Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 11
Offentligt
1826905_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
30. oktober 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Spørgsmål nr. 8:
Kan ministeren oplyse, om der er et samlet overblik over det offentliges udgifter
til tolkebistand til personer med indvandrerbaggrund?
Svar:
Der foreligger ikke et samlet overblik over det offentliges udgifter til tolkebistand
til personer med indvandrerbaggrund. Baggrunden herfor er, at udgifter til
tolkning i de kommunale, regionale eller statslige regnskaber ikke er udskilt
særskilt, men indgår som driftsudgifter på de enkelte sektorområder.
Tolkebistand anvendes inden for det offentlige bl.a. i retsvæsenet, på
udlændingeområdet, i sundhedsvæsenet, og på uddannelses- og
ungdomsområdet, familie- og arbejdsmarkedsområdet og det sociale område.
Jeg kan oplyse, at det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium i 2010
som led i en gennemgang af tolkningsområdet, der blev iværksat på baggrund
af den daværende regering og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af
dansk økonomi, skønnede de samlede offentlige udgifter i 2009 til at være mellem
265 og 300 mio. kr. Skønnet var belagt med væsentlige usikkerheder.
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 14991
307430
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
1/1