Skatteudvalget 2017-18
B 89
Offentligt
1916365_0001.png
26. juni 2018
J.nr. 2018 - 1795
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende B 89 - Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af afgifter på tobak.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 31. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Marlene Borst Hansen (RV).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
B 89 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvilket fagligt belæg der ligger til grund for svaret på spørgsmål 2, til skatteministeren
1916365_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe, hvilket fagligt belæg der ligger til grund for svaret på spørgsmål 2,
hvor ministeren skriver følgende:
”Forhøjelserne
skønnes samlet at være forbundet med
et samfundsøkonomisk tab, idet de positive helbredseffekter ved et lavere forbrug skøn-
nes at være mindre end de skønnede
omkostninger. ”
Hvad anslår Skatteministeriet f.eks.,
at de samfundsøkonomiske gevinster som følge af positive helbredseffekter er ved, at pri-
sen for en gennemsnitlig pakke cigaretter forøges til 90 kr.?
Svar
Skatteministeriet har netop offentliggjort
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018,
der belyser for-
skellige emner inden for skatte- og afgiftsområdet, herunder bl.a. grænsehandel og afgifter
på nydelsesmidler.
I
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018
er der redegjort nærmere for de samfundsøkonomiske
effekter ved en afgiftsændring, som kan opdeles på følgende elementer:
- Forbrugsforvridning.
- Grænsehandelsforvridning.
- Eksterne omkostninger (eksternaliteter).
Såfremt de skønnede øgede forvridningsomkostninger (forbrugs- og grænsehandelsfor-
vridning) ved en afgiftsforhøjelse overstiger de skønnede mindskede eksterne omkostnin-
ger (eksternaliteter), skønnes afgiftsændringen samlet set at medføre et samfundsøkono-
misk tab. Et samfundsøkonomisk tab vil således kunne tolkes som den negative virkning,
det konkrete tiltag i sidste ende har på den samlede samfundsøkonomiske velfærd.
De samfundsøkonomiske virkninger af en afgiftsændring er således ikke identiske med de
provenumæssige virkninger for staten, men omfatter også de afledte virkninger for bor-
gerne.
Ved en afgiftsforhøjelse svarende til en gennemsnitspris på 90 kr. pr. 20 stk. cigaretter
kan disse effekter med betydelig usikkerhed samlet set skønnes at udgøre et samfunds-
økonomisk tab på ca. 5,5 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Skønnede samfundsøkonomiske effekter ved en afgiftsforhøjelse svarende til en gennem-
snitspris på 90 kr. pr. 20 stk. cigaretter
Mia. kr.
Samfundsøkonomisk effekt i alt
- heraf helbred
- heraf forbrugsforvridning
- heraf grænsehandelsforvridning
Kilde: Skatteministeriet.
-5,5
7,9
-7,2
-6,2
Side 2 af 3
B 89 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvilket fagligt belæg der ligger til grund for svaret på spørgsmål 2, til skatteministeren
1916365_0003.png
En forhøjelse af cigaretafgifterne vil indebære et umiddelbart merprovenu for staten (inkl.
virkning af tilbageløb og arbejdsudbud), som dog umiddelbart modsvares af et tab for
borgeren, og som dermed ikke umiddelbart indebærer et tab eller en gevinst i et samlet
samfundsøkonomisk perspektiv. Ved beregning af de samfundsøkonomiske effekter læg-
ges således til grund, at der sker en modgående nedsættelse af en skat eller en anden afgift
med samme fordelingsprofil, hvorved arbejdsudbuddet ikke påvirker den samfundsøko-
nomiske beregning. Således tager den samfundsøkonomiske beregning udgangspunkt i de
isolerede effekter af ændringen i afgiften.
Det bemærkes, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med at skønne over de sam-
fundsøkonomiske effekter og provenuvirkningerne, særligt for så store afgiftsændringer.
Eksternalitetsomkostningerne ved rygning er vanskelige at kvantificere. Skatteministeriet
har gennem en årrække antaget, at helbredsomkostningerne udgør godt 2 kr. pr. cigaret
på baggrund af en opgørelse af de samlede omkostninger ved rygning fra Statens Institut
for Folkesundhed fordelt på sundhedsvæsnets nettoomkostninger og det samfundsøko-
nomiske produktionstab.
Såfremt den foreslåede forhøjelse svarende til 90 kr. pr. 20 stk. cigaretter i ovenstående
opgørelse skulle være forbundet med en samlet samfundsøkonomisk gevinst, ville det be-
tyde, at eksternaliteten ved tobaksrygning skulle udgøre over 4 kr. pr. cigaret. Det svarer
til knap 26 mia. kr. ved det nuværende forbrug.
I den seneste opgørelse over de samlede omkostninger ved rygning er omkostningerne
opgjort til ca. 14 mia. kr. fordelt på ekstra omkostninger på 10 mia. kr. til behandling og
pleje, ekstra omkostninger på 34 mia. kr. ved tabt produktion samt et sparet fremtidigt of-
fentligt forbrug som følge af tidlig død blandt eksrygere og rygere på 30 mia. kr.
1
Ved det
aktuelle forbrug svarer det ligeledes til en omkostning pr. cigaret på godt 2 kr.
1
Jf.
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/2016._risikofaktorer._sygdomsbyrden_i_danmark.pdf
Side 3 af 3