denne
app, eller om virksomhederne samtidig skal registrere oplysningerne i eIndkomst
på linje med lønnen for øvrige medarbejdere. Såfremt indberetning på app’en er
et tillæg til den almindelige indberetning, vil dette indebære administrative byr-
der for virksomhederne. DA mener, at det er afgørende, at virksomhederne alene
skal indberette oplysninger ét sted. DA finder ligeledes, at det skal sikres, at
virksomhederne har fuldt overblik over saldoen på de skattefrie beløb, også for
at sikre, at virksomhederne overholder f.eks. kildeskattereglerne.
Optjening af feriepenge og pension m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en arbejdsgiver, som ansæt-
ter en person efter ordningen om socialt frikort, skal leve op til de samme lovkrav
som ved ansættelse af en person, som ikke er en del af ordningen. DA vurderer,
at de pågældende personer vil være berettiget til optjening af ferie og feriepenge,
pension, søgehelligdagsopsparing, fritvalgsordning, ATP m.v. gennem deres an-
sættelse, jf. de gældende overenskomster og lovgivning. Det er uklart, hvorvidt
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 38 90 00
DK-1790 København V
www.da.dk
19. januar 2018
MBI
Dok ID: 114959
CVR 16834017
E-mail [email protected]
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0005.png
Side 2
dette er en del af frikortets beløb på 20.000 kr. skattefrit om året samt i givet
fald, hvor arbejdsgiver registrerer denne indtægt. Der skal nødvendigvis være
en afklaring heraf, også af hensyn til f.eks. arbejdsgiverens forpligtelse til at
udstede et ansættelsesbevis.
Det er ligeledes ikke klart, om og hvordan f.eks. optjente ferierettigheder skal
behandles i forhold til forsørgelsesgrundlaget.
DA skal desuden henlede opmærksomheden på afklaring af de skattefrie beløb i
relation til de øvrige skatteregler, da virksomheden efter gældende kildeskatte-
lov er ansvarlig for korrekt skatteafregning.
Forsøgsordning.
DA bakker op om, at lovforslaget er en forsøgsordning. Dette indebærer en eva-
luering af, hvordan ordningen har fungeret i praksis. I den forbindelse er det bl.a.
væsentligt at fastsætte og måle på konkrete succeskriterier, herunder eksem-
pelvis vurdere, hvor meget ordningen har været brugt, hvorvidt målgruppen er
den rigtige, samt hvorvidt ordningen har bidraget til, at de pågældende kommer
ud af sociale problemer og/eller får en forøget livskvalitet.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Maria Bille Høeg
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0006.png
-- AKT 545529 -- BILAG 4 -- [ Dansk Industri (DI) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Jakob Janum Gadmar ([email protected])
Jura og International ([email protected])
'Marie Louise Lindeløv' ([email protected])
Bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort
19-01-2018 08:46:27
Kære
Jakob Gadmar,
I forbindelse med høring over udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort henholder Dansk Industri sig til
høringssvaret afgivet af Dansk Arbejdsgiverforening.
Med venlig hilsen
Marie-Louise H. Lindeløv
Chefkonsulent
(+45) 3377 3305
(+45) 3016 6543 (Mobile)
[email protected]
di.dk
From:
Lovekspeditionen [mailto:[email protected]]
Sent:
21. december 2017 13:00
To:
Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <[email protected]>
Cc:
Jakob Janum Gadmar <[email protected]>; Elsebeth Jensen <[email protected]>
Subject:
Høring over udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf.3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail
[email protected]
J.nr. 2017 - 6363
Dato 21.12.2017
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0007.png
Til de på vedlagte høringsliste anførte
Høring over udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0008.png
-- AKT 545529 -- BILAG 5 -- [ Dansk Røde Kors ] --
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
[email protected]
CVR-nr.: 20 70 02 11
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]
19. januar 2018
Høringssvar til forslag til Lov om forsøg med socialt frikort
Røde Kors takker for invitationen til at afgive høringssvar vedrørende forslag til Lov om forsøg med
socialt frikort.
Røde Kors hilser lovforslaget om forsøg med socialt frikort velkomment. Det vurderes, at et socialt
frikort kan være til gavn for gruppen af udsatte
familier, som er tilknyttet Røde Kors’
familieaktivite-
ter. En stor del af de familier, der deltager i Røde Kors’ familienetværk, har vanskeligt ved at vare-
tage et fuldtidsarbejde grundet sociale og psykiske udfordringer, ligesom en stor del af familierne er
modtagere af offentlig forsørgelse. I disse aktiviteter arbejder vi bl.a. med at motivere og støtte for-
ældre, som er langt fra arbejdsmarkedet, til at få en større tilknytning til arbejdsmarkedet via virk-
somhedsrettede mentorforløb. Det sociale frikort kan bidrage til at styrke motivationen for at indgå i
et mentorforløb mhp. ordinær beskæftigelse samt gøre det nemmere for Røde Kors at indgå samar-
bejde med virksomheder om målgruppen.
Røde Kors vurderer derfor, at et socialt frikort vil forbedre den enkelte borgers, der modtager sociale
ydelser, mulighed for at få en større tilknytning til arbejdsmarkedet ved at varetage mere enkeltstå-
ende arbejdsopgaver i færre timer. At være på en arbejdsplads og tjene sine egne penge styrker
både den enkelte og familiens økonomi samt den enkeltes tro på egne evner og kompetencer.
Røde Kors noterer sig, at hensigten med lovforslaget bl.a. er at tilskynde virksomheder til at tage et
socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere. Røde Kors ser potentialet i, at det sociale frikort kan
bidrage til at styrke et fleksibelt og mere rummeligt arbejdsmarked. Som beskrevet i bemærknin-
gerne til loven, vil det være op til den enkelte kommune at sikre hensigtsmæssig sammenhæng til
sine øvrige tilbud til målgruppen samt ud fra lokale forhold og ønsker at etablere et eventuelt samar-
bejde med frivillige foreninger, organisationer og virksomheder, der i forvejen har kontakt til mål-
gruppen. Røde Kors finder det positivt, at samarbejdet mellem civilsamfund, myndigheder og er-
hvervsliv er tænkt ind i lovforslaget og stiller sig til rådighed for samarbejde.
Venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
Gør en verden til forskel
rødekors.dk
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0009.png
-- AKT 545529 -- BILAG 6 -- [ Digitaliseringsstyrelsen ] --
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
Børne- og Socialministeriet
Jakob Janum Gadmar
[email protected]
19. januar 2018
JSE/Stig Løjborg-
Nielsen
Svar på høring over udkast til lov om forsøg med socialt frikort
Til Børne- og Socialministeriet
Hermed fremsendes Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger til høring af 22. de-
cember 2017 over
udkast til lov om forsøg med socialt frikort.
Digitaliseringsstyrelsen
har bemærkninger til afsnit 2.3. vedrørende sikkerhedskravene ved behandling af
følsomme personoplysninger og fortrolige oplysninger i IT-løsningen. Desuden
har Digitaliseringsstyrelsen bemærkninger i forhold til ansvarsfordelingen mellem
KL og kommunerne i relation til IT-løsning.
IT-sikkerhed
Digitaliseringsstyrelsen skal bemærke, at hvis en myndighed vil udnytte og udvikle
en app eller en anden IT-løsning, er det vigtigt at sikre sig, at løsningen indrettes
og anvendes under iagttagelse af persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen.
Det gælder dog generelt for it-løsninger, hvor der skal anvendes NemID, at de
skal følge de Offentlige Certifikater til Elektronisk Service (OCES), som er en
fælles offentlig standard for de certifikater. OCES-certifikatet opdateres løbende
for at sikre de nødvendige garantier for, at alle almindelige transaktioner mellem
myndigheder og borgere kan foregå tilstrækkelig sikkert. Dette indebærer både
sikkerhed for modtager/afsenders identitet samt fortroligheden af de afsendte
meddelelser. Yderligere information kan findes her:
https://www.digst.dk/It-
loesninger/NemID/Jura-og-standarder.aspx
Bemærkning vedr. dataansvar for IT-løsning
Under pkt. 2.3. fremgår det, at KL skal være dataansvarlig i forhold til udviklingen
og driften af en ny IT-løsning. Der uddybes ikke yderligere i forhold til de enkelte
kommuners rolle ved anvendelse af IT-løsningen, udveksling af data eller hjem-
melsgrundlaget. Såfremt det skal forstås således, at kommunerne ved input af data
til IT-løsningen ikke længere er dataansvarlige for de udleverede personoplysnin-
ger, kan der være tale om en uoverensstemmelse i forhold til databeskyttelsesfor-
ordnings regler herom. Datatilsynet har inddraget et eksempel i deres vejledning,
der omtaler en lignede konstruktion i relation til kommunerne, der kan tjene til
afklaring af ansvarsforholdet ved en sådan IT-løsning og lovgivningen herom-
kring.
1
Med venlig hilsen
Stig Løjborg-Nielsen
Fuldmægtig, jurist
1
Datatilsynets Vejledning om dataansvarlige og databehandlere, november 2017, s. 11.
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0010.png
-- AKT 545529 -- BILAG 7 -- [ DPS ] --
16. januar 2018
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort
Dansk Psykiatrisk Selskab skal indledningsvis takke for muligheden for at afgive
høringssvar. Umiddelbart finder vi forslaget interessant.
Der rejser dog hurtigt spørgsmål om to forhold. Det er de beskrevne administrative
omkostninger med at etablere ordningen og dernæst de udfordringer, der vil være
med at få ordningen til at fungere i praksis.
Det er godt, at man vil give borgere på kontanthjælp mulighed for at arbejde. Dette
er dog en mulighed, der hele tiden har eksisteret. Dette er dog ikke sket, fordi det har
skortet på relevante job. Spørgsmålet er, om muligheden for at give en mindre
timeløn vil øge udbuddet af den type job? Det må tiden vise.
Det vil også være en hjælp for de borgere, der er omfattet af 225 timers-reglen. Her
tæller det sociale frikort som ordinær ansættelse. Det kan muligvis være sådan, at det
kunne omfatte borgere, der burde være henvist til fleksjob, førtidspension eller
ressourceforløb og dermed ikke være omfattet af 225 timers-reglen.
Vi håber derfor, at man afvejer etableringsomkostningerne af ordningen og dernæst
foretager en vurdering af effekten efter en passende tid.
På Dansk Psykiatrisk Selskabs vegne.
Torsten B. Jacobsen
Overlæge, ph.d.
Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Psykiatrisk Selskab
www.dpsnet.dk
Formand: Torsten Bjørn Jacobsen, [email protected]
Sekretær: Helen Gerdrup Nielsen, [email protected]
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0011.png
-- AKT 545529 -- BILAG 8 -- [ Gadejuristen ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Jakob Janum Gadmar ([email protected])
Jura og International ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar ift. udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort
19-01-2018 13:35:23
Høringssvar fra Gadejuristen - vedrørende udkast til lovforslag om det sociale frikort
Det sociale frikort har sin oprindelse direkte fra bunden af samfundet. Det blev foreslået af nu afdøde Michael ”Krølle”
Hansen i 2013 til et folketingsmedlem for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen i forbindelse med JBOs besøg hos og
deltagelse i Gadejuristens arbejde. Man kan selv google Krølle for nærmere informationer, her skal blot nævnes, at han,
trods sin ekstremt udfordrede tilstand og hele situation, her nævnte, at også han gerne ville arbejde. Hvordan et
arbejdsmarked med plads til også ham skulle se ud, begyndte nu at tage form. Vi har i Gadejuristen derfor kunnet følge
forslaget fra første formulering til det lovforslag, der nu er i høring. Det er selvsagt ovenud positivt, at regeringen nu
fremsætter et forslag, som kommer fra målgruppen selv. Det ser vi alt for sjældent. Det forslag, der her er sendt i høring
er imidlertid så langt fra den oprindelige idé, at Krølle selv formentlig ikke ville have kunnet bruge ordningen, om han
stadig havde været i live.
Gadejuristen har gennemgået udkast til lov om socialt frikort og deltaget i den mundtlige høring i Socialministeriet d. 16.
januar 2018. Vi skal indledningsvist gerne rose ministeriet for at indkalde til et sådant høringsmøde. Det mener vi er en
konstruktiv og også helt nødvendig tilgang på udsatteområdet, hvor det ofte forekommer os, at væsentlig viden om
faktuelle forhold og præmisser ude ved fronten og i særdeleshed for de udsatte selv ikke i fornødent omfang finder frem
til embedsværk, særligt kommer denne viden ikke i tilstrækkelig grad ufiltreret og direkte fra de udsatte selv. Konkret blev
høringsmødet dog lagt meget sent i processen, hvorfor der reelt ikke var mulighed for at kvalificere forslaget.
I Gadejuristen har vi glædet os meget til, at dette forslag blev fremsat. Men på det nuværende grundlag og sat på spidsen,
må vi konstatere, at forslaget i sin form ligger så langt fra udgangspunktet, og som vi ser det også fra
satspuljeaftaleteksten (jf. den her anvendte term for målgruppen ”de mest udsatte”), at man må lade processen gå om.
Den oprindelige idé var ganske enkelt at udvide arbejdsmarkedet på udsattes egne præmisser med henblik på at lade
svært udsatte personer få en mulighed for at påtage sig små forefaldende jobs på gode dage - uden at blive modregnet i
det (eventuelle) forsørgelsesgrundlag (kontanthjælp eller førtidspension). Typeeksemplet, der siden er brugt mange
gange i debatten, var den lokale café, der har brug for en hånd med at få sat borde ud eller ind. Her kunne man måske
hjælpe til mod at få 50 eller 100 kroner for det i hånden lige bagefter. Et behov for papir/dokumentation kunne
imødekommes ved at virksomheden skrev en dags dato-seddel med det pågældende frikortnummer, evt. med en
underskrift fra frikortindehaveren. Selve frikortet kunne være et plastikkort med billede og et nummer, som kommunen
udstedte ved visitation. Idéen levede stadig, da der i 2016 blev fremsat beslutningsforslag i Folketinget om socialt frikort.
Det udkast til lovforslag, der er sendt i høring er meget, meget langt fra denne oprindelige idé. Som forslaget ser ud nu
afslører det en fuldkommen mangel på indsigt i og forståelse for den virkelighed, som forslaget skal virke i. Mødet i
Socialministeriet d. 16. januar 2018 har desværre alene bestyrket denne oplevelse. Der er grundlæggende to elementer i
lovforslaget som efter Gadejuristens opfattelse risikerer at gøre det helt ubrugeligt for de mest udsatte, der ellers er
målgruppen for frikortet, også ifølge satspuljeaftalens tekst.
Bankkontobarrieren
Det fremgår af det foreslåede lovforslag og bemærkningerne, at betaling for udført arbejde skal ske elektronisk ved
bankoverførsel, mobilepay eller tilsvarende. Dette begrundes i kontrolhensyn og det fremgår direkte af bemærkningerne,
at Socialministeriet herved er opmærksom på, at en del af målgruppen derved vil blive afskåret. Set i lyset af lovforslagets
oprindelse og ressortmæssige placering i netop Socialministeriet, forekommer det fuldkommen uforståeligt for
Gadejuristen, at man på denne måde vælger at skære i målgruppen nedefra.
På mødet forleden i Socialministeriet blev det forklaret, at det oprindelige forslag har været igennem ”en proces”.
Oprindeligt var det målrettet de mest udsatte. Målgruppen var siden blevet udvidet til at omfatte en større gruppe
omfattet af servicelovens tilbud til udsatte voksne. Herefter havde man valgt at afskære dem, man vurderede var længst
fra arbejdsmarkedet. Som Gadejuristen forstår denne proces har den de-facto ført til, at man har afskåret netop dem, som
det sociale frikort oprindeligt var tiltænkt.
Skal det sociale frikort fungere for netop ’krøllerne’, vil adgangen til kontant betaling i rede penge være helt afgørende.
Der skal passeres adskillige og komplekse barrierer af personlig karakter ift. at skulle gøre noget helt uvant, nemlig at byde
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
sig til overfor en arbejdsgiver i en for mange angstprovokerende parallelverden, som man længe ikke, evt. aldrig, har
været del af eller følt sig hjemme og velkommen i. Umiddelbare behov – ved fx sult, eller pludseligt opstået behov for at
blive i stand til at kunne købe væsentlig lægeordineret medicin, hvor man på ingen måde kan afvente en fx 4 ugers
sagsbehandlingstid ift. en ansøgning om enkeltydelse og heller ikke kan afvente bankkontoadgang osv. – ville, sammen
med adgangen til straks at kunne få betalingen i hånden, kunne skubbe afgørende på. Alt for mange blandt de mest
udsatte har enten slet ikke en bankkonto eller, hyppigst, reelt ikke adgang til kontoen, for selvom man har en bankkonto,
er det nemlig ikke sikkert man kan bruge den. I sidstnævnte tilfælde har man typisk mistet sit hævekort og man er derfor
fx afhængig af, at en medarbejder på kommunen eller det lokale værested enten skriftligt bekræfter identitet (med foto
og i hvert fald beskrivelse af det tøj man har på eller andre særlige kendetegn på dagen) eller personligt går med i banken
og bekræfter identitet, før man kan få adgang til at hæve. Har man eksempelvis 10 småjobs til en 50er spredt over en
måned, vil man hurtigt komme til at lægge beslag på en (skattefinansieret) socialarbejder lige så mange gange for at
kunne få adgang til den indtjente 50er. Ressourceforbruget i det etablerede hjælpeapparat vil i den forbindelse let blive
ganske stort og er ikke medregnet i forslaget. Svært udsatte mister hele tiden, de bliver hyppigt frastjålet alle ejendele,
herunder bankkort, under søvn. Dertil er det afgørende at forstå, at gadefolkets almindelige økonomi nu en gang er
kontant. Accepterer man ikke dette som en grundpræmis, har man valgt at designe frikortet til nogle andre end de
tilsigtede.
Gadejuristen finder i øvrigt kravet om elektronisk overførsel særligt absurd i lyset af det parallelle krav om indberetning
via app. Her får man jo netop oplysninger om, hvad der er betalt og af hvem. Hvorfor så lægge en ekstra barriere ind?
Smartphonekravet
Det er Gadejuristens forståelse, at ordningen tænkes sådan, at både arbejdsgiver og socialfrikortindehaver skal være i
besiddelse af en smartphone med internetadgang for at kunne benytte ordningen. Vi er særdeles overraskede over nu at
forstå, at Socialministeriet har den opfattelse, at de mest udsatte generelt er i besiddelse af en smartphone og tilmed også
har et mobilabonnement. Det er så absolut ikke Gadejuristens opfattelse. Adspurgt herom på høringsmødet forleden blev
det anført af embedsværket, at man ligefrem havde set dokumentation herfor, imidlertid kunne man ikke erindre
referencen. Mange har slet ikke en telefon, og dem der har blandt de mest udsatte har ikke abonnement, men alene
taletidskort, typisk uden taletid. Tager vi forslagets udtænker, Krølle, som eksempel, kan vi oplyse, at Gadejuristen
løbende måtte udstyre ham med et stort antal (privat donerede) brugte mobiltelefoner for at kunne sikre den løbende
kontakt med ham i forbindelse med sagsbehandling af diverse retshjælpsproblemer og repræsentation. Der var her tale
om mobiltelefoner af den helt gamle type (Nokia 3210 fx). Samme er gældende ift. mange af vores øvrige klienter. Vi
anser det ganske enkelt som helt urealistisk at få de mest udsatte med, hvis man vil opretholde dette krav om
smartphone. Det efterlader et indtryk af et socialministerie, der reelt ikke kender til livet og livsvilkårene for de mest
udsatte.
Hvem har ødelagt Krølles forslag?
På mødet forleden i Socialministeriet blev det meget klart tilkendegivet, at alle de ovennævnte problemer lå udenfor
ministeriets kontrol. De var politisk besluttede. Vi blev i den forbindelse gjort opmærksom på, at der få dage forinden var
lagt et materiale ud på ministeriets hjemmeside om, hvad der nærmere har ligget til grund for bl.a. socialfrikortsaftalen
under satspuljeforhandlingerne. Af materialet, der ikke tidligere har været offentligt, fremgår det, at de ovennævnte krav
om bankoverførsel og smartphone skulle have ligget til grund for aftalen, og dermed har bundet ministeriet.
Vi ønsker ikke at deltage i en kamp mellem politikere og embedsfolk om, hvem der har skylden for, at det foreliggende
forslag er elendigt i forhold til Krølles oprindelige idé såvel som ift. ”Krøllerne” i øvrigt og nu foreligger i en form der
ekskluderer den aftalte målgruppe og altså er designet til fiasko. Men vi har naturligvis bemærket, at i alle de
sammenhænge, hvor vi har hørt politikere udtale sig om dette forslag, har det været sagt enten eksplicit eller ligget
implicit i formuleringerne, at der var tale om rede penge i hånden i en nem og for alle ubureaukratisk ordning, der skulle
omfatte ’Krøllerne,’ de mest udsatte. Hvem der faktisk har ødelagt Krølles forslag er dermed et stadig ubesvaret
spørgsmål.
Mere generelle kommentarer
Enhver der læser udkastet til lovforslaget vil bemærke, at det er gennemsyret af mistillid til de mest udsatte mennesker i
vores samfund. Af de 45 millioner kroner, der er sat af til forsøget, går kun 10 af dem til målgruppen. Resten forsvinder i
it-udvikling og kontrol og administration. Det er direkte sørgeligt og vi er bekymrede for, at det er netop frygten for
enkeltes mulige misbrug som har medført en helt uforholdsmæssig kontrol.
Vi oplever desuden, at forslaget er helt blottet for enhver optimisme. Der fremgår kun de positive effekter, der er politisk
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
besluttet og som kan kopieres fra satspuljeaftalen. Socialministeriet har tilsyneladende ikke overvejet, at det sociale
frikort kan være et alternativ til følgekriminalitet, tiggeri (og de hermed forbundne besparelser for politi,
anklagemyndighed, domstole og fængsler), ligesom det kan være et alternativ til nødsalg af seksuelle ydelser på gaden.
Ift. eksklusionskriteriet som går på, at man ikke må have haft arbejdsindkomst på over 10.000 kr. det foregående år, må
det præciseres, at dette ikke indbefatter særbeskæftigelsesordninger, såsom såkaldt arbejdsdusør for arbejde udført i
forbindelse med eksempelvis værested eller herberg eller som guide for Gadens Stemmer mv. Dette således at
målgruppen ikke afskæres fra den socialefrikortsordning, blot fordi man lige har passeret 10.000 kr.s grænsen i sådanne
særbeskæftigelsesordninger det foregående år.
Fsva. forslag der fremkom på høringsmødet i ministeriet, herunder at spare på administration ved at visitere til begge år
første gang, henvises til referat fra mødet, som vi vil forvente bliver fremsendt til Folketinget. Eftersom vi kunne forstå, at
en vis del af mødedeltagerne ikke mente at kunne nå også at fremsende de på mødet fremførte kritiske bemærkninger
som skriftligt høringssvar, findes sådan fremsendelse så meget desto vigtigere.
Med venlig hilsen
Nanna W. Gotfredsen
Gadejuristen
Nanna W. Gotfredsen, leder, cand. jur.
Værnedamsvej 7A, 1.
DK-1819 Frederiksberg C
Tlf. 33 31 00 75
Fax 33 31 00 78
Mobil 26 79 19 69
[email protected]
www.gadejuristen.dk
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0014.png
-- AKT 545529 -- BILAG 9 -- [ KL ] --
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected].
KL's høringssvar til lov om forsøg med socialt frikort
KL har den 22. december 2017 modtaget udkast til forslag til lov om for-
søg med socialt frikort i høring.
Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden
høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil frem-
sende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har været politisk
behandlet.
Overordnede kommentarer
KL er generelt positive for tiltag, der fokuserer på at give gruppen af de
mest socialt udsatte en kontakt til arbejdsmarkedet. KL har dog en række
kommentarer til flere forhold i lovforslaget. Kommentarerne fremgår ne-
denfor.
KL konstaterer, at kommunerne med lovforslaget får ansvar for at udvikle
og implementere en it-løsning samt at stå for driften af det sociale frikort.
Desuden konstateres det, at kommunerne får myndighedsansvaret for at
visitere borgere til det sociale frikort. KL konstaterer endvidere, at lov-
forslaget for det sociale frikort dækker over en forsøgsordning, hvor det
efter forsøgsperioden skal vurderes, om ordningen skal gøres perma-
nent.
Overordnet set bemærker KL, at udarbejdelsen af it-løsningen vil ske i et
samarbejde mellem KL og KOMBIT, der er et KL-ejet aktieselskab. Lov-
forslaget bør afspejle dette.
KL bemærker desuden, at en it-løsning som beskrevet i lovforslaget i sig
selv ikke er nok til at sikre, at forsøgsordning om socialt frik ort vil blive en
succes. Der forestår desuden en væsentligt indsats omkring information
til og dialog med de relevante interessenter, som KL antager at ministe-
riet varetager.
Dato: 9. januar 2018
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 2470224
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3153
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0015.png
Udvikling af den digitale løsning
I denne del af høringssvaret har KL også indhentet bemærkninger fra
KOMBIT.
KL er indforstået med, at det med loven påhviler kommunerne via KL og
KOMBIT at udvikle en digital løsning samt understøtte driften af ordnin-
gen. Det er hensigten at lave ordningen så administrativt smidig og til-
gængeligt for borgere og virksomheder som muligt.
KL og KOMBIT har en række kommentarer og forslag til de forhold for
udviklingen af en it-løsning, som fremgår af lovforslaget og kommenta-
rerne til lovforslaget.
Kommentarer til lovforslaget:
–
Sidste del af sætning i lovens § 3, stk. 3 bør ændres til
” via en fælles-
kommunal it-løsning, som et af KL ejet aktieselskab etablerer og dri-
ver.”
Dette svarer til tilsvarende bestemmelser om KOMBIT i bl.a. Lov
om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Af § 6 fremgår, at den digitale løsning skal være parat til ibrugtagning
pr. 1. januar 2019. KL og KOMBIT har efter det hidtil oplyste, og indle-
dende drøftelser om it-løsningens forventede kompleksitet med mini-
steriet, vanskeligt ved at vurdere, om it-løsningen kan være klar til
ibrugtagning pr. 1. januar 2019. Dette ikke mindst henset til, at udbuds-
processen kan gøre, at løsningen ikke er klar til ibrugtagning pr. 1. ja-
nuar 2019.
Der bør tages et forbehold for it-løsningens ibrugtagningsdato i be-
mærkningerne.
Kommentarer til lovforslagets bemærkninger:
–
Afsnit 2.3 (flere steder): Det foreslås, at begrebsanvendelsen af omta-
len af it-løsningen ensrettes, således at der for at undgå misforståelser
alene anvendes ’it-løsning’ (fremfor ’app’, ’indberetningsløsning’ mv.,
så man ikke lægger sig fast på en bestemt teknologi i loven).
–
Afsnit 2.3 (forslag til nyt afsnit): Ministeriet har i drøftelserne med KL
og KOMBIT lagt stor vægt på, at der er tale om et forsøg med ordnin-
gen med socialt frikort, og at it-løsningen følgelig vil være af foreløbig
natur, som over forsøgets løbetid kan udvikles yderligere, herunder
forfines med større behovsunderstøttelse af kommuner, borgere, virk-
somheder og øvrige parter. Denne foreløbige natur af it-løsningen bør
præciseres i bemærkningerne for at imødegå efterfølgende skuffede
forventninger blandt forsøgets interessenter. Den løbende og yderli-
gere udvikling af it-løsningen er i øvrigt i overensstemmelse med god
it-praksis og forebygger fejlslagne it-udviklingsforløb.
–
Afsnit 2.3 (2. delafsnit, nederst side 4): Der bør generelt i bemærknin-
gerne konsekvensrettes med hensyn til anvendelse af ’tværkommunalt’
vs. ’fælleskommunalt’, ligesom projektansvaret, herunder ansvaret for
løsningen, placeres i et af KL ejet aktieselskab (jf. kommentar ovenfor
til § 3, stk. 3).
Dato: 9. januar 2018
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 2470224
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3153
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0016.png
–
Afsnit 2.3 (2. delafsnit, nederst side 4): Det foreslås, at der i omtalen af
en evt. udbudsforretning også nævnes, at den kan have form af et ’of-
fentligt-privat innovationspartnerskab’.
–
Afsnit 2.3 (2. og 3. delafsnit, nederst side 4):Der er tale om en misfor-
ståelse, når det anføres, at KL skal være dataansvarlig. Da den en-
kelte kommune er myndighed, er det følgeligt også den enkelte kom-
mune, som er dataansvarlig for oplysninger om egne borgere.
Ligeledes er det ikke KL, som foretager anmeldelse til Datatilsynet,
men et af KL ejet aktieselskab på vegne af kommunerne.
–
Afsnit 2.3 (5. delafsnit, øverst side 5): På baggrund af det hidtil oplyste
og drøftede om it-løsningens forventede kompleksitet mellem ministe-
riet, KL og KOMBIT, er der for stor usikkerhed forbundet ved at angive
forpligtende detaljer om, hvilke data it-løsningen skal anvende og ud-
veksle. En efterfølgende afdækningsfase, der involverer it-professio-
nelle, berørte myndigheder samt brugere på både borger- og virksom-
hedsniveau, vil give ny viden og ændrede behov. Det foreslås, at for-
muleringerne om hvilke oplysninger it-løsningen skal indeholde afspej-
ler, at der først er tale om en afdækningsfase og en forventning. Ek-
sempelvis ved at det tilføjes, at ”Det
forventes, at kommunen i forbin-
delse med visitation indberetter sit cvr-nummer…”.
–
Afsnit 2.3 (6. delafsnit, midt side 5): Jf. foregående kommentar foreslås
det, at formuleringen om it-løsningens opbygning blødes op og tilføjes,
at ”Det
forventes, at it-løsningen på baggrund af kommunens registre-
ring…”.
–
Afsnit 3 (side 7): Med lovforslaget afsættes 14 mio. kr. til udvikling og
udarbejdelse af en it-løsning. KL og KOMBIT understreger, at det på
baggrund af det hidtil oplyste og drøftede om it-løsningens forventede
kompleksitet mellem ministeriet, KL og KOMBIT er vanskeligt at vur-
dere, om omkostningerne til projektgennemførsel, anskaffelse og drift
af it-løsningen kan holdes fuldt inden for den anførte ramme på 14
mio. kr.
Dato: 9. januar 2018
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 2470224
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3153
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
Visitation til og drift af det sociale frikort.
Kommunerne får som myndighed ansvaret for at visitere borgerne til det
sociale frikort. Af lovforslaget og bemærkninger til lovforslaget fremgår
derudover alene, at kommunerne skal indberette til relevante myndighe-
der ved opmærksomhed på forhold, der indikerer misbrug (jf. bemærknin-
ger til §3 stk. 3). KL antager på den baggrund, at det som udgangspunkt
ikke forventes, at kommunerne varetager andre forhold hvad angår selve
drift og implementering af ordningen for det sociale frikort.
KL har en række kommentarer og forslag til de forhold, der gælder for vi-
sitation og drift af det sociale frikort.
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0017.png
Generelle bemærkninger til visitation og drift.
–
Lovforslaget gør det klart, at personer med socialt frikort anses for ar-
bejdstagere med samme rettigheder og under de samme hvilkår, der
gælder på det ordinære arbejdsmarked. På den baggrund antager KL,
at kommunerne ikke har en myndighedsrolle i forholdet mellem ar-
bejdstager og arbejdsgiver. Dette forhold fremgår dog ikke klart af lov-
forslaget.
–
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der skal kunne ud-
veksles informationer om borgere fra det sociale frikort mellem myndig-
heder. Dette forudsætter, at borgeren giver samtykke til dette.
KL anbefaler derfor, at det af lovforslaget fremgår, at det er en forud-
sætning for at kunne visiteres til det sociale frikort, at borgeren giver
dette samtykke, da samtykket er en forudsætning for visitationen.
De konkrete krav til visitationen af borgere
Af lovforslaget og bemærkningerne fremgår tre grundbetingelser (ud over
at have sociale problemer), som skal være opfyldt for at borgeren kan vi-
siteres:
1. Har ikke været under ordinær uddannelse inden for det seneste
år.
2. Har ikke haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det sene-
ste år.
3. Skal opfylde opholdskravet for ret til uddannelses- eller kontant-
hjælp (7 år ud 8 års ophold).
Af bemærkningerne fremgår dog ikke, på hvilket grundlag og på hvilket
niveau kommunerne skal undersøge og dokumentere, at borgerne lever
op til kriterierne. KL foreslår på den baggrund, at det i bemærkningerne til
lovforslaget præciseres, på hvilket niveau kommunerne skal kunne rede-
gøre for, at borgerne lever op til visitationskriterierne. KL anbefaler, at
følgende kriterier fremgår af bemærkningerne til lovforslaget:
Ad. 1 Har ikke været under ordinær uddannelse inden for det seneste år.
For at sikre enkelt og korrekt administration af ordningen foreslår KL, at
betingelse i stedet er om borgeren inden for et år har modtaget SU. Det
er mere entydigt og let at slå op i registre.
Alternativt bør det præciseres i loven, at det kun er SU-berettigende ud-
dannelser, som er relevante (både ungdoms og videregående uddannel-
ser).
Ad. 2 Har ikke haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste
år.
Det bør fremgå eksplicit af loven, at kun indkomst registreret i E -ind-
komstregistret indgår i vurderingen.
Det bør også fremgå, om timer tjent under frikortet skal tælle med opgø-
relse af antal timer i forbindelse med 225-timersreglen.
Dato: 9. januar 2018
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 2470224
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3153
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Niels Arendt Nielsen
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0018.png
-- AKT 545529 -- BILAG 10 -- [ LVS ] --
19. januar 2018
Landsforeningen af Væresteder har følgende bemærkninger til udkast til lov
om forsøg med socialt frikort:
LVS er grundlæggende enig i, at der er brug for at borgere med særlige sociale problemer får
bedre muligheder for at få en tilknytning til et arbejdsfællesskab, fordi det vil kunne forbedre
disse borgeres livssituation. Men det foreliggende forslag er udformet på en måde, som er en
væsentlig hæmsko for virkeliggørelsen af forslagets intentioner.
Det vigtigste er her, at de ressourcer, som af satspuljen er afsat til forsøgsordningen, i urimeligt
omfang anvendes til administrationsomkostninger og kun i meget beskedent omfang kommer
målgruppen til gode. Således er det kun i alt 14 mio. kr. som forventes at komme brugerne til
gode i form af mindre skattebetaling og mindre modregning i sociale ydelser end det ville være
tilfældet uden ordningen, mens et voldsomt stort beløb på 31 mio. kr. bruges til administration
og evaluering.
Det forudsættes i udkastet, at ordningen over de 2 år vil komme til at omfatte 4000 personer
pr. år i alt 8000. Da der samtidigt er regnet med et skattetab for det offentlige på 10 mio. kr.
svarer det til - at der med en trækprocent på ca. 40 pct. - regnes med at brugerne vil have 25
mio. kr. i lønindtægt. Det betyder, at ministeriet indirekte regner med, at de 8000, som
forventes omfattet, i gennemsnit forudsættes at få en indtægt på 3125 kr. Hvis lønnen er 125
kr. i timen svarer det til et forventet samlet beskæftigelsesomfang i forbindelse med forsøget
på ca. 25 timer pr. person.
Det er vanskeligt at se, hvorledes et arbejdsomfang på 25 timer kan tjene intentionerne i
lovforslaget om deltagelse i samfundets arbejdsfællesskaber og at bidrage og opleve værdi i
hverdagen. Samtidig forekommer det mindre sandsynligt, at virksomheder vil tilbyde jobs med
så lille et arbejdsomfang. Hvis ordningen skulle fungere som en mere varig indslusning i
arbejdsfællesskaber skulle deltagerne opnå en langt højere beskæftigelse i forbindelse med
forsøgsordningen Men de forudsatte beløb og det forudsatte deltagerantal viser, at det
desværre næppe kan være ministeriets forventning, at der opnås en længere tilknytning til et
arbejdsfællesskab.
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0019.png
Mere specifikt vil LVS pege på, at bestemmelsen om, at frikortet kun gælder i det kalenderår
- hvor tildelingen er sket - betyder, at alle der først tilbydes ordningen inde i året og særligt
sidst i året kun kan få en meget kort arbejdsmarkedstilknytning i forbindelse med
forsøgsordningen. I bemærkningerne side 5 om tildeling sent i kalenderåret nævnes, at de
20.000 skattefrikroner kan anvendes i en kort periode fx december måned. Side 4 anføres, at
der fx kan være tale om småjobs, hvad der er også efter LVS’ vurdering vil være det realistiske
for personer langt fra arbejdsmarkedet. Men det er vanskeligt at forestille sig, at nogen i
målgruppen med ét ville kunne gå ind og tjene 20.000 kr. på en måned, idet det med en
realistisk løn jvf. ovenfor vil svare til et arbejdsomfang på 160 timer på en måned altså fuld
tid.
Desuden står der i lovforslaget, at forslaget dækker ansættelse i virksomheder. Det er ikke
nærmere præciseret, hvad der forstås ved en virksomhed, men tilsyneladende omfatter
forslaget ikke ansættelse i offentlige institutioner eller frivillige organisationer, som kunne
være relevante ansættelsesområder, og som bidrag til, at flere fik et småjob.
Det er i øvrigt LVS’ vurdering, at værestedsbrugerne - som må formodes at udgøre en stor del
af målgruppen - meget gerne vil have et småjob, og at det skulle betale skat på lige fod med
andre næppe er den største barriere. Det, som kan være en barriere, er alene dér, hvor skat
og samtidig modregning i sociale ydelser giver en marginalskat væsentligt højere end
topskatteniveauet.
Spørgsmålet er måske snarere om virksomhedernes praksis er den største hindring for
tilknytning af personer med særlige sociale behov til arbejdsfællesskabet. Derfor kunne det
være nyttigt, at der samtidig iværksættes en kampagne over for virksomhederne om
mulighederne for virksomhederne, og hvor meget en tilknytning til arbejdsfællesskaber kan
betyde for socialt udsatte borgere.
Landsforeningen af VæreSteder ◊
Danmarksgade 6 A, 1.
◊ 7000 Fredericia
Tlf.:
75 92 40 00 ◊
[email protected]
◊ www.vaeresteder.dk
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0020.png
-- AKT 545529 -- BILAG 11 -- [ LOS ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Jakob Janum Gadmar ([email protected])
Jura og International ([email protected])
Karina Hjermitslev ([email protected])
høring til lov om forsøg med socialt frikort
22-01-2018 07:34:59
LOS- De private sociale tilbud skal hermed fremsende høringssvar til lov om forsøg med socialt frikort. Vi håber
at I, trods det sene svar, tager det med i jeres overvejelser.
Høringssvar til lov om forsøg med socialt frikort
LOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om forsøg med socialt
frikort.
LOS bifalder forsøget med socialt frikort, og mener det er et positivt tiltag overfor borgere med sociale og
psykiske problemer. LOS har få kommentarer til forslaget.
Lovforslaget har i § 1 fastsat formålet:
§ 1.
Formålet med denne lov er, at borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og
2020 har ret til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er opfyldt.
I formuleringen er der en tastefejl, idet ordet
give
ikke er med. Formuleringen bør være: Formålet med
denne lov er, at
give
borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 ret til at
modtage socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er opfyldt.
I § 2 fastsættes betingelserne på følgende vis:
§ 2.
Målgruppen for et socialt frikort er borgere med særlige sociale problemer, som er i målgruppen for
eller modtager hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social service, og som hverken har været under
ordinær uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for
tilkendelsen af socialt frikort. Borgeren skal desuden opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik for at være i målgruppen.
Afgørende er således blandt andet, at borgeren enten skal eller skal være berettiget til at modtage støtte
efter afsnit 5 i serviceloven. LOS vil her bemærke, at unge i efterværn også ifølge noterne til forslaget, er
omfattet af forsøgsordningen. LOS henstiller til, at formuleringen af § 2 ændres, således at det tydeligt
fremgår, at også unge i efterværn kan være en del af målgruppen til socialt frikort.
Det angives endvidere, at personer med handicap ikke indgår i målgruppen med mindre de har særlige
sociale problemer. LOS mener, at det bør præciseres yderligere, hvorfor persongruppen med udelukkende
et kognitivt eller fysisk handicap ikke indgår i målgruppen, da denne målgruppen ligeledes ville kunne
gavne af den foreslåede ordning.
I § 3, stk. 1 fremgår følgende:
§ 3.
Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af ansøgning fra borgeren og en konkret, individuel
vurdering af, om den enkelte person er i målgruppen, træffe afgørelse om udstedelse af et socialt frikort, jf.
§ 2.
Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt den enkelte er i
målgruppen for at modtage et socialt frikort. Foruden målgruppen skal pågældende borger opfylde
opholdskravet og være langt fra uddannelse og beskæftigelse. LOS mener, at det bør angives tydeligere,
hvorledes kommunalbestyrelsens vurdering foretages og ud fra hvilke overvejelser. Hertil bør formålet med
lovforslaget eksempelvis præciseres i forhold til vurderingen, således at både berørte borgere og
sagsbehandlere er tilstrækkeligt oplyste om vurderingsgrundlaget.
Da lovforslaget udgør en forsøgsperiode, mener LOS, at bemærkningerne bør redegøre for hvorledes
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0021.png
lovgiver og KL har til hensigt at evaluere på denne forsøgsperiode; vil man se på det socialøkonomiske
aspekt eller samtidig inddrage borgernes oplevelser forbundet hermed.
Med venlig hilsen
Karina Hjermitslev
Er I klar til den nye persondataforordning? LOS har udarbejdet materiale, som kan hjælpe på vej.
Se her
https://www.los.dk/aktuelt/nyt-fra-los/nyt-vejledningsmateriale-om-den-nye-persondataforordning
(Husk at logge ind)
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0022.png
-- AKT 545529 -- BILAG 12 -- [ SAND ] --
BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET
Mål og Data
Holmens Kanal 22
1060 København K
[email protected]; [email protected]
Kbh. d.18.01.2018
Høring over Lov om forsøg med socialt frikort
SAND – De Hjemløses Landsorganisation skal hermed fremsende vort
høringssvar over lov om socialt frikort.
Indledningsvis skal vi bemærke, at forslaget om et socialt frikort er en rigtig
god ide og at vi som organisation blev meget glade og optimistiske, da vi i
pressen kunne læse at ideen kom fra en hjemløs på hovedbanegården, der
havde foreslået en politiker, at man indførte et socialt frikort.
Det skulle realiseres således, at de allermest socialt udsatte borgere fik
mulighed for at tjene et mindre beløb på f.eks. 20.000 kr årligt,
helt
ubureaukratisk,
skattefrit og uden modregning i andre ydelser”.
Glæden blev endnu større, da vi kunne læse at den direkte henvendelse fra en
hjemløs nu ville blive udmøntet i Folketinget som lov og at man ville afsætte
omkring 45 millioner til ordningen.
Glæden reduceredes temmelig meget, da vi så at beløbet ikke skulle tages fra
finansloven –
men derimod skulle tages fra Satspuljemidlerne, der i forvejen
skulle fordeles til arbejdet med de socialt udsatte mennesker.
Som Rådet for
Socialt udsatte udtrykker det, ”det er som at fodre hunden med sin egen hale”.
Det er siden hen lykkedes embedsværket at afsætte 29 millioner ud af de 45
millioner alene til administration af ordningen !! Det er vores umiddelbare
holdning, at det er skandaløst at man anvender så stort beløb, taget fra
Satspuljen, alene på administration af en ordning, der skulle være ”helt
ubureaukratisk”.
Det er uforståeligt, at man ikke på et meget tidligt tidspunkt konkret har
inddraget de NGO’er, der har stor viden om udsatte og mange års erfaring
med etablering af økonomiske og ubureaukratiske løsninger. I stedet for at
opbygge et stort bureaukratisk system, der nemt kan drukne den gode ide.
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0023.png
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med etablering af
frikortet skal etableres en helt særskilt IT-løsning og samtidigt at er der afsat
et større beløb til udvikling af en smartphone App til såvel brugere som
arbejdsgivere. Der blot den hage ved en sådan App, at de NGO’er der arbejder
med de mest udsatte kan bekræfte, at de færreste i den yderste del af
målgruppen har en Smartphone, endsige kan bruge en sådan. På den måde
begrænses målgruppen mod hensigten til mennesker med et højere socialt
funktionsniveau.
Vi savner i øvrigt, at man i bemærkningerne forholder sig til, om arbejde ifm.
frikortet indgår som arbejde i relation til 225 timer reglen.
I relation til selve implementeringen har vi heller ikke set planer om at
inddrage de organisationer og instutioner, der har den reelle viden om og
kontakt til målgruppen. I stedet tyder alt på, at det bliver de i forvejen
udskældte og belastede jobcentre der skal administrere ordningen. Det kan
næsten kun gå galt.
Derfor skal vi foreslå embedsværket, at man hurtigst muligt indleder reelle
kontakter til de relevante NGO’er og institutioner om et direkte samarbejde om
specielt identificering og kontakt til målgruppen.
I modsat fald må vi konstatere, at der er stor sandsynlighed for at hele ideen
drukner og der i stedet for at tale om en hjælpende hånd til, at de mest socialt
udsatte får en lille chance på arbejdsmarkedet, måske snarere vil blive tale om
en beskæftigelsesfremmende foranstaltning for embedsværket.
Med venlig hilsen
Ole Skou
Soci.rdg. & Cand.jur.
De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S.
Tlf. 4073 3537
[email protected]
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0024.png
-- AKT 545529 -- BILAG 13 -- [ Rådet for Socialt Udsatte ] --
Att: Jakob Janum Gadmar
Mål og Data
Børne- og Socialministeriet
19. januar 2018
Høring over udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort
Rådet takker for høringen af ovenstående lovforslag.
Rådet er overordnet meget positiv overfor forslaget om forsøg med socialt frikort. Ordningen
giver nogle af samfundets mest udsatte borgere mulighed for at få en reel økonomisk gevinst
ved at yde dét, de kan – og derved både få glæden ved at kunne bidrage og ved at kunne tjene
egne penge uden at blive modregnet i sociale ydelser. Det er Rådets oplevelse, at langt de
fleste socialt udsatte rigtig gerne vil bidrage med dét, de kan, men at de ofte rammer ind i
demotiverende barrierer i form af meget beskeden økonomisk udbytte pga. skat og
modregning i ydelser. Samtidig har det nuværende arbejdsmarked svært ved at udbyde
småjobs til socialt udsatte pga. bl.a. stort administrativt besvær.
Rådet vil dog gerne gentage den kritik af ordningens finansiering, som Rådet også tidligere er
kommet med: Rådet finder det påfaldende, at skattelettelser i form af socialt frikort til socialt
udsatte skal finansieres af satspuljen, mens skattelettelser til alle andre i vid udstrækning
finansieres af det økonomiske råderum – et råderum, som er blevet større bl.a. som følge af
mange reformer af overførselsindkomster, herunder en reduktion af satsreguleringen af
kontanthjælp, førtidspension mv. på 5 procentpoint fordelt over perioden 2016-2023.
Rådet håber, at det bliver et vellykket forsøg, der kommer mange socialt udsatte til gavn. I den
forbindelse mener Rådet, at forsøgsperioden på to år er alt for kort. Det virker ikke realistisk,
at der allerede efter to år kan drages retvisende konklusioner om ordningen. En
forsøgsperiode på mindst fire år vil være mere realistisk.
Rådet bemærker, at da der er tale om en to-årig forsøgsperiode, vil det være hensigtsmæssigt
at visitere borgeren for hele perioden og ikke kun for ét kalenderår af gangen. Det giver unødig
administration.
Rådet påpeger, at en del af målgruppen af de mest udsatte enten slet ikke vil have en
smartphone eller ikke have én i perioder og derfor ikke vil have adgang til
indberetningsløsningen (app’en). Flere vil desuden ikke have en bankkonto, som det også er
nævnt i lovforslagets bemærkninger. Disse mest udsatte bør sikres adgang til ordningen ved, at
der også er en indberetningsløsning for denne gruppe og kan udbetales løn kontant. Der kan
arbejdes med organisatoriske løsninger på dette, hvis ikke systemet kan ændres. Det vil
formentlig være nødvendigt med økonomisk støtte til relevante aktører til udvikling og drift af
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0025.png
sådanne organisatoriske løsninger. Hvis der visiteres til hele forsøgsperioden, vil der være
færre sager at behandle, hvilket bør frigive midler inden for den afsatte ramme.
Lovforslaget har et ambitiøst mål eller en forudsætning om, at 4.000 personer årligt visiteres til
og bruger det sociale frikort. Umiddelbart virker det urealistisk, at der på så kort tid findes
små-beskæftigelse til 4.000 personer. Rådet vil derfor opfordre regeringen til at gøre rede for,
hvordan dette ambitiøse mål skal nås, herunder hvilke initiativer der sættes i værks for at
organisere udbuddet af så mange småjobs, og hvem man forestiller sig vil udbyde så mange
småjobs?
I den forbindelse vil det være nyttigt med en afklaring af, hvem der kan udbyde de småjobs,
som socialt udsatte kan tage. I lovforslaget står der ”virksomheder”. Menes der med dette
også private NGO’er? Rådet mener, at sociale NGO’er kan spille en særlig rolle i forhold til at
tilvejebringe relevante småjobs med de fleksible rammer, som kan være nødvendige for
målgruppen for ordningen. Dette bør beskrives i lovforslagets bemærkninger.
Endvidere mener Rådet, at der er behov for at afklare, hvordan ordningen skal ses i forhold til
225-timers-kravet, som en del af målgruppen formentlig vil være omfattet af. For
kontanthjælpsmodtagere omfattet af 225-timers-reglen kan der opstå nogle uklare situationer
eller dilemmaer i forhold til fx kommunens rådgivning, hvis en borger på den ene side skal
efterleve 225-timers-kravet og samtidig ønsker at benytte ordningen om det sociale frikort.
Endelig undrer Rådet sig over fordelingen af midler til ordningen, hvor næsten 30 mio. kr. af
den samlede ramme på 45 mio. kr. går til hhv. udvikling af IT-understøttelse og kompensation
til kommunerne. Umiddelbart virker det som meget store udgifter til administration af
ordningen. De store administrative systemer, der skal sættes op, taler i øvrigt også for en
forlænget forsøgsperiode til fire år.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
2
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0026.png
-- AKT 545529 -- BILAG 14 -- [ Selveje Danmark ] --
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att: [email protected] og [email protected]
18. januar 2018
18. januar 2018
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort
Overordnede bemærkninger
Selveje Danmark har den 21. december 2017 modtaget Børne- og Socialministeriets udkast til høring
over udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort.
Selveje Danmark har med interesse læst udkastet og bakker op om indførelsen af et socialt frikort, der
giver borgere, som hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over
10.000 kr. inden for det seneste år, mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt ved ordinært
og ustøttet arbejde for virksomheder, uden indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser.
Specifikke bemærkninger
§5 stk. 2 vedr. borgerens betaling for botilbud
Selveje Danmark finder det afgørende, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke indgår i
beregning af borgerens betaling for botilbud efter kapitel 20 i lov om social service. For det første vil en
inddragelse af indtægt på baggrund af et social frikort i beregning af borgerens betaling for ophold på
et botilbud mindske borgerens incitament til at søge beskæftigelse. For det andet vil det lægge det
enkelte botilbud administrativt til byrde at skulle tage højde for borgerens indkomst under et social
frikort i en ny beregning af borgerens betaling for ophold i botilbuddet.
Afsluttende bemærkninger
Selveje Danmark har ikke yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Kåre Skarsholm
Politisk konsulent, Selveje Danmark
Mail: [email protected]
Mobil: 41 87 08 04
1
 L 161 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1861926_0027.png
-- AKT 545529 -- BILAG 15 -- [ Socialpædagogerne ] --
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: [email protected]
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Pr. mail: [email protected] med kopi til [email protected]
Girokonto 402-3951
Ref.: MFG
Dok.nr.: 4033585
Sag.nr.: 2016-SLCSFA-02147
17-01-2018
Socialpædagogernes høringssvar til udkast til forslag til lov om forsøg med socialt
frikort
Socialpædagogerne har modtaget udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort fra
Børne- og Socialministeriet med anmodning om, at eventuelle bemærkninger senest fredag
den 19. januar 2018.
Det fremgår af udkastets § 5, stk. 2, at en borgers indtægt på baggrund af et socialt frikort
ikke indgår i beregning af borgerens betaling for botilbud (SEL §§ 107-110) samt for
udslusningsbolig. Loven har til intention, at borgere, som benytter sig af socialt frikort, ikke
modregnes i hverken offentlige ydelser eller beregning af borgerens betaling for bolig/
botilbud.
Socialpædagogerne mener, at ministeriet bør undersøge om dette er ligeledes relevant for
borgere i inklusionsboliger. Og hvis det er, at indføje inklusionsboliger eksplicit i udkastets §
5, stk. 2.
Venlig hilsen
Verne Pedersen
Forbundsnæstformand