Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1891798_0001.png
Side 1 af 11
Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q og R
Spørgsmål Q:
”Vil ministeren redegøre for sin rolle i gennemførelsen af høringen om
Transport-, Bygnings- og Boligstyrelsens Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032? Vil
ministeren herunder redegøre for, om ministeren godkendte planen, før styrelsen sendte den i
høring?”
Spørgsmål R:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sender
et udkast til Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 i høring, som modstrider flere
politiske aftaler om betjening af jernbanen?”
Jeg er blevet stillet to samrådsspørgsmål Q og R.
Da de hænger tæt sammen vil jeg gerne - med
formandens tilladelse - besvare de to spørgsmål i
sammenhæng.
Den såkaldte Trafikplan skal udarbejdes i
henhold til lov om trafikselskaber.
Det hedder i § 8 i ”Lov om trafikselskaber” - og
jeg citerer:
"Transportministeren udarbejder hvert fjerde år
efter høring af trafikselskaberne og kommunerne
en trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres
som offentlig servicetrafik på kontrakt med
staten”.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/5-18 om høring over Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 2 af 11
Opgaven med at udarbejde trafikplanen er
uddelegeret til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
eller Trafikstyrelsen, som jeg for nemheds skyld
vil kalde den for her. Det er altså ikke mig, der
laver planen – hvilket nok ikke kommer som en
stor overraskelse.
Det følger af lovens bemærkninger, at planen
udarbejdes for at sikre dialog mellem staten og
trafikselskaberne og dermed et grundlag for at
trafikselskaberne kan indrette deres trafik i
forhold til den statslige trafik. Endvidere skal
planen være en mulighed for at afspejle lokale
ønsker til statsligt indkøb af jernbanetrafik.
I praksis giver planen på kort sigt et samlet
overblik over allerede besluttet trafikbetjening.
Den giver også indblik i prognoser for
passagerudviklingen, vedtagne projekter samt
regler og lovgivning.
Men for den tidshorisont, som ligger ud over
indgåede aftaler, fremlægges planen ud fra
Trafikstyrelsens egne faglige forslag og visioner.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/5-18 om høring over Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 3 af 11
Det er i en dansk kontekst bemærkelsesværdigt,
idet disse visioner ikke nødvendigvis afspejler
regeringens politik og prioriteringer. Det er
således ret specielt i forhold til vores almindelige
politiske tradition om at idéer og forslag til planer
kommer fra politisk hold og ikke embedsværket.
Trafikplanen er derfor også tænkt som et
retningsgivende værktøj uden bindende
konsekvenser og som sådan til inspiration til de
politiske overvejelser, når der skal indgås nye
kontrakter og aftaler om jernbanetrafikken.
Udover denne trafikplan udarbejder
Trafikstyrelsen forslag til en given
trafikbetjening, når der konkret er brug for det
forud for politiske forhandlinger. Det skete f.eks. i
forbindelse med forhandlingerne om
genudbuddet i Midt- og Vestjylland sidste forår,
hvor Socialdemokratiet også deltog. Disse forslag
fra Trafikstyrelsen har ofte fundet inspiration i
trafikplanen.
Som tidligere nævnt, udspringer trafikplanen af
loven om trafikselskaber fra 2005. Trafikplanen
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/5-18 om høring over Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 4 af 11
er herefter udkommet i to tidligere udgaver i
henholdsvis 2008 og 2013. Proceduren for den
nyeste udgave følger samme mønster, som under
min forgænger, Henrik Dam Kristensen.
Der har forud for udarbejdelse af den seneste
høringsudgave været kontakt mellem styrelsen og
departementet på embedsmandsplan for at sikre
at informationerne ikke strider mod de politiske
aftaler, der var indgået, da planen blev sendt i
høring.
Så vidt jeg er informeret, skulle planen ikke
indeholde forslag, som strider mod indgåede
politiske aftaler.
Trafikplanen er opdelt i tre tidshorisonter for
2022, 2027 og 2032. På den korte tidshorisont
beskrives trafikken, som den er lagt fast i henhold
til politiske beslutninger. Det længere perspektiv
indeholder en række visioner, som er formuleret
af Trafikstyrelsen ud fra sin egen faglige tilgang.
Det er disse visionsafsnit, som har givet
opmærksomhed.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/5-18 om høring over Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 5 af 11
Planen beskriver altså for 2022 den togbetjening,
som allerede er lagt fast i en række politiske
aftaler og kontrakter. Det gælder først og
fremmest aftalen om fremtidige
passagertogtrafik, som den forrige regering
indgik med EL og DF. Den udgør grundlaget for
DSB kontrakten i perioden 2015-2024.
Det er op til DSB at lave den præcise køreplan.
Den skal opfylde kontraktkravene og håndtere
usikkerhed om ibrugtagningstidspunkter for
forskellige anlæg og i forhold til materielindkøb.
For de følgende år i planen - 2027 og 2032 - er
situationen mere åben, idet DSB’s kontrakt
udløber i 2024. I 2027 er det kun den indgåede
aftale om genudbuddet af togtrafikken i Midt- og
Vestjylland, som ligger fast. Og det er således for
2027 og 2032 at Trafikstyrelsen præsenterer sine
egne faglige forslag.
Der er ganske vist indgået aftaler om anlæg af
infrastruktur, der rækker ud over 2024. De
fastlægger imidlertid ikke togbetjeningen på
samme måde, som en togkontrakt.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/5-18 om høring over Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 6 af 11
Beslutningsgrundlaget for ny infrastruktur
medtager typisk et forslag til en mulig
togbetjening for at anskueliggøre, hvad den nye
infrastruktur ville kunne. Men det er først med
forhandlingerne om togkontrakterne og
driftsbevillingerne at togbetjeningen faktisk
bliver lagt fast.
Der kan naturligvis i nogle tilfælde være
forskellige opfattelser af, hvad der ligger i - eller
følger af – de politiske aftaler.
Det gælder specielt håndteringen af Togfonden.
Her er der nok indgået aftale om en Timemodel,
men den er ikke finansieret og den nødvendige
infrastruktur er ikke tilvejebragt.
Her har Trafikstyrelsen holdt sig til en mulig
betjening indenfor den infrastruktur, der kan
realiseres med den bevillingsmæssigt besluttede
økonomiske ramme.
Der spørges bl.a. til om jeg har godkendt
trafikplanen. Jeg vil over for udvalget gerne
understrege, at jeg ikke har godkendt
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/5-18 om høring over Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 7 af 11
høringsudgaven af trafikplanen, og at det heller
ikke har været meningen, hvilket er på linje med
tidligere trafikplaner.
Således kan hverken jeg eller regeringen tages til
indtægt for de langsigtede forslag, som lægges
frem.
Med den nuværende procedure gør
Trafikstyrelsen planen færdig, når
trafikselskaberne og de lokale myndigheder har
været hørt, og de indkomne kommentarer er
bearbejdet. Herefter er jeg tiltænkt opgaven med
at sende planen over til orientering for udvalget.
Jeg har fået flere spørgsmål fra Folketinget,
udvalget og borgmestre med udgangspunkt i
høringsudgaven for trafikplanen for den statslige
jernbane 2027-2032.
De tyder alle på, at planen tillægges en større og
mere direkte betydning end der i virkeligheden er
tale om.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/5-18 om høring over Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 8 af 11
Jeg kan love, at der i den endelige version af den
kommende udgave af planen vil blive gjort
tydeligt opmærksom på, at den ikke kan tages
som udtryk for regeringens politik. Der vil også
blive gjort opmærksom på, at den ikke har nogen
bindende karakter, og at den ikke
foruddiskonterer nogen trufne politiske
beslutninger.
Der skal således ikke herske tvivl om, at det altid
er et politisk ansvar at fastlægge omfang og
overordnet indretning af den kollektive trafik. For
den del af togtrafikken, som staten indkøber, er
det selvfølgelig op til Folketinget at prioritere. Det
er lige så klart et lokalt ansvar at fastlægge
trafikken på de baner, hvor regionerne betaler for
driften.
Jeg betragter den aktuelle udgave af trafikplanen
som et rent fagligt forslag til de politiske
drøftelser om togbetjeningen.
Jeg vil først og fremmest lytte til hvad der er
politisk opbakning til, og så afstemme med de
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/5-18 om høring over Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 9 af 11
økonomiske rammer. De er i alle tilfælde
normerende for fremtidens togtrafik.
Afslutningsvis må jeg indrømme, at jeg er ganske
uforstående over for den måde, hvorpå
trafikplanen er blevet brugt politisk fra
oppositionen.
På den ene side ønsker man at
transportpolitikken skal udformes ud fra
langsigtede trafikplaner. På den anden side, så
kan man ikke tåle et fagligt indspil med henblik
på en åben og offentlig drøftelse af
prioriteringerne på længere sigt.
Når det er sagt, så er det naturligvis ikke
hensigtsmæssigt, at trafikplanen giver anledning
til forvirring om dens placering i
beslutningsprocessen.
Og det har heller ikke været intentionen, om end
det tydeligvis er vanskeligt at undgå. Måske er det
fordi, at det med i loven beskrevne navn
”Trafikplan” antyder, at der er tale om en absolut
plan i ordets konkrete betydning.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/5-18 om høring over Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 10 af 11
Alt i alt, så ser jeg grundlæggende ikke noget
behov for flere udgaver af Trafikplanen, og er
derfor parat til helt at afskaffe den i forbindelse
med en kommende revision af loven.
Det er klart, at vi som politikere har brug for
faglige input og inspiration, men disse må så
komme ad-hoc og uden denne form for samlede
offentlige proces, hvor trafikselskaber og
kommuner direkte kan tilgå et fagligt produkt.
Et fagligt produkt som i sin endelige form vel og
mærke alene har haft til hensigt at danne
grundlag for senere politiske prioriteringer af den
offentlige servicetrafik, som er på kontrakt med
staten.
Hvis det viser sig, at et flertal i Folketinget
omvendt gerne vil bevare trafikplanen, mener jeg
at den som minimum bør skifte navn, så
instrumentet får en tydeligere varedeklaration.
Samtidig kan værktøjet i højere grad få fokus på
mulige målsætninger og dertilhørende udgifter i
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/5-18 om høring over Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 11 af 11
den kollektive trafikbetjening. Det kan styrke
grundlaget for den politiske prioritering.
Sidstnævnte kan samtidigt imødekomme kravet i
EU-retten om at udmønte forpligtelserne for
offentlig servicetrafik på grundlag af en
transportpolitisk ramme. Denne udmøntning skal
give mulighed for at vurdere om indkøb af
offentlig servicetrafik tjener de politiske
målsætninger.