Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdigheds-
krænkelse og digitale sexkrænkelser) (L 115):
”Vil ministeren kommentere Trine Baumbachs artikel ”Om ret-
ten til privatliv og Straffelovrådets betænkning om freds- og
ærekrænkelser” fra Tidsskrift for Kriminalret (TFK
2017.376)?”
Svar:
Med lovforslaget lægges der bl.a. op til at skærpe straffen for overtrædelse
af straffelovens § 264 d, herunder for digitale sexkrænkelser, når overtræ-
delsen er begået under særligt skærpende omstændigheder. Denne del af
lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017 om freds-
og ærekrænkelser.
Derimod er der med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelses-
området for straffelovens § 264 d.
I den artikel, der henvises til i spørgsmålet, anfører Trine Baumbach bl.a.,
at straffelovens § 264 d bør have et videre anvendelsesområde end det, Straf-
felovrådet lægger op til i betænkningen om freds- og ærekrænkelser. Jeg
antager, at spørgsmålet vedrører dette synspunkt.
Det fremgår af den kommenterede høringsoversigt til lovforslaget, jf. L 115
–
bilag 1, at Justitsministeriet i denne samling vil fremsætte et lovforslag,
der bl.a. skal følge op på den øvrige del af Straffelovrådets betænkning nr.
1563/2017 om freds- og ærekrænkelser, og at Justitsministeriet i den forbin-
delse vil se på spørgsmålet om videre kriminalisering af videregivelse af
nøgenbilleder, end det der i dag følger af straffelovens § 264 d.
Som jeg gav udtryk for i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget,
og som Straffelovrådet har anført i betænkningen, er der imidlertid tale om
en kompliceret problemstilling. På den baggrund vil spørgsmålet først
kunne adresseres i forbindelse med et lovforslag, der fremsættes i næste fol-
ketingsår.
2