UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at det efter dansk lov ville være strafbart at gennemføre det arbejde, som skibene udfører i Middelhavet, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. januar 2018

Strafferetskontoret

Christian Nikolaj Søberg

2017-0032/40-0056

606192

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 183 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

8. december 2017.

Søren Pape Poulsen

Sidsel Kathrine Møller

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at det efter dansk lov ville være strafbart at gennemføre det arbejde, som skibene udfører i Middelhavet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 183 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren som opfølgning på samråd K og L den 28.

november 2017 redegøre for, hvad forskellen er på menneske-

handel og menneskesmugling, og om der er forskel på den dan-

ske jurisdiktion i forhold til de to aktiviteter? Er der tilfælde,

hvor menneskesmugling kan opfattes som menneskehandel?”

Svar:

I straffeloven og udlændingeloven findes straffebestemmelser om hen-

holdsvis menneskehandel og menneskesmugling.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-6, straffes med bøde eller fængsel

indtil 2 år den, der

1) bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem lan-

det

2) forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i lan-

det

3) forsætligt bistår en udlænding med at indrejse her i landet med hen-

blik på herfra at indrejse ulovligt i et andet land,

4) forsætligt bistår en udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse

ulovligt gennem et andet land,

5) for vindings skyld bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i

et andet land eller

6) ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for en udlæn-

ding forsætligt bistår den pågældende med at arbejde her i landet

uden fornøden tilladelse.

Straffeloven indeholder i § 125 a en overbygningsbestemmelse til udlæn-

dingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5.

Det følger af straffeloven § 125 a, at den, som for vindings skyld og under i

øvrigt særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i

menneskesmug-

ling

efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, straffes med fængsel indtil

8 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

andres liv udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere

systematisk eller organiseret karakter.

Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 1-5, straffes med fængsel indtil 10 år

for

menneskehandel

den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser el-

ler efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været an-

vendt

1) ulovlig tvang efter straffelovens § 260,

2) frihedsberøvelse efter straffelovens § 261,

3) trusler efter straffelovens § 266,

4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse

eller

5) anden utilbørlig fremgangsmåde

med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af

pornografiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræden,

tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger el-

ler fjernelse af organer.

På samme måde straffes efter straffelovens § 262 a, stk. 2, den, der med hen-

blik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af porno-

grafiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræden,

tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger el-

ler fjernelse organer

1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende mod-

tager en person under 18 år eller

2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen

fra en person, som har myndighed over for den forurettede, og den,

der modtager sådan betaling eller anden fordel.

En afgørende forskel mellem menneskesmugling og menneskehandel er så-

ledes, at menneskehandel vedrører udnyttelse af et menneske til et eller flere

formål, hvorimod en sådan udnyttelse ikke nødvendigvis finder sted ved

menneskesmugling.

Mulighederne for, at danske domstole kan pådømme en straffesag, af-

hænger som udgangspunkt af, om handlingen er foretaget inden for den dan-

ske stat eller på dansk fartøj.

Efter straffelovens § 6, nr. 1-3, er der dansk straffemyndighed vedrørende

handlinger, som foretages i den danske stat (nr. 1), på dansk fartøj, som be-

finder sig inden for et fremmed myndighedsområde, af en person, der hører

til fartøjet eller som rejsende følger med dette (nr. 2), eller på dansk fartøj,

som befinder sig uden for et myndighedsområde (nr. 3).

I straffelovens §§ 7-8 b er der fastsat regler, som yderligere udvider dansk

straffemyndighed til handlinger foretaget i udlandet.

Efter straffelovens § 7, stk. 1, er der bl.a. dansk straffemyndighed vedrø-

rende handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde

– dvs. en fremmed stats territorium – af en person, der på tidspunktet for

sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende

fast ophold her i landet, hvis 1) handlingen også er strafbar efter lovgivnin-

gen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) eller 2) gerningsmanden også

på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet og handlin-

gen omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel eller kvindelig

omskæring, jf. litra a, eller er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet

har den nævnte tilknytning her til landet, jf. litra b.

Bestemmelsen indebærer, at danske statsborgere og personer, som på ger-

ningstidspunktet er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her

i landet, kan straffes her i landet for menneskehandel, selv om handlingen

ikke er strafbar på gerningsstedet. Kravet om dobbelt strafbarhed gælder så-

ledes ikke ved menneskehandel i udlandet.

Bestemmelsen i straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, omfatter

menneske-

handel

efter straffelovens § 262 a, men ikke

menneskesmugling

efter udlæn-

dingelovens § 59, stk. 8, eller straffelovens § 125 a.