4. december 2017
J.nr. 2017 - 7264
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 109 - Forslag til lov om lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om
forskellige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og
forskellige andre love.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 30. november 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Anders Johansson (KF).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel alkoholsodavand udgør i aftalen
om ”Er-
hvervs-
og iværksætterinitiativer” målt som en procentdel af det samlede varige mindre-
provenu efter tilbageløb og adfærd. Ministeren bedes indregne både udgifterne fra afskaf-
felse af tillægsafgift på alkoholsodavand og udgifterne forbundet med afskaffelse af em-
ballageafgiften specifikt i forhold til alkoholsodavand.
Svar
I tabel 1 i aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fremgår det, at de samlede varige
lempelser efter tilbageløb og adfærd udgør 2.160 mio. kr. Heraf skønnes afskaffelsen af
alkoholsodavand at udgøre 10 mio. kr. svarende til ca. 0,5 pct.
Salget af alkoholsodavand udgør under 1 pct. af det samlede salg af øl, sodavand og alko-
holsodavand. Dermed skønnes andelen af provenuet fra emballageafgiften, som stammer
fra emballager med alkoholsodavand, ligeledes at være meget begrænset. Effekten af af-
skaffelsen af emballageafgiften er derfor ikke opgjort specifikt for alkoholsodavand.
Side 2 af 2