Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5401
Doknr.
634141
Dato
11-01-2019
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 27.september 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 1465 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselotte Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1465:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommende forældre til børn med kom-
plekse medfødte hjertefejl er stillet økonomisk helt forskelligt alt efter om de bor
i Jylland eller København? Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 30-
18 om merudgifter ved forsørgelsen - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds
–
operation”.
Svar:
Til brug for besvarelse af dette spørgsmål har Børne- og Socialministeriet via
Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Sund-
hedsdatastyrelsen, Danske Regioner og Region Hovedstaden.
Sundhedsstyrelsen har baggrund af indhentede bidrag oplyst følgende:
”Sundhedsstyrelsen
indkaldte i 2015 til en faglig drøftelse af status og overve-
jelser omkring varetagelsen af børnehjertekirurgi i Danmark. Børnehjertekirurgi
blev på daværende tidspunkt varetaget i Region Hovedstaden og i Region
Midtjylland, og der blev afholdt en række møder med faglige og administrative
repræsentanter fra de to regioner i løbet af efteråret 2015 og januar 2016. I
drøftelserne var der enighed om, at børnehjertekirurgi burde samles på ét nati-
onalt dansk center i Danmark for fremadrettet at sikre den bedst mulige faglige
kvalitet, idet antallet af børnehjertekirurgiske operationer i landet var faldet fra
ca. 300 til ca. 200 om året.
På baggrund af drøftelserne og en række skriftlige bidrag vurderede Sund-
hedsstyrelsen, at børnehjertekirurgien skulle samles på Rigshospitalet, Region
Hovedstaden med ikrafttrædelse fra den 1. oktober 2016.
Som led i overvejelser om at samle en behandling med henblik på at opnå hø-
jest mulige faglige kvalitet overvejer Sundhedsstyrelsen altid nøje hensynet til
nærhed for patienten i forhold til behandlingssted. I det omfang hensyn til høj
faglig kvalitet og hensynet til nærhed er indbyrdes modstridende, vægtes hen-
synet til den faglige kvalitet dog højest”.
Derudover har Danske Regioner oplyst følgende:
”Forældrene
er dækket af de alment gældende rettigheder beskrevet i § 27 i
bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven
1