Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1927345_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3799
Doknr.
590092
Dato
13-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. juli 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 538 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 538
Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne overhol-
der de sagsbehandlingsfrister, de er forpligtiget til at offentliggøre på deres hjemme-
side som følge af lovændringen, der er trådt i kraft 1. juli 2018?
Svar:
I retssikkerhedslovens § 3 er fastsat, at kommunerne på de enkelte sagsområder skal
fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå, fra modtagelsen af en ansøgning til afgø-
relsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i
en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan
forvente en afgørelse.
Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget en ændring af bestemmelsen, således at
det nu er fastsat, at fristerne også gælder ved behandling af afgørelser efter lov om
social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Samtidig blev der indført en pligt til,
at offentliggørelse af sagsbehandlingsfristerne skal ske på og fremgå tydeligt af kom-
munens hjemmeside. Ændringerne er netop trådt i kraft den 1. juli 2018, jf. lov nr. 703
af 8. juni 2018.
Formålet med retssikkerhedslovens krav om fastsættelse og offentliggørelse af gene-
relle frister er, at borgerne skal kunne vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med
hensyn til sagsbehandlingstid. Fristerne skal derfor være realistiske.
Børne- og Socialministeriet har den 30. maj 2018 sendt et orienteringsbrev ud til alle
kommunalbestyrelser om de nye regler.
Ministeriet offentliggør herudover årligt et kommuneopdelt danmarkskort, der viser det
foregående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsen i klagesager efter
lov om social service. Samtidig med ændringen af reglerne om sagsbehandlingsfrister
vedtog Folketinget, at den enkelte kommunalbestyrelse hvert år skal behandle de
aktuelle danmarkskort på et kommunalbestyrelsesmøde. Formålet hermed er at sikre
politisk fokus på og ansvar for sagsbehandlingen i kommunerne.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 538: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne overholder de sagsbehandlingsfrister, de er forpligtiget til at offentliggøre på deres hjemmeside som følge af lovændringen, der er trådt i kraft 1. juli 2018, til børne- og socialministeren
Det er på den baggrund min forventning, at kommunerne netop har fokus på kvaliteten
af behandlingen af sager efter serviceloven og herunder også på sagsbehandlingsti-
derne.
Såfremt jeg måtte blive opmærksom på, at der er problemer med overholdelse af reg-
lerne, enten generelt eller på specifikke områder, vil jeg tage stilling til, hvordan pro-
blemet bedst muligt løses.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2