Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46:

Forslag til folketingsbeslutning om navngivning af uddannelsesinstitutioner.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 05.12.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak, formand, og tak for muligheden for endnu engang at drøfte noget, som ligger os alle her på sinde, så vidt jeg i hvert fald kan høre, nemlig det danske sprog. Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget, at regeringen pålægges at gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner. På den baggrund skal regeringen så komme med forslag til, hvordan det sikres, at uddannelsesinstitutioner får danske hovednavne. Beslutningsforslaget vedrører uddannelsesinstitutioner på både Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets ressorter. Forslaget begrundes med, at alle uddannelsesinstitutioner i Danmark bør have et dansk hovednavn, og at adskillige uddannelsesinstitutioner i dag har misvisende og uklare engelskklingende navne. DF ønsker i forlængelse heraf, at institutionerne tager ansvar for at værne om sproget her i Danmark, nemlig dansk.

Lad mig starte med det sidste. Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at værne om det danske sprog. Regeringen er ligeledes enig i, at uddannelsesinstitutioner skal anvende et navn, som er både genkendeligt og retvisende. På både Undervisningsministeriets og mit eget område gælder det, at navnene på uddannelsesinstitutionerne er besluttet af bestyrelserne. Det er bestyrelserne, der har kendskab til deres elever, uddannelser og aftagere, og det er derfor også i udgangspunktet dem, der er bedst til at vurdere, om institutionens navn er letgenkendeligt for uddannelsessøgende og aftagere.

Derudover følger det af institutionslovgivningen på Undervisningsministeriets område, at institutionens navn godkendes af undervisningsministeren. Ved godkendelsen foretager undervisningsministeren en vurdering af, om det foreslåede navn er misvisende, eller om der kan skabes risiko for forveksling med andre uddannelsesinstitutioner eller private firmaer. På mit eget område gælder det, at institutionernes navne fastsættes i institutionens vedtægt, som ligeledes godkendes af ministeren.

Sluttelig er det værd at fremhæve, at langt de fleste uddannelsesinstitutioner allerede anvender et dansk navn. Det gælder institutioner under begge ministerier. Der er altså kun tale om få institutioner, der anvender et navn, som kan opfattes som udenlandsk. Det er vigtigt for mig, at alle uddannelsesinstitutioner anvender et genkendeligt navn, og at vi derfor appellerer til, at institutionerne bruger et dækkende dansk navn, når de agerer inden for landets grænser. Så langt deler vi forslagsstillernes holdning.

Det er imidlertid samtidig regeringens holdning, at vi fra politisk hold skal være tilbageholdende med at regulere lovgivningen, for der skal være et klart behov for det. For os at se er det sådan, at det må være bestyrelserne, som med deres lokale kendskab til deres studerende, uddannelser og aftagere umiddelbart bedst vurderer, om en institutions navn er dækkende og genkendeligt. Og selv om jeg selv nogle gange kan blive overrasket, er det en grundlæggende holdning, jeg har, og derfor ønsker regeringen ikke at støtte forslaget til folketingsbeslutning.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo lidt skuffende. Ligesom under den forrige debat om beslutningsforslaget om engelsksprogede uddannelser er der jo megen velvilje, når det drejer sig om det danske sprog, men når det kommer til konkret handling, sker der ikke så meget. Ministeren har jo tidligere i et svar til Dansk Folkeparti sagt, at han vil se nærmere på, om det er hensigtsmæssigt, at University Colleges hedder, som de hedder, og han har i svaret også sagt, at man skal værne om det danske sprog, og at uddannelsesinstitutioner som udgangspunkt skal anvende danske navne. Der er altså bare en stigende tendens til, at der er flere og flere, der er begyndt at anvende underlige engelske navne.

Vil det derfor ikke være oplagt for ministeren at kigge på det her, som forslaget jo beder om, og så sikre, at vi får de her mundrette danske hovednavne, når det nu er ministeriernes ansvar at sikre, at der er nogle ordentlige navne? Så kan de have et engelsk sidenavn til kommunikationen med udlandet. Ville det ikke være helt oplagt at gøre det? Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor regeringen ikke imødekommer os på det her område. Det er jo faktisk en lille ting, og det kunne man gøre i dag.

Tak. Ministeren.

Kravet lyder jo ofte: Gør bare, kom nu her, nu her, bare gør. Jeg synes i og for sig, at hele spørgsmålet om det danske sprog er for vigtigt til, at det bare er gøreri. Jeg mener sådan set, vi bør se det i en helhed, og det må vi jo overveje hvordan vi gør, og det vil jeg gøre, når den undersøgelse, vi talte om sidst, foreligger. Der vil jeg gerne have drøftelser om, hvordan vi bedst griber det her an. Historikken for f.eks. University College er jo den, at der har været flere forskellige ministre. En har fundet på begrebet University College, en anden har f.eks. fundet på begrebet professionshøjskoler, og med hensyn til at kaste sig ud i en tredje betegnelse ved jeg ikke rigtig.

Men under alle omstændigheder er det min opfattelse, at det er noget, vi bør se i en helhed. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg synes, at uddannelsesinstitutionerne bør anvende et dansk navn, når de agerer inden for landets grænser, og den holdning tilkendegiver jeg ofte, både her fra Folketingets talerstol, men også over for institutionerne. Jeg har så også den principielle tilgang, at jeg synes, man skal være tilbageholdende med at regulere institutioners forhold, når der sidder en ansvarlig bestyrelse, som har bedre kendskab til de lokale forhold, end jeg alt andet lige måtte have som minister.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Men ministeren og Folketinget har jo også ansvaret over for befolkningen, at institutionerne lever op til, hvad man kan forvente af en dansk institution. Lad mig derfor spørge på en anden måde: Nu, hvor der er sat et analysearbejde i gang og regeringen arbejder på et udspil, vil det så ikke være oplagt, at vi også inddrager den lille ting, nemlig at institutionerne, der er finansieret af skatteyderne, har et dansk hovednavn, som er mundret, og derefter et engelsk navn, som de kan bruge til kommunikationen med udlandet? Ville det ikke være oplagt også at inddrage det i analysen og eventuelt i udspillet og i samarbejde med Dansk Folkeparti?

Ministeren.

Som sagt ser jeg frem til de drøftelser, der også skal være med Dansk Folkeparti, og der vil ordet være frit, og så må vi jo forhandle os frem til, hvad vi kan blive enige om. Jeg kunne godt tænke mig en mere principiel ramme om drøftelserne for de her spørgsmål, og så synes jeg egentlig, vi skal tage det der. Jeg udelukker med andre ord ikke noget på forhånd.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er fru Christine Antorini, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. I Socialdemokratiet deler vi ministerens holdning om, at det er et anliggende for bestyrelserne for uddannelsesinstitutionerne, og det er, sådan som ministeren også sagde, også præciseret, hvilke rammer der er for at beslutte navngivningen af deres uddannelsesinstitutioner, herunder at der i sidste ende er en godkendelse i de relevante ministerier. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti.

Men når det så er sagt, kan vi godt forstå forundringen over det valg af navne, der nogle gange er i uddannelsesverdenen. For det er jo helt relevant at rejse det spørgsmål, om det giver en genkendelighed for unge, der skal søge ind på en erhvervsuddannelse, et gymnasium eller en videregående uddannelse, i forhold til hvilke navne de måtte vælge ude i bestyrelserne. Men det er nok ikke den rigtige vej at gå at sige, at det skal være et dansk navn, og at man så ligesom har løst den udfordring, og jeg vil komme med et eksempel. Der er en erhvervsskole, der hedder Hansenberg. Den ligger i Kolding, og den kender de godt i Kolding, men man kan jo selvfølgelig undre sig over, hvorfor den hedder Hansenberg, og det har så en historie. Der var to lærere, der oprindelig gerne ville starte det, som i virkeligheden blev forløberen for en teknisk skole. De ville nemlig lave en aftenskole for lærlinge inden for håndværk, og den ene hed P. Hansen, og den anden hed Chresten Berg, og derfor kom institutionen til at hedde Hansenberg. Men når man hører et navn som Hansenberg, er der jo ikke mange, der tænker, at det er en erhvervsskole.

I Nordsjælland hedder erhvervsskolen Erhvervsskolen Nordsjælland. Det er ligesom til at forstå, og det er bare for at sige, at det ikke løser den udfordring, som Dansk Folkeparti rejser her, altså at det er det, at det skal være et dansk navn, der nødvendigvis giver mere genkendelighed, og det er grunden til, at vi ikke støtter det. Men vi vil gerne gå ind i den dialog om, hvordan man sikrer mere synlighed og en genkendelighed i forhold til uddannelsesinstitutioner, og så vil vi også sige, at en genkendelighed faktisk også godt kan være med et engelsk navn.

Nu fulgte jeg debatten lige før i forhold til university colleges. Det er jo faktisk et begreb, der bliver anvendt af en del andre lande, når det er, man skal have en fælles betegnelse, som man forstår på tværs af lande. University colleges har netop professionsbacheloruddannelser, som vi jo har til lærere, pædagoger og sygeplejersker osv., og det er også en værdi, at en uddannelsesinstitution har en bred betegnelse, som er genkendelig. For vi synes, at det er vigtigt, når vi f.eks. ser på de videregående uddannelser, at unge har lyst til at studere på hinandens uddannelsessteder, og det gælder både danske studerende, der meget gerne også må studere på udenlandske university colleges, ligesom udenlandske studerende kan gøre det på danske uddannelsesinstitutioner.

Så med disse ord håber jeg at jeg har givet nogle eksempler på, at det ikke er så enkelt, som Dansk Folkeparti ønsker at gøre det, altså at det alene handler om danske navne. Det handler om en genkendelighed, i forhold til hvilken type institution det er. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, men vi kan godt forstå intentionen et stykke hen ad vejen.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for det. Nu er Hansenberg Erhvervsskole jo et dansk navn. Det er lige ud ad landevejen. Professionshøjskolen Absalon er også et dansk navn. Absalon kunne så kalde sig selv Absalon University College, når de henvender sig til udlandet, for det forhindrer det her forslag ikke. Lad mig lige læse op, hvad der står: Folketinget pålægger regeringen at gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner. Socialdemokratiet vil ikke være med til at gennemgå reglerne. Det næste er så at komme med forslag til, hvordan man kan sikre, at de uddannelsesinstitutioner får danske hovednavne, men det vil man så heller ikke være med til, selv om fru Christine Antorinis kollega i Socialdemokratiet Mattias Tesfaye vidt og bredt i medierne har sagt, at det er et problem, at uddannelsesinstitutioner i stigende grad tager engelske hovednavne. Så hvorfor ikke bare være med til at gennemgå reglerne og sikre, at vi får danske hovednavne?

Ordføreren.

Jeg synes ganske enkelt ikke, at det er lovgivere, herunder en minister, der skal bruge tid på at gå ind og beslutte, hvilke navne der skal være. Det, der kommer til at ske som konsekvens af beslutningsforslaget, er, at ansvaret flyttes væk fra bestyrelsen og over til ministeriet og ministeren. Og vi er ikke enige i, at det er den måde, det skal håndteres på. Det er også derfor, at den tilkendegivelse, vi giver herfra, er, at det her beslutningsforslag vil vi ikke støtte, men intentionen, i forhold til hvordan man kan diskutere rammer, hvordan man kan opfordre, hvordan man kan have en diskussion om, hvad det skal være, er vi enige i. Men det er altså ikke noget, en minister skal sidde at bruge tid på.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jo, det er faktisk noget, som ministerierne bruger tid på, og det burde fru Christine Antorini egentlig vide, for navne skal i dag godkendes i ministerierne. Skal jeg forstå Socialdemokratiet sådan, at man ikke synes, at navne fremover skal godkendes, men at det alene er et anliggende for bestyrelser? Det vil da være et nybrud.

Ordføreren.

Nej, det skal det ikke, og jeg ved også godt, at ordføreren hørte, at jeg i min ordførertale sagde, at det jo er sådan, at det i sidste ende også skal godkendes i ministerierne. Og det betyder, at de navne, vi har i dag, er godkendt, og det er med udgangspunkt i, at bestyrelserne har diskuteret det, at de er godkendt. Det, der må ligge som konsekvens af Dansk Folkepartis forslag, vil så i givet fald være, at så skulle ministeren så tage initiativ til, at samtlige uddannelsessteder, hvor man ikke syntes navnet passede, hvordan det end skulle defineres, blev taget op og diskuteret med bestyrelserne. Men det synes vi ikke er den rigtige måde at gøre det på. Vi vil meget gerne tage diskussionen om genkendelighed omkring uddannelsesstederne, men det skal altså ikke være ministeren, der har ansvaret for at beslutte, hvilke navne der passer ind i, hvad der måtte være dansk, hvad der passer til udenlandske betegnelser. Man har muligheden for i sidste ende at godkende, og den procedure ønsker vi ikke at ændre på.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Mads Fuglede som ordfører for Venstre.

Tak for ordet. Jeg vil undlade at gentage ministerens tale og i stedet blot tilslutte mig ministerens beretning. Venstre mener ligeledes, at det er vigtigt at værne om det danske sprog. Vi har alle sammen en fælles opgave i at sikre, at engelsk ikke fortrænger det danske sprog på vores uddannelsesinstitutioner. Omvendt mener vi ikke, at de engelske navne, som vi i dag ser hos uddannelsesinstitutionerne, er så stort et problem, at vi fra politisk hold bør sikre, at vi også lovgiver om det. De regler, der findes, er gode nok. Måske skal vi nogle gange herinde arbejde lidt mere med, at vi skal følge de regler, vi har i forvejen, i højere grad end at lave nye regler.

Jeg har tiltro til, at uddannelsesinstitutionernes bestyrelser med deres kendskab til de studerende, uddannelserne og de uddannelsessøgende, er i stand til at vurdere, hvilket navn der ude hos dem giver bedst mening for deres institution, og jeg har også tiltro til, at vi, hvis de finder på et navn, som nogle af os ikke synes er et godt navn, ikke er et mundret navn eller er direkte misvisende, så uden at lovgive videre om det, kan rejse en debat om det og påvirke det ad den vej. Venstre kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning. Hr. Alex Ahrendtsen.

Ordførerens parti er jo en del af regeringen, og ordføreren skal derfor ikke tale imod sin regering, men alligevel vil jeg driste mig til at spørge, om ordføreren kunne være med til at gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner sammen med Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Vi vil altid gerne være i dialog med Dansk Folkeparti om reglerne på alle tænkelige givne områder og også på det her område.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det var så et ja til den første del af beslutningsforslaget. Så vil jeg spørge til den anden del, altså om ordføreren så også vil være med til at komme med forslag til, hvordan man kan sikre, at uddannelsesinstitutioner får danske hovednavne.

Ordføreren.

Vi mener ikke, det skal detailstyres politisk, hvilke navne man har. Vi mener, det ligger fint ude i bestyrelserne, som det gør nu, og når de kommer med et forslag, skal det godkendes i ministeriet, som det er nu.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Fra Enhedslistens side kan vi simpelt hen ikke støtte det her forslag. Jeg mener, det er bedst overladt til uddannelsesinstitutionerne selv at beslutte, hvad de skal hedde. Jeg synes, den procedure, der allerede ligger, også for godkendelse i ministeriet, er tilstrækkelig, så jeg mener ikke, der er nogen grund til at støtte det her.

Efter min mening er det at kalde en professionshøjskole university college ikke nødvendigvis det mest mundrette, men netop derfor er der jo også nogle af professionshøjskolerne, som kalder sig professionshøjskoler, og så er der andre, som bruger betegnelsen university college, fordi de synes, det fungerer bedre. Og jeg tror simpelt hen, at de ude på institutionerne er bedre i stand til at vurdere, hvad der fungerer for dem og for deres elever, end vi er her fra Folketingets side. Så helt grundlæggende synes jeg ikke, at vi skal blande os i det eller detailstyre så meget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Tak. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance, som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Jean de France er det franske navn for Hans Frandsen i en komedie af Holberg fra 1722. I mindst 296 år har det altså været sådan, at der var almindelig enighed om, at det er latterligt at snobbe for alt, hvad der ikke er dansk, og hitte på imponerende udenlandske navne som Jean de France. Derfor har jeg naturligvis en meget stor sympati for forslaget om, at uddannelsesinstitutioner får danske hovednavne. Det kan jeg også belyse ved at fortælle, hvordan Minervamodellen fik sit navn. Minervamodellen er et dansk segmenteringsværktøj, som er opfundet af en arbejdsgruppe ved markedsanalyseinstituttet ACNielsen under ledelse af mig.

ACNielsen er og var en amerikansk virksomhed, og vi havde på det tidspunkt i 1990'erne, hvor modellen blev opfundet, filialer i næsten 100 lande. Derfor var jeg under et meget stærkt pres for at give modellen et engelsk navn, men dengang mente jeg, og det gør jeg stadig, at mange engelske produktnavne er popsmarte og lyder dumme, og så tænkte jeg, at det eneste brugbare alternativ var latin. Derfor blev modellen opkaldt efter visdommens gudinde, efter at jeg først havde forhørt mig hos en klassisk filolog for at finde ud af, om der var noget snavs på Minerva. Det er jo ofte sådan, at det er der på romerske og navnlig græske guder, men Minerva er ren, hende kunne vi godt bruge.

Jeg synes imidlertid, at forslaget er for restriktivt i den form, det er stillet, og at det griber for dybt ind i det selvstyre, vi værdsætter så højt i Liberal Alliance. Jeg tror langt mere på hån, spot og latterliggørelse. Det er jo ikke uden grund, at vi efter næsten 300 år stadig husker Jean de France, og det er en metode, der kan bruges i mange andre sammenhænge. Jeg spurgte engang en italiener, om udtrykket Vero Moda nogen sinde under nogen omstændigheder kunne blive til korrekt italiensk. Svaret var nej, og det skal man da selvfølgelig holde frem og more sig over.

Jeg synes, at man skulle have oplyst alverden, hvad DONG også kan være slang for på engelsk. Jeg synes, at man skal le højt og hånligt, når Aarhus, som er min kære fødeby, ikke længere vil være smilets by, men absolut er nødt til at erklære sig selv for »Danish for progress«. Ad hånens vej kommer vi længst i disse tilfælde. Jeg stiller mig gerne til rådighed for forslagsstillerne med hån, spot og latterliggørelse, dersom det ønskes, men vi kan altså ikke bakke forslaget op. Tak for ordet.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Som så ofte med hr. Henrik Dahls ordførertaler er der stor velvilje over for Dansk Folkeparti, men når det så kommer til stykket, kan man ikke stemme for. Men ville hr. Henrik Dahl måske være med til at gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner, så vi eventuelt ad den vej kunne hjælpe danske uddannelsesinstitutioner med at blive bedre til at navngive, end de er i dag?

Ordføreren.

Helt overordnet har jeg den opfattelse, at skiftende regeringer og adskillige generationer af folketingspolitikere har blandet sig alt, alt for meget i, hvordan universiteterne og de højere læreanstalter fungerer. Det er den lærde republik. Jeg betragter nu afdøde Jesper Langballe som en fantastisk uddannelsespolitiker, fordi han holdt fast i de her ting, og derfor tror jeg, at meget firkantede regler ikke er vejen at gå – men at håne latterlige navne vil jeg gerne være med til.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Skal jeg så forstå det sådan, som også Enhedslistens ordfører og andre har været bannerførere for, at den der godkendelse i ministeriet egentlig bare er et gummistempel? Altså, hvad de finder på derude i landet blandt nogle ganske få mennesker, nemlig bestyrelsesmedlemmer, er faktisk ikke nødvendigt at godkende – vi kan bare fjerne den der godkendelse i dag. Er det sådan, jeg skal forstå det?

Ordføreren.

Det skal forstås sådan, at jeg synes, at universiteternes selvstyre er vigtigt, men der er ingen forskningsminister, der ville få vrøvl med mig, hvis hun eller han anlagde en aktivistisk linje og spurgte bestyrelserne, om de her latterlige navne var strengt nødvendige, når navneforslagene bliver indsendt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne lægge ud med at slå fast, at vi ikke støtter forslaget. Vi er uenige i, at en uddannelsesinstitution skal have et dansk navn, for at det kan være dækkende og retvisende for, at der er tale om en dansk uddannelsesinstitution. For hvem er det, der ikke forstår, at NEXT er en dansk uddannelsesinstitution; hvem er det, der ikke forstår, at Copenhagen Business School er en dansk videregående uddannelsesinstitution? Er det børnene og de unge, der skal gå der? Er det Dansk Folkepartis medlemmer af Folketinget? Hvem er det, og hvad er problemet?

Helt grundlæggende er jeg af den opfattelse, at vi allerede, som jeg også nævnte ved det tidligere beslutningsforslag, blander os i alt for meget i de forskellige uddannelsers dagligdag her i Folketingssalen. Det her forslag mener jeg er et eksempel på en detailstyring, der er helt uacceptabel. Vi ønsker at sætte institutionerne mere fri og give dem mere selvbestemmelse – ikke at trække flere rigide regler ned over hovedet på dem og indskrænke de enkelte institutioners frihed til selv at træffe valg.

I forhold til de danske elever og studerende er det jo også en måde at markere på, hvis man f.eks. vælger et internationalt navn, at man kan tage del i et internationalt samfund og uddannelsesnetværk.

Jeg har selv været på udveksling i London på et universitet. Min søn, der læser på CBS, har været på udveksling på en businesschool i USA. Jeg siger bevidst en »businesschool«, fordi jeg altid har syntes, at »handelshøjskole« er ret misvisende. Er det en højskole, man går på, når man går på en handelshøjskole? Nej, det er det selvfølgelig ikke. Så danske navne kan også være misvisende.

I Alternativet vil vi godt sætte institutionerne fri, som jeg lige har sagt, og jeg synes, vi skal stoppe med utidig indblanding i detailting.

Jeg tænker også, at hvis det bliver en realitet, at der skal ændres på alle de navne, som vi ikke finder smagfulde her i Folketingssalen, så koster det millioner af kroner i it-arbejde. Der skal skiftes logoer på alle bygninger, der skal skiftes brevpapir. Institutionerne er i forvejen presset af 2-procentssparekravet, så jeg synes, det grænser til at være lidt en hån mod de uddannelsesinstitutioner, der hver dag kæmper for at give vores unge en god fremtid.

Så uanset at det ville være rigtig dejligt, hvis der var nogle, der valgte danske navne – det ville jeg da også synes var dejligt – så stemmer vi ikke for. Og jeg skulle også hilse fra De Radikales ordfører og sige, at de heller ikke stemmer for beslutningsforslaget.

Så er der et spørgsmål fra hr. Alex Ahrendtsen.

Altså, handelshøjskole er jo rent sprogligt set slet ikke misvisende, det er et levn fra nordismen. I Sverige hedder en videregående uddannelse stadig væk högskola, så det er slet, slet ikke misvisende. Det er bare godt nordisk. Vi har handelshøjskoler, ligesom vi har folkehøjskoler, som betyder noget andet. Så det er faktisk et rigtig godt ord. Og jeg synes da, at fru Pernille Schnoor skulle bruge det noget oftere. Det er mundret, og alle kan forstå det – også Alternativets vælgere.

Men mit spørgsmål skal egentlig bare være, om fru Pernille Schnoor anerkender, at det er Folketinget, ministeren og ministeriet, der har ansvaret i sidste ende for de enkelte uddannelsesinstitutioner, i og med at det er skatteyderne, der betaler, og der ikke bare er carte blanche til at gøre hvad som helst. Anerkender ordføreren det?

Ordføreren.

Nu synes jeg først og fremmest, at jeg lige vil sige, at alle ord jo skal ses i den kontekst, vi er i. Og jeg mener, at det at kalde CBS for en højskole nu vil være taget ud af en historisk kontekst, som de fleste ikke ville kunne forstå. Så derfor synes jeg ikke, at det vil gøre det mere forståeligt at kalde det for en handelshøjskole. Så det er min egen, personlige mening, som jeg jo har ret til at have.

Ja, jeg anerkender, at man lige nu skal have det godkendt, og det synes jeg også er fint. Det, som det her forslag i yderste konsekvens kunne betyde, var jo, at NEXT ikke måtte hedde NEXT, og at CBS ikke måtte hedde CBS. Og det ville betyde millioner af kroner til udskiftning af navnene, og det synes jeg simpelt hen er helt urimeligt.

Så ja, jeg anerkender, at man lige nu skal sende det ind og have det godkendt. Og det virker, som om det har fungeret fint indtil nu.

Hr. Alex Ahrendtsen.

CBS hedder stadig væk Handelshøjskolen – det er bare som en lille orientering.

Den godkendelse, der er i dag, er jo ikke et gummistempel – man kan jo ikke forlange hvad som helst. Men godt, lad os tage det der med økonomien som argument. Hvis vi nu anerkender, at der er nogle skoler, der hedder, hvad de hedder, kunne man så forestille sig – og ville Alternativet være med til det – at vi i fremtiden sikrer, at nye uddannelser skal have et dansk navn?

Ordføreren.

Jeg ville synes, at det var super dejligt, hvis der var en masse uddannelser, der valgte et dansk navn. Og trenden er faktisk – som Dansk Folkeparti også selv har været inde på med Absalon – at man går i den retning. Det er den jo også på restaurationsområdet og på alle mulige andre områder.

Men lad nu de mennesker, som er sat til at have ansvar for det, vurdere det ude på institutionerne. Det er da ikke noget, vi skal lovgive om her i Folketingssalen. Hvis vi så fik en anden regering, så ville de have, at alt skulle være engelsk. Så skulle vi lovgive om det. Det mener jeg er utidig indblanding.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Jacob Mark, SF.

Tak. Dansk Folkeparti ønsker, at regeringen skal gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner og komme med forslag til, hvordan det kan sikres, at institutionerne får danske hovednavne.

Navnene på landets institutioner besluttes i dag af bestyrelserne på institutionerne. Der kan være forskellige grunde til, at man vælger de navne, man gør. Dansk Folkeparti oplister selv i bemærkningerne nogle af grundene. Det kan være et forsøg på at skabe en fælles identitet, det kan handle om udbud af uddannelser og geografisk tilknytning, men det kunne vel i princippet også være et forsøg på at gøre uddannelsen mere spændende og attraktiv i offentligheden eller et forsøg på at sende et signal om, at uddannelsen er en uddannelse, som ligesom skal tiltrække studerende fra andre steder end Danmark. Der kan være mange årsager til – det har jeg i hvert fald tænkt – at man har de navne, man har.

Når uddannelserne så har valgt de navne, er det op til ministerierne, henholdsvis Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, at godkende dem. Og det er jo ikke bare et blåstempel, som det er blevet sagt i debatten – det er i hvert fald ikke, hvad der står i bemærkningerne og i loven. For i loven står der, at man skal undersøge navnene; man skal undersøge, om de er decideret misvisende, eller om man kan forveksle dem med andre uddannelser eller private firmaer. Så det skulle helst ikke være et blåstempel – så overholder man ikke loven. Og som jeg forstår forslaget, er det ikke nok for Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti vil gerne have en gennemgang af reglerne. Og det er jeg ikke fuldstændig afvisende over for – det vil jeg gerne komme tilbage til – men jeg vil gerne sige, hvorfor jeg er lidt skeptisk over for forslaget, som det ligger.

For det første er jeg bange for, at hvis man lige pludselig ændrer en masse uddannelsers navne, vil det skabe en masse forvirring for de elever og studerende, som har gået på uddannelserne – altså, den identitet, som man har brugt noget tid på at bygge op, vil forsvinde. Det vil nok også, ligesom fru Pernille Schnoor siger, koste en del at ændre uddannelsernes identitet.

For det andet er jeg lidt bekymret for, om vi igen gør os selv en bjørnetjeneste. Måske har de her uddannelsesinstitutioner valgt nogle lidt, også i min optik, skøre navne for at gøre det mere attraktivt for de unge, altså for at lokke nogle unge ind, fordi man har en analyse af, at det er det, der skal til for at lokke de unge ind i dag. Altså, måske er det ikke, det var det i hvert fald ikke i min kommune på et tidspunkt, det mest sexede – må man sige det her? – at gå på produktionsskolen i Køge. Og måske har man skiftet til et andet navn end produktionsskole et sted i landet, fordi man gerne ville ændre identiteten og uddannelsens omdømme. Der er flere af os herinde, der gerne vil have, at flere går på en erhvervsskole, og måske har man givet en erhvervsskole et andet navn, fordi man troede, at det kunne tiltrække flere unge.

Men det, jeg er mest skeptisk over for, er faktisk den formulering, der konkret ligger i forslaget, nemlig at forslaget har til hensigt at bestemme, hvilket navn man skal bruge på bestemte tidspunkter. Altså, man skal give uddannelsen et dansk hovednavn, og det skal man så, står der i forslaget, bruge i danske sammenhænge. Det forstår jeg ikke. Hvad betyder det i praksis? Hvis man sagde, at ja, den skal have et dansk hovednavn, hvornår må man så bruge det engelske navn? Det kunne jeg godt tænke mig at diskutere med Dansk Folkeparti. Derfor er jeg sådan lidt skeptisk over for det her forslag.

Men jeg vil gerne sige, som jeg lige sagde før, at jeg faktisk synes, det er en lidt mærkelig trend i tiden, at man giver uddannelser alle mulige engelske navne. Jeg synes faktisk også, at Henrik Dahl har ret i, at det nogle gange virker, som om man giver dem nogle navne bare for at gøre det sådan lidt popsmart. Jeg kan også godt være lidt i tvivl om, om vi egentlig hjælper os selv på sigt, hvis unge mennesker ikke ved, hvad det er, man kan læse på professionsuddannelserne, eller at der overhovedet er professionsuddannelser, fordi vi insisterer på at kalde dem noget andet, og det gælder også erhvervsskolerne. Det kan jeg faktisk godt være lidt bekymret over.

Men det står jo i loven, at man skal sørge for, at uddannelsernes navne ikke er misvisende. Så da jeg læste det her forslag, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det måske bare handler om at tage en snak om: Bruger man loven, som den ligger? Overholder man de der krav om, at uddannelsernes navne ikke må være misvisende? Er Bornpro f.eks. et misvisende navn? Er Learnmark Horsens et misvisende navn? Før man ændrer loven, kunne det måske være spændende at tage en snak om, om vi overhovedet overholder loven, som den ligger.

Den gennemgang, som jeg godt vil være med til, skal ses i forhold til, at der er forskellige regler for de forskellige uddannelser. Der er forskellige regler for ungdomsuddannelserne, for de videregående uddannelser, for de lange videregående uddannelser. Måske kunne det være meget interessant at tage en snak om: Skal vi have et fælles regelsæt for, hvordan man navngiver dem? Så langt vil jeg strække mig. Men jeg synes, der er nogle uklarheder, som jeg er ret skeptisk over for. Det skal være mine kommentarer til forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Det er altid dejligt, når ordførere strækker sig, og jeg synes, at ordføreren fra SF har strukket sig længere, end jeg havde forventet, og også længere end andre ordførere, og har vist åbenhed, og det synes jeg er dejligt. Det er godt for fremtiden.

Ordføreren stiller så et spørgsmål. Normalt er det jo den anden vej rundt, men lad os endelig tage diskussionen. Til hvem og hvornår skal uddannelsesinstitutionen kommunikere med det danske navn? Jamen i alle sammenhænge, hvor der indgår danskere, bruger man jo det danske navn. Det vil sige til offentligheden, til medierne. Det er, når de skriver til eleverne og forældrene. Det kan være til danske virksomheder. Skulle det så være sådan, at der er nogen udenlandske virksomheder, der henvender sig, jamen så bruger man da bare det engelske navn, eller hvis man skal tale med sine samarbejdspartnere uden for landets grænser, bruger man det engelske navn. Det er jo en meget praksisnær måde at gribe tingene an på. Så tak for den åbenhed fra hr. Jacob Mark. Det sætter jeg stor pris på.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg tror, at jeg mener, at man går lidt for langt, hvis man så vil bestemme, præcis hvornår man bruger hvilke navne, og hvordan skulle man overholde den regel i praksis? Hvem skulle holde øje med, at de gør det på de rigtige tidspunkter, og hvad skulle straffen være, hvis de ikke gør det?

Det, som jeg er mest optaget af, er, at vi ikke sender et signal om, at vores uddannelsesinstitutioner er private koncerner, og at vi ikke giver dem sådan nogle fancy engelske navne for at gøre dem attraktive. Det, som jeg er optaget af, er, at navnene ikke er misvisende. Det er det, der allerede står i loven. Jeg synes også, det er godt, hvis de har et dansk navn, så man ved, hvad det er, man kan og skal på den her uddannelsesinstitution. Men jeg tror, at det bliver svært at gå ind at bestemme, og jeg mener heller ikke, at man skal gå ind at bestemme, præcis hvornår man skal bruge hvilket navn.

Spørgeren.

Det er heller ikke os, der skal bestemme det, men når man har et dansk hovednavn, bruger man det selvfølgelig også i danske sammenhænge. Det ville være helt naturligt. Og når man kommunikerer til udlandet, vil man så bruge det engelske hovednavn. Det er ikke noget, vi som lovgivere skal bestemme, men det, vi i hvert fald har ansvaret for, er, at de har et dansk navn, så de kan kommunikere mundret og klart til danske skatteydere. Nogle steder har de ikke det i dag, og det er da ærgerligt. Så håber jeg, at det er slået fast.

Ordføreren.

Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at det hænger sådan sammen. Jeg tror egentlig godt, at man kan have uddannelsesinstitutioner, der har både danske og engelske navne. Men så finder man ud af, at det engelske navn egentlig er det mest populære, og det er det, man bliver kendt for, og så vælger man at bruge det, og er det så ikke i orden? Hvordan overholder man så, om de gør det eller ikke gør det? Jeg synes, det er lidt uklart.

Men jeg vil meget gerne diskutere den der gennemgang videre og også diskutere videre, hvordan det sikres, at man ikke har deciderede misvisende navne rundtomkring, og det mener jeg faktisk er en reel diskussion, fordi det synes jeg der er tendens til nogle steder.

Tak til hr. Jacob Mark. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Konservative Folkeparti.

Tak. Som jeg nævnte i min forrige ordførertale ved det sidste beslutningsforslag, er vi fra konservativ side enige i, at vi skal værne om det danske sprog, og vi er også enige i, at uddannelserne skal have et navn, der er retvisende og genkendeligt. Vi mener dog, at bestyrelserne har bedre kendskab til deres elever, uddannelser og aftagere, end vi har her på Christiansborg. Det skal ikke være os her på Christiansborg, der skal bestemme, hvad institutionerne skal hedde. Langt de fleste uddannelsesinstitutioner anvender retvisende navne, og derfor skal vi være varsomme med at sætte mere regulering i verden herinde fra Christiansborg, end nødvendigt er. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den sidste på listen er ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Det er altid interessant at diskutere med de forenede folketingspartier, når det drejer sig om det danske sprog. Der er hovedparten jo meget liberale, når det kommer til stykket. Vi overlader det til bestyrelser, vi overlader det til folk selv at vælge, om det skal være engelsk eller dansk, eller hvad det skal være. Det, man ofte også hører, er, at man gerne vil værne om det danske sprog. Der er mange skåltaler nede i salen, og jeg ved det af egen erfaring, fordi vi i Dansk Folkeparti igen og igen italesætter det danske sprog, og hvor vigtigt det er at værne om det.

Men når det så kommer til konkret handling, synes jeg altså, at Folketingets partier svigter. Der er åbenhed fra nogle, og andre afviser det totalt. Her har det dog været opløftende. Alternativet sagde, at det er en mode eller en trend at beskæftige sig med det danske sprog og værne om det ude i samfundet, og det er for så vidt rigtigt, men der er en grund til, at det måske er ved at blive en mode, for der er nogle her i Folketinget, der er blevet ved med at italesætte, hvor vigtigt det er.

Det kan godt være, at hr. Henrik Dahl har ret i, at det er nok at bruge hån, spot og latterliggørelse, når vi diskuterer det, men der kunne jeg altså godt tænke mig, at man ud over at diskutere det også fulgte op med regeringsinitiativer, med hyrdebreve, eventuelt med ændrede regler. Det vil være en stor hjælp for os og for andre, som holder af det danske sprog. Så derfor ser jeg selvfølgelig frem til regeringens analysearbejde og udspil, og vi vil meget gerne involveres, også på det her lille hjørne, som har stor signalværdi.

Jeg vil også gerne sige tak til hr. Jacob Mark, som har vist forbavsende åbenhed. Jeg synes, at det var en fornøjelse, det kunne andre partier lære godt af. Det er vigtigt, at vi værner om vores danske sprog, stort og småt. Der er ingen andre til at passe på det. I rigsfællesskabet har vi jo både Grønland og Færøerne, og de to små nationer værner virkelig om deres sprog på en helt andet måde, end vi gør i Danmark. Dem kunne vi lære noget af.

Jeg håber, at vi på sigt kan få igangsat initiativer på alle områder for det danske sprog, så vi ikke kommer ind i den dødsspiral, som Sprognævnet har talt om, og som vi debatterede under den forrige behandling. Skal jeg konkludere, at det såmænd er lidt positivt, er det selvfølgelig, at regeringen under ledelse af ministeren vil igangsætte initiativer, og jeg håber selvfølgelig på, at der kommer noget konkret ud af det, og at det ikke bare ender med analysearbejdet.

Tak for debatten, og fortsat godt folketingsarbejde her i salen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Dahl.

Det er alt for sjældent, vi diskuterer lingvistik i Folketinget, og derfor er det dejligt, når lejligheden byder sig. Vi er jo simpelt hen grundlæggende lingvistisk uenige og ikke politisk uenige.

Jeg har den opfattelse i modsætning til f.eks. skiftende regeringer på Island, som jo har et meget hårdt sprogregime, hvilket mange islændingene i øvrigt beklager sig over, at sproget er en afstemning. Det er en daglig afstemning. Hvorfor har vi ikke længere en dativform på dansk? Det er, fordi den er blevet nedstemt af de danske sprogbrugere. Hvorfor lykkedes ikke at indføre ordet pladelager? Det er der ikke nogen der ved hvad er, og der er ikke nogen, der siger det. Vi siger harddisk, og det hedder harddisk på dansk. Så sproget er en afstemning, og ulemperne ved den islandske model er store. Jeg kan selvfølgelig godt pege på et land, hvor man har systemet, men jeg kan også pege på, at mange folk på Island mener, at det ikke virker særlig godt.

Ordføreren.

Nu er der jo ikke nogen her i salen, der taler for at indføre den islandske model, som dog har bevaret det islandske sprog, vikingesproget, næsten uændret i tusind år. Det er der jo ingen der taler for her. Det, vi taler om, er at værne om det nuværende danske sprog. Og der har jo i mange år været en tendens til, at det engelske har fortrin, det fremmedsprogede har fortrin på universiteterne. Før var det latin, nu er det så engelsk.

Hvis vi ikke selv tager den kamp, hr. Henrik Dahl, hvis vi ikke som lovgivere og dem, der har magten, sætter dagsordenen, så vil det også få betydning ude i samfundet hos vælgerne, hos borgerne. Den kamp kan de ikke føre alene; de har brug for sådan nogle som os til at føre den for sig.

Spørgeren.

Men Jean de France har dog været en narrehat i næsten 300 år, og det danske sprog består jo dog alligevel. Fransk er ikke længere så stort et problem. Vi lever med, at der ligger et Magasin du Nord lige her nede på Kongens Nytorv. Jeg har den, synes jeg selv, empirisk begrundede opfattelse helt tilbage fra Holbergs tid, at danskerne vil dansk. Så er der selvfølgelig nogle narrehatte, der gerne vil krydre det med Jean de France-agtige vendinger, men det går nok alt sammen.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig rigtigt. På den anden side har tiderne jo ændret sig siden Holberg. I dag lever vi i en globaliseret verden, hvor det skyller ind over os hver eneste dag, og hvor vi dagligt er udsat for et sprogpres. Hvis vi ikke har redskaber, som vi kan give til folk, så de kan modstå det, så vil det danske sprog forvandles. Der har jo været en række debattører, som igennem tiden har talt for, at vi skal have engelsk som andetsprog ved siden af dansk. Alene den snak gør jo, at mennesker, danskere ikke længere har den tiltro og tillid til, at magthaverne vil bevare det danske sprog som vores modersmål, som vores fremmeste sprog. Det er jo det, det handler om. Det er jo vores sprog. Undskyld, det blev lidt langt.

Tusind tak til det ærede medlem af Tinget, hr. Alex Ahrendtsen.

Da der ikke er flere, som har ytret ønske om at få ordet, er forhandlingerne afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen af de ærede medlemmer gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.