Udvalget for Forretningsordenen 2017-18
UFO Alm.del
Offentligt
1924342_0001.png
Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 929
Offentligt
Udenrigsministeriet
Josephine Fock
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2
2018 - 242
ALO
4. juli 2018
REU alm. del
svar på spørgsmål 929 fra Josephine Fock
(ALT) stillet den 26. juni 2018 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren udarbejde og oversende en oversættelse af den såkaldte
verbalnote, jf. UPN alm. del - Bilag 24 (2009-10)?
Svar
Som det fremgår af svaret på S2137 af 22. august 2013, jf. også svaret på
S1464 af 5. september 2017, blev den pågældende verbalnote udarbejdet i
2009 på baggrund af den daværende regerings ønske om at slå fast, at
Danmarks holdning til tibetansk selvbestemmelse inden for rammerne af
ét-Kina politikken var uændret i opfølgning af daværende statsminister
Lars Løkke Rasmussens møde med Dalai Lama i 2009. Verbalnoten er
udarbejdet på engelsk og blev gennemgået og drøftet i Udenrigspolitisk
Nævn på nævnets møde den 9. december 2009. Verbalnoten er siden
blevet fulgt op med flere forespørgselsdebatter og med folketings-
vedtagelserne V47 i 2010 og V70 i 2011, hvor et bredt flertal i Folketinget
har bekræftet sin fortsatte tilslutning til ét-Kina politikken. På den
baggrund ser jeg på linje med tidligere regeringer fortsat ikke grund til at
udarbejde en oversættelse af verbalnoten til dansk.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen