Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1935014_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 884 (alm. del) efter ønske fra Jacob Mark (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 884:
Kan ministeren oplyse omfanget af kvinder i Danmark, der som Fatima i artiklen
”Fati a ka ikke live usli sk skilt fra de
a d, der har slået he de i årtier”
Berlingske den 29. juli 2018, lever med fysisk og psykisk vold fra en mand, som
retfærdiggør sine handlinger med en anden kulturbaggrund og religionen islam?
Svar:
Registreringen af ægteskaber i Danmark omfatter alene ægteskaber med
borgerlig gyldighed, og der findes således ikke centrale opgørelse over antallet af
religiøse ægteskaber uden borgerlig gyldighed, da sådanne ægteskaber ikke har
nogen selvstændig retslig betydning efter dansk lov.
En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2011 viser, at
etniske minoriteter med muslimsk baggrund ofte indgår religiøse ægteskaber,
som tillægges stor social, kulturel og religiøs betydning, og at de kan være
problematiske at opløse, særligt for kvinder. Rapporten viser endvidere, at der
kan være stor forskel mellem etniske grupper i forhold til om man indgår religiøse
vielser alene, eller om man også bliver borgerligt viet. Mens personer med tyrkisk
baggrund oftest bliver borgerligt viet sammen med en religiøs vielse, bliver
personer med somalisk baggrund ofte udelukkende viet religiøst.
Hvad angår omfanget af kvinder med anden etnisk baggrund udsat for vold
henvises der til besvarelsen af UUI alm. del spm. 883.
For så vidt angår kvinder med ophold på kvindekrisecentre efter servicelovens §
109 oplyser Børne- og Socialministeriet:
”Det e ærkes i dled i gsvist, at kvi dekrise e terstatistikke ikke i deholder
informationer om kvindernes religion og voldsudøverne mv. Det kan derfor ikke
6. september 2018
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 14845
506354
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 884: Spm. om omfanget af kvinder i Danmark, der som Fatima i artiklen Fatima kan ikke blive muslimsk skilt fra den mand, der har slået hende i årtier, Berlingske den 29. juli 2018, lever med fysisk og psykisk vold fra en mand, som retfærdiggør sine handlinger med en anden kulturbaggrund og religionen islam, til udlændinge- og integrationsministeren
1935014_0002.png
udledes af opgørelserne, om den vold kvinderne har oplevet, kan henføres til
kulturbaggrund eller religion.
Omkring 1.500 kvinder påbegyndte i 2017 et ophold på et kvindekrisecenter,
hvoraf omkring 740 har ikke-vestlig oprindelse svarende til 49 pct., jf. tabel 1.
Tabel 1
Kvinder med påbegyndt ophold på kvindekrisecentrer i 2017, opdelt på oprindelse
Antal kvinder
Dansk oprindelse
Vestlig oprindelse
Ikke-vestlig oprindelse
I alt
695
82
738
1.515
Antal kvinder pr. 1.000 kvinder
0,5
0,8
4,1
0,9
Anm.: Antallet af kvinder er opgjort på baggrund af indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse med
påbegyndt ophold på kvindekrisecenter i 2017, som samtidig indgår i befolkningsregistret i løbet af
2017. Opgørelsen omfatter ikke kvinder med anonymt ophold. Kvinder pr. 1.000 kvinder er opgjort
på baggrund af antallet af 18-64-årige i Danmark pr. 1. januar 2018. Oprindelse er opgjort på
baggrund af Danmarks Statistiks opgørelsesmetode (Statistikbanken, FOLK2).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Sammenligner man antallet af kvinder med ophold på kvindekrisecenter med det
samlede antal 18-64-årige kvinder i Danmark med henholdsvis dansk, vestlig og
ikke-vestlig oprindelse, findes den største andel af kvinder med ophold på
kvindekrisecentre blandt kvinder med ikke-vestlig oprindelse.
I 2017 havde omkring 4 ud af 1.000 18-64 årige kvinder med ikke-vestlig
oprindelse ophold på et kvindekrisecenter i Danmark. Det tilsvarende antal for
kvinder med dansk oprindelse er omkring 0,5 kvinder pr. 1.000 kvinder, jf. tabel 1.
Kvindekrisecenterstatistikken omfatter også kvinder med ophold på RED-
Safehouse, der er et sikkert botilbud til unge i alderen 16-30 år, der flygter fra
alvorlige æresrelaterede konflikter, herunder tvangsægteskaber og æresrelateret
vold eller trusler herom. Det er på baggrund af kvindekrisecenterstatistikken ikke
muligt at lave en særskilt opgørelse for kvinder med ophold på RED-Safehouse.”
Hvad angår tallene for RED-Safehouse, der udgør en del af
kvindekrisecenterstatistikken, som Børne- og Socialministeriet refererer til, har
RED-Safehouse oplyst, at der var 87 kvinder indskrevet på RED-safehouse i 2017.
73 af disse kvinder havde ikke-dansk baggrund, mens etniciteten for de sidste 14
ikke er oplyst.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Side
2/2