SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om hvilket ansvar og hvilken pligt har en borgmester og en kommunalbestyrelse – herunder det pågældende udvalg – til at reagere, når de bliver orienteret om lovovertrædelser i en forvaltning, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2017 - 5822

Doknr.

505098

Dato

22-12-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har den 28. november 2017 stillet

følgende spørgsmål nr. 94 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 94:

Hvilket ansvar og hvilken pligt har en borgmester og en kommunalbestyrelse

–

herun-

der det pågældende udvalg

–

til at reagere, når de bliver orienteret om lovovertrædel-

ser i en forvaltning?

Svar:

Efter § 2, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse styres kommunernes anliggender

af kommunalbestyrelser. Bestemmelsen indebærer, at

kommunalbestyrelsen

er kom-

munens øverste myndighed og har det overordnede ansvar for hele den kommunale

virksomhed. Bestemmelsen indebærer også, at kommunalbestyrelsen er kompetent til

at træffe afgørelser i alle sager, som vedrører kommunen. Der er ikke andre kommu-

nale organer, som har kompetence til at efterprøve kommunalbestyrelsens beslutnin-

ger. At kommunalbestyrelsen har ansvaret for hele kommunens virksomhed, betyder

videre, at kommunalbestyrelsen har pligt til at drage omsorg for og føre tilsyn med, at

forvaltningen og dennes øverste leder, borgmesteren, fungerer tilfredsstillende.

Kommunalbestyrelsens ansvar omfatter dog ikke virksomhed, som ved sektorlovgiv-

ningen er henlagt til andre organers selvstændige varetagelse. Dette gælder også,

selv om de pågældende organer er nedsat på kommunalt plan og eventuelt sekretari-

atsbetjenes af den kommunale forvaltning. Eksempler på sådanne organer er de efter

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nedsatte børn- og un-

geudvalg, valgbestyrelser nedsat efter folketingsvalgloven og huslejenævn.

Kommunalbestyrelsens ansvar for hele den kommunale virksomhed sammenholdt

med kommunalbestyrelsens generelle pligt til at overholde lovgivningen indebærer, at

kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at ulovligheden bringes til ophør, hvis

kommunalbestyrelsen får viden om en lovovertrædelse i forvaltningen. Hvis kommu-

nalbestyrelsen bliver bekendt med en mulig lovovertrædelse i forvaltningen, vil kom-

munalbestyrelsen i en række tilfælde være forpligtet til at afdække forholdet med hen-

blik på at sikre, at en eventuel ulovlighed bringes til ophør. En løst begrundet mistanke

vil dog ikke udeløse en reaktionspligt.

stående udvalg

i kommunerne skal efter § 17, stk. 1, i lov om kommunernes

styrelse varetage den umiddelbare forvaltning af de kommunale opgaver, der er hen-

lagt til dem. Herved forstås, at udvalgene er berettigede til at afgøre alle sædvanlige,

løbende sager inden for udvalgets sagsområde, medmindre andet følger af lovgivnin-

gen eller af kommunalbestyrelsens beslutninger, og at kommunalbestyrelsens beslut-

ninger som altovervejende hovedregel skal forberedes ved udvalgsbehandling. Udval-

gene bestyrer således de anliggender, der er underlagt dem inden for rammerne af

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om hvilket ansvar og hvilken pligt har en borgmester og en kommunalbestyrelse – herunder det pågældende udvalg – til at reagere, når de bliver orienteret om lovovertrædelser i en forvaltning, til økonomi- og indenrigsministeren

det vedtagne årsbudget i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser og i

overensstemmelse med de reglementer m.v., der er udstedt af kommunalbestyrelsen,

jf. lovens § 21, stk. 1, 1. pkt. Udvalgene påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides,

og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevil-

linger derudover anses for ønskelige eller fornødne, jf. lovens § 21, stk. 1, 2. pkt. De

stående udvalg skal også fremkomme med bidrag til det udkast til årsbudget, som

økonomiudvalget skal udarbejde, jf. nærmere lovens § 21, stk. 3.

I udvalgsstyrede kommuner skal der ud over et eller flere stående udvalg nedsættes

et økonomiudvalg, jf. § 18, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Udvalget har ind-

seende med de økonomiske og administrative forhold inden for samtlige kommunens

administrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der

vedrører disse forhold, jf. lovens § 18, stk. 2. Økonomiudvalget varetager den umid-

delbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæ-

sen og løn- og personaleforhold og forestår eller samordner kommunens planlægning,

jf. lovens § 18, stk. 3 og 4. Økonomiudvalget kan også tillægges den umiddelbare

forvaltning af andre kommunale anliggender, jf. lovens § 18, stk. 5. Endvidere er det

økonomiudvalget, der på grundlag af bidrag fra de stående udvalg efter lovens § 37

skal udarbejde det forslag til årsbudget, som kommunalbestyrelsen skal behandle.

Udvalgenes ansvar for den umiddelbare forvaltning og udvalgenes heraf afledte ind-

sigt i de sagsområder, der hører under udvalgene, sammenholdt med udvalgenes

generelle pligt til at overholde lovgivningen, indebærer, at hvis et udvalg får viden om

en lovovertrædelse vedrørende den del af kommunens forvaltning, der henhører un-

der udvalget, er udvalget forpligtet til at gøre det, der er nødvendigt for, at ulovlighe-

den bringes til ophør. Udvalget kan således afdække forholdet og

–

inden for rammer-

ne af sine beføjelser

–

foretage det fornødne med henblik på at sikre, at en eventuel

ulovlighed bringes til ophør. Alternativt må udvalget indbringe sagen for kommunalbe-

styrelsen, der hermed får ansvaret for sagen. I den forbindelse vil det være naturligt,

at udvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, hvad der skal foretages i sagen. En løst

begrundet mistanke vil ikke udeløse en reaktionspligt.

Økonomiudvalget har efter lov om kommunernes styrelse lovbestemte opgaver, som

skal træffes af økonomiudvalget, og som ikke kan indbringes for kommunalbestyrel-

sen. Dette indebærer, at et økonomiudvalg efter omstændighederne kan have en

selvstændig pligt til at sikre, at ulovligheden bringes til ophør, hvis økonomiudvalget

får viden om en lovovertrædelse i den del af forvaltningen, som vedrører udvalgets

område. Hvis økonomiudvalget bliver bekendt med en mulig lovovertrædelse i den del

af forvaltningen, som vedrører udvalgets område, vil udvalget i en række tilfælde være

forpligtet til at afdække forholdet med henblik på at sikre, at en eventuel ulovlighed

bringes til ophør. En løst begrundet mistanke vil dog ikke udeløse en reaktionspligt.

I andre tilfælde, hvor økonomiudvalget ikke har selvstændige lovbestemte opgaver,

kan udvalget ligesom de stående udvalg afdække forholdet og

–

inden for rammerne

af sine beføjelser

–

foretage det fornødne med henblik på at sikre, at en eventuel ulov-

lighed bringes til ophør. Alternativt må økonomiudvalget ligesom de stående udvalg

indbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, som kan tage stilling til, hvad der

skal gøres. På den måde frigøres økonomiudvalget for ansvaret, som i stedet overgår

til kommunalbestyrelsen.

Medlemmerne

af kommunalbestyrelsen, herunder medlemmer af de stående ud-

valg og økonomiudvalget, har del i den samlede kommunalbestyrelses pligt til at føre

tilsyn med, at forvaltningen og dennes øverste leder, borgmesteren, fungerer tilfreds-

stillende. Medlemmerne kan ifalde et ansvar, hvis de undlader at opfylde deres pligt til

at føre det tilsyn.

Et ansvar kan komme på tale, hvis et kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et ud-

valgsmedlem, undlader at reagere på visse tilkendegivelser eller informationer udefra,

som medlemmet har modtaget. Tilkendegivelser, der indgår i det kommunale tilsyns-

og kontrolsystem, som f.eks. kritiske revisionsberetninger og udtalelser fra anke- og

tilsynsmyndigheder m.v., vil altid udløse en reaktionspligt. I andre tilfælde er det nød-

vendigt at se på, i hvilket omfang medlemmet er i ond tro. Det kan f.eks. være relevant

i forbindelse med henvendelser fra borgere.

Det er ikke muligt at fastsætte nogen udtømmende liste over, hvilke tilkendegivelser

og informationer m.v. der kan udløse en reaktionspligt.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et udvalgsmedlem, kan frigøre sig fra sit

ansvar ved at rette henvendelse til borgmesteren eller den relevante udvalgsformand

og henlede den pågældendes opmærksomhed på det problematiske eller mistænkeli-

ge forhold. På den måde kan pligten til at foretage yderligere undersøgelser af sagen

overføres til borgmesteren eller udvalgsformanden. Hvis tilkendegivelsen eller infor-

mationen vedrører borgmesteren, kan medlemmet frigøre sig ved at rette henvendelse

til viceborgmesteren. Hvis tilkendegivelsen eller informationen vedrører udvalgsfor-

manden, kan medlemmet frigøre sig ved at rette henvendelse til borgmesteren.

Der henvises til betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmulighe-

der i kommunestyret side 32-38.

Borgmesteren

er formand for kommunalbestyrelsen og for økonomiudvalget og har

derfor ansvaret for mødeforberedelse og mødeledelse i disse fora. Endvidere er

borgmesteren den øverste daglige leder af kommunens administration, jf. § 31, stk. 3,

i lov om kommunernes styrelse. Borgmesteren har i denne egenskab over for kom-

munalbestyrelsen ansvaret for, at alle formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen

er i orden, dvs. formelle spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen og forvaltningens

indretning. Borgmesteren kan delegere sine ledelsesbeføjelser til (chefer i) forvaltnin-

gen. Borgmesteren udøver efter bestemmelsen også bevillingskontrol. Hvis borgme-

steren konstaterer, at en udgift er afholdt uden den fornødne bevillingsmæssige

hjemmel, påhviler det således borgmesteren at forelægge spørgsmålet for kommunal-

bestyrelsen. Herudover er borgmesteren tillagt nogle særlige muligheder for at sikre

koordinering mellem udvalgene, jf. nærmere lovens § 31 a. Endvidere er borgmeste-

ren ved § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tillagt beføjelse til på kommunal-

bestyrelsens vegne at afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anled-

ning til tvivl. Kommunalbestyrelsen skal senest på førstkommende ordinære møde

orienteres om sådanne afgørelser, jf. lovens § 31, stk. 2.

Borgmesterhvervet indebærer således varetagelse af en lang række opgaver, bl.a.

som formand for kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget og som øverste daglige

leder af kommunens forvaltning. Mange af disse opgaver er borgmesteren forpligtet til

at udføre, og en manglende eller mangelfuld udførelse kan derfor medføre et ansvar

for borgmesteren.

Det kan ikke generelt siges, hvad der skal til for, at borgmesteren kan frigøre sig for et

ansvar. Det afhænger af, hvilke pligter der er tale om. Borgmesteren bør dog forsøge

at afhjælpe fejl og mangler ved at gøre brug af sine rettigheder over for forvaltningen

og udvalgene. Hvis det ikke løser problemet, må borgmesteren indbringe spørgsmålet

for økonomiudvalget eller eventuelt for kommunalbestyrelsen, som kan tage stilling til,

hvad der skal gøres. På den måde frigøres borgmesteren for ansvaret, som i stedet

overgår til økonomiudvalget eller kommunalbestyrelsen.

Der henvises til betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmulighe-

der i kommunestyret side 39-45.

Hvervet som

formand for et stående udvalg

indebærer ligeledes varetagelse af en

række forskellige opgaver, bl.a. forbereder, indkalder og leder formanden udvalgets

møder, jf. lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1, og formanden er ved lovens §

22, stk. 2, tillagt beføjelse til på udvalgets vegne at afgøre sager, som ikke tåler op-

sættelse eller ikke giver anledning til tvivl. I det omfang, at udvalgsformanden igennem

sin virksomhed bliver opmærksom på forhold, som han mener, er i uoverensstemmel-

se med de givne retningslinjer for sagernes ekspedition, er han forpligtet til at reagere

herpå. Der kan også opstå en reaktionspligt som følge af et medlems henvendelse til

formanden om et konkret forhold.

Det kan ikke generelt siges, hvad der skal til for, at formanden kan frigøre sig for et

ansvar. Det afhænger af, hvilke pligter der er tale om. Hvis det drejer sig om det fagli-

ge indhold af sagerne, må formanden indbringe spørgsmålet for udvalget. Hvis det

drejer sig om kritisabel adfærd hos personalet, må formanden indbringe spørgsmålet

for borgmesteren. På den måde frigøres formanden for ansvaret, som i stedet overgår

til udvalget eller borgmesteren.

Der henvises til betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmulighe-

der i kommunestyret side 39-45.

Som led i det kommunale og regionale tilsyn fører

Ankestyrelsen

tilsyn med, at

kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndighe-

der, jf. nærmere lov om kommunernes styrelse § 48. Ankestyrelsens tilsynskompeten-

ce omfatter al virksomhed i kommunen, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på

kommunalbestyrelsens vegne. Tilsynet omfatter således kommunalbestyrelsens og

udvalgenes virksomhed som kommunale organer, men derimod ikke den virksomhed,

der udøves af det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen eller udvalget bortset fra

de tilfælde, hvor borgmesteren eller udvalgsformanden handler på kommunalbestyrel-

sens vegne. Tilsynet omfatter derfor heller ikke borgmesterens funktion som øverste

daglige leder af kommunens forvaltning, der udføres under ansvar over for kommu-

nalbestyrelsen. Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til forhold, der kan behandles eller

er blevet behandlet af en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, jf. lov om kommuner-

nes styrelse § 48, stk. 3.

Ankestyrelsen er i de sager, hvor tilsynet er kompetent, i lov om kommunernes styrel-

se §§ 50 a

–

50 d tillagt forskellige sanktionsmuligheder, herunder tvangsbøder, som

kan anvendes over for kommunalbestyrelser og kommunalbestyrelsesmedlemmer,

der ikke overholder lovgivningen, eller

–

hvor den omhandlede beslutning eller sag

ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen

–

over for kommunalbestyrelsens for-

mand, økonomiudvalg eller stående udvalg.

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan i sager, der er af principiel eller generel art eller

har alvorlig karakter, beslutte at tage en tilsynssag, som Ankestyrelsen har behandlet,

op til behandling, og kan udøve de samme sanktionsmuligheder over for kommuner-

ne.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et udvalgsmedlem, der som led i hver-

vet forsætligt eller groft uagtsomt gør sig skyldig i grov pligtforsømmelse, kan efter §

61 i lov om kommunernes styrelse straffes med bøde. Bestemmelsen omfatter også

de særlige pligter, der påhviler borgmesteren og formanden for et stående udvalg. Der

vil formentlig kun i sjældne tilfælde foreligge en sådan grov pligttilsidesættelse i for-

bindelse med kommunalbestyrelsens tilsyn med forvaltningen, idet medlemmernes

pligter i henseende til at føre tilsyn og kontrol med den kommunale forvaltning ikke

kan anses som særligt vidtgående.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille