Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 134
Offentligt
1875253_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-04-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCGM
Sagsnr.: 1601466
Dok. nr.: 571574
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (L 134
Forslag til tatoveringslov) til sundhedsministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 6:
”I
forlængelse af Dansk Tatovør Laugs foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget den
13. marts 2018, jf. L 134
bilag 4, bedes ministeren redegøre for, hvorfor man har
valgt i lovforslaget at fokusere på det sted, hvor tatoveringen foregår, i stedet for på
tatovøren? Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for den økonomiske betyd-
ning af den valgte fremgangsmåde.”
Svar:
I forhold til hvorfor man har valgt i lovforslaget at fokusere på det sted, hvor tatove-
ringen foregår, i stedet for på tatovøren, kan jeg henvise til Sundheds- og Ældremini-
steriets høringsnotat til L 134
Forslag til tatoveringslov, afsnit 3.1., hvoraf følgende
fremgår:
”Der
findes ikke en formel eller anerkendt uddannelse med henblik på udøvelse af ta-
toveringer. Sundheds- og Ældreministeriet vurderer derfor, at en registrering af en-
keltpersoner hos Sikkerhedsstyrelsen ikke vil kunne være udtryk for, at de registre-
rede har kvalifikationer til at tatovere, eller at de registrerede udfører tatovering med
en bestemt kvalitet eller mindre risikabelt. Der lægges derfor i lovforslaget op til, at
det er ejeren af tatoveringsstedet, der udbyder tatoveringsydelsen, der er ansvarlig
for, at stedet er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen, og for at stedet lever op til kra-
vene i lovforslaget. Der er derfor ikke lagt op til, at registreringen skal indeholde op-
lysninger om tilknyttede tatovører.”
Da der ikke er fundet grundlag for at registrere den enkelte tatovør, har Sundheds- og
Ældreministeriet ikke foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved
henholdsvis at registrere tatoveringssteder og tatovører.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Charlotte Magnéli