Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 137 Bilag 3
Offentligt
1858795_0001.png
Foreløbigt udkast til
Enhed
Valgenheden
Sagsbehandler
Christina Løtzsch
Hansen
Koordineret med
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kom-
munale og regionale valg og lov om kommunernes styrelse
(Reform af valgbarhedsområdet)
Sagsnr.
2017 - 5198
Doknr.
494306
Dato
21-12-2017
§1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 17, stk. 1, nr. 4,
ændres »Europa-Parlamentet, og« til: »Europa-Parlamentet,«.
2.
I
§ 17, stk. 1, nr. 5,
ændres »jf. § 13, stk. 4.« til: »jf. § 13, stk. 4, og«.
3.
I
§ 17, stk. 1,
indsættes som
nr. 6:
»6) afsættelse og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kom-
munalt hverv eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes
styrelse og for så vidt angår regionsrådsformænd tillige regionslovens § 38.«
§2
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 26. september
2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 4
affattes således:
Ȥ
4.
Følgende personer er uanset § 3 ikke valgbare på grund af straf, jf. dog stk. 2 og 3:
1) En person, der ved endelig dom er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf,
2) en person, der ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter
straffelovens §§ 68-70, og
3) en person, der ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten
efter færdselslovens § 126.
Stk. 2.
En straf, jf. stk. 1, medfører ikke tab af valgbarhed, når der er forløbet 3 år, efter at
straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet, jf. dog § 101, stk. 5. Er straffen ubetin-
get fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved en dom om
betinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den
endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af førerretten regnes
fristen fra datoen for den udenretslige vedtagelse. En dom om betinget fængselsstraf medfører
dog ikke tab af valgbarhed ud over den funktionsperiode, inden for hvilken datoen for den
endelige dom falder.
Stk. 3.
Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset manglende valgbarhed på
grund af straf.«
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0002.png
2.
I
§ 100, stk. 1,
ændres »jf. dog § 102« til: »jf. dog § 101, stk. 5, og § 102«.
3.
§ 101
affattes således:
Ȥ
101.
Er et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte regi-
onsråd på valgdagen ikke valgbar på grund af straf, jf. § 4, skal medlemmet forud for det kon-
stituerende møde underrette borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden herom.
Stk. 2.
Mister et medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet efter valgdagen
eller i funktionsperioden sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, skal medlemmet senest forud
for det førstkommende møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet eller udvalg
underrette borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden herom.
Stk. 3.
Har et medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet mistet sin valgbar-
hed på grund af straf, jf. § 4, og får borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden kendskab
hertil, underretter borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden medlemmet og de øvrige
medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet herom.
Stk. 4.
Har et nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet senest på
det konstituerende møde mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, indtræder medlemmet
ikke i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Har et medlem af kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet efter det konstituerende møde mistet sin valgbarhed på grund af straf,
jf. § 4, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.
Stk. 5.
Har et medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet mistet sin valgbar-
hed på grund af straf, jf. § 4, stk. 1, indtræder medlemmet i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet, når der er forløbet den i § 4, stk. 2, nævnte periode, såfremt medlemmet over for
borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden har fremsat begæring herom senest 1 måned
efter modtagelsen af den i stk. 3 nævnte underretning fra borgmesteren henholdsvis regions-
rådsformanden. Er underretning ikke givet rettidigt, jf. stk. 1 og 2, indtræder medlemmet dog
først i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når der efter udløbet af den i § 4, stk. 2,
nævnte periode er forløbet en periode, der svarer til perioden fra det seneste tidspunkt, hvor
underretning kunne gives rettidigt, jf. stk. 1 og 2, til det tidspunkt, hvor medlemmet har givet
underretningen, eller hvor borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden på anden måde har
fået kendskab til, at vedkommende har mistet sin valgbarhed på grund af straf.
Stk. 6.
Er en stedfortræder, der ikke er indtrådt efter § 104, ikke valgbar på grund af straf, jf.
§ 4, skal stedfortræderen forud for det førstkommende møde, hvortil stedfortræderen indkaldes,
underrette borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden herom og udtræde af stedfortræ-
derlisten, jf. § 91. Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden underretter efter reglerne i
stk. 3 stedfortræderen og kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet herom. Når der er
forløbet den i § 4, stk. 2, nævnte periode, indtræder stedfortræderen på ny på stedfortræderli-
sten, såfremt stedfortræderen har fremsat begæring herom senest 1 måned efter modtagelsen af
den i 2. pkt. nævnte underretning fra borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden.
Stk. 7.
For en stedfortræder, der er indtrådt efter § 104, og som mister sin valgbarhed på
grund af straf, jf. § 4, finder stk. 2, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 tilsvarende anvendelse.«
4.
§ 105
ophæves.
§3
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017, som æn-
dret ved § 1 i lov nr. 1571 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 66 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »det valgbarhedsnævn, der er nedsat i medfør af lov om
kommunale og regionale valg« til: »det valgnævn, der er nedsat i medfør af lov om valg til
Folketinget«.
2.
I
§ 66 a, stk. 3, 1.
og
2. pkt., § 66 a, stk. 4
og
5, § 66 b, stk. 1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66 b,
stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk. 6, 1. pkt.,
og
§ 66 c, stk. 7,
ændres »Valgbarhedsnævnet« til: »Valg-
nævnet«.
3.
§ 66 b, stk. 5, 1. pkt.,
affattes således:
2
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0003.png
»Opgives forfølgning i forhold til den suspenderede borgmester, frifindes vedkommende
ved endelig dom, eller er vedkommende efter endelig dom eller udenretslig vedtagelse fortsat
valgbar, jf. § 4, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, genindtræder vedkommende i
hvervet i den resterende del af funktionsperioden.«
§4
Loven træder i kraft den 1. april 2018.
§5
Stk. 1.
Loven finder anvendelse på spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, der
er idømt eller vedtaget efter lovens ikrafttræden. Loven finder anvendelse på spørgsmål om
fortabelse af valgbarhed på grund af straf, der er idømt eller vedtaget forud for lovens ikraft-
træden, men hvor spørgsmålet på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er indbragt for Valg-
barhedsnævnet. Loven finder anvendelse på spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af
straf, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indbragt for, men ikke afgjort af Valgbar-
hedsnævnet. Loven finder anvendelse på spørgsmål om afsættelse og suspension af en borgme-
ster eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv eller en regionsrådsformand efter
reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse og for så vidt angår regionsrådsfor-
mænd tillige regionslovens § 38, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indbragt for, men
ikke afgjort af Valgbarhedsnævnet.
Stk. 2.
Har Valgbarhedsnævnet forud for lovens ikrafttræden truffet afgørelse om, at et medlem
af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd har mistet sin valgbarhed på grund af
straf, kan det pågældende medlem fremsætte begæring om, at spørgsmålet om fortabelse af
valgbarhed på grund af straf bedømmes på ny efter denne lov. Begæring herom skal indgives
til borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden senest den 1. maj 2018.
3
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0004.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet og fastsættelse af objektive kriterier for fortabelse af
valgbarhed
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.1.3. Lovforslagets indhold
3.2. Perioden for fortabelse af valgbarhed
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.2.3. Lovforslagets indhold
3.3. Fremgangsmåden ved fortabelse af valgbarhed på grund af straf
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Fremgangsmåden ved fortabelse af valgbarhed på grund af straf
3.3.1.2. Oplysning om, at et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd er blevet
straffet
3.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.3.2.1. Indsigelse mod et nyvalgt medlems eller stedfortræders valgbarhed på grund af straf
3.3.2.2. Underretning om straf
3.3.2.3. Stedfortræderes valgbarhed i tilfælde af straf
3.3.3. Lovforslagets indhold
3.3.3.1. Fremgangsmåden for medlemmer
3.3.3.2. Fremgangsmåden for stedfortrædere
3.4. Udtræden og indtræden for medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd og disses
stedfortrædere ved fortabelse af valgbarhed
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.4.3. Lovforslagets indhold
3.4.3.1. Udtræden og indtræden for medlemmer
3.4.3.2. Udtræden og indtræden for stedfortrædere
3.5. Afsættelse og suspension af borgmestre og regionsrådsformænd
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.5.3. Lovforslagets indhold
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Af regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark” (november 2016), side
60, fremgår blandt andet følgende:
”Regeringen opretter ved sin tiltrædelse nogle råd og vil overveje, om der er grundlag for
at
nedlægge andre råd og nævn eller sammenlægge nogle af de eksisterende institutioner.”
4
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0005.png
I medfør af den kommunale og regionale valglov nedsætter økonomi- og indenrigsministeren
et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse om fortabelse af valgbarhed for medlemmer af
kommunale og regionale råd på grund af straf.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti,
Socialdemokratiet og Radikale Venstre har den 20. december 2017 indgået aftale om at ned-
lægge Valgbarhedsnævnet og i stedet ved lov fastsætte objektive kriterier for, hvornår et med-
lem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd fortaber sin valgbarhed til de nævnte organer
på grund af straf.
Lovforslaget udmønter denne aftale.
2. Baggrund
Baggrunden for den politiske aftale om en reform af valgbarhedsområdet er bl.a. en gennem-
gang af Valgbarhedsnævnets afgørelser fra 2002 til 1. november 2017, som Økonomi- og In-
denrigsministeriet har foretaget. Gennemgangen af sagerne peger på, at Valgbarhedsnævnet
med fordel kan nedlægges til fordel for en model, hvor der ved lov fastsættes objektive kriteri-
er for, hvornår et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed.
Nævnets praksis kan således videreføres stort set uændret, hvis det ved lov fastsættes, at et
kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed, hvis den pågældende
idømmes frihedsstraf (ubetinget eller betinget fængsel eller anbringelse i institution eller forva-
ring), eller hvis den pågældende frakendes førerretten ubetinget.
Lovfæstede kriterier for fortabelse af valgbarhed for kommunalbestyrelses- og regionsråds-
medlemmer vil desuden skabe forudberegnelighed for de enkelte medlemmer. Endvidere vil
den nævnte model indebære en mindre besparelse af administrative ressourcer i såvel kommu-
ner og regioner som Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Aftalen indeholder følgende elementer:
Valgbarhedsnævnet nedlægges, og der fastsættes i stedet ved lov generelle kriterier for, hvor-
når et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd fortaber sin valgbarhed til de
nævnte organer på grund af straf.
Efter aftalen skal der indføres regler om, at et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem
fortaber sin valgbarhed, hvis den pågældende idømmes frihedsstraf (ubetinget eller betinget
fængsel), hvis den pågældende dømmes til anbringelse i institution eller til forvaring, eller hvis
den pågældende frakendes førerretten ubetinget. Medlemmet fortaber sin valgbarhed fra den
endelige dom og er dermed fra det nævnte tidspunkt udtrådt af kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal herefter alene tage
stilling til spørgsmålet om indkaldelse af en stedfortræder for det pågældende medlem.
Af aftalen fremgår endvidere, at som i dag skal en strafbar handling ikke føre til tab af valgbar-
hed, når der er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. I
tilfælde af ubetinget fængsel over 6 måneder eller idømmelse af forvaring er fristen 5 år. Ved
en dom om betinget fængsel eller ubetinget frakendelse af førerretten skal fristen regnes fra
datoen for den endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af
førerretten skal fristen regnes fra datoen for den udenretslige vedtagelse. En betinget dom skal
dog fremover alene føre til tab af valgbarhed i den valgperiode, hvor vedkommende er blevet
dømt.
Det fremgår desuden af aftalen, at hvis den nævnte frist på 3 år udløber inden for samme valg-
periode, kan det udtrådte medlem herefter på ny indtræde som medlem, hvorefter stedfortræde-
ren for den pågældende samtidig udtræder.
5
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0006.png
Som i dag kan enhver uanset fortabelse af valgbarhed på grund af straf stille op til kommunale
og regionale valg. Af aftalen fremgår det at der som noget nyt fastsættes regler om, at hvis et
nyvalgt medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd ikke valgbar på grund af idømt
straf, eller hvis et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd mister sin valgbarhed
på grund af idømt straf, kan vedkommende indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-
onsrådet, når der er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet.
I tilfælde af ubetinget fængsel over 6 måneder eller idømmelse af forvaring er fristen 5 år.
Bliver et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd eller en person, der senere bli-
ver valgt som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, idømt betinget friheds-
straf, vil den pågældende dog alene fortabe sin valgbarhed i den valgperiode, hvor vedkom-
mende er blevet dømt, og vil være valgbar i den næste valgperiode.
Der skal efter aftalen endvidere fastsættes regler om, at et medlem af en kommunalbestyrelse
henholdsvis et regionsråd har pligt til at indberette idømt straf til kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet, hvis den pågældende idømmes ubetinget eller betinget frihedsstraf,
dømmes til anbringelse i institution eller til forvaring eller frakendes førerretten ubetinget.
Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan i den forbindelse indhente oplysninger om
idømt straf fra Rigspolitiet. Tilsvarende har et nyvalgt medlem af en kommunalbestyrelse hen-
holdsvis et regionsråd pligt til at indberette idømt straf til kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet, hvis vedkommende er idømt en ubetinget frihedsstraf, er dømt til anbringelse i
institution eller til forvaring eller ubetinget er frakendt førerretten, og vedkommende stadig har
fortabt sin valgbarhed.
Ifølge aftalen skal Valgbarhedsnævnets kompetence i sager om afsættelse og suspension af
borgmestre og regionsrådsformænd i medfør af §§ 66 a, 66 b og 66 c i lov om kommunernes
styrelse overføres til Valgnævnet, der frembyder i alt væsentligt tilsvarende retsgarantier som
Valgbarhedsnævnet. Valgnævnet ledes af en højesterets- eller landsdommer og vil i de nævnte
sager derudover være sammensat af to medlemmer udpeget af økonomi- og indenrigsministe-
ren, hvoraf det ene skal være kyndigt i statsforfatningsret.
Endelig fremgår det af aftalen, at der skal fastsættes overgangsregler, som medfører at sager,
som er indberettet til Valgbarhedsnævnet på tidspunktet for de nye reglers ikrafttræden, men
hvor nævnet endnu ikke har truffet afgørelse, afgøres efter de nye regler. Endvidere fastsættes
der overgangsregler om, at i sager, hvor Valgbarhedsnævnet har truffet afgørelse om, at et
medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd ikke er valgbar, kan den pågældende,
hvis den pågældende har opnået valg ved de kommunale og regionale valg den 21. november
2017, inden for en frist på 1 måned fra de nye reglers ikrafttræden begære at få sin sag bedømt
efter de nye regler. Begæringen skal indgives til borgmesteren henholdsvis regionsrådsforman-
den. Er den pågældende valgbar efter de nye regler, indtræder vedkommende i kommunalbe-
styrelsen henholdsvis regionsrådet. Endelig skal der fastsættes regler om, at strafbare forhold,
der er begået før lovens ikrafttræden, men som ikke er indberettet til Valgbarhedsnævnet, afgø-
res efter de nye regler.
Lovforslaget udmønter elementerne i denne aftale.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet og fastsættelse af objektive kriterier for fortabelse af
valgbarhed
3.1.1. Gældende ret
Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 1, at den, der ved endelig dom
eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågæl-
dende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, ikke er valgbar. Med straf
sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70. Af lovens § 4, stk. 2, følger, at en
strafbar handling ikke kan medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år,
6
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0007.png
efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen
ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved
betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom eller bødens
vedtagelse. Af lovens § 4, stk. 3, følger, at opstilling som kandidat til valget dog altid kan ske
uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.
I medfør af den kommunale og regionale valglovs § 105 nedsætter økonomi- og indenrigsmini-
steren et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på
grund af straf, jf. lovens § 4, for så vidt angår medlemskab af kommunale og regionale råd
samt andre offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommunalt eller regionalt råd.
Valgbarhedsnævnets formand skal være højesterets- eller landsdommer, og nævnet består der-
udover af fire medlemmer, hvoraf økonomi- og indenrigsministeren udpeger to medlemmer,
mens KL og Danske Regioner hver udpeger ét medlem. Nævnet udpeges for 4 år regnet fra den
1. april i året efter valgåret.
Et medlem af en nyvalgt kommunalbestyrelse eller et nyvalgt regionsråd kan gøre gældende, at
en nyvalgt kandidat på grund af straf ikke er valgbar. I så fald skal kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet indberette det til nævnet, jf. den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 1.
Bliver et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem straffet i løbet af funktionsperioden,
skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet også indberette det til Valgbarhedsnævnet, jf.
lovens § 101, stk. 4.
Valgbarhedsnævnet tager herefter stilling til, om den pågældende fortsat er valgbar ud fra en
vurdering af det ovenfor nævnte værdighedskrav i den kommunale og regionale valglovs § 4,
stk. 1. Valgbarhedsnævnets afgørelser træffes ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag.
Ved Valgbarhedsnævnets vurdering tager nævnet stilling til, om den handling, den pågældende
er straffet for, i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af
kommunale og regionale råd. Det afgørende for vurderingen er den begåede handling og ikke
lovovertrædelsens art, straffens størrelse eller udståelse.
Opfattelsen af, hvad der ”i almindeligt
omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd”,
kan ændre sig over tid, og Valgbarhedsnævnets praksis definerer således løbende det nærmere
indhold af værdighedskravet.
I dag er den typiske sagsgang således, at når et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis
et regionsråd straffes, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet indberette dette til
Valgbarhedsnævnet, når der foreligger en endelig dom, eller en bødestraf er vedtaget. Indbe-
retning af straffen skal ske til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der sekretariatsbetjener Valg-
barhedsnævnet. I den forbindelse skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet medsen-
de dokumentation for den idømte straf i form af en domsudskrift eller et bødeforelæg. Der
foretages herefter en høring af medlemmet, som har mulighed for at afgive høringssvar i sagen.
Efterfølgende skal Valgbarhedsnævnet på et fysisk møde med deltagelse af nævnets fem med-
lemmer tage stilling til, hvorvidt det pågældende kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmed-
lem har mistet sin valgbarhed på grund af straffen. Valgbarhedsnævnets afgørelse sendes efter-
følgende til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet og det pågældende medlem. Har
Valgbarhedsnævnet truffet afgørelse om, at det pågældende medlem har mistet sin valgbarhed,
udtræder medlemmet.
Valgbarhedsnævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Det bemærkes endvidere, at Folketingets Ombudsmand i praksis har anset sig for
inkompetent over for Valgbarhedsnævnet på baggrund af nævnets domstolslignende karakter,
idet ombudsmandens virksomhed ikke omfatter domstolene eller domstolslignende nævn.
Valgbarhedsnævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form på Retsinformations hjem-
meside
www.retsinfo.dk.
3.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
7
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0008.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet har som nævnt foretaget en gennemgang af Valgbarheds-
nævnets afgørelser fra den 1. januar 2002 til den 1. november 2017. Valgbarhedsnævnet har i
den nævnte periode truffet realitetsafgørelse i 155 sager.
Af Valgbarhedsnævnets 155 afgørelser har 143 sager handlet om bødestraf, mens de resterende
12 sager har handlet om frihedsstraf (ubetinget og betinget fængsel).
Ud af de 143 sager om bødestraf traf Valgbarhedsnævnet i 138 sager afgørelse om, at det på-
gældende medlem fortsat var valgbar, mens nævnet i de resterende 5 sager traf afgørelse om, at
det pågældende medlem ikke var valgbar.
Ud af de 12 sager om frihedsstraf (ubetinget og betinget fængsel) traf Valgbarhedsnævnet i 11
sager afgørelse om, at det pågældende medlem ikke var valgbar, mens nævnet i den resterende
ene sag traf afgørelse om, at det pågældende medlem fortsat var valgbar.
Valgbarhedsnævnets praksis viser således, at frihedsstraf (ubetinget og betinget fængsel) som
altovervejende hovedregel fører til fortabelse af valgbarhed, idet nævnet i 11 ud af 12 sager
fandt, at det pågældende medlem ikke var valgbar. I den resterende ene sag, hvor nævnet fandt,
at det pågældende medlem fortsat var valgbar, var der tale om et konkret tilfælde, hvor nævnet
ved sin afgørelse måtte lægge til grund, at der ikke forelå forsæt, men alene grov uagtsomhed, i
forbindelse med den begåede lovovertrædelse.
Valgbarhedsnævnets praksis viser desuden, at bødestraf som altovervejende hovedregel ikke
fører til fortabelse af valgbarhed, idet nævnet i 138 ud af 143 sager fandt, at det pågældende
medlem fortsat var valgbar. Ud af de resterende 5 sager, hvor nævnet fandt, at det pågældende
medlem ikke var valgbar, handlede 2 af sagerne om ubetinget frakendelse af førerretten som
følge af spirituskørsel. I de resterende 3 sager, hvoraf 2 af sagerne handlede om den samme
person, der både var medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd, var der tale om, at
nævnet efter en konkret vurdering fandt, at det pågældende medlem ikke var valgbar.
På baggrund af gennemgangen af Valgbarhedsnævnets 155 afgørelser fra den 1. januar 2002 til
den 1. november 2017 er det Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at nævnet kan
nedlægges til fordel for en model, hvor der ved lov fastsættes objektive kriterier for, hvornår et
kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed. Nævnets praksis kan
således videreføres stort set uændret, hvis det ved lov fastsættes, at et kommunalbestyrelses-
eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed, hvis den pågældende idømmes frihedsstraf
(ubetinget eller betinget fængsel), eller hvis den pågældende frakendes førerretten ubetinget.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse vil lovfæstede kriterier for fortabelse af
valgbarhed for kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer desuden være en fordel for de
enkelte medlemmer, idet det vil skabe forudberegnelighed om, i hvilke tilfælde man mister sin
valgbarhed.
Endvidere vil lovfæstede kriterier for fortabelse af valgbarhed indebære en mindre besparelse
af administrative ressourcer i såvel kommuner og regioner som Økonomi- og Indenrigsministe-
riet, da det vil medføre en administrativ lettelse, når den sagsbehandling, som er forbundet med
indberetning og behandling af sager i Valgbarhedsnævnet, ikke længere skal varetages.
3.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Valgbarhedsnævnet nedlægges, og at der i stedet ved lov fastsættes objektive
kriterier for, hvornår et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd fortaber sin valg-
barhed til de nævnte organer på grund af straf.
Det foreslås at fastsætte, at en person ikke er valgbar på grund af straf,
hvis
den pågældende
ved endelig dom er idømt ubetinget eller betinget frihedsstraf,
hvis
den pågældende ved ende-
lig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, eller
8
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0009.png
hvis
den pågældende ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt fører-
retten af et motordrevet køretøj efter færdselslovens § 126.
Ved disse kriterier kan nævnets praksis videreføres stort set uændret, jf. afsnit 3.1.2.
Efter de foreslåede regler vil det fremover alene være typen af straf, der er afgørende for, om
man fortaber sin valgbarhed. Bødestraf medfører således aldrig tab af valgbarhed, mens fri-
hedsstraf (ubetinget eller betinget fængsel) derimod altid fører til, at valgbarheden fortabes. Et
medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd fortaber sin valgbarhed fra datoen for
den endelige dom og er dermed fra det nævnte tidspunkt udtrådt af kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet. I tilfælde af ubetinget frakendelse af førerretten ved udenretslig vedta-
gelse fortabes valgbarheden fra datoen for den udenretslige vedtagelse. For nærmere om ud-
træden ved fortabelse af valgbarhed henvises til afsnit 3.4.
Det enkelte medlem skal efter de foreslåede regler underrette borgmesteren eller regionsråds-
formanden, hvis medlemmet mister sin valgbarhed på grund af straf. Dette skal ske senest en
måned efter datoen for den endelige dom eller datoen for den udenretslige vedtagelse. Nyvalgte
medlemmer, der ikke er valgbare på grund af straf, skal ligeledes underrette borgmesteren
henholdsvis regionsrådsformanden. Dette skal ske forud for det konstituerende møde. For
nærmere om pligten til at give underretning, hvis man ikke er valgbar på grund af straf, henvi-
ses til afsnit 3.3.
Fremover skal et medlem efter de foreslåede regler som nævnt underrette borgmesteren hen-
holdsvis regionsrådsformanden, hvis den pågældende mister sin valgbarhed på grund af straf.
Da valgbarheden fortabes med virkning fra datoen for den endelige dom eller den udenretslige
vedtagelse, skal borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden alene konstatere, om valg-
barheden i overensstemmelse med medlemmets underretning er fortabt. Kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet skal herefter alene tage stilling til spørgsmålet om indkaldelse af en
stedfortræder for det pågældende medlem.
Som efter de gældende regler fortabes valgbarheden som udgangspunkt for en periode på 3 år,
der regnes fra det tidspunkt, hvor straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er
straffen ubetinget fængsel over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Som
noget nyt foreslås det, at betinget frihedsstraf aldrig kan føre til tab af valgbarhed ud over den
funktionsperiode, hvor den pågældende er dømt. For nærmere om perioden for fortabelse af
valgbarhed henvises til afsnit 3.2.
Den gældende bestemmelse om, at opstilling som kandidat altid kan ske uanset manglende
valgbarhed på grund af straf, videreføres uændret.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, for så vidt angår den foreslåede affattelse af den kom-
munale og regionale valglovs § 4, stk. 1 og 3.
3.2. Perioden for fortabelse af valgbarhed
3.2.1. Gældende ret
Har Valgbarhedsnævnet truffet afgørelse om, at et medlem af et kommunalt eller regionalt råd
ikke er valgbar, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet med det
samme. Nævnets afgørelse har virkning fra det tidspunkt, hvor kommunen eller regionen og
det pågældende medlem har modtaget afgørelsen. Der skal herefter indkaldes en stedfortræder
for det pågældende medlem. Medlemmet mister dog ikke sin valgbarhed for altid. Valgbarhe-
den er fortabt for en periode, der er nærmere fastsat i den kommunale og regionale valglov, og
som afhænger af, hvilken type straf der er tale om, og længden heraf.
Af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 2, følger det, at en strafbar handling ikke kan
medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foran-
staltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over
9
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0010.png
6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bøde-
straffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Valgbarheden anses efter de gældende regler for at være fortabt for resten af den indeværende
funktionsperiode. Det gælder, uanset om perioden på 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet,
eftergivet eller bortfaldet, forløber inden for den funktionsperiode, hvor man er udtrådt på
grund af straf. Der er således ingen mulighed for at genindtræde i kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet efter de gældende regler. Det bemærkes, at funktionsperioden regnes fra
1. januar i året efter valgåret til 31. december i det år, hvor nyvalg afholdes, jf. nærmere den
kommunale og regionale valglovs § 97. Medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd
vælges for 4 år, jf. den kommunale og regionale valglovs § 6, stk. 1, 1. pkt., og funktionsperio-
den er således tilsvarende 4 år.
Bestemmelsen om, at en strafbar handling aldrig kan føre til tab af valgbarhed, når der på valg-
dagen er forløbet 3 henholdsvis 5 år, medfører således, at enhver uanset en begået strafbar
handling vil være valgbar, når der på valgdagen er forløbet den nævnte periode. Det sikres
hermed, at enhver, når den nævnte periode er forløbet, uanset en begået strafbar handling kan
stille op til kommunale og regionale valg uden usikkerhed om, hvorvidt den pågældende på et
senere tidspunkt vil blive anset for at være uværdig til at være medlem af det kommunale eller
regionale råd.
Af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 3, følger det, at opstilling som kandidat til de
kommunale og regionale valg altid kan ske uanset indsigelser om manglende valgbarhed. En
person, der har begået en strafbar handling, og hvor der på valgdagen ikke er forløbet den
nævnte periode, kan imidlertid risikere, at der gøres indsigelse mod den pågældendes valgbar-
hed, såfremt vedkommende opnår valg. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed kan
fremsættes af et andet medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte
regionsråd senest 3 måneder efter valgdagen, hvorefter spørgsmålet skal forelægges for Valg-
barhedsnævnet. Indsigelser kan vedrøre såvel strafbare handlinger, som Valgbarhedsnævnet
ikke tidligere har haft anledning til at træffe afgørelse om, som strafbare handlinger, som
Valgbarhedsnævnet har truffet afgørelse om i den forudgående funktionsperiode. Træffer
Valgbarhedsnævnet herefter afgørelse om, at den pågældende (fortsat) ikke er valgbar, skal
vedkommende udtræde, og stedfortræderen indkaldes, med virkning for hele den nye funkti-
onsperiode.
3.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Efter de gældende regler udtræder et medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det i resten af funktionsperioden, hvis Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om, at den pågæl-
dende er uværdig på grund af straf. Det gælder, uanset om den nævnte periode på 3 år, efter at
straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet, forløber inden for funktionsperioden.
Der er således ingen mulighed for at genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-
rådet efter de gældende regler.
Med de gældende regler kan et medlem endvidere risikere, at en strafbar handling i praksis får
konsekvenser for medlemmets valgbarhed i en betydeligt længere periode end den, der umid-
delbart følger af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 2. En sådan situation kan op-
stå, hvis et medlem, der er udtrådt som følge af manglende valgbarhed på grund af straf, stiller
op og bliver valgt ved næstkommende valg. Gøres der herefter indsigelse mod den pågælden-
des valgbarhed som følge af samme strafbare handling, idet der endnu ikke er forløbet den i §
4, stk. 2, nævnte periode, og træffer Valgbarhedsnævnet igen afgørelse om, at vedkommende
ikke kan anses for valgbar, udtræder den pågældende også af kommunalbestyrelsen henholds-
vis regionsrådet for hele den nye funktionsperiode. Dette gælder, uanset at der kort inde i den
nye funktionsperiode vil være forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller
bortfaldet. Begår et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd f.eks. en strafbar
handling, der fører til, at den pågældende godt et år inde i funktionsperioden idømmes 7 dages
betinget fængselsstraf, og træffer Valgbarhedsnævnet afgørelse om, at valgbarheden anses for
at være fortabt, følger det umiddelbart af den gældende bestemmelse i den kommunale og
10
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0011.png
regionale valglovs § 4, stk. 2, at valgbarheden i hvert fald er fortabt i 3 år. I praksis kan man
dog risikere, at straffen reelt fører til, at den pågældende ikke kan sidde i en kommunalbesty-
relse eller et regionsråd i en periode på op til 7 år, hvis der som beskrevet ovenfor efter et nyt
valg igen gøres indsigelse mod den pågældendes valgbarhed, og Valgbarhedsnævnet igen træf-
fer afgørelse om, at valgbarheden anses for fortabt.
I praksis kan de gældende regler således føre til, at der kan opstå situationer, hvor et medlem af
en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd bliver forhindret i at være medlem af de
nævnte organer i en meget lang periode. Hertil kommer, at reglerne i praksis kan føre til, at der
opstår store forskelle på, hvor lang tid de enkelte medlemmer er forhindret i at være medlem af
en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Dette vil konkret afhænge af, hvornår i funktions-
perioden et medlem idømmes straf, og dermed hvor lang tid der er til nyvalg. I praksis kan der
opstå en situation, hvor længden af den periode, hvor to forskellige medlemmer er forhindret i
at være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, bliver vidt forskellig, uanset at
de er straffet for samme lovovertrædelse og er idømt samme straf. Med de gældende regler er
der i vidt omfang tilfældigheder forbundet med, hvor længe et medlem konkret er forhindret i
at være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd på grund af straf.
3.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at valgbarheden som hidtil fortabes for en periode på 3 år, der regnes fra det tids-
punkt, hvor straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Dog foreslås det som noget
nyt, at betinget frihedsstraf aldrig kan føre til tab af valgbarhed ud over den funktionsperiode,
hvor den pågældende er dømt. Se nærmere nedenfor. Er straffen ubetinget fængsel over 6 må-
neder, eller er der idømt forvaring, foreslås fristen uændret fastsat til 5 år. Som hidtil beregnes
fristen ved domme om betinget frihedsstraf fra datoen for den endelige dom. Tilsvarende fore-
slås, at fristen ved domme om ubetinget frakendelse af førerretten regnes fra datoen for den
endelige dom. Endvidere foreslås det, at fristen ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget
frakendelse af førerretten regnes fra datoen for den udenretslige vedtagelse.
Som noget nyt foreslås imidlertid, at såfremt perioden, hvor valgbarheden er fortabt, forløber
inden for den funktionsperiode, som det pågældende medlem er valgt for, kan vedkommende
genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.
Forløber perioden, hvor et medlems valgbarhed er fortabt, inden for funktionsperioden, udtræ-
der den stedfortræder, som har varetaget det pågældende medlems hverv i den mellemliggende
periode, hvis det oprindelige medlem ønsker at genindtræde. Det foreslås i den forbindelse, at
et medlem, som mister sin valgbarhed på grund af straf, og som ønsker at genindtræde, når den
nævnte periode er forløbet, skal fremsætte begæring herom til borgmesteren henholdsvis regi-
onsrådsformanden. For nærmere herom henvises til afsnit 3.4.3.
Med de foreslåede regler vil perioden, hvor valgbarheden er fortabt, efter at straffen er udstået,
ophævet, eftergivet eller bortfaldet, i langt højere grad være den samme. Det vil dermed ikke
som hidtil have samme betydning, hvornår i funktionsperioden et medlem af en kommunalbe-
styrelse eller et regionsråd idømmes en straf, som fører til tab af valgbarhed. Valgbarheden vil
således som udgangspunkt være fortabt i en periode på 3 år henholdsvis 5 år, efter at straffen er
udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet, jf. dog nedenfor om betingede domme.
Der foreslås tilsvarende regler for medlemmer af en nyvalgt kommunalbestyrelse eller et ny-
valgt regionsråd. Såfremt et nyvalgt medlem forud for valgdagen er idømt frihedsstraf eller
ubetinget er frakendt førerretten, er den pågældende ikke valgbar og kan dermed ikke indtræde
i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, medmindre perioden på 3 år henholdsvis 5 år
er forløbet. Er den nævnte periode ikke forløbet, når funktionsperioden begynder den 1. januar
i året efter valgåret, indtræder den pågældende således ikke i kommunalbestyrelsen henholds-
vis regionsrådet. I stedet indtræder den pågældendes stedfortræder. Forløber den nævnte perio-
de i funktionsperioden, kan den pågældende dog indtræde på dette tidspunkt. Dette forudsætter
imidlertid, at den pågældende har fremsat begæring herom. Der henvises til afsnit 3.4.3. for
nærmere herom.
11
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0012.png
Som noget nyt foreslås det, at valgbarheden, såfremt der er tale om betinget frihedsstraf, alene
fortabes i den funktionsperiode, hvor den pågældende er dømt. Dette gælder såvel for personer,
der har været medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd i den forudgående funkti-
onsperiode, og som opnår genvalg, som for personer, der ikke har været medlem af en kom-
munalbestyrelse eller et regionsråd i den forudgående funktionsperiode, og som dermed er
nyvalgte. Siddende medlemmer af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, der idømmes en
betinget fængselsstraf i funktionsperioden, og som dermed udtræder, kan således uden videre
indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i den efterfølgende funktionsperiode, hvis
de på ny opnår valg. Dette gælder, uanset at der ikke er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået,
ophævet, eftergivet eller bortfaldet. En person, der er idømt en betinget fængselsstraf på et
tidspunkt, hvor vedkommende ikke er medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd,
kan tilsvarende uden videre indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet efter et valg,
hvis den pågældende bliver valgt, uanset at der ikke er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået,
ophævet, eftergivet eller bortfaldet.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, for så vidt angår den foreslåede affattelse af den kom-
munale og regionale valglovs § 4, stk. 2.
3.3. Fremgangsmåden ved fortabelse af valgbarhed på grund af straf
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Fremgangsmåden ved fortabelse af valgbarhed på grund af straf
Af den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 1, følger det, at såfremt et medlem af den
nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte regionsråd gør gældende, at et andet
medlem på grund af straf ikke er valgbar, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet
forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet. Indsigelse skal fremsættes senest 3 måneder
efter valgdagen, jf. loven § 101, stk. 2.
For så vidt angår indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf, følger det af
den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 3, at indsigelse skal ske senest 2 måneder
efter det første møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, som stedfortræderen er
indkaldt til. Spørgsmålet om manglende valgbarhed på grund af straf skal herefter forelægges
for Valgbarhedsnævnet. Det bemærkes, at spørgsmålet om en stedfortræders fortabelse af
valgbarhed på grund af straf således ikke vil blive aktuelt, hvis stedfortræderen aldrig indkal-
des.
Bliver et medlem straffet i løbet af funktionsperioden, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet ifølge den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 4, indberette dette til
Valgbarhedsnævnet. Valgbarhedsnævnet træffer herefter afgørelse om, hvorvidt medlemmet
som følge af straffen har mistet sin valgbarhed.
Ved behandling af spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf tager Valgbarheds-
nævnet som beskrevet i afsnit 3.1.1. stilling til, om den handling, som et medlem af en kom-
munalbestyrelse eller et regionsråd er straffet for, i almindeligt omdømme gør den pågældende
uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd. Træffer Valgbarhedsnævnet afgø-
relse om, at den pågældende som følge af en strafbar handling er uværdig og dermed ikke er
valgbar, udtræder vedkommende af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, jf. lovens
§ 100, stk. 1. Medlemmet anses for udtrådt fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet og det pågældende medlem har modtaget Valgbarhedsnævnets afgørelse.
Stedfortræderen indtræder herefter, jf. lovens § 104. For nærmere om udtræden henvises til
afsnit 3.4.
3.3.1.2. Oplysning om, at et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd er blevet
straffet
12
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0013.png
Det fremgår ikke af de gældende regler, hvordan kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det bliver bekendt med, at et medlem er blevet straffet. Af de gældende regler fremgår der
således ingen forpligtelse for et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd
til at oplyse om, at den pågældende er blevet straffet.
Af bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale
Kriminalregister (Kriminalregisteret) fremgår det af § 22, stk. 1, nr. 13, at Rigspolitiet efter
begæring kan udstede straffeattester til offentlig brug til kommunalbestyrelserne og regionsrå-
dene til brug ved indberetning til Valgbarhedsnævnet om den straf, kommunalbestyrelsesmed-
lemmer henholdsvis regionsrådsmedlemmer er idømt. De afgørelser, som fremgår af disse
straffeattester, er nærmere beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelsen og omfatter bl.a. domme og
bødevedtagelser, herunder vedtagne udenretslige bødeforelæg, som omfatter overtrædelser af
straffeloven samt domme for overtrædelse af anden lovgivning, hvis der, betinget eller ubetin-
get, idømmes frihedsstraf, eller straffastsættelsen udsættes, eller hvis der frakendes eller ud-
skydes rettigheder eller meddeles pålæg vedrørende den dømtes person eller fastsættes retsføl-
ger i medfør af straffelovens §§ 68-70.
3.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
3.3.2.1. Indsigelse mod et nyvalgt medlems eller stedfortræders valgbarhed på grund af straf
Som det fremgår af afsnit 3.3.1., forudsætter Valgbarhedsnævnets afgørelse af spørgsmål om et
nyvalgt medlems fortabelse af valgbarhed på grund af straf, der er idømt før funktionsperioden,
at et andet medlem gør indsigelse mod den pågældendes valgbarhed. Også afgørelse af
spørgsmål om en stedfortræders valgbarhed på grund af straf forudsætter, at der gøres indsigel-
se imod den pågældendes valgbarhed. Af denne årsag vil det i disse tilfælde i et vist omfang
være forbundet med tilfældigheder, hvorvidt en sag indbringes for Valgbarhedsnævnet, og
dermed om en given strafbar handling fører til fortabelse af valgbarhed.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at spørgsmål
om fortabelse af valgbarhed i de nævnte tilfælde afhænger af, om der gøres indsigelse mod den
pågældendes valgbarhed. Der kan således f.eks. opstå situationer, hvor ingen af de øvrige med-
lemmer er bekendt med, at den pågældende har begået en alvorlig stafbar handling, hvorfor
spørgsmålet ikke indbringes for Valgbarhedsnævnet og dermed ikke fører til tab af valgbarhed.
Efter ministeriets opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt, at der på den måde er tilfældigheder
forbundet med, hvorvidt en straf fører til, at valgbarheden fortabes. Det foreslås derfor, at så-
fremt et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis regionsråd på valgdagen
ikke er valgbar på grund af straf, skal medlemmet give underretning herom. Der henvises til
afsnit 3.3.3. For så vidt angår stedfortrædere henvises til afsnit 3.3.2.3. og 3.3.3.
3.3.2.2. Underretning om straf
Som nævnt i afsnit 3.3.1. fremgår det ikke af de gældende regler, hvordan kommunalbestyrel-
sen henholdsvis regionsrådet bliver bekendt med, at et medlem er blevet straffet i funktionspe-
rioden, ligesom der efter de gældende regler ikke er en lovfæstet forpligtelse for et medlem af
en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd til at oplyse om, at den pågældende er blevet
straffet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke bekendt med, i hvilket omfang kommunalbestyrelser
og regionsråd gør brug af muligheden for at indhente straffeattester i henhold til bekendtgørel-
se nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisteret). Det er dog umiddelbart ministeriets indtryk, at denne mulighed kun be-
nyttes i begrænset omfang.
Det er endvidere Økonomi- og Indenrigsministeriets indtryk, at der i nogle kommuner og regi-
oner er praksis for, at medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet selv oply-
ser, hvis de er blevet straffet, idet Valgbarhedsnævnet fra visse kommunalbestyrelser og regi-
onsråd løbende modtager indberetninger af f.eks. bødeforelæg for hastighedsovertrædelser. Det
13
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0014.png
drejer sig dog om et mindre antal kommunalbestyrelser og regionsråd. Derudover er det mini-
steriets indtryk, at kommunalbestyrelser og regionsråd i nogle tilfælde bliver bekendt med, at et
medlem er blevet straffet, på baggrund af oplysninger herom bragt i medierne.
Med de gældende regler er det Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det formentlig
i vidt omfang er op til det enkelte medlem, om kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet
får kendskab til, at den pågældende er blevet straffet. Det må derfor også antages, at der i prak-
sis er en vis uensartethed og tilfældigheder forbundet med, i hvilket omfang sager om med-
lemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd, der idømmes straf, indbringes for Valgbar-
hedsnævnet. Efter ministeriets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at der fastsættes regler,
som pålægger det enkelte medlem at oplyse, hvis vedkommende idømmes en straf, som efter
de foreslåede regler fører til tab af valgbarhed.
3.3.2.3. Stedfortræderes valgbarhed i tilfælde af straf
Som beskrevet i afsnit 3.3.1.1. og 3.3.2.1. forudsætter Valgbarhedsnævnets stillingtagen til
spørgsmålet om en stedfortræders valgbarhed, at et medlem af kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet gør indsigelse mod stedfortræderens valgbarhed senest 2 måneder efter
det første møde, som stedfortræderen er indkaldt til. Som følge af betingelsen om indsigelse
kan det således være forbundet med tilfældigheder, hvorvidt et spørgsmål om en stedfortræders
fortabelse af valgbarhed på grund af straf indbringes for Valgbarhedsnævnet, og dermed om
valgbarheden fortabes. Dette er efter Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering ikke hen-
sigtsmæssigt. Det foreslås derfor, at stedfortrædere på samme måde som medlemmer af kom-
munalbestyrelser henholdsvis regionsråd skal give underretning om straf, som fører til, at valg-
barheden fortabes.
Det er imidlertid Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at spørgsmål om stedfortræde-
rens valgbarhed på grund af straf først skal bedømmes på det tidspunkt, hvor stedfortræderen
indkaldes. På den baggrund bør stedfortrædere ikke pålægges at give underretning om straf, før
de er indkaldt til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. For nærmere herom henvises
afsnit 3.3.3.2.
3.3.3. Lovforslagets indhold
3.3.3.1. Fremgangsmåden for medlemmer
Det foreslås, at nyvalgte medlemmer, der på valgdagen ikke er valgbare på grund af straf, skal
underrette borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden om dette. Underretning skal ske
forud for det konstituerende møde og skal gives til den på det tidspunkt siddende borgmester
henholdsvis regionsrådsformand.
Det foreslås tilsvarende, at et medlem skal underrette borgmesteren eller regionsrådsforman-
den, hvis den pågældende efter valgdagen eller i funktionsperioden mister sin valgbarhed på
grund af straf. Reglerne medfører således, at der skal gives underretning om straf, der fører til
tab af valgbarhed, som idømmes efter valgdagen, men inden funktionsperiodens begyndelse
den 1. januar i året efter valgåret, og om straf, der fører til tab af valgbarhed, som idømmes i
funktionsperioden. Underretningen skal ske senest forud for det førstkommende møde i kom-
munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Er den pågældende medlem af et udvalg, hvor der
afholdes møde før førstkommende møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, skal
underretningen ske forud for udvalgsmødet. Underretning skal gives til den på tidspunktet for
underretningen siddende borgmester henholdsvis regionsrådsformand. I tilfælde, hvor et med-
lem straffes efter valgdagen, men inden funktionsperioden, som medlemmet er valgt for, er
begyndt, skal underretning således gives til borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden i
den aktuelle funktionsperiode.
Når borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden modtager underretning fra et medlem
om, at den pågældende ikke er valgbar på grund af straf, skal borgmesteren henholdsvis regi-
onsrådsformanden, når denne har konstateret, at valgbarheden i overensstemmelse med med-
14
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0015.png
lemmets underretning er fortabt, underrette medlemmet samt de øvrige medlemmer af kommu-
nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet om, at det pågældende medlem har mistet sin valgbar-
hed på grund af straf.
Ved underretning om, at et medlem har fortabt sin valgbarhed på grund af straf, skal borgme-
steren henholdsvis regionsrådsformanden alene konstatere, om valgbarheden i overensstem-
melse med medlemmets underretning er fortabt. Valgbarheden fortabes med virkning fra dato-
en for den endelige dom eller den udenretslige vedtagelse. Borgmesteren og regionsrådsfor-
manden skal således ikke foretage en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt et medlem har for-
tabt sin valgbarhed, da dette vil følge direkte af de lovfæstede kriterier for, hvornår man ikke er
valgbar på grund af straf, sammenholdt med den endelige dom eller den udenretslige vedtagel-
se.
Har medlemmet ved sin underretning ikke forelagt dokumentation for den endelige dom eller
den udenretslige vedtagelse, har kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet mulighed for
at indhente en straffeattest efter reglerne i bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling
af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). Se nærmere herom i
afsnit 3.3.1.2.
Har et medlem ikke givet underretning om, at vedkommende er idømt en straf, som fører til tab
af valgbarhed, men bliver borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden på anden måde
bekendt hermed, underretter borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden ligeledes med-
lemmet samt de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet herom.
Det bemærkes, at et medlems manglende underretning om, at vedkommende ikke er valgbar på
grund af straf, ikke fører til, at eventuelle beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet i perioden fra tidspunktet, hvor vedkommende har mistet sin valgbarhed,
til tidspunktet, hvor borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden bliver bekendt hermed,
er ugyldige af denne årsag.
Det foreslås, at såfremt et nyvalgt medlem har mistet sin valgbarhed på grund af straf senest på
det konstituerende møde, indtræder medlemmet ikke i kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-
onsrådet. Fortabes valgbarheden på grund af straf efter det konstituerende møde, udtræder
medlemmet. I begge tilfælde indtræder stedfortræderen i stedet. For nærmere herom henvises
til afsnit 3.4. Et medlem, der ikke er valgbar på grund af straf, gives efter de foreslåede regler
mulighed for at indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, hvis perioden, hvor
den pågældende ikke er valgbar, forløber inden for funktionsperioden. Der henvises til afsnit
3.4.3. for nærmere herom.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, for så vidt angår den foreslåede affattelse af den kom-
munale og regionale valglovs § 101, stk. 1-3.
3.3.3.2. Fremgangsmåden for stedfortrædere
Det foreslås, at der for stedfortrædere fastsættes regler om fremgangsmåden i forbindelse med
tab af valgbarhed på grund af straf, som svarer til de foreslåede regler for almindelige med-
lemmer af kommunalbestyrelser henholdsvis regionsråd.
Det foreslås derfor, at såfremt en stedfortræder, der indkaldes ved et medlems forfald, ikke er
valgbar på grund af straf, skal stedfortræderen forud for det førstkommende møde, som sted-
fortræderen indkaldes til, underrette borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden herom.
Der kan være anledning til at indkalde en stedfortræder allerede til det konstituerende møde,
såfremt det allerede på dette tidspunkt er kendt, at et medlem ikke kan indtræde i kommunalbe-
styrelsen henholdsvis regionsrådet, eller hvis et medlem har forfald. Efter de foreslåede regler
skal stedfortræderen, når denne er indkaldt, ligesom almindelige medlemmer give underretning
forud for det konstituerende møde, hvis vedkommende ikke er valgbar på grund af straf.
15
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0016.png
Pligten til at underrette borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden om, at stedfortræde-
ren ikke er valgbar på grund af straf, indtræder således først, når stedfortræderen bliver ind-
kaldt. Forud herfor har stedfortræderen ikke pligt hertil. For en stedfortræder, der aldrig ind-
kaldes, vil underretningspligten således slet ikke indtræde. Dette svarer i et vist omfang til de
gældende regler, hvor spørgsmålet om en stedfortræders fortabelse af valgbarhed på grund af
straf først bliver aktuelt, når stedfortræderen indkaldes. Se nærmere i afsnit 3.3.1.1.
Det foreslås endvidere, at en stedfortræder, der ikke er valgbar på grund af straf, udtræder af
stedfortræderlisten. På samme måde som efter den foreslåede bestemmelse for almindelige
medlemmer skal borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden, når denne har konstateret,
at valgbarheden i overensstemmelse med stedfortræderens underretning er fortabt, underrette
stedfortræderen og kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet om, at stedfortræderen ikke
er valgbar på grund af straf. Er stedfortræderen ikke valgbar, indkaldes næste stedfortræder på
stedfortræderlisten.
På samme måde som for almindelige medlemmer foreslås det, at såfremt en stedfortræder, der
er indkaldt, ikke har givet underretning om, at vedkommende er idømt en straf, som fører til
tab af valgbarhed, men borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden på anden måde bliver
bekendt hermed, skal borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden underrette stedfortræ-
deren samt de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet herom.
Det bemærkes, at en stedfortræders manglende underretning om, at vedkommende ikke er
valgbar på grund af straf, ikke fører til, at eventuelle beslutninger truffet af kommunalbestyrel-
sen henholdsvis regionsrådet i perioden, fra stedfortræderen er indtrådt, til borgmesteren hen-
holdsvis regionsrådsformanden bliver bekendt med, at vedkommende ikke er valgbar på grund
af straf, er ugyldige af denne årsag.
Det foreslås endvidere, at en stedfortræder skal have mulighed for på ny at indtræde på stedfor-
træderlisten, hvis perioden, hvor den pågældende ikke er valgbar, forløber inden for den aktu-
elle funktionsperiode. For nærmere herom henvises til afsnit 3.4.3.
Endelig foreslås det, at for stedfortrædere, der indtræder permanent i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet efter reglerne i den kommunale og regionale valglovs § 104, fordi et
medlem udtræder eller dør, skal de foreslåede regler for almindelige medlemmer i øvrigt finde
tilsvarende anvendelse. Det bemærkes i den forbindelse, at et medlem, der udtræder af kom-
munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet på grund af straf, har mulighed for at genindtræde,
hvis den periode, hvor valgbarheden er fortabt, forløber inden for den funktionsperiode, hvor
den pågældende er valgt. I det tilfælde skal stedfortræderen udtræde. For nærmere herom hen-
vises til afsnit 3.4.3.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, for så vidt angår den foreslåede affattelse af den kom-
munale og regionale valglovs § 101, stk. 6 og 7.
3.4. Udtræden og indtræden for medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd og disses
stedfortrædere ved fortabelse af valgbarhed
3.4.1. Gældende ret
Har Valgbarhedsnævnet truffet afgørelse om, at et medlem af en kommunalbestyrelse eller et
regionsråd ikke er valgbar, skal medlemmet udtræde med det samme. Dette følger af den
kommunale og regionale valglovs § 100, stk. 1. Herefter indtræder stedfortræderen, jf. lovens §
104. Valgbarhedsnævnets afgørelse har virkning fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet og det pågældende medlem har modtaget afgørelsen. Valgbarheden er
som minimum fortabt for resten af funktionsperioden.
Opstilling til kommunale og regionale valg kan altid ske uanset indsigelser om manglende
valgbarhed, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 3. Endvidere kan en strafbar
handling ikke føre til tab af valgbarhed, når der er forløbet 3 år, efter at straffen eller foran-
16
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0017.png
staltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over
6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Dette følger af lovens § 4, stk. 2.
For nærmere herom henvises til afsnit 3.2.1.
3.4.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et medlem af en kommunalbestyrelse
henholdsvis et regionsråd skal udtræde af det pågældende organ fra det tidspunkt, hvor valg-
barheden er fortabt. Som følge af de foreslåede regler om lovfæstede kriterier for tab af valg-
barhed vil der ikke være tvivl om, hvorvidt en given straf fører til tab af valgbarhed. Allerede
ved den endelige dom eller den udenretslige vedtagelse kan det således konstateres, om et
medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd derved har fortabt sin valgbarhed,
og dette bør derfor have umiddelbar virkning.
Som tidligere nævnt følger det af de gældende regler, at et medlem skal udtræde af kommunal-
bestyrelsen henholdsvis regionsrådet for resten af funktionsperioden, når Valgbarhedsnævnet
har truffet afgørelse om, at den pågældende har mistet sin valgbarhed. Dette gælder, uanset at
den periode, hvor valgbarheden er fortabt, forløber inden for funktionsperioden.
Dette kan i praksis føre til, at der kan opstå situationer, hvor et medlem af en kommunalbesty-
relse henholdsvis et regionsråd bliver forhindret i at være medlem af de nævnte organer i en
meget lang periode. Hertil kommer, at reglerne i praksis kan føre til, at der på grund af tilfæl-
digheder opstår store forskelle i, hvor lang tid de enkelte medlemmer er forhindret i at være
medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd. Der henvises til afsnit 3.2.2. for
nærmere herom.
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det uhensigtsmæssigt, at tidspunktet for, hvornår i
funktionsperioden et medlem straffes, kan spille en væsentlig rolle i forhold til, hvor længe et
medlem er forhindret i at være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Efter
ministeriets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at der fastsættes regler, som medfører, at
længden af den periode, hvor medlemmer af kommunalbestyrelser henholdsvis regionsråd
mister deres valgbarhed på grund af straf, som udgangspunkt er den samme, uanset hvornår i
funktionsperioden de pågældende straffes. Dette kan opnås, hvis der gives mulighed for, at et
medlem kan genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, hvis perioden, hvor
valgbarheden er fortabt, forløber inden for funktionsperioden. Dermed vil det ikke længere på
samme måde være afgørende, hvornår i funktionsperioden et medlem idømmes straf.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, i hvilket omfang stedfortrædere ved fortabelse
af valgbarhed på grund af straf skal gives mulighed for at genindtræde. Ministeriet finder ikke,
at stedfortrædere på samme måde som medlemmer skal gives mulighed for at genindtræde i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet og dermed fortrænge en anden stedfortræder,
hvis den periode, hvor stedfortræderens valgbarhed er fortabt, forløber, inden det medlem, som
stedfortræderen er indkaldt for, igen kan varetage sit hverv. Ministeriet finder, at hensynet til at
sikre kontinuitet i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet må vægtes højere. Mister en
stedfortræder sin valgbarhed på grund af straf, udtræder den pågældende af stedfortræderlisten.
En stedfortræder, der ikke kan indtræde eller efterfølgende må udtræde af kommunalbestyrel-
sen henholdsvis regionsrådet på grund af straf, kan dog, når perioden, hvor valgbarheden er
fortabt, er forløbet, på ny indtræde på stedfortræderlisten og kan dermed indkaldes som sted-
fortræder, hvis der på ny bliver behov for at indkalde en stedfortræder.
Som beskrevet i afsnit 3.3.3. foreslås det, at der fastsættes regler om, at medlemmer af en
kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd skal underrette borgmesteren henholdsvis regi-
onsrådsformanden, hvis den pågældende mister sin valgbarhed på grund af straf. Manglende
overholdelse af denne pligt bør efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse have betyd-
ning for, hvornår et medlem eventuelt kan genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet. Et medlem, der ikke har givet underretning om fortabelse af valgbarhed på grund
af straf, bør således først kunne genindtræde, når der er forløbet en periode, der svarer til den
periode, hvor valgbarheden som udgangspunkt er fortabt, dvs. f.eks. 3 år, med tillæg af den
17
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0018.png
periode, hvor pligten til at give underretning ikke har været overholdt. For nærmere om perio-
den for fortabelse af valgbarhed henvises til afsnit 3.2.
3.4.3. Lovforslagets indhold
3.4.3.1. Udtræden og indtræden for medlemmer
Efter de foreslåede regler fortaber et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regions-
råd sin valgbarhed på grund af straf med virkning fra datoen for den endelige dom eller datoen
for den udenretslige vedtagelse. På den baggrund foreslås det, at der fastsættes regler om, at
såfremt et nyvalgt medlem har mistet sin valgbarhed senest på det konstituerende møde, ind-
træder medlemmet ikke i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Fortabes valgbarhe-
den på grund af straf efter det konstituerende møde, udtræder medlemmet. I begge tilfælde
indtræder stedfortræderen i stedet.
Det foreslås endvidere, at et medlem, der har fortabt sin valgbarhed på grund af straf, kan gen-
indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når den periode, hvor valgbarheden
er fortabt, er forløbet. Dette forudsætter, at perioden, hvor valgbarheden er fortabt, forløber
inden for den funktionsperiode, som medlemmet er valgt for. Endvidere foreslås det, at det
pågældende medlem skal fremsætte begæring om senere at genindtræde til borgmesteren hen-
holdsvis regionsrådsformanden. Derved kan den stedfortræder, som indtræder i den mellemlig-
gende periode, indrette sig herefter. Begæring om at genindtræde skal fremsættes senest 1
måned efter, at medlemmet har modtaget underretning fra borgmesteren henholdsvis regions-
rådsformanden om, at medlemmet har mistet sin valgbarhed på grund af straf. For nærmere om
borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens underretning se afsnit 3.3.3.1.
Som nævnt i afsnit 3.4.2. foreslås det, at et medlems manglende overholdelse af pligten til at
give underretning om, at vedkommende har fortabt sin valgbarhed på grund af straf, skal føre
til, at vedkommende først kan genindtræde, når der er forløbet en periode på 3 år, efter at straf-
fen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet, med tillæg af den periode, hvor underret-
ningspligten ikke har været overholdt. Ved beregning af tillægsperioden tages der udgangs-
punkt i det tidspunkt, hvor det pågældende medlem senest kunne have givet rettidig underret-
ning til borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden. Tillægsperioden udgør således peri-
oden mellem seneste rettidige tidspunkt for underretning frem til det tidspunkt, hvor medlem-
met giver underretning. Såfremt borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden på anden
måde end ved underretning fra medlemmet får kendskab til, at den pågældende har mistet sin
valgbarhed på grund af straf, regnes tillægsperioden frem til dette tidspunkt.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, for så vidt angår den foreslåede affattelse af den kom-
munale og regionale valglovs § 101, stk. 4 og 5.
3.4.3.2. Udtræden og indtræden for stedfortrædere
Det foreslås, at der for stedfortrædere fastsættes tilsvarende regler som for medlemmer. En
stedfortræder kan dermed ikke indtræde, hvis stedfortræderen ikke er valgbar på grund af straf.
Mister en stedfortræder sin valgbarhed på grund af straf på et tidspunkt, hvor stedfortræderen
er indkaldt til at varetage hvervet for et medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-
rådet, udtræder stedfortræderen. Herefter indkaldes næste stedfortræder ifølge rækkefølgen på
stedfortræderlisten.
Det foreslås, at en stedfortræder, som ikke kan indtræde, eller som udtræder på grund af straf,
ikke på samme måde som et medlem skal kunne genindtræde i kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet og derved fortrænge en anden stedfortræder, hvis perioden, hvor valg-
barheden er fortabt, forløber inden for funktionsperioden og på et tidspunkt, hvor det medlem,
som stedfortræderen er indkaldt for, fortsat er forhindret i at varetage sit hverv. Det foreslås
imidlertid, at når den periode, hvor valgbarheden er fortabt, er forløbet, kan en stedfortræder
genindtræde på stedfortræderlisten og dermed på ny indkaldes som stedfortræder, hvis et med-
lem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet har forfald eller må udtræde. En stedfor-
18
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0019.png
træder, der ønsker at genindtræde på stedfortræderlisten, når den pågældende igen er valgbar,
skal dog fremsætte begæring herom. Dette skal ske senest 1 måned efter, at borgmesteren hen-
holdsvis regionsrådsformanden har underrettet stedfortræderen og kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet om, at stedfortræderen ikke er valgbar på grund af straf. For nærmere om
borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens underretning se afsnit 3.3.3.2.
I de tilfælde, hvor en stedfortræder indtræder permanent i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet efter reglerne i den kommunale og regionale valglovs § 104, fordi et medlem
udtræder eller dør, foreslås det, at der skal gælde samme regler som for medlemmer. Mister en
stedfortræder sin valgbarhed på grund af straf, efter at denne er indtrådt i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, finder de foreslåede regler for medlemmer således tilsvarende an-
vendelse. Det bemærkes endvidere, at såfremt stedfortræderen er indtrådt, efter at et medlem
har mistet sin valgbarhed på grund af straf og derfor er udtrådt, har det oprindelige medlem
mulighed for at genindtræde, når den pågældende igen er valgbar. Dette forudsætter dog som
nævnt ovenfor, at den periode, hvor det oprindelige medlems valgbarhed er fortabt, forløber
inden for den funktionsperiode, som den pågældende er valgt for. I det tilfælde skal stedfortræ-
deren udtræde, hvis det oprindelige medlem har fremsat begæring om at genindtræde i kom-
munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, for så vidt angår den foreslåede affattelse af den kom-
munale og regionale valglovs § 101, stk. 6 og 7.
3.5. Afsættelse og suspension af borgmestre og regionsrådsformænd
3.5.1. Gældende ret
Det følger af § 66 a i lov om kommunernes styrelse, at hvis en borgmester forsætligt eller groft
uagtsomt tilsidesætter en pligt, som påhviler den pågældende i medfør af lov om kommunernes
styrelse, kan borgmesteren afsættes, hvis pligttilsidesættelsen er særlig grov. Kommunalbesty-
relsen indgiver en begrundet indstilling herom til Valgbarhedsnævnet. Finder nævnet, at betin-
gelserne herfor er opfyldt, træffer nævnet afgørelse om, at borgmesteren afsættes.
Desuden følger det af § 66 b i lov om kommunernes styrelse, at hvis en borgmester tiltales for
et strafbart forhold, der efter lovgivningen kan medføre fængsel i 4 år eller derover, kan kom-
munalbestyrelsen begære over for Valgbarhedsnævnet, at borgmesteren suspenderes. Hvis en
domfældelse for lovovertrædelsen vil medføre tab af borgmesterens valgbarhed, og suspension
ikke kan anses for betænkelig, træffer nævnet afgørelse om suspension.
Endelig følger det af § 66 c i lov om kommunernes styrelse, at hvis en borgmester i eller uden
for sit hverv ikke har vist sig værdig til den agtelse og tillid, som hvervet kræver, og hvis
kommunalbestyrelsen vedtager, at borgmesteren af denne grund ikke nyder kommunalbestyrel-
sens tillid og skal afsættes, anses borgmesteren som fritaget for sit hverv. Den afsatte borgme-
ster kan indbringe lovligheden af kommunalbestyrelsens vedtagelse for Valgbarhedsnævnet.
Reglerne om afsættelse og suspension af borgmestre finder tilsvarende anvendelse for magi-
stratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i
lov om kommunernes styrelse, samt i medfør af regionslovens § 38, 1. pkt., tillige for regions-
rådsformænd.
Valgbarhedsnævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Det bemærkes endvidere, at Folketingets Ombudsmand i praksis har anset sig for
inkompetent over for Valgbarhedsnævnet på baggrund af nævnets domstolslignende karakter,
idet ombudsmandens virksomhed ikke omfatter domstolene eller domstolslignende nævn.
3.5.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Ved en nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet, jf. afsnit 2.1, skal der tages stilling til den fremti-
dige håndtering af sager om afsættelse og suspension af borgmestre m.v. Det er Økonomi- og
19
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0020.png
Indenrigsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at sådanne sager også frem-
over kan indbringes for et uafhængigt nævn for at sikre en hurtig afgørelse under betryggende
former, herunder medvirken af en dommer.
3.5.3. Lovforslagets indhold
I forbindelse med Valgbarhedsnævnets nedlæggelse foreslås det, at Valgbarhedsnævnets kom-
petence i sager om afsættelse og suspension af borgmestre og regionsrådsformænd i medfør af
§§ 66 a, 66 b og 66 c i lov om kommunernes styrelse overføres til Valgnævnet, der frembyder i
alt væsentligt tilsvarende retsgarantier som Valgbarhedsnævnet. Valgnævnet ledes af en høje-
sterets- eller landsdommer og vil i de nævnte sager derudover være sammensat af to medlem-
mer udpeget af økonomi- og indenrigsministeren, hvoraf det ene skal være kyndigt i statsfor-
fatningsret.
Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter Valgnævnet, hvorfor sager om afsættelse og
suspension af borgmestre og regionsrådsformænd fremover som noget nyt vil være omfattet af
ombudsmandens virksomhed.
Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 3.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet vil for Økonomi- og Indenrigsministeriet medføre en be-
sparelse på ca. 50.000 kr. årligt i form af driftsudgifter og vederlag til nævnets formand og
visse medlemmer.
Det vurderes endvidere, at lovforslaget vil indebære en mindre besparelse af administrative
ressourcer i såvel kommuner og regioner som Økonomi- og Indenrigsministeriet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer pålægges en pligt til at underrette kommu-
nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, hvis de idømmes frihedsstraf (ubetinget eller betinget
fængsel eller anbringelse i institution eller forvaring) eller frakendes førerretten ubetinget.
Lovbestemte kriterier for tab af valgbarhed vurderes desuden at have positive retssikkerheds-
mæssige konsekvenser i form af øget forudberegnelighed for såvel kommunalbestyrelses- og
regionsrådsmedlemmer som deres vælgere.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
20
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0021.png
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2017 til den 23. januar 2018 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Ungdoms
Fællesråd (DUF), Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Dan-
ske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, Forhandlingsfællesska-
bet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder,
ITU/DemTech, KL, Københavns Universitet (Institut for Statskundskab), Landsorganisationen
i Danmark (LO), Netværket af Ungdomsråd (NAU), Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre
Landsret og Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab).
10.
Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/min-
dreudgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Nedlæggelse af Valgbarheds-
nævnet vil for Økonomi- og
Indenrigsministeriet medføre en
besparelse på ca. 50.000 kr.
årligt.
Lovforslaget medfører en min-
dre besparelse af administrative
ressourcer i såvel kommuner og
regioner som Økonomi- og
Indenrigsministeriet.
Ingen.
Ingen.
Kommunalbestyrelses-
og
regionsrådsmedlemmer pålæg-
ges en pligt til at underrette
kommunalbestyrelsen
hen-
holdsvis regionsrådet om straf,
der fører til tab af valgbarhed.
Negative konsekvenser/ mer-
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regi-
oner
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Lovbestemte kriterier for tab
af valgbarhed vurderes at
have positive retssikkerheds-
mæssige konsekvenser i form
af øget forudberegnelighed
for såvel kommunalbestyrel-
ses- og regionsrådsmedlem-
mer som deres vælgere.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
[Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering]/[Går videre end
minimumskrav
i
EU-
regulering] (sæt X)
Ingen.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
21
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0022.png
Specielle bemærkninger
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der tilføjes et nyt nummer i folketings-
valglovens § 17, stk. 1, idet Valgnævnets kompetence udvides. Udvidelse af kompetencen sker
som følge af nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet, hvorefter afgørelse af spørgsmål om afsættel-
se eller suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv
eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse over-
føres til Valgnævnet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 4.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der tilføjes et nyt nummer i folketings-
valglovens § 17, stk. 1, idet Valgnævnets kompetence udvides. Udvidelse af kompetencen sker
som følge af nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet, hvorefter afgørelse af spørgsmål om afsættel-
se eller suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv
eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse over-
føres til Valgnævnet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 4.
Til nr. 3
Efter § 105, stk. 2, i den kommunale og regionale valglov træffer Valgbarhedsnævnet afgørelse
om afsættelse og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommu-
nalt hverv eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes
styrelse, jf. for så vidt angår regionsrådsformænd, tillige regionslovens § 38.
Med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2, nr. 1, 3 og 4, fastsættes der objektive krite-
rier for fortabelse af valgbarhed på grund af straf, og Valgbarhedsnævnet nedlægges.
Der vil imidlertid fortsat være behov for, at sager om afsættelse og suspension af borgmestre,
andre tilsvarende indehavere af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd kan indbringes for
et uafhængigt nævn for at sikre en hurtig afgørelse under betryggende former, herunder med-
virken af en dommer. Det foreslås derfor, at Valgbarhedsnævnets kompetence i disse sager
overføres til Valgnævnet.
Valgnævnet har kompetence til at træffe afgørelse i visse sager om optagelse på valglisten til
folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg samt godkendelse af navne for
nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, og optagelse af
disse navne i Partinavneregisteret, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 1.
Valgnævnet nedsættes af økonomi- og indenrigsministeren og består af en formand, der skal
være landsdommer eller højesteretsdommer, og derudover af to medlemmer, hvoraf det ene
skal være kyndigt i statsforfatningsret. I sager om partinavne består nævnet af yderligere et
medlem, der er kyndigt i navne- og varemærkerettigheder, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 2.
Det foreslås således, at Valgnævnets kompetence udvides til også at omfatte afgørelse i sager
om afsættelse og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommu-
nalt hverv eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes
styrelse, jf., for så vidt angår regionsrådsformænd, tillige regionslovens § 38. Der vil ikke være
behov for at ændre sammensætningen af Valgnævnet ved afgørelse af disse sager, og nævnet
vil dermed bestå af formanden og to andre medlemmer, hvoraf det ene er kyndigt i statsforfat-
ningsret.
22
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0023.png
Det bemærkes i øvrigt, at Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter Valgnævnet, jf.
folketingsvalglovens § 17, stk. 9, i modsætning til Valgbarhedsnævnet, hvorfor sager om af-
sættelse og suspension af borgmestre, andre tilsvarende indehavere af et kommunalt hverv og
regionsrådsformænd fremover som noget nyt vil være omfattet af ombudsmandens virksom-
hed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 1, følger det, at den, der ved endelig dom
eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågæl-
dende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, ikke er valgbar, jf. § 101.
Med straf sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Af den kommunale og regionale valglovs § 101, hvortil der henvises, følger det, at indsigelse
mod en nyvalgt kandidats eller stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal forelægges
Valgbarhedsnævnet, der afgør, om den pågældende som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at såfremt et medlem af en kommunalbestyrelse hen-
holdsvis et regionsråd bliver straffet, skal dette indberettes til Valgbarhedsnævnet, der afgør,
om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed. For nærmere om den kommunale og
regionale valglovs § 101 henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.
For nærmere om Valgbarhedsnævnets praksis henvises til afsnit 3.1.2. i de almindelige be-
mærkninger.
Det fremgår endvidere af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 2, at en strafbar hand-
ling ikke kan medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen
eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget
fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede
domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Endelig fremgår det af lovens § 4, stk. 3, at opstilling som kandidat til kommunale og regionale
valg dog altid kan ske uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.
Det foreslås, at lovens § 4, stk. 1, ændres, således at der fastsættes objektive kriterier for, hvor-
når en person ikke er valgbar på grund af straf. Det foreslås, at en person, der ved endelig dom
er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf, ikke er valgbar. Det foreslås endvidere, at en
person, der ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffe-
lovens §§ 68-70, ikke er valgbar. Endelig foreslås det, at en person, der ved endelig dom eller
udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten efter færdselslovens § 126, ikke er
valgbar.
Med de foreslåede objektive kriterier for, hvornår en person ikke er valgbar, er der ikke længe-
re behov for, at Valgbarhedsnævnet skal træffe afgørelse om, hvorvidt en given straf fører til,
at en person må anses for i almindeligt omdømme at være uværdig til at være medlem af kom-
munale og regionale råd. Det vil følge direkte af den foreslåede bestemmelse, hvornår valgbar-
heden er fortabt på grund af straf. Som følge heraf foreslås det, at Valgbarhedsnævnet nedlæg-
ges. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.
Efter de foreslåede kriterier fortabes valgbarheden, hvis en person idømmes frihedsstraf, dvs.
både ved ubetinget og betinget fængselsstraf. En person, der dømmes til anbringelse i instituti-
on eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, vil ligeledes miste sin valgbarhed. Det svarer
til de gældende regler, hvoraf det følger, at foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70 side-
stilles med straf. Endelig vil en ubetinget frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 126
føre til, at valgbarheden fortabes. Færdselslovens § 126 omhandler ubetinget frakendelse af
23
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0024.png
førerretten til et motordrevet køretøj, der kræver kørekort, bortset fra lille knallert. Det foreslås,
at valgbarheden i alle de nævnte tilfælde fortabes med virkning fra datoen for den endelige
dom eller den udenretslige vedtagelse.
De foreslåede kriterier for fortabelse af valgbarhed på grund af straf er fastsat på baggrund af
en gennemgang af Valgbarhedsnævnets praksis gennem de seneste 15 år, idet disse kriterier i
meget vidt omfang følger nævnets praksis. For nærmere herom henvises til afsnit 3.1.2. i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at lovens § 4, stk. 2, videreføres med de ændringer, der følger af de foreslåede
ændringer i lovens § 4, stk. 1. Det foreslås derfor, at en straf som efter de gældende regler ikke
skal føre til tab af valgbarhed, når der er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet,
eftergivet eller bortfaldet, jf. dog den foreslåede § 101, stk. 5. Som efter de gældende regler
foreslås det, at fristen dog er 5 år, hvis der er tale om ubetinget fængsel på over 6 måneder eller
forvaring. Ved en dom om betinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten
beregnes perioden, hvor en person ikke er valgbar, fra datoen for den endelige dom. Ved en
udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af førerretten beregnes perioden, hvor en
person ikke er valgbar, fra datoen for den udenretslige vedtagelse. Det præciseres med de fore-
slåede regler, hvorledes perioden beregnes ved en dom for eller en udenretslig vedtagelse af en
ubetinget frakendelse af førerretten.
Som noget nyt foreslås det, at betinget fængselsstraf som en yderligere begrænsning ikke skal
føre til tab af valgbarhed ud over den funktionsperiode, hvor en person er dømt ved endelig
dom. Det vil dermed være datoen for den endelige dom, der er afgørende. En person, der
idømmes en betinget fængselsstraf, vil således alene fortabe sin valgbarhed i den funktionspe-
riode, hvor datoen for den endelige dom falder. Dette vil gøre sig gældende, uanset om perso-
nen på tidspunktet for den endelige dom er medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et
regionsråd eller ej. Et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd, der i den
funktionsperiode, som den pågældende er valgt for, idømmes en betinget fængselsstraf, udtræ-
der af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet fra datoen for den endelige dom, da
valgbarheden er fortabt fra dette tidspunkt. Såfremt den pågældende ved næstkommende valg
opnår valg, kan vedkommende indtræde fra funktionsperiodens begyndelse, uanset at der ikke
er forløbet 3 år fra datoen for den endelige dom. Tilsvarende vil en person, der på et tidspunkt,
hvor vedkommende ikke er medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd,
idømmes en betinget fængselstraf, kunne indtræde fra næstkommende funktionsperiodes be-
gyndelse, hvis vedkommende efterfølgende opnår valg, uanset at fristen på 3 år fra datoen for
den endelige dom ikke er forløbet.
I overensstemmelse med den gældende bestemmelse i den kommunale og regionale valglovs §
4, stk. 3, foreslås det, at opstilling som kandidat til de kommunale og regionale valg altid kan
ske uanset manglende valgbarhed på grund af straf. Selv om det efter de foreslåede regler
umiddelbart kan konstateres, om en person ikke er valgbar på grund af straf, og dette således
ikke forudsætter Valgbarhedsnævnets stillingtagen, forhindrer dette ikke, at vedkommende kan
stille op til de kommunale og regionale valg. Dette gælder uanset typen af straf og straffens
længde. Er en person, der opnår valg, ikke valgbar på grund af straf, kan den pågældende ikke
indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Forløber perioden, hvor den pågæl-
dende ikke er valgbar, inden for funktionsperioden, foreslås det imidlertid som noget nyt, at
den pågældende kan indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet på det tids-
punkt. For nærmere om muligheden for at indtræde på et senere tidspunkt henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 2
Af den kommunale og regionale valglovs § 100, stk. 1, følger det, at såfremt et medlem mister
sin valgbarhed, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, jf.
dog § 102. Dette gør sig således også gældende, såfremt et medlem mister sin valgbarhed på
grund af straf.
24
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0025.png
Det foreslås som noget nyt, at et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd,
der mister sin valgbarhed på grund af straf, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen henholds-
vis regionsrådet, hvis den periode, hvor valgbarheden er fortabt, forløber inden for den funkti-
onsperiode, som vedkommende er valgt for, jf. den foreslåede affattelse af lovens § 101, stk. 5,
ved lovforslagets § 2, nr. 3. Som følge heraf er der af lovtekniske grunde behov for at indsætte
en undtagelse til bestemmelsen i lovens § 100, stk. 1.
Det foreslås derfor, at den kommunale og regionale valglovs § 100, stk. 1, ændres, således at
det fremover fremgår, at såfremt et medlem mister sin valgbarhed, udtræder medlemmet af
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, jf. dog § 101, stk. 5, og § 102.
For nærmere om muligheden for at genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-
rådet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 3
Af den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 1, følger det, at såfremt et medlem af en
nyvalgt kommunalbestyrelse henholdsvis et nyvalgt regionsråd gør gældende, at et andet ny-
valgt medlem ikke er valgbar på grund af straf, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-
rådet forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet. Valgbarhedsnævnet afgør herefter, om
den pågældende som følge heraf har mistet sin valgbarhed. Af lovens § 101, stk. 2, følger det,
at en sådan indsigelse skal fremsættes senest 3 måneder efter valgdagen.
Det fremgår endvidere af den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 3, at indsigelse
mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 2 måneder efter det
første møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, som stedfortræderen er indkaldt
til.
Endelig fremgår det af den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 4, at såfremt et med-
lem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd bliver straffet, skal kommunalbesty-
relsen henholdsvis regionsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om med-
lemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed. Der er efter denne bestemmelse således tale
om straf, som overgår et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd i løbet af
funktionsperioden.
Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at der ved en ændring
af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 1, fastsættes objektive kriterier for, hvornår
en person ikke er valgbar på grund af straf. Efter de foreslåede kriterier fortabes valgbarheden,
hvis en person idømmes frihedsstraf, dvs. både ved ubetinget og betinget fængselsstraf, hvis en
person dømmes til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, eller
hvis en person ubetinget frakendes førerretten efter færdselslovens § 126. Valgbarheden forta-
bes med virkning fra datoen for den endelige dom eller den udenretslige vedtagelse. Som følge
heraf er der ikke længere behov for, at Valgbarhedsnævnet skal træffe afgørelse om, hvorvidt
en given straf fører til, at en person må anses for i almindeligt omdømme at være uværdig til at
være medlem af kommunale og regionale råd.
På baggrund af de ovennævnte foreslåede lovændringer foreslås det i
stk. 1,
at såfremt et med-
lem af en nyvalgt kommunalbestyrelse henholdsvis et nyvalgt regionsråd på valgdagen ikke er
valgbar på grund af straf, skal medlemmet forud for det konstituerende møde underrette borg-
mesteren henholdsvis regionsrådsformanden herom. Underretningen skal gives til borgmeste-
ren henholdsvis regionsrådsformanden i den aktuelle funktionsperiode.
Tilsvarende foreslås det i
stk. 2,
at såfremt et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et
regionsråd mister sin valgbarhed på grund af straf efter valgdagen eller i funktionsperioden,
skal medlemmet underrette borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden om dette. Under-
retningen skal ske senest forud for det førstkommende møde i kommunalbestyrelsen henholds-
vis regionsrådet eller udvalg. Er den pågældende medlem af et udvalg, hvor der afholdes møde
før det førstkommende møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, skal underret-
25
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0026.png
ningen ske forud for udvalgsmødet. Underretning skal gives til den på tidspunktet for underret-
ningen siddende borgmester henholdsvis regionsrådsformand. I tilfælde, hvor et medlem straf-
fes efter valgdagen, men inden funktionsperioden, som medlemmet er valgt for, er begyndt,
skal underretning således gives til borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden i den aktu-
elle funktionsperiode.
Det bemærkes, at et medlems manglende overholdelse af pligten til at give underretning om, at
vedkommende ikke er valgbar på grund af straf, ikke medfører, at eventuelle beslutninger truf-
fet af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i en periode, hvor kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet ikke er bekendt med medlemmets manglende valgbarhed, er ugyldige
som følge heraf. Manglende overholdelse af underretningspligten medfører dog, at tidspunktet,
hvor den pågældende eventuelt kan genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-
rådet, vil blive udskudt. Se nærmere herom nedenfor i stk. 5.
Det foreslås i
stk. 3,
at når borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden får underretning
om, at et medlem har mistet sin valgbarhed på grund af straf, skal borgmesteren henholdsvis
regionsrådsformanden underrette medlemmet og de øvrige medlemmer af kommunalbestyrel-
sen henholdsvis regionsrådet herom. Dette gør sig gældende både i de tilfælde, hvor et medlem
i overensstemmelse med de foreslåede regler selv har givet underretning om, at den pågælden-
de ikke er valgbar på grund af straf, og i de tilfælde, hvor borgmesteren henholdsvis regions-
rådsformanden på anden måde har fået kendskab hertil.
Det bemærkes, at borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden ved underretning om, at et
medlem har fortabt sin valgbarhed på grund af straf, alene skal konstatere, om valgbarheden i
overensstemmelse med medlemmets underretning er fortabt. Valgbarheden fortabes med virk-
ning fra datoen for den endelige dom eller den udenretslige vedtagelse. Borgmesteren hen-
holdsvis regionsrådsformanden skal således ikke foretage en skønsmæssig vurdering af, hvor-
vidt et medlem har fortabt sin valgbarhed, da dette vil følge direkte af de lovfæstede kriterier
for, hvornår man ikke er valgbar på grund af straf, sammenholdt med den endelige dom eller
den udenretslige vedtagelse. Har medlemmet ved sin underretning ikke forelagt dokumentation
for den endelige dom eller den udenretslige vedtagelse, har kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet mulighed for at indhente en straffeattest efter reglerne i bekendtgørelse nr. 881 af
4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalre-
gisteret).
Som nævnt fortabes valgbarheden med virkning fra datoen for den endelige dom eller den
udenretslige vedtagelse. Har et nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-
rådet senest på det konstituerende møde mistet sin valgbarhed på grund af straf, foreslås det
som konsekvens heraf i
stk. 4, 1. pkt.,
at medlemmet ikke indtræder i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet. Er det på et tidspunkt forud for det konstituerende møde således
konstateret, at et nyvalgt medlem ikke er valgbar på grund af straf og dermed ikke kan indtræ-
de, indkaldes stedfortræderen til det konstituerende møde.
Tilsvarende foreslås det i
stk. 4, 2. pkt.,
at såfremt et medlem af en kommunalbestyrelse hen-
holdsvis et regionsråd efter det konstituerende møde mister sin valgbarhed på grund af straf,
udtræder det pågældende medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Med-
lemmet udtræder således fra tidspunktet, hvor valgbarheden fortabes, dvs. fra datoen for den
endelige dom eller den udenretslige vedtagelse. Der skal derfor indkaldes en stedfortræder efter
reglerne i den kommunale og regionale valglovs § 104.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 5, 1. pkt.,
at et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis
et regionsråd, der har mistet sin valgbarhed på grund af straf, efter begæring kan indtræde i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når perioden, hvor valgbarheden er fortabt, er
forløbet, og den pågældende igen er valgbar. I det tilfælde udtræder stedfortræderen. Medlem-
met kan således indtræde, når der er forløbet den periode, som er fastsat i den kommunale og
regionale valglovs § 4, stk. 2, som ændret ved lovforslagets § 2, nr. 1. Der skal således være
forløbet en periode på 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er
der tale om ubetinget fængsel på over 6 måneder eller forvaring, er valgbarheden dog fortabt i
26
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0027.png
en periode på 5 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. En dom om
betinget fængselsstraf medfører dog ikke tab af valgbarhed ud over den funktionsperiode, in-
den for hvilken datoen for den endelige dom falder, jf. den foreslåede bestemmelse i kommu-
nale og regionale valglovs § 4, stk. 2, sidste pkt. Det foreslås imidlertid, at i tilfælde, hvor et
medlem ikke giver rettidig underretning om, at vedkommende har mistet sin valgbarhed på
grund af straf, udskydes tidspunktet for, hvornår medlemmet kan indtræde. Se nærmere herom
nedenfor. For nærmere om perioden for fortabelse af valgbarhed henvises til lovforslagets § 2,
nr. 1, og til afsnit 3.2.3. i de almindelige bemærkninger.
De foreslåede regler om, at et medlem kan indtræde, når den pågældende igen er valgbar, for-
udsætter dog, at medlemmet har fremsat begæring herom. Begæringen skal fremsættes over for
borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden senest 1 måned efter modtagelsen af borgme-
sterens henholdsvis regionsrådsformandens underretning om, at medlemmet har mistet sin
valgbarhed på grund af straf, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt. Derved kan den
stedfortræder, som indtræder i den mellemliggende periode, indrette sig herefter.
Et nyvalgt medlem, der ikke kan indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet,
fordi vedkommende ikke er valgbar på grund af straf, vil således efter begæring kunne indtræ-
de i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når perioden, hvor valgbarheden er for-
tabt, er forløbet. Er der anledning til tvivl om, hvornår den pågældende igen er valgbar, vil det
være op til den pågældende at dokumentere dette over for borgmesteren henholdsvis regions-
rådsformanden. Det bemærkes i øvrigt, at en dom om betinget frihedsstraf efter de foreslåede
regler ikke medfører tab af valgbarhed ud over den funktionsperiode, hvor den pågældende er
dømt. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, og afsnit
3.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Et medlem, der er udtrådt af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, fordi vedkom-
mende ikke er valgbar på grund af straf, vil således tilsvarende efter begæring kunne genind-
træde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når perioden, hvor valgbarheden er
fortabt, er forløbet. Dette vil dog alene være aktuelt i en situation, hvor et medlem idømmes en
straf, der fører til tab af valgbarhed, på et tidspunkt, der ligger tidligt i funktionsperioden, og
hvor straffen er forholdsvis kort, således at perioden på 3 år, efter at straffen er udstået, ophæ-
vet, eftergivet eller bortfaldet, forløber inden for funktionsperioden på 4 år. Er der anledning til
tvivl om, hvornår den pågældende igen er valgbar, vil det være op til den pågældende at doku-
mentere dette over for borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden.
Det foreslås endvidere i
stk. 5, 2. pkt.,
at i tilfælde, hvor et medlem af en kommunalbestyrelse
henholdsvis et regionsråd efter de foreslåede regler i stk. 1 og 2 ikke har givet rettidig under-
retning om, at vedkommende har mistet sin valgbarhed på grund af straf, kan det pågældende
medlem først indtræde, når der er forløbet en periode på 3 år henholdsvis 5 år, efter at straffen
er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet, med tillæg af den periode, hvor underretnings-
pligten ikke har været overholdt. Ved beregning af tillægsperioden tages der udgangspunkt i
det seneste tidspunkt, hvor underretning kunne gives rettidigt efter de foreslåede regler i stk. 1
og 2. Tillægsperioden udgør således perioden mellem seneste rettidige tidspunkt for underret-
ning frem til det tidspunkt, hvor medlemmet har givet underretning. Såfremt borgmesteren
henholdsvis regionsrådsformanden på anden måde end ved underretning fra medlemmet får
kendskab til, at den pågældende har mistet sin valgbarhed på grund af straf, regnes tillægsperi-
oden frem til dette tidspunkt. Det bemærkes, at de foreslåede regler finder anvendelse for såvel
nyvalgte medlemmer, der ikke kan indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet,
som for medlemmer, der er udtrådt af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet og heref-
ter ønsker at genindtræde. For nyvalgte medlemmer er udgangspunktet for beregning af til-
lægsperioden således datoen for det konstituerende møde, mens udgangspunktet for beregning
af tillægsperioden for medlemmer, der mister deres valgbarhed på grund af straf efter det kon-
stituerende møde, vil være datoen for førstkommende møde i kommunalbestyrelsen henholds-
vis regionsrådet eller førstkommende udvalgsmøde.
Det foreslås, at der for stedfortrædere fastsættes tilsvarende regler som for medlemmer, dog
således at en stedfortræder først skal give underretning om, at vedkommende ikke er valgbar på
27
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0028.png
grund af straf, når stedfortræderen indkaldes. Det foreslås derfor i
stk. 6, 1. pkt.,
at såfremt en
stedfortræder, der indkaldes ved et medlems forfald, ikke er valgbar på grund af straf, skal
stedfortræderen forud for det førstkommende møde, som stedfortræderen indkaldes til, under-
rette borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden herom. Der kan være anledning til at
indkalde en stedfortræder allerede til det konstituerende møde, såfremt det allerede på dette
tidspunkt er kendt, at et medlem ikke kan indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-
onsrådet, eller hvis et medlem har forfald. Efter de foreslåede regler skal stedfortræderen, så-
fremt denne er indkaldt til det konstituerende møde, ligesom almindelige medlemmer give
underretning forud for det konstituerende møde, hvis vedkommende ikke er valgbar på grund
af straf.
Er en stedfortræder ikke valgbar på grund af straf, foreslås det i stk. 6, 1. pkt., at stedfortræde-
ren udtræder af stedfortræderlisten. Herved skal en stedfortræder, der er nummer et på stedfor-
træderlisten, men som ikke er valgbar på grund af straf, ikke indkaldes gentagne gange i den
periode, hvor vedkommende ikke er valgbar. Stedfortræderen kan dog senere indtræde på sted-
fortræderlisten på ny. Se nærmere herom nedenfor.
Som når et medlem mister sin valgbarhed på grund af straf, skal borgmesteren henholdsvis
regionsrådsformanden alene konstatere, om valgbarheden i overensstemmelse med stedfortræ-
derens underretning er fortabt. Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden skal herefter
som foreslået i
stk. 6, 2. pkt.,
efter reglerne i stk. 3 underrette stedfortræderen og kommunalbe-
styrelsen henholdsvis regionsrådet om, at stedfortræderen ikke er valgbar på grund af straf.
Det foreslås tilsvarende som for medlemmer i
stk. 6, 3. pkt.,
at en stedfortræder på begæring
kan indtræde på stedfortræderlisten på ny, når perioden, hvor valgbarheden er fortabt, er forlø-
bet, og den pågældende igen er valgbar. Begæringen skal fremsættes senest 1 måned efter
modtagelsen af underretningen efter 2. pkt. fra borgmesteren henholdsvis regionsrådsforman-
den om, at stedfortræderen har mistet sin valgbarhed på grund af straf. Der vil dog ikke være
tale om, at en stedfortræder, der har mistet sin valgbarhed, kan fortrænge en anden stedfortræ-
der, der er indkaldt, når perioden, hvor stedfortræderen ikke er valgbar, er forløbet. Stedfortræ-
deren kan dog efterfølgende indkaldes som stedfortræder, hvis der på ny bliver behov for at
indkalde en stedfortræder. Endvidere forudsætter en stedfortræders genindtræden på stedfor-
træderlisten ligesom for almindelige medlemmer, at stedfortræderen fremsætter begæring her-
om senest 1 måned efter modtagelsen af borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens
underretning om, at stedfortræderen ikke er valgbar på grund af straf.
For stedfortrædere, der er indtrådt permanent i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet
efter reglerne i den kommunale og regionale valglovs § 104, fordi et medlem udtræder eller
dør, herunder fordi et medlem udtræder på grund af medlemmets manglende valgbarhed på
grund af straf, foreslås det i
stk. 7,
at de foreslåede regler for almindelige medlemmer i stk. 2,
stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., der vedrø-
rer nyvalgte medlemmer, finder efter sagens natur ikke anvendelse i denne situation. Der hen-
vises således til bemærkningerne til de foreslåede regler i stk. 2, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5
for medlemmer af kommunalbestyrelser henholdsvis regionsråd. De foreslåede regler i stk. 2,
stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 finder efter sagens natur alene anvendelse, så længe stedfortræ-
deren er indtrådt i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet som stedfortræder.
Til nr. 4
Af den kommunale og regionale valglovs § 105, stk. 1, fremgår det, at økonomi- og indenrigs-
ministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om fortabelse af
valgbarhed på grund af straf, jf. lovens § 4, for så vidt angår medlemskab af kommunale og
regionale råd samt andre offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommunalt eller
et regionalt råd.
Det fremgår endvidere af lovens § 105, stk. 2, at Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om
afsættelse og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt
28
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0029.png
hverv eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse,
jf., for så vidt angår regionsrådsformænd, tillige regionslovens § 38.
Sammensætningen af Valgbarhedsnævnet følger af lovens § 105, stk. 3, hvoraf fremgår, at
nævnet består af en formand og en næstformand, der beskikkes af økonomi- og indenrigsmini-
steren, og tre andre medlemmer, hvoraf Danske Regioner og KL hver udpeger et medlem, og
økonomi- og indenrigsministeren udpeger et medlem, der er kyndigt i forvaltningsret. Danske
Regioner og KL udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de to medlemmer, foreninger-
ne udpeger. Økonomi- og indenrigsministeren udpeger en stedfortræder for det medlem, der er
kyndigt i forvaltningsret. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at formanden ved beskikkel-
sen skal være landsdommer eller højesteretsdommer. Endelig fremgår det, at beskikkelserne og
udpegningen af medlemmer gælder for fire år regnet fra den 1. april i året efter valgåret.
Det følger af lovens § 105, stk. 4, at Valgbarhedsnævnets afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed. Det bemærkes endvidere, at Folketingets Ombudsmand i
praksis har anset sig for inkompetent over for Valgbarhedsnævnet på baggrund af nævnets
domstolslignende karakter, idet ombudsmandens virksomhed ikke omfatter domstolene eller
domstolslignende nævn, jf. ombudsmandslovens § 7, stk. 2.
Med de i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede objektive kriterier for, hvornår en person ikke er
valgbar, er der ikke længere behov for, at Valgbarhedsnævnet skal træffe afgørelse om, hvor-
vidt en given straf fører til, at en person må anses for i almindeligt omdømme at være uværdig
til at være medlem af kommunale og regionale råd. Det vil følge direkte af den foreslåede be-
stemmelse, hvornår valgbarheden er fortabt på grund af straf. Som følge heraf foreslås det, at
Valgbarhedsnævnet nedlægges.
Kompetencen i sager om afsættelse og suspension af borgmestre, andre tilsvarende indehavere
af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd overføres til Valgnævnet, der frembyder i alt
væsentligt tilsvarende retsgarantier. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og
§ 3.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 66 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse skal kommunalbestyrelsen i sager
om afsættelse af en borgmester for grov pligttilsidesættelse indgive en begrundet indstilling
herom til Valgbarhedsnævnet. Tilsvarende regler gælder ved afsættelse af et magistratsmedlem
og en udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse og mellemformstyre, jf.
bestemmelsens stk. 9, og for regionsrådsformænd, jf. regionslovens § 38.
Med dette lovforslag foreslås det, at Valgbarhedsnævnet nedlægges, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Der vil imidlertid fortsat være behov for, at sager om afsættelse og suspension af borgmestre,
andre tilsvarende indehavere af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd efter §§ 66 a-66 c
i lov om kommunernes styrelse kan indbringes for et uafhængigt nævn for at sikre en hurtig
afgørelse under betryggende former, herunder medvirken af en dommer.
Det foreslås derfor, at Valgbarhedsnævnets kompetence i disse sager overføres til Valgnævnet,
og at dette også gælder Valgbarhedsnævnets beføjelse efter § 66 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om
kommunernes styrelse.
De foreslåede regler vil tilsvarende gælde for et magistratsmedlem og en udvalgsformand i en
kommune med delt administrativ ledelse og mellemformstyre, jf. lov om kommunernes styrel-
se § 66 a, stk. 9, § 66 b, stk. 8 og § 66 c, stk. 9, og for en regionsrådsformand, jf. regionslovens
§ 38.
Valgnævnet har kompetence til at træffe afgørelse i visse sager om optagelse på valglisten til
folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg samt godkendelse af navne for
29
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0030.png
nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, og optagelse af
disse navne i Partinavneregisteret, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 1.
Valgnævnet nedsættes af økonomi- og indenrigsministeren og består af en formand, der skal
være landsdommer eller højesteretsdommer, og derudover af to medlemmer, hvoraf det ene
skal være kyndigt i statsforfatningsret. I sager om partinavne består nævnet af yderligere et
medlem, der er kyndigt i navne- og varemærkerettigheder, jf. i det hele folketingsvalglovens §
17, stk. 2.
Det foreslås således, at Valgnævnets kompetence udvides til også at omfatte afgørelse i sager
om afsættelse og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommu-
nalt hverv eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes
styrelse, jf. for så vidt angår regionsrådsformænd tillige regionslovens § 38. Der vil ikke være
behov for at ændre sammensætningen af Valgnævnet ved afgørelse af disse sager, og nævnet
vil dermed bestå af formanden og to andre medlemmer, hvoraf det ene er kyndigt i statsforfat-
ningsret.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Efter § 66 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse kan Valgbarhedsnævnet i
sager om afsættelse af en borgmester for grov pligttilsidesættelse, når dette er påkrævet, for-
lange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Borgme-
steren skal på vedkommendes begæring efter Valgbarhedsnævnets nærmere bestemmelse gives
lejlighed til mundtligt at forelægge sin sag for Valgbarhedsnævnet.
Efter § 66 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse vælger kommunalbestyrelsen, når Valgbar-
hedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgmesteren foreligger, et af sine medlemmer til
borgmester for den resterende del af funktionsperioden.
Efter § 66 a, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse ophører vederlaget til en afsat borgmester
med udgangen af den måned, hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om afsættelse af
borgmesteren.
Efter § 66 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen begære
over for Valgbarhedsnævnet, at en borgmester, der er sat under tiltale for et strafbart forhold
med en strafferamme på fængsel i 4 år eller derover, suspenderes.
Efter § 66 b, stk. 3, udpeger kommunalbestyrelsen, når Valgbarhedsnævnets afgørelse om
suspension foreligger, et af sine medlemmer til at fungere som borgmester.
Efter § 66 b stk. 7, 1. pkt., ophører vederlaget til en suspenderet borgmester med udgangen af
den måned, hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om suspension.
Efter § 66 c, stk. 6, 1. pkt., kan den borgmester, en kommunalbestyrelse har afsat med henvis-
ning til, at ni tiendedele af kommunalbestyrelsens samtlige medlemmer finder, at borgmesteren
i eller uden for sit hverv ikke har vist sig værdig til den agtelse og tillid, som hvervet kræver,
indbringe lovligheden af kommunalbestyrelsens vedtagelse for Valgbarhedsnævnet.
Efter § 66 c, stk. 7, genindtræder den afsatte borgmester for den resterende del af funktionspe-
rioden, såfremt Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om, at kommunalbestyrelsens afsættelse
ikke har været lovlig.
Tilsvarende regler gælder ved afsættelse af et magistratsmedlem og en udvalgsformand i en
kommune med delt administrativ ledelse og mellemformstyre, jf. lov om kommunernes styrel-
se § 66 a, stk. 9, § 66 b, stk. 8 og § 66 c, stk. 9. Tilsvarende regler gælder ved afsættelse af
regionsrådsformænd, jf. regionslovens § 38.
30
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0031.png
Med dette lovforslag foreslås det, at Valgbarhedsnævnet nedlægges, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Der vil imidlertid fortsat være behov for, at sager om afsættelse og suspension af borgmestre,
andre tilsvarende indehavere af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd efter §§ 66 a-66 c
i lov om kommunernes styrelse kan indbringes for et uafhængigt nævn for at sikre en hurtig
afgørelse under betryggende former, herunder medvirken af en dommer.
For at sikre, at sager om afsættelse og suspension af borgmestre, andre tilsvarende indehavere
af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd efter §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes sty-
relse kan indbringes for et uafhængigt nævn, foreslås det, at Valgbarhedsnævnets kompetence i
disse sager overføres til Valgnævnet, og at dette også gælder Valgbarhedsnævnets beføjelser
efter § 66 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., stk. 4 og stk. 5, § 66 b, stk. 1, 1. pkt., stk. 3 og stk. 7, 1. pkt.,
og § 66 c, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, i lov om kommunernes styrelse.
De foreslåede regler vil tilsvarende gælde for et magistratsmedlem og en udvalgsformand i en
kommune med delt administrativ ledelse og mellemformstyre, jf. lov om kommunernes styrel-
se § 66 a, stk. 9, § 66 b, stk. 8 og § 66 c, stk. 9, og for en regionsrådsformand, jf. regionslovens
§ 38.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 3, nr. 1.
Til nr. 3
Af bestemmelsen i § 66 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, fremgår det, at så-
fremt en borgmester, der er suspenderet efter reglerne i § 66 b, efterfølgende frifindes ved
endelig dom, hvis forfølgning opgives, eller hvis Valgbarhedsnævnet efter endelig dom eller
vedtagelse af bøde træffer afgørelse om, at den suspenderede borgmester må anses for valgbar,
genindtræder vedkommende i hvervet som borgmester i den resterende del af funktionsperio-
den.
Tilsvarende regler gælder ved afsættelse af et magistratsmedlem og en udvalgsformand i en
kommune med delt administrativ ledelse og mellemformstyre, jf. lov om kommunernes styrel-
se § 66 a, stk. 9, § 66 b, stk. 8 og § 66 c, stk. 9. Tilsvarende regler gælder ved afsættelse af
regionsrådsformænd, jf. regionslovens § 38.
Med dette lovforslag foreslås det, at Valgbarhedsnævnet nedlægges, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Der vil imidlertid fortsat være behov for, at sager om afsættelse og suspension af borgmestre,
andre tilsvarende indehavere af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd efter §§ 66 a-66 c
i lov om kommunernes styrelse kan indbringes for et uafhængigt nævn for at sikre en hurtig
afgørelse under betryggende former, herunder medvirken af en dommer.
Det foreslås som konsekvens heraf, at formuleringen af bestemmelsen i § 66 b, stk. 5, 1. pkt.,
ændres, således at det af bestemmelsen fremgår, at hvis forfølgning i forhold til den suspende-
rede borgmester opgives, hvis vedkommende frifindes ved endelig dom, eller hvis vedkom-
mende efter endelig dom eller udenretslig vedtagelse fortsat er valgbar efter de foreslåede reg-
ler i § 4, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, genindtræder vedkommende i hvervet
som borgmester i den resterende del af funktionsperioden.
De foreslåede regler vil tilsvarende gælde for et magistratsmedlem og en udvalgsformand i en
kommune med delt administrativ ledelse og mellemformstyre, jf. lov om kommunernes styrel-
se § 66 a, stk. 9, § 66 b, stk. 8 og § 66 c, stk. 9, og for en regionsrådsformand, jf. regionslovens
§ 38.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, og § 3, nr. 1.
Til § 4
31
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0032.png
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2018. Lovens ikrafttræden falder således sam-
men med, at beskikkelserne af de nuværende medlemmer af Valgbarhedsnævnet udløber, jf.
den kommunale og regionale valglovs § 105, stk. 3, sidste pkt.
Til § 5
Til stk. 1
For det første foreslås det i
stk. 1, 1. pkt.,
at de nye regler finder anvendelse på spørgsmål om
fortabelse af valgbarhed på grund af straf, der er idømt eller vedtaget efter lovens ikrafttræden.
For det andet foreslås det i
stk. 1, 2. pkt.,
at de nye regler finder anvendelse på spørgsmål om
fortabelse af valgbarhed på grund af straf, der er idømt eller vedtaget forud for lovens ikraft-
træden, men hvor spørgsmålet om fortabelse af valgbarhed som følge af straffen ikke er ind-
bragt for Valgbarhedsnævnet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
For det tredje foreslås det i
stk. 1, 3. pkt.,
at de nye regler finder anvendelse på spørgsmål om
fortabelse af valgbarhed på grund af straf, der er indbragt for Valgbarhedsnævnet på tidspunk-
tet for lovens ikrafttræden, men hvor nævnet ikke har truffet afgørelse.
Det foreslås tilsvarende i
stk. 1, 4. pkt.,
at de nye regler finder anvendelse på spørgsmål om
afsættelse og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt
hverv eller en regionsrådsformand, der er indbragt for Valgbarhedsnævnet på tidspunktet for
lovens ikrafttræden, men hvor nævnet ikke har truffet afgørelse.
Med de ovennævnte overgangregler sikres det, at alle spørgsmål om fortabelse af valgbarhed,
afsættelse og suspension efter lovens ikrafttræden skal vurderes efter de nye regler. Dette gæl-
der således også spørgsmål om fortabelse af valgbarhed, afsættelse og suspension i sager, der
er opstået før lovens ikrafttræden.
Til stk. 2
Det foreslås i
stk. 2,
at i sager, hvor Valgbarhedsnævnet forud for de nye reglers ikrafttræden
har truffet afgørelse om, at et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd ikke er
valgbar, kan den pågældende, hvis den pågældende har opnået valg ved de kommunale og
regionale valg den 21. november 2017, inden for en frist på 1 måned fra de nye reglers ikraft-
træden begære at få sin sag bedømt efter de nye regler. Begæringen skal indgives til borgme-
steren henholdsvis regionsrådsformanden senest 1 måned fra de nye reglers ikrafttræden. Er
den pågældende valgbar efter de nye objektive kriterier, indtræder vedkommende i kommunal-
bestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens
opgave bliver alene at konstatere, om vedkommende er valgbar efter de nye objektive kriterier.
De nye regler om fortabelse af valgbarhed på grund af straf vil få virkning kort tid inde i funk-
tionsperioden for kommunalbestyrelser og regionsråd, der er blevet valgt den 21. november
2017, og hvis funktionsperiode begynder den 1. januar 2018. Med muligheden for at få sin
valgbarhed bedømt efter de nye regler kan det sikres, at der ikke opstår store forskelle i, hvor-
dan spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf bedømmes inden for samme funk-
tionsperiode.
32
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0033.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1426 af 8. december 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 17.
Økonomi- og indenrigsministeren ned-
sætter et valgnævn, der træffer afgørelse om
1) optagelse på valglisten efter § 16, stk. 2,
2) optagelse på valglisten til folkeafstemnin-
ger efter § 96 b,
3) optagelse på valglisten til Europa-
Parlamentsvalg efter § 14 b i lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet,
4) godkendelse af navne for nye partier, der
ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk.
2 og 3, og § 13, stk. 3, eller Europa-
Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og 3, og § 12 i
lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, og
5) optagelse i Partinavneregistret, jf. § 13, stk.
4.
Stk. 2-9.
---
1.
I
§ 17, stk. 1, nr. 4,
ændres »Europa-
Parlamentet, og« til: »Europa-Parlamentet,«.
2.
I
§ 17, stk. 1, nr. 5,
ændres »jf. § 13, stk.
4.« til: »jf. § 13, stk. 4, og«.
3.
I
§ 17, stk. 1,
indsættes som
nr. 6:
»6) afsættelse og suspension af en borg-
mester eller anden tilsvarende indehaver af et
kommunalt hverv eller en regionsrådsformand
efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommu-
nernes styrelse og for så vidt angår regions-
rådsformænd tillige regionslovens § 38.«
§2
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1089 af 26. september
2017, foretages følgende ændringer:
§ 4.
Den, der ved endelig dom eller vedtagelse
af bøde er straffet for en handling, der i al-
mindeligt omdømme gør den pågældende
uværdig til at være medlem af kommunale og
regionale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med
straf sidestilles foranstaltninger efter straffe-
lovens §§ 68-70.
Stk. 2.
En strafbar handling kan ikke med-
føre tab af valgbarhed, når der på valgdagen
er forløbet 3 år, efter at straffen eller foran-
staltningen er udstået, ophævet, eftergivet
eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel
på over 6 måneder, eller er der idømt forva-
ring, er fristen dog 5 år. Ved betingede dom-
me og bødestraffe regnes fristen fra datoen på
den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Stk. 3.
Opstilling som kandidat til valget
1.
§ 4
affattes således:
Ȥ
4.
Følgende personer er uanset § 3 ikke
valgbare på grund af straf, jf. dog stk. 2 og 3:
4) En person, der ved endelig dom er idømt
en ubetinget eller betinget fængselsstraf,
5) en person, der ved endelig dom er dømt til
anbringelse i institution eller til forvaring
efter straffelovens §§ 68-70, og
6) en person, der ved endelig dom eller uden-
retslig vedtagelse ubetinget er frakendt fø-
rerretten efter færdselslovens § 126.
Stk. 2.
En straf, jf. stk. 1, medfører ikke
tab af valgbarhed, når der er forløbet 3 år,
efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet
eller bortfaldet, jf. dog § 101, stk. 5. Er straf-
fen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller
er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år.
33
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0034.png
kan dog altid ske uanset indsigelser om mang-
lende valgbarhed på grund af straf.
Ved en dom om betinget fængselsstraf eller
ubetinget frakendelse af førerretten regnes
fristen fra datoen for den endelige dom. Ved
en udenretslig vedtagelse af en ubetinget
frakendelse af førerretten regnes fristen fra
datoen for den udenretslige vedtagelse. En
dom om betinget fængselsstraf medfører dog
ikke tab af valgbarhed ud over den funktions-
periode, inden for hvilken datoen for den
endelige dom falder.
Stk. 3.
Opstilling som kandidat til valget
kan dog altid ske uanset manglende valgbar-
hed på grund af straf.«
2.
I
§ 100, stk. 1,
ændres »jf. dog § 102« til:
»jf. dog § 101, stk. 5, og § 102«.
§ 100.
Mister et medlem sin valgbarhed, ud-
træder medlemmet af kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, jf. dog § 102.
Stk. 2.
---
§ 101.
Gør et medlem af den nyvalgte kom-
munalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte
regionsråd gældende, at en kandidat på grund
af straf ikke er valgbar, skal kommunalbesty-
relsen henholdsvis regionsrådet forelægge
spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105,
der afgør, om medlemmet som følge heraf har
mistet sin valgbarhed.
Stk. 2.
Indsigelse mod en valgt kandidats
valgbarhed på grund af straf skal fremsættes
senest 3 måneder efter valgdagen.
Stk. 3.
Indsigelse mod en stedfortræders
valgbarhed på grund af straf skal fremsættes
senest 2 måneder efter det første møde i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det, som stedfortræderen er indkaldt til.
Stk. 4.
Bliver et medlem straffet, skal
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det indberette dette til Valgbarhedsnævnet,
der afgør, om medlemmet som følge heraf har
mistet sin valgbarhed.
3.
§ 101
affattes således:
Ȥ
101.
Er et medlem af den nyvalgte
kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte
regionsråd på valgdagen ikke valgbar på
grund af straf, jf. § 4, skal medlemmet forud
for det konstituerende møde underrette borg-
mesteren henholdsvis regionsrådsformanden
herom.
Stk. 2.
Mister et medlem af kommunalbe-
styrelsen henholdsvis regionsrådet efter valg-
dagen eller i funktionsperioden sin valgbar-
hed på grund af straf, jf. § 4, skal medlemmet
senest forud for det førstkommende møde i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det eller udvalg underrette borgmesteren
henholdsvis regionsrådsformanden herom.
Stk. 3.
Har et medlem af kommunalbesty-
relsen henholdsvis regionsrådet mistet sin
valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, og får
borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-
manden kendskab hertil, underretter borgme-
steren henholdsvis regionsrådsformanden
medlemmet og de øvrige medlemmer af
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det herom.
Stk. 4.
Har et nyvalgt medlem af kommu-
nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet se-
nest på det konstituerende møde mistet sin
valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, indtræder
medlemmet ikke i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet. Har et medlem af
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det efter det konstituerende møde mistet sin
valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, udtræder
medlemmet af kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet.
Stk. 5.
Har et medlem af kommunalbesty-
relsen henholdsvis regionsrådet mistet sin
valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, stk. 1,
indtræder medlemmet i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, når der er forløbet
34
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0035.png
den i § 4, stk. 2, nævnte periode, såfremt
medlemmet over for borgmesteren henholds-
vis regionsrådsformanden har fremsat begæ-
ring herom senest 1 måned efter modtagelsen
af den i stk. 3 nævnte underretning fra borg-
mesteren henholdsvis regionsrådsformanden.
Er underretning ikke givet rettidigt, jf. stk. 1
og 2, indtræder medlemmet dog først i kom-
munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet,
når der efter udløbet af den i § 4, stk. 2,
nævnte periode er forløbet en periode, der
svarer til perioden fra det seneste tidspunkt,
hvor underretning kunne gives rettidigt, jf.
stk. 1 og 2, til det tidspunkt, hvor medlemmet
har givet underretningen, eller hvor borgme-
steren henholdsvis regionsrådsformanden på
anden måde har fået kendskab til, at ved-
kommende har mistet sin valgbarhed på
grund af straf.
Stk. 6.
Er en stedfortræder, der ikke er ind-
trådt efter § 104, ikke valgbar på grund af
straf, jf. § 4, skal stedfortræderen forud for
det førstkommende møde, hvortil stedfortræ-
deren indkaldes, underrette borgmesteren
henholdsvis regionsrådsformanden herom og
udtræde af stedfortræderlisten, jf. § 91.
Borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-
manden underretter efter reglerne i stk. 3
stedfortræderen og kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet herom. Når der er
forløbet den i § 4, stk. 2, nævnte periode,
indtræder stedfortræderen på ny på stedfor-
træderlisten, såfremt stedfortræderen har
fremsat begæring herom senest 1 måned efter
modtagelsen af den i 2. pkt. nævnte underret-
ning fra borgmesteren henholdsvis regions-
rådsformanden.
Stk. 7.
For en stedfortræder, der er indtrådt
efter § 104, og som mister sin valgbarhed på
grund af straf, jf. § 4, finder stk. 2, stk. 3, stk.
4, 2. pkt., og stk. 5 tilsvarende anvendelse.«
§ 105.
Økonomi- og indenrigsministeren
nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer
afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valg-
barhed på grund af straf, jf. § 4, for så vidt
angår medlemskab af kommunale og regiona-
le råd samt andre offentlige hverv, der er
betinget af valgbarhed til et kommunalt eller
et regionalt råd.
Stk. 2.
Valgbarhedsnævnet træffer afgørel-
se om afsættelse og suspension af en borgme-
ster eller anden tilsvarende indehaver af et
kommunalt hverv eller en regionsrådsformand
efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommu-
nernes styrelse, jf., for så vidt angår regions-
rådsformænd, tillige regionslovens § 38.
Stk. 3.
Valgbarhedsnævnet består af 1 for-
mand og 1 næstformand, der beskikkes af
økonomi- og indenrigsministeren, og 3 andre
4.
§ 105
ophæves.
35
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0036.png
medlemmer, hvoraf Danske Regioner og KL
hver udpeger 1 medlem, og økonomi- og
indenrigsministeren udpeger 1 medlem, der er
kyndigt i forvaltningsret. Danske Regioner og
KL udpeger endvidere en stedfortræder for
hvert af de 2 medlemmer, foreningerne udpe-
ger. Økonomi- og indenrigsministeren udpe-
ger en stedfortræder for det medlem, der er
kyndigt i forvaltningsret. Formanden skal ved
beskikkelsen være landsdommer eller højeste-
retsdommer. Beskikkelserne og valgene gæl-
der for 4 år regnet fra den 1. april i året efter
valgåret.
Stk. 4.
Nævnets afgørelser kan ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
§3
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1571 af 19. december
2017, foretages følgende ændringer:
§ 66 a.
Tilsidesætter borgmesteren forsætligt
eller groft uagtsomt en pligt, som påhviler den
pågældende i medfør af denne lov, kan borg-
mesteren afsættes, hvis pligttilsidesættelsen er
særlig grov. Kommunalbestyrelsen indgiver
en begrundet indstilling herom til det valgbar-
hedsnævn, der er nedsat i medfør af lov om
kommunale og regionale valg. Finder nævnet,
at betingelserne herfor er opfyldt, træffer
nævnet afgørelse om, at borgmesteren afsæt-
tes.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Valgbarhedsnævnet kan, når dette er
påkrævet, forlange, at der optages retsligt
forhør i overensstemmelse med retsplejelo-
vens § 1018. Borgmesteren skal på vedkom-
mendes begæring efter nævnets nærmere
bestemmelse gives lejlighed til mundtligt at
forelægge sin sag for Valgbarhedsnævnet.
Stk. 4.
Når der foreligger en afgørelse i
Valgbarhedsnævnet efter stk. 1 om afsættelse
af borgmesteren, vælger kommunalbestyrel-
sen et af sine medlemmer til borgmester for
den resterende del af funktionsperioden efter
reglerne i § 24, stk. 1.
Stk. 5.
Vederlaget til en afsat borgmester
ophører med udgangen af den måned, hvor
Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om
afsættelse efter stk. 1.
Stk. 6.
Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendel-
se for et magistratsmedlem og en udvalgsfor-
mand i en kommune, der styres efter reglerne
i både § 64 a og § 65. Det tilkommer dog den
valggruppe i kommunalbestyrelsen, der har
udpeget det afsatte medlem, at genbesætte
hvervet.
1.
I
§ 66 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »det valg-
barhedsnævn, der er nedsat i medfør af lov
om kommunale og regionale valg« til: »det
valgnævn, der er nedsat i medfør af lov om
valg til Folketinget«.
2.
I
§ 66 a, stk. 3, 1.
og
2. pkt., § 66 a, stk. 4
og
5, § 66 b, stk. 1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66
b, stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk. 6, 1. pkt.,
og
§ 66
c, stk. 7,
ændres »Valgbarhedsnævnet« til:
»Valgnævnet«.
36
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0037.png
§ 66 b.
Tiltales en borgmester for et strafbart
forhold, der efter lovgivningen kan medføre
fængsel i 4 år eller derover, kan kommunalbe-
styrelsen begære over for Valgbarhedsnævnet,
at borgmesteren suspenderes. Hvis en dom-
fældelse for lovovertrædelsen vil medføre tab
af borgmesterens valgbarhed og suspension
ikke kan anses for betænkelig, træffer nævnet
afgørelse om suspension. Suspensionen gæl-
der, indtil borgmesteren udtræder af kommu-
nalbestyrelsen, jf. stk. 4, eller genindtræder
som borgmester, jf. stk. 5.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Når der foreligger en afgørelse i
Valgbarhedsnævnet efter stk. 1 om suspension
af borgmesteren, udpeger kommunalbestyrel-
sen efter reglerne i § 24, stk. 1, et af sine med-
lemmer til at fungere som borgmester.
Stk. 4. ---
Stk. 5.
Frifindes den suspenderede borg-
mester ved endelig dom, opgives forfølgning,
eller træffer Valgbarhedsnævnet efter endelig
dom eller vedtagelse af bøde afgørelse om, at
den suspenderede borgmester må anses for
valgbar, genindtræder vedkommende i hver-
vet i den resterende del af funktionsperioden.
Borgmesteren genindtræder dog først efter en
frifindende dom i landsretten, når den ordinæ-
re frist for ansøgning om tilladelse til anke til
Højesteret er udløbet, uden at ansøgning her-
om forinden er indgivet, eller, hvis ansøgning
herom forinden er indgivet, når borgmesteren
er endeligt frifundet.
Stk. 6.
---
Stk.7.
Vederlaget til en suspenderet borg-
mester ophører med udgangen af den måned,
hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om
suspension. Genindtræder den suspenderede
borgmester i sit hverv, jf. stk. 5, har vedkom-
mende krav på efterbetaling af borgmesterve-
derlaget for suspensionsperioden.
Stk. 8.
---
§ 66 c.
---
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
Den afsatte borgmester kan indbringe
lovligheden af kommunalbestyrelsens vedta-
gelse efter stk. 1 for Valgbarhedsnævnet.
Klage skal indgives til nævnet senest 14 dage
efter kommunalbestyrelsens 2. behandling af
forslag om afsættelse.
Stk. 7.
Træffer Valgbarhedsnævnet afgørelse
om, at vedtagelsen efter stk. 1 ikke har været
lovlig, genindtræder den afsatte borgmester
for den resterende del af funktionsperioden.
Stk. 8-9.
---
3.
§ 66 b, stk. 5, 1. pkt.,
affattes således:
»Opgives forfølgning i forhold til den su-
spenderede borgmester, frifindes vedkom-
mende ved endelig dom, eller er vedkom-
mende efter endelig dom eller udenretslig
vedtagelse fortsat valgbar, jf. § 4, stk. 1, i lov
om kommunale og regionale valg, genindtræ-
der vedkommende i hvervet i den resterende
del af funktionsperioden.«
§4
Loven træder i kraft den 1. april 2018.
37
L 137 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast, fra økonomi- og indenrigsministeriet
1858795_0038.png
§5
Stk. 1.
Loven finder anvendelse på
spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på
grund af straf, der er idømt eller vedtaget efter
lovens ikrafttræden. Loven finder anvendelse
på spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på
grund af straf, der er idømt eller vedtaget
forud for lovens ikrafttræden, men hvor
spørgsmålet på tidspunktet for lovens ikraft-
træden ikke er indbragt for Valgbarhedsnæv-
net. Loven finder anvendelse på spørgsmål
om fortabelse af valgbarhed på grund af straf,
der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er
indbragt for, men ikke afgjort af Valgbar-
hedsnævnet. Loven finder anvendelse på
spørgsmål om afsættelse og suspension af en
borgmester eller anden tilsvarende indehaver
af et kommunalt hverv eller en regionsråds-
formand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om
kommunernes styrelse og for så vidt angår
regionsrådsformænd tillige regionslovens §
38, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden
er indbragt for, men ikke afgjort af Valgbar-
hedsnævnet.
Stk. 2.
Har Valgbarhedsnævnet forud for
lovens ikrafttræden truffet afgørelse om, at et
medlem af en kommunalbestyrelse henholds-
vis et regionsråd har mistet sin valgbarhed på
grund af straf, kan det pågældende medlem
fremsætte begæring om, at spørgsmålet om
fortabelse af valgbarhed på grund af straf
bedømmes på ny efter denne lov. Begæring
herom skal indgives til borgmesteren hen-
holdsvis regionsrådsformanden senest den 1.
maj 2018.
38